Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Ætiologiske fraktioner Et centralt begreb for arbejdsmiljøforskningen 22.01.2002 Tage S. Kristensen PSA, AMI.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Ætiologiske fraktioner Et centralt begreb for arbejdsmiljøforskningen 22.01.2002 Tage S. Kristensen PSA, AMI."— Præsentationens transcript:

1 Ætiologiske fraktioner Et centralt begreb for arbejdsmiljøforskningen Tage S. Kristensen PSA, AMI

2 Et godt spørgsmål Hvor stor en rolle spiller arbejdsmiljøet for sygdom X (eller fravær, førtidspension, rygning, alkoholforbrug osv.) i den danske befolkning ?

3 To underspørgsmål 1. Hvad menes der med spørgsmålet ? 2. Hvad er det rigtige svar ? (1. Er et epistemologisk spørgsmål - erkendelse - og 2. Er et ontologisk spørgsmål - hvordan ser verden ud)

4 Tre forskellige mål for risiko  Den absolutte risiko(difference)  Den relative risiko (RR,OR)  Den ætiologiske fraktion

5 Hvad er en ætiologisk fraktion ? ÆF (ætiologisk fraktion) er den andel af den faktiske sygdomsforekomst, som ikke ville være forekommet, hvis en risikofaktor ikke fandtes i befolkningen. Olsen & Kristensen, 1988.

6 Kært barn har mange navne Ætiologisk fraktion/etiologic fraction Attributable proportion Attributable fraction Attributable risk Population attributable risk percent Population attributable risk Standardized attributable risk Community attributable risk Olsen & Kristensen, 1988:39

7 Hvad er en årsag ?  A er en årsag til B, hvis A øger sandsynligheden for B Eller –  Hvis ændringer i A giver ændringer i B

8 Hvordan regner man ÆF ud ? RR = relativ risiko B = andelen af eksponerede i befolkningen C = andelen af eksponerede blandt cases ÆF =(når man kender prævalensen) ÆF = c(i et case kontrol studie) (RR-1) b (RR-1) b + 1 RR-1 RR

9 Et kendt eksempel Rygning og hjertesygdom RR = 2,0 B = 50 % C = 66 % ÆF = 33 % RR % Prævalens

10 Hvordan lægger man ÆF’er sammen ? Eksempel Faktor a: ÆF = 50% Faktor b: ÆF = 50% Faktor c: ÆF = 50%

11 Man bruger formelen ÆF tot = 1- (1-ÆF a ) (1-ÆF b ) (1-ÆF c ) = 1 - ½  ½  ½ = 1 - ⅛ = 87 % Selv i dette tilfælde vil der være 13 %, som ikke bliver forebygget.

12 Summen af ætiologiske fraktioner er altid over 100 % ÆF (1) + ÆF (2) + ÆF (3) +……….+ ÆF (n) ÆF (1+2+3…….n) = 100 % (Et sygdomstilfælde kan forebygges på mange måder – men kun én gang) 

13 Hvad gør man, hvis der er flere eksponeringsniveauer ? Man laver en tegning ÆF = = 53 % , ,5 20 %15 %25 %30 %10 % UeksponeredeLavModeratHøjMeget høj Eksponering 1,0 1,5 2,0 2,75 4,0RR

14 Hvad er værst ? % 1,0 1,3 RR 95 %5 % 15 1,0 4,0 RR Mange eksponerede Lav RR Få eksponerede Høj RR

15 Eksempel på lav relativ risiko og høj prævalens Passiv rygning RR Mænd1,29 Kvinder1,22 Antal hjertedødsfald pr. år i USA Mænd8.796 Kvinder I alt (Eksponering både i og uden for hjemmet) Steenland. JAMA 1992;267:94-99.

16 Eksempler på ætiologiske fraktioner fra litteraturen

17 The global burden of disease and injury due to selected factors Years of life lostDALY’s Malnutrition22.0 %15.9 % Poor water supply9.4 %6.8 % Unsafe sex3.0 %3.5 % Tobacco2.9 %2.6 % Alcohol2.1 %3.5 % Work environment2.5 %2.7 % Hypertension1.9 %1.4 % Physical inactivity1.3 %1.0 % Drugs0.3 %0.6 % Air pollution0.6 %0.5 % Murray & Lopez. The Global Burden of Disease. WHO, 1996.

18 Work and death How many deaths are due to working conditions ? Nurminen & Karjalainen. Scand J Work Environ Health 2001;27: MenWomenTotal Death, all causes10 %2 %7 % Heart disease19 %9 %17 % Stroke12 %8 %11 % Cancer14 %2 %8 % Respiratory diseases7 %1 %4 % Accidents, violence4 %0.4 %3 % All proportions apply to Finland

19 Etiologic fractions of mortality in Denmark Juel. Ugeskr Læger 2001;163: MalesFemales Tobacco Alcohol Drugs Total 22.8 %16.5 % 6.3 %2.5 % 1.2 %0.7 % 30.0 %20.0 %

20 Tidlig død, grundet rygning Dødsulykker i trafik Død ved drukning Død ved flyulykke Død pga. kræft som skyldes asbestlofter Lynnedslag og død Livstidsrisikoen i Danmark (per 1 million mennesker) Knudsen & Møller Jensen. Weekendavisen

21 Hjertekarsygdomme Ætiologiske fraktioner for arbejdsmiljøfaktorer i Danmark RREksponeredeÆtiologiske fraktioner MændKvinderMændKvinder Fysisk inaktivitet1,890 % 42 % Skifteholdsarbejde1,420 % 7 % Tempoarbejde2,06 %16 %6 %14 % Passiv rygning1,412 %13 %3 % Støj1,27 %4 %1 % Kemiske stoffer>1,01 %<1%1 %<1 % I alt51-59 %56-67 % I alt, uden fysisk inaktivitet16-17 %23-25 % Olsen & Kristensen, 1988.

22 Årsager til kræft i Danmark Olsen et al. Ugeskr Læger 1999;161: Tilfælde, der kunne forebygges Tobaksrygning5.300 Solbadning935 Infektioner600 Arbejdsmiljø500 Alkohol440 Naturlig stråling430 Medicinsk stråling (røntgen)430 Svær overvægt120 Radon40 Passiv rygning30 Forurening pga. trafikca. 500

23 FactorNumber% of all deaths MenWomenMenWomen Tobacco smoking8,4304, Infections (human papilloma virus or helicobacter pylori)1,1501,07544 Work environment1,640155<< 1 Man-made ionizing radiation Alcohol consumption Solar radiation Radon85 < 1 Obesity75165< 1 Passive smoking35 < 1 Total13,6656, Dreyer et al. Scand J Public Health 2001;29: Etiologic fraction of cancer deaths in the Nordic countries

24 Etiologic fractions of lung cancer in Italy** Tobacco81 % Work environment *33 % Work plus tobacco89 % * This corresponds to 5 % of all cancers ** Higly industrialized area Pastorino et al. Int J Cancer 1984;33:

25 Lung cancer Etiologic fractions in Norway Smoking92.3 % Work, all exposures46.8 % Asbestos23.0 % A case control study, 176 cases and 176 controls. There were two non-smoking cases. There was one non-smoking, non-exposed case. Kjuus et al. Scand J Work Environ Health 1986;12:

26 Hoftebrud Reproduktionsskader Invalidepension Nye endepunkter:

27 Tobacco and hip fraction in Copenhagen RR* WomenMen Never smokers1.0 Ex-smokers Smokers, 1-14 g/day Smokers, 15+ g/day N = 30,000 (1,169 hip fractures) Etiologic fraction: 19 % * Controlled for 7 confounders Høidrup et al. Int J Epidemiol 2000;29:

28 Tobacco and reproduction Wisborg et al. Am J Epidemiol 2001;154: StillbirthsInfant deaths Non-smokers cigarettes  10 cigarettes EF of stillbirths 25 % EF of infant deaths 20 % 30 % of Danish women smoked during pregnancy.

29 The SES attributable proportion of permanent work incapacity in Switzerland Cubéran & Osel. Int J Epidemiol 1998;27: Social class  Incidence

30 Almindelige misforståelser om ÆF  ÆF har noget med anmeldte arbejdsbe- tingede lidelser at gøre  Summen af ÆF’er bliver 100 %  Den ene ÆF stiger, når den anden falder

31 Kan man estimere arbejdsmiljøets betydning ved at se på anmeldte lidelser ? Eksempel: Cancer ÆF Anmeldte Italien2.600 cases22 Frankrig6.000 cases 101 Garuffi. Scand J Work Environ Health 1991;17:

32 Kan man estimere arbejdsmiljøets betydning ved at se på anmeldte lidelser ? Eksempel: Hjertekarsygdomme ÆF Anmeldte Danmark1.700 cases*0 * Under 65 år. Olsen & Kristensen, 1988.

33 Hovedårsager til kræftdødsfald i USA Tallene stammer fra en stor amerikansk oversigt udført af Doll & Peto. Rapporten fremkom i Tobak Kostfaktorer. Kostens sammensætning Andre årsager Alkohol Arbejdsmiljø. Arbejdsprocesser Eksterne miljø. Geofysiske faktorer, fourening Fødsels- og seksualmønster. Seksualvaner, graviditeter, fødsler, ammemønster

34 Et politisk trick ? ”Kræft er ved at blive udnævnt til en livsstilssygdom. Det må betragtes som et af 80’ernes mere vellykkede propagandatricks.” ”Når f.eks. asbest og rygning forstærker hinandens virkning, når det gælder lungekræft, hvor rubricerer man så de ekstra tilfælde ? Som arbejdsbetingede eller som tobaksfremkaldte ?” ”Der er også en hel del mulige kræftfremkaldende faktorer, der slet ikke er plads til, når ernæring og tobak skal forklare så meget. Det gælder faktorer som stress, luftforurening etc.” Inge Henningsen. Omverden 1990;1:24.

35 One simple difficulty with proportions can be seen by considering the commonly quoted estimates of about 4% of all cancers being associated with occupational origin, about 35% with diet, about 30% with cigarette smoking, and the remainder with other known and unknown factors. If the smoking habit had not been invented and the tobacco cases did not exist then the base of total cancers would be 30% fewer and the percentage associated with occupation would be increased to at least 6% rather than 4%. This may not seem numerically a very large difference, but it does make the point that this widely quoted statistic is dependent upon the relative frequency of other causes of cancer, whereas the annual rate per 1000 (or whatever base) of the working population is relatively unchanged (ignoring complications such as confounding and interaction). Den enes død ….. Gardner. Editoral. Br J Industr Med 1991;48:

36 Hvordan gør man ?  Indirekte metoder: Sammenligne lande med hinanden og tage udgangspunkt i den laveste incidens. Sammenligne sociale statuslag. Sammenligne jobs/erhverv. Denne metode kan både resultere i for høje og for lave estimater – og man kender stadig ikke årsagerne !  Den rigtige måde: Identificere kausale risikofaktorer og deres prævalens i en given befolkning.

37 Status De fleste studier af ætiologiske fraktioner har handlet om:  Cancer  Hjertesygdomme  Samlet dødelighed

38 Der mangler estimater for arbejdsmiljøets samlede betydning for:  Bevægeapparatsygdomme  Psykiske lidelser  Fraværet  Indeklimasymptomer  Allergier  Luftvejslidelser  Førtidspension  Stress, burnout, dårligt selvvurderet helbred  Tobaksrygning, alkoholforbrug mv.

39 Præsentationen kan findes på:


Download ppt "Ætiologiske fraktioner Et centralt begreb for arbejdsmiljøforskningen 22.01.2002 Tage S. Kristensen PSA, AMI."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google