Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

... til dig med rygsmerter Tom Bendix, professor, dr. med. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital (29.01.13)

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "... til dig med rygsmerter Tom Bendix, professor, dr. med. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital (29.01.13)"— Præsentationens transcript:

1 ... til dig med rygsmerter Tom Bendix, professor, dr. med. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital ( )

2 Forord Denne gennemmgang er især inspireret af den norske rygforsker, Aage Indahl, der har påvist betydelig effekt mht. at klare sig bedre trods rygsmerter, hvis bestemte principper efterleves: Forståelse for at ryggen er stærk og kan tåle meget giver tryghed, - som igen kan give mere naturlige og mindre smertefulde bevægelser i dagligdagen. Disse principper beskrives i denne gennemgang af rygsmerter. Den oprindelige udgave er udarbejdet i samarbejde med kiropraktor Pia Havn Sørensen i forbindelse med et projekt i RygForskningsCentret i Ringe. I denne opdatering har Pernille Frederiksen, der også studerer disse emner i Glostrup, og forskellige andre behandlere bidraget. 11.Jan 2013

3 EN SMERTE ER IKKE BARE EN SMERTE Hvor meget en smerte generer én, afhænger meget af om man forbinder noget farligt med den, eller om man har tillid til, at ryggen sagtens kan klare sig trods smerten. Et eksempel – ganske vist med brystsmerter: En 58-årig læge vågnede en nat med heftige smerter i venstre side af brystet. Han troede selvfølgelig, at nu er blodproppen i hjertet kommet. Det skete i 1960’erne før uskiftning af hjertets kransårer, og ballonudvidelser var muligt. Han tænkte, at hans liv nok snart var forbi. Han gik den tunge gang ud mod køkkenet for at få sig en sjus.

4 (EN SMERTE ER IKKE BARE EN SMERTE - fortsat) Men pludseligt så han i spejlet, at han var blå og gul på brystet – og kom i tanker om, at han dagen før havde stået længe med en stor boremaskine mod brystet ! Han blev meget glad !! Selv om smerten var fuldstændig den samme ! Det er lidt det samme, du med denne gennemgang + samtale herinde skulle kunne opleve. Ryggen er stærk og kan tåle meget, og behøver ikke ødelægge dit liv, selv om den gør ondt. Hvis du – ligesom ham med de fredelige brystsmerter – får forståelse for, at smerterne ikke betyder, at der er fare på færde. Men det kræver at du sætter dig ind i hvordan ryggen fungerer. Så gå videre ….

5 Først en gennemgang af ryggens anatomi, og de mest almindelige sygdomsmekanismer. Skriv gerne spørgsmål ned undervejs. De kan blive besvaret ved næste besøg i ambulatoriet. Det du vil se her, er en almen gennemgang af emner, der er af betydning for din ryg. Men visse detaljer gælder ikke lige dig. Overskrifterne vil være...

6 - Discus’ betydning for RYG-smerte 1. Anatomi 2.Forekomst af lænderygsmerter og de mange myter 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhed bag diagnosen 4. Discusprolaps - Den ”onde” cirkel - Samspil ryg ↔ hjerne

7 7 hals- hvirvler 12 bryst- hvirvler 5 lænde- hvirvler korsben haleben ryggens opbygning

8 hvirvel- legeme discus torntap ryggens opbygning

9 tværtap Hvirvelbue torntap hvirvellegeme hvirvelkanal Lægges et snit gennem en hvirvel [tryk ] ser den ovenfra sådan ud: ryggens opbygning

10 ryggens opbygning ledtap facetled En ledtap danner led med nabohvirvlens ledtap og danner det såkaldte ’facetled’

11 Discus består af en blød geléagtige kerne, der er pakket stramt ind i en ydre ring. Denne består af flere lag med fibre på kryds og tværs – ligesom et radialdæk. Herved bliver hele discus et spændstigt "kugleleje" - lidt fladtrykt, ganske vist. ydre ring blød kerne Ryggens opbygning

12 Disc'erne betinger, at du kan bevæge ryggen og har desuden en stødabsorberende effekt. Facetleddene sidder bagtil og styrer bevægelsen, - hindrer at ryggen kan bevæges helt ukontrolleret. ryggens opbygning

13 Nervesystemet I hvirvelkanalen løber rygmarven. Den er en slags forlængelse af hjernen og strækker sig ned til øverst i lænden. Fra den udgår et bundt af nerverødder, som stræk- ker sig videre ned i kanalen, og fortsætter ned i benene. (illusteret på næste billede) ryggens opbygning

14 Lænde- hvirvel nr: (ryggen set bagfra) Fjernes den bageste del af hvirvelbuen, [tryk ] ses placeringen af nerverødderne i hvirvelkanalen. Nerverne fortsætter ned i benene. ryggens nerver

15 Er en nerve beskadiget f.eks. ved discus-prolaps, føler man smerte ned i benet - såkaldte "iskias- smerter.” (Der er et separat afsnit om discusprolaps sidst i dette show) ryggens nerver

16 En langt hyppigere grund til iskias- smerter er dog, at ryggen gør ondt, - uden at nerveroden er involveret - men hvor hjernen tolker smerten forkert, og "tror" den kommer fra benet. Noget tilsvarende kendes ved hjertesmerter: Hjernen tror, at smerten også kommer fra venstre arm. Uden at arm eller nerve fejler noget som helst. Ryggens nerver

17 Ryggens muskler Et omfattende system af små og store muskler har afgørende betydning for at styre ryggen gennem dagens bevægelser. Ryggens muskler

18 ... ligesom tovværket på de gamle sejlskibe. Ryggens muskler

19 Dette sindrige system består af korte og lange muskler langs hvirvelsøjlen. De arbejder sammen, dels for at bevæge ryggen, og dels for at stabilisere den. Dette for at vi kan holde os oprejst. Men også for at vi skal have en stabil søjle, som armenes og benenes muskler kan bruge som basis for deres bevægelser. Opbygningen illustreres her skematisk, idet hvirvel- søjlen ses bagfra …. Ryggens muskler

20 facetled torntap tværtap korsben hoftekam ryggens muskler Disse skråt forløbende muskler kan udspændes med øvelsen på næste bil- lede:

21 Sæt den ene albue på det modsatte knæ. Skub albuen ud over låret. Sæt dig oprettet igen og slap ryggen af ved at ryste kroppen lidt. Samme til den modsatte side. Slap igen ryggen af. Brug 5 sek. på hver fase. Gentag det hele x 5. Det tager i alt godt 1½ min.

22 •Det er ofte kramper i disse små, skrå muskler der giver akutte rygsmerter, og spændinger i det hele taget, der holder længerevarende smerter ved lige. •Det er sådanne heftige muskelkramper, der får ryggen til at låse sig. Det kaldes undertiden ”facetlåsning.” I de tilfælde hvor manipulation – oftest ved en kiropraktor – hjælper momentant skyldes det at bevægelsen, der ledsages af en ’knæk-lyd,’ blokerer for krampen i musklerne dér.

23 De styres både af viljen, og af mange følere rundt omkring - f.eks. på disc'erns overflade [tryk ]. Muskler skal trænes og krop- pens naturlige bevægemønstre skal så vidt muligt opretholdes. Forsøg at undgå hæmmede og stive bevægelser. Rygmusklerne skifter normalt mellem at spænde og at slappe af. Det er dét, de er bygget til. Og det klarer de fint. ryggens muskler

24 - Discus’ betydning for RYG-smerte 1. Anatomi 2.Forekomst af lænderygsmerter og de mange myter 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhed bag diagnosen 4. Discusprolaps - Den ”onde” cirkel - Samspil ryg ↔ hjerne

25 Rygsmerter har givetvis været til stede i samme grad langt tilbage i tiden, som de er i dag. Vi tror dét fordi der hos folkeslag, der i vor tid lever som de gjorde i middel- alderen, har samme udbredelse af rygsmerter som i de vestlige lande. Det gælder kamelhyrder i Oman, - aboriginals i Australien, - og massai’er i Kenya. rygsmerters forløb

26 Det der har ændret sig markant er, at vi i dag sygemelder os langt mere end tidligere – som kurven fra Storbritannien viser. Den vigtigste årsag synes at være, at vi i 70’erne troede, at det var fysiske belastninger, der forårsagede de beskrevne sprækker i disc’ens ydre lag. Derfor advarede vi som behandlere folk med rygsmerter mod fysiske belastninger. ”Pas på!” var anbefalingen til dem med rygsmerter rygsmerters forløb

27 Dette viste sig ved omfattende forskning i de flg. årtier at have være en fejltagelse: Sprækkerne opstår i beskeden eller mere heftig udstrækning, og graden af dette skyldes arv/gener. Fysiske belastninger bidrager stort set ikke - og tilsyneladende kun ved helt ekstrem idræt så som elite-vægtløftning og lign, men ikke ved alm. arbejdsmæssige belastninger. Arbejdsmæssige belastninger kan give flere rygsmerter, men gør ikke skade på ryggens strukturer Gennem livet er der nogenlunde lige mange der har rygsmerter i forskellige aldersgrupper fra 20-års alderen til seniet. Men for den enkelte er der ofte følgende forløb: rygsmerters forløb

28 Ryg-smerter Alder Ca 20% kommer gennem livet uden rygsmerter (1). Mange har mindre perioder i ny og næ (2). I den anden ende af skalaen har nogle heftige smerter fra ungdommen og hele livet.(4) Men det er faktisk sjældent rygsmerters forløb

29 Ryg-smerter Alder 3. Men mange med lidt længerevarende smerter har de mere heftige perioder samlet i nogle år af livet - 2, 5 eller 10 år ?? (den blå kurve nedenfor) I store træk ses evt. dette "klokkeformede forløb” (3) rygsmerters forløb

30 For nogle udspiller det sig omkring 40-års alderen.. Rygsmerter.. andre lidt senere - og i dette tilfælde knapt så heftigt år rygsmerters forløb Denne periode varierer mellem forskellige personer:

31 ... endnu andre kan have et mere langstrakt forløb Rygsmerter... nogle afvikler det i de unge år år rygsmerters forløb

32 Dette kan delvist forklares: Først kommer der én sprække, som starter smerterne. Så kommer der flere sprækker, og generne forværres. Ryg-smerter Alder rygsmerters forløb

33 Naturen har nok prøvet om den kan reparere disse sprækker, - men det er stort set ikke lykkedes. I stedet har den valgt samme princip, som vi kender fra bycyklerne: De har ikke tynde slanger med luft i, og som kan punktere. I stedet halv- massive gummislanger af passende konsistens. De ændres Ikke fordi der trænger en tegnestift ind i dem. rygsmerters forløb

34 Ryg-smerter Dette princip er modificeret på den måde, at discus’ ellers væskeholdige kærne bliver arvævs-agtig, og ikke længere trænger ud gennem spræk- kerne i discus ydre ”radialdæk.” Alder rygsmerters forløb

35 - Discus’ betydning for RYG-smerte 1. Anatomi 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhed bag diagnosen 4. Discusprolaps - Den ”onde” cirkel - Samspil ryg ↔ hjerne 2.Forekomst af lænderygsmerter og de mange myter

36 Dybest set kender vi ikke den primære årsag hos mere de fleste rygsmerter. Selv et panel af verdens bedste rygforskere ville højst kunne finde den primære årsag hos 20 – 30 % af folk med rygsmerter. Men vi kan godt "fange”, om der er farlige tilstande til stede ! sygdomsmekanismer

37 Ryg-smerte der direkte eller indirekte kommer fra discus discus-prolaps (mest bensmerter - ”kun” 4% får betydende prolaps, og ”kun” 1-(2) gange i livet) Blandt de kendte primære årsager til rygsmerter er: Disse tilstande vil blive gennemgået her. sygdomsmekanismer ??

38 - Discus’ betydning for RYG-smerte 1. Anatomi 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhed bag diagnosen 4. Discusprolaps - Den ”onde” cirkel - Samspil ryg ↔ hjerne 2.Forekomst af lænderygsmerter og de mange myter

39 Fra teenage-alderen begynder mange at få sprækker i disc'ens ydre ring, og blandt 30-årige har halvdelen sprækker. Så længe sprækkerne kun sidder i den inderste 2/3 af ringen, mærker man intet, fordi der kun er nerver i ringens yderste 1/3... sygdomsmekanismer

40 .. men når sprækken ud til de yderste lag, [tryk. ] kan der komme smerter, - som (overvejende) sidder i ryggen. sygdomsmekanismer

41 De kan (som nævnt) godt føles nede i benet, uden at der er en nerve i klemme. Ved discus- prolaps (se senere) er der en nerve i klemme, og her dominerer bensmerterne. eventuelt også ben-smerter sygdomsmekanismer

42 Bensmerter, der stammer fra ryggen (= iskias) skyldes hyppigst, at hjernen ikke kan lokalisere rygsmerten præcist nok. eventuelt også ben-smerter sygdomsmekanismer

43 Har man én sådan sprække, er disc'ens form bevaret. Røntgen-billedet viser normale forhold. eventuelt også ben-smerter sygdomsmekanismer

44 normalt røntgen: Man kan altså godt have rygsmerter trods normalt røntgenbillede ! sygdomsmekanismer

45 Sprækkerne kan også være mere udbredte. Dét vil bevirke, at disc'ens spændstighed bliver mindre... sygdomsmekanismer

46 … hvorfor discus falder lidt sammen - bliver fladere. Dét kan man se på et røntgen- billede, selv om man ikke kan se selve discus.... sygdomsmekanismer røntgen v. denne discus

47 røntgen v. denne discus sygdomsmekanismer

48 Imidlertid når ingen af spræk- kerne på denne tegning ud i den yderste 1/3 af ringen, hvor nerverne er. Derfor giver dette ikke smerter. sygdomsmekanismer

49 Man kan altså godt have et røntgen-billede, der ikke er "særligt kønt", og alligevel ikke have ondt i ryggen. Røntgenbilledet er således af sparsom værdi, til at forklare, om smerter kommer fra discus. sygdomsmekanismer

50 Men hvis en eller flere af sprækkerne når ud til overfladen, kan det give smerter - (overvejende) i ryggen. sygdomsmekanismer

51 … dette for lige at forstå en MR-skanning: Personen ses fra siden, og kigger mod venstre. Snittet t.v. er lagt langs den optrukne linie. Knoglemæssigt ses fra højre: 1) torntappen 2) ingen knogle, men hvirvelkanalen 3) discus – eller hvirvellegeme - afhængigt af, på hvilken højde, man er

52 De to disc'er t.h. kan ikke skelnes fra hin- anden på en MR-skanning. Begge er mørke. Kun den øverste kan gøre ondt. sygdomsmekanismer

53 Det vil sige, vi kan tage et klart billede af discus - som man kan det af en telefon. Men vi kan ikke se om den "ringer"! MR-skanning af ryggen kan dog bruges til mange andre ting!! sygdomsmekanismer

54 En speciel – men ikke helt sjælden - måde discus kan give smerter på er, at kerne-materiale kan trænge op eller ned i tilstødende hvirvellegeme, og skabe irritation dér. Det kaldes ’Modic forandringer’ og ses på denne MR-skanning. sygdomsmekanismer

55 Der findes i dag ikke behandlinger, der specielt kan reparere de nævnte discusforandringer – herunder Modic. Hvis en enkelt discus – og evt. tilstødende knogle (Modic) - er medtaget, og alle de øvrige er pæne, kan stivgørende operation evt. komme på tale. sygdomsmekanismer

56 - Discus' betydning for RYG-smerte 1. Anatomi 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhed bag diagnosen 4. Discusprolaps - Den ”onde” cirkel - Samspil ryg ↔ hjerne 2.Forekomst af lænderygsmerter og de mange myter

57 Men uanset om smerten starter i discus, i facetled eller andre steder, spiller den følgende mekanisme en rolle: Smerten sætter en ond cirkel i gang: Man spænder pga. smerten. Denne spænding øger igen smerten. Osv..... spænding smerte en onde cirkel

58 Først spænder én muskel, måske for at beskytte ryggen mod en bestemt smertefuld bevægelse Først spænder én muskel, måske for at beskytte ryggen mod en bestemt smertefuld bevægelse. Men spænder en muskel på én side af hvirvelsøjlen, må der også strammes op på den anden side. Ellers ”kæntrer” man. en onde cirkel

59 Da dette måske drejer sig om muskler bag på ryggen, må musklerne foran også spændes op, da man ellers ville kæntre bagud…. en onde cirkel

60 Alt i alt kan muskelspændinger blive ret omfattende. Denne onde cirkel forstærkes således, når flere muskler deltager i spændingerne. Disse mekanismer kan desværre sagtens fortsætte længe efter at den oprindelige smertemekanisme er faldet til ro… en onde cirkel

61 smerte spænding Stop lige op her et øjeblik! (tryk ) Rigtigt mange epi- soder med rygsmerte skyldes altså slet ikke den discus, mange går og er bange for. Men i stedet spændinger, som man kan gøre noget ved! ….. en onde cirkel

62 Denne onde cirkel er mere kompliceret end som så: Spændingerne bevirker, at de led, der måske var faldet til ro, bliver nu presset så meget mere sammen, at de begynder at gøre ondt igen. Bevægelserne bliver mere akavede. Måske kommer der også myoser i de spændte muskler. en onde cirkel

63 - Discus’ betydning for RYG-smerte 1. Anatomi 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhed bag diagnosen 4. Discusprolaps - Den ”onde” cirkel - Samspil ryg ↔ hjerne 2.Forekomst af lænderygsmerter og de mange myter

64 Smerten føles i hjernen. Fuldstændig som at musik fra radio- huset høres i vores radioer. Det er muligt at skue op og ned for smertesignalet - lige som radioen. (Desværre kan man dog ikke lukke for smerten) smerte- opfattelsen

65 smerte-signal smerte-opfattelse  discus  andet (??) muskel- spændinger Skrue ned: • Tillid til ryggen • Forstå at den ikke går i stykker ved fysiske belastninger Skrue op: • Unødig fokusering / utryghed • Stadig tro på at en ny beh. hjælper smerte- opfattelsen

66 Det med ’Tillid til ryggen’: Dét er umuligt at få, hvis man – mere eller mindre – har dette billede af hvad der foregår i ryggen. Det billede vi har i hovedet påvirker den måde vi bruger ryggen på.

67 Det lyder måske så nemt, at man skal fokusere mindre. Selvfølgeligt er det ikke let, men det har vist sig at være den bedste vej til at leve et aktivt liv trods smerterne. Ligesom: Du hører en mærkelig lyd i bilen. Vi vil alle gribes af panik: ”Nu går den nok snart i stå – jeg kommer for sent frem.” Man fokuserer på lyden, der skærer i ørerne på os. Kører du ind på en tank og får at vide, at det ”bare” er en kilerem, og at du sagtens kan køre videre i 1-2 uger, så hører du ikke lyden nær så meget, men skruer måske blot op for musikken. Dette fordi du har fået tillid til, at bilen nok skal kunne klare dine næste ture. smerte-opfattelsen

68 Mange misforståelser – og megen unødig fokusering – er opstået fordi man ikke har gjort sig dette klart: Når man betragter rygsmerten og skal håndtere den, skal man huske at forholde sig til alle tre nævnte komponenter: Rygsmerten er som en 3-benet skammel. Man kan ikke nøjes med at betragte én af delene. lokal smertemekanisme smerteopfattelse muskelspænding smerte-opfattelsen

69 Vil man til stadighed have, at smertesignalet fra ryggen skal fjernes, så fokuserer man meget på smerten. Smerten kan som regel ikke fjernes ved behandling - omend den måske kan lindres i en del tilfælde. Har man prøvet en behandling 4-5 gange, finder man meget sjældent de vises sten ved at fortsætte. De fleste såkaldte ”effekter” af behandling var sket alligevel ved naturens hjælp. Men det koster at stræbe meget efter en effektiv behandling i form af øget fokusering. smerte-opfattelsen

70 Det der ofte har snydt os er: Rygsmerter bølger op og ned, styret af naturen. Man går til en behandler når smerten er værst (= ”bølgen er højest”)... [tryk ]. Mange oplever derfor, at en behandling har hjulpet. Det har den også i en del tilfælde, men forbedringen skyldes ofte, at naturen mindsker smerterne. I dette tilfælde, hvor den blå er naturens forløb og den røde [tryk ] er forløbet efter en behandling, har der været en lille, men ikke imponerende effekt af behandlingen. smerte-opfattelsen behandlingens effekt naturens effekt Ryg- smerte

71 Behandlings-typer skal ikke gennemgås her - vil ofte være forskellige fra person til person. Udspændinger er oftest godt til at lindre de mange smerter, hvor muskelspændinger/-kramper indgår. Ellers er det påvist, at der i en del tilfælde – men langt fra alle - er effekt af manipulation (som især kiroprakto- rer er kendte for), træning, og akupunktur. Men det bør individuelt vurderes af en ryg-kyndig person, om det netop for dig er rimeligt at prøve. I almindelighed er effekten af disse behandlinger ikke imponerende. Operationer har i bestemte situationer en god effekt, og bør ligeledes vurderes, men ser man på hvor mange, der har rygsmerter, er det kun et få-tal, der bør opereres. smerte-opfattelsen

72 Det skal understreges, at det er muligt du bliver sat i en behandling, mens du er på Glostrup Hospital. Vær ikke skuffet hvis en sådan behandling ikke tilbydes dig. Hvis ikke vi føler det vil hjælpe dig, er det bedre at lade være. Det som du lærer om at håndtere smerten - bl.a. ved denne gennemgang - kan bestemt godt betragtes som en behandling. Og uanset hvilken behandling du ellers tilbydes, er denne gennemgang nyttig for at smerten skal genere dig mindst muligt. smerte-opfattelsen

73 TILLID Ryggen er stærk. Det er (stort set) ikke belastninger, der gør, at der kommer sprækker i disc’ernes ydre lag. Gener (arv) spiller en langt større rolle. Selv om fysiske belastninger kan ledsages af øgede smerter, skader belastninger ikke på længere sigt. Det er langt hyppigst muskelspændinger, der er skyld i akutte rygsmerter. Du kan derfor trygt bruge din ryg – også ved tunge belastninger. smerte-opfattelsen

74 TILLID (2) Jo mere du lader ryggen passe sig selv, des mindre gør den ondt. Hvis en flyvemaskine flyver igennem en storm, mærker man det næsten ikke. En autopilot – programmeret gennem 50 år - finjusterer løbende flyets bevægelser. Hvis piloten slog autopiloten fra, blev flyvningen svært hoppende. Ryggens bevægelser er tilsvarende ”programmeret” gennem millioner af år. Hvis bevidstheden (forsigtighed – og hvis du tænker for meget over hvad du gør) ta’r over, bliver belastninger let akavede og anspændte. smerte-opfattelsen

75 RYG-FAKTA • I langt, langt de fleste tilfælde skyldes rygsmerten IKKE en alvorlig sygdom. • ´Alvorlig´ betyder her, at man beskadiger sin ryg på længere sigt, hvis man overbelaster den. Når det er tilfældet, skal man passe på i hverdagen. Men det er heldigvis sjældent. • Nogle sætter ordet ´alvorligt´ i forbindelse med cancer. Détte er meget sjældent hos folk med rygsmerter. HVIS vi havde den mindste mistanke hos dig, ville vi have sagt det.

76 • Langtidsudsigten er god i mange tilfælde. • Nogle gange kan gener og smerter vare i lang tid. Men det betyder ikke, at det er alvorligt. Der vil oftest være relativt fredelige perioder. Det vil normalt fortage sig før eller siden – selvom det er frustrerende, at der ikke er nogen, der kan forudsige hvornår! • De fleste mennesker kan komme i gang igen ret hurtigt - også selvom de stadigvæk har ondt. ryg-fakta (fortsat)

77 •Omkring halvdelen af dem der får rygproblemer, vil få det igen – inden for nogle år. Men det betyder stadigvæk ikke, at det er farligt. • Det du gør i det tidlige stadie er meget vigtigt. Hvile i mere end dage vil normalt ikke hjælpe og kan faktisk forlænge smerten og det nedsatte funktionsniveau. • Din ryg er designet til bevægelse: den har brug for bevægelse – meget bevægelse. • Jo hurtigere du kommer i gang med dine normale daglige aktiviteter, jo hurtigere vil du føle dig bedre. ryg-fakta (fortsat)

78 • Dem der tackler rygsmerten bedst – og får færreste gener - er dem der forbliver aktive og fortsætter med et aktivt liv på trods af smerten. • Er du utryg ved situationen, vil du fokusere mere på smerten, og derved bevæge dig mere forsigtigt og anspændt. Détte gør ondt – ligesom at knytte næven, når man har et let forstuvet håndled. ryg-fakta (fortsat)

79 Det er vores håb, at konsultationen og denne gennem- gang har gjort dig mere tillidsfuld til hvad ryggen kan, og bedst kan lide. Og specielt, at dine smerter vil genere dig mindst muligt. Så du kan leve et bedre liv trods smerterne. Indtil de forsvinder – eller reduceres væsentligt – ved naturens hjælp.

80 Det bedste at gøre mod ondt i sin ryg er at turde tør’e at føle sig tryg. Tom Bendix

81 - Discus’ betydning for RYG-smerte 1. Anatomi 3. Sygdomsmekanismer - (U)sikkerhed bag diagnosen 4. Discusprolaps - Den ”onde” cirkel - Samspil ryg ↔ hjerne Resten af gennemgangen kan du droppe, med mindre du har – eller mistænkes for – discusprolaps. 2.Forekomst af lænderygsmerter og de mange myter

82 Discusprolaps' betyder en bule på disc'ens overflade. Her følger en stor prolaps på en MR- skanning. Først lige en oriente- ring i MR-billedet, der er orienteret som på dette billedet her … DISCUSPROLAPS

83 torntap hvirvel- legeme hvirvel- bue prolaps personen ligger på ryggen – er skåret igennem på tværs muskler

84 Her en specielt stor prolaps set fra siden.

85 Det der giver symptomerne er i almindelighed ikke, at der er en bule. Det har hver 4. i 40-års- alderen. Kun meget få af disse har prolaps- symptomer. Det afgørende er, om der siver kærne-væv ud gennem huller i det yderste ringlag. Derfor kan selv en MR scanning bestemt ikke altid afklare situationen. De to prolapser på næste billede kan ikke skelnes fra hinanden på en MR-skanning.

86 ( ) Bulen forneden t.v. beskadiger nerven. Det gør dén t.h. ikke. Men hvis nerven først er beskadiget, vil ethvert tryk på den gøre ondt... Som at trykke på en finger: Dét gør ikke ondt. Men har man et sår på fingeren, så gør det ondt.

87 Smerten ved discusprolaps føles mere i benet end i ryggen.

88 Typisk prolaps-forløb: Et par uger med rygsmerte afløses gradvist af, at bensmerter (= iskias) dominerer. Et par heftige uger klinger noget af, men i et par måneder sker der ikke ret meget. Derefter bedres de fleste tilfælde. smerte 1-3 mdr.

89 Mens det står på er der ikke ret meget, der påvirker forløbet. Sengeleje nogle dage kan dæmpe smerterne mens de i starten er værst, men det afkorter ikke forløbet. At sygemelde dig påvirker det heller ikke. Det samme kan siges om forskelligt smertestillende (fysio)terapi senere i forløbet: Det kan lindre, men afkorter næppe forløbet. Det diskuteres meget, om man behøver at være tilbage- holdende med fysiske belastninger, mens prolaps- smerterne er til stede: Større belastninger giver sig selv: det vil gøre for ondt. Lettere-moderate belastninger synes ikke at påvirke forløbet. Det er således ikke risikabelt, men kan selvflg. være umuligt, hvis smerter bliver for stor.

90 Operation skal oftest vælges, hvis... • du ikke kan komme af med vandet, - eller ikke kan holde på det. Eller hvis du ikke kan kontrollere luft fra tarmen (hvis du prutter uden kontrol). • kraften i benet over fodled eller knæ bliver mindre på timer → 1-2 dage. Disse tilstande er sjældne, men skulle de opstå skal du samme dag konsultere en læge. • Operation kan vælges o hvis smerten er specielt uudholdelig. Eller o hvis der ikke indtræder den bedring efter et par måneder, som er skitseret på forrige figur.

91 En prolaps heler på samme måde som andre sår: Først dannes der en tynd hinde af arvæv...

92 .., som erstatter mere og mere af prolapsen..

93 .. oftest skrumper hele bulen i løbet af måneder eller år.


Download ppt "... til dig med rygsmerter Tom Bendix, professor, dr. med. Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme Glostrup Hospital (29.01.13)"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google