Områdeplanlægnings projekt i Geografi

Præsentationer af emnet: "Områdeplanlægnings projekt i Geografi"— Præsentationens transcript:

1

2 Områdeplanlægnings projekt i Geografi
Odense Katedralskole x Nordøst fyn

3 Områdeplanlægnings projekt
Forord Oversigtskort Bolig Erhverv Kort og teknik Miljø Trafik Holdet

4 Forord Vores opgave gik overordnet ud på, at vi skulle lave en model for et lokalområde på nordøst Fyn, som vi ville have det til at se ud hvis det var os der skulle bo der. Modellen skulle forestille at være for om 10 år, hvor vi ville være voksne, og måske have både ægtefæller og børn. Ydermere skulle det være en realistisk model. Ud over dette gik projektet ud på at vi skulle arbejde med GIS så vi blev mere eller mindre fortrolige med programmet. For at løse opgaven på en overskuelig måde, delte vi os op i forskellige grupper, der hver skulle varetage et aspekt af opgaven. 1/2

5 For at forhindre alt for meget snak og alt for lidt arbejde blev der i klasserummet nedsat en koordinationsgruppe, bestående af et medlem fra hver af de oprindelige grupper. Denne gruppe mødtes en gang i hvert modul, for at sammenholde problemer, vurdere og diskutere hvordan det videre arbejde skulle udføres. Efter hvert møde blev udfaldet af mødet fremlagt for resten af klassen. Denne koordinationsgruppe har sparet os fra en masse unødvendig snak og dobbeltarbejde. Skulle vi gentage et sådan projektarbejde ville vi gøre det på samme måde. Ligeledes kan vi kun anbefale andre med et lignende projekt, at nedsætte en form for koordineringsudvalg. 3.x 2/2

6 Efterskole Marina Boliger Økolandsby Erhverv/industri Olde kolle
Forbind med releavnte sider… Erhverv/industri Olde kolle Skovbørnehave

7 Oversigtskort med tekst - her
Området Veje Drikkevand Landbrug Fredning

8 Bolig Arbejdsområde Boligtyper Demografiske forhold I dag
Demografiske forhold I år 2013 Økolandsby Strandskovgård - (“olde kolle”)

9 Arbejdsområde I forhold til de demografiskeforhold skal der overvejes
Behovet For nybyggeri, og herunder hvilke boligtyper samt placering af disse Demografiske forhold

10 Boligtyper Vi har valgt at placere boligerne i nærheden af skov og især vand pga. fremtidens stigende krav om ro omkring boligen, der skal fungere som en oase og rolig base. Ved vandet er større parcelhuse (ca. 200 m2) blevet placeret. Disse huse har en forholdsvis lille have, så det karriereorienterede menneske kan nøjes med at fokusere på den indendørs ”base”. De mindre parcelhuse (ca. 150 m2) er placeret lidt længere inde i landet som et lille bysamfund. De har fået større haver til dyrkelse af natur i en privat sfære.

11 Demografiske forhold I dag
Nordenhuse er et område bestående af en masse natur, skov og landidyl. Største delen af befolkningen er børnefamilier. Der er et stor område med en masse privatejede sommerhuse, som ligger lige ud til en privat strand ejet af de private sommerhusejer. Der er en maskinstation, en tandlæge og to dagplejemødre. Strandskovgård er en større gård, som i dag står tom og ejes af godsejeren på Juelsbjerg, som kun bruger jorden til Standskovsgård. Området som helhed består af nogle større gårde, med en del jord. Området består derfor af en masse landbrug, med mange marker. Den nærmeste skole og børnehave ligger i Avnslev. I år 2013

12 Demografiske forhold I år 2013
2000 msk. skal indkvarteres i form af 2 forskellige byer og 1 olde-kolle. Økoby: Karsely - I økobyen skal der oprettes 100 boliger, hvert med et grundareal på 400m2. Derudover vil fællesarealer, værksteder, køkkenhaver, staldbygninger, grønne arealer o.l. være til rådighed for byens beboere. Landsby: Karsebo boliger, hvert med et grundareal på 1000m2. Lystbådehavn og et centralt beliggende handelstorv med grønne områder og fontæner skal være tilgængeligt for byens beboere. Ud af de 817 boliger, kommer 100 af dem til at ligge ved kysten med udsigt til havet. 40 pers. indkvarteres i olde-kolle. Da vi fik ideen om et olde-kolle, spurgte vi os til råds hos vores forældre. Der var bred enighed om at ideen var god, så visionen om et olde-kolle med fritidsaktiviteter, naturskønne områder og samvær kunne blive en realitet.

13 Økolandsby Præsentation Økolandsbyen ved Karseby Husene Fællesarealer
Kort og luftfoto over området

14 Præsentation Ide ført videre fra friland på med søgning på Friland. En lille økolandsby med 100 huse, en masse friarealer og et fælleshus til fælles beskæftigelse. Principperne i økolandsbyen: Bygger sit eget hus uden gæld, Starter selvstændig virksomhed, Renser sit eget spildevand, Ikke modtager tilskud og i øvrigt reducerer sit energi- og ressourceforbrug mest muligt. På Friland bygger indflytterne på en måde, så der igen åbnes op for selvbyggeren. De vil i praksis eksperimentere med naturmaterialer og nye byggeformer, der gør det muligt at bygge et godt og sundt beboelseshus for 1/10 af det, vi i dag betaler for et nyt hus. En pris, der gerne skulle gøre det muligt for folk, at få mere råderum over deres egen tid.

15 Økolandsbyen ved Karseby
Vi bærer principperne fra Friland videre i vores egen økolandsby, da vi mener at man om år stadig og i højere grad vil lave byer som disse. Dels for at få en mere miljøvenlig livsstil og dels for at komme væk fra det hektiske liv i byerne. Man tænker mere og mere over naturen og dens overlevelse og derfor tror vi at mange vil hoppe med på denne ide med en økologisk hverdag. Vores by skal indeholde 100 huse, hvilket er en del mere end Frilands huse. Arealet den skal dække er på omkring m2, hvor hver grund har et areal på 400 m2. Dette lyder nok ikke til så meget, men der er jo også store fællesarealer rundt omkring som man kan benytte sig af.

16 Husene 1/3 Husene skal man selv bygge udelukkende af genbrugsmaterialer og uden at stifte gæld. Dog er det lovligt at benytte andre materialer, hvis de ikke skaber affald og er en belastning for miljøet. Arealet af hvert hus er individuelt, og der kan måske være nogle begrænsninger, dvs. at en vis procentdel af grunden må benyttes til bebyggelse. Toiletterne er multtoiletter. Det er toiletter, der ikke kræver et kloaksystem, så dette er heller ikke en nødvendighed for byen. Princippet i et multtoilet er at alle næringsstoffer opsamles og genanvendes.

17 Husene 2/3 Det blandes med træspåner og efter et år er der ingen sygdomsfremkaldende bakterier i og det kan bruges som gødning eller til forbedring af jorden. Vandforbruget minimeres bl.a. ved at bruge multtoiletter og ligeledes kan det minimeres ved ikke at udlede vand ved tøjvask: Vaskemaskinen tilsluttes et lukket kredsløb, hvor det samme vand renses igen og igen i et biologisk rensningsanlæg. Vaskesystemet bruger kalkfrit vand, der mere end halverer forbruget af sæbe. Vand der er forbrugt ved bad og opvask opsamles i et fordampningsanlæg. Det samlede daglige vandforbrug vil ligge under 50 l pr. person, dvs. under 18 kubikmeter pr. person pr. år.

18 Husene 3/3 Frysekapacitet kan fremskaffes ved at bygge et fælles højisoleret frysehus. Varmeafgivelsen herfra kan bruges til at varme vand i det fælles vaskeri som også vil være i byen. Herved minimeres energi, teknik og støj i boligen. Hvert hus er udstyret med solceller på taget til at opvarme vand eller give strøm til lys. I huset bør også oprettes erhverv, for at gøre miljøet i byen dynamisk og levende.

19 Fællesarealer I økolandsbyen skal der også være en masse fællesarealer. Bl.a. et fælleshus noget i stil med et forsamlingshus, hvor folk fra landsbyen kommer hinanden ved. Det skal ligge omkring centrum af byen. Derudover skal der være en naturlegeplads til børnene og en fodboldbane. I udkanten af byen ligger også en skov, hvor der er adgang for alle. Til landsbyens dyr, der dog ikke er fælles, ligger der en lade, hvor hver husstand har en plads til et vist antal dyr, hvis de ønsker.

20 Kort og luftfoto over området
Læs miljøgruppens begrundelse

21 Strandskovgård - Olde kolle
Baggrunden for det olde-kolle vi opretter på Strandskovgård, er at få flere befolkningsgrupper repræsenteret i tilflytterflokken. Formålet er at tiltrække ikke kun de unge, men også de lidt ældre. Da vores egne forældre ville være i blandt denne målgruppe (ca 60+), Spurgte vi os til råds her, og fandt ud af at langt største delen var positivt stemt overfor oprettelsen af et kollektiv for ”ældre”. kollektivet kan huse ca. 40 personer, og der er rige muligheder for at dyrke aktiviteter som: gå ture, kunst, madlavning, golf, bridge og hvad ved vi – det er op til dem!

22 Erhverv Arbejdsområde Privat industri Biokemiskvirksomhed
Økologisk landbrug Turisme Offentlige institutioner Efterskole

23 Arbejdsområde Erhvervsgruppen har diskuteret og vurderet områdets
ønskede erhvervsstruktur. Herunder ønsket om privat industri og ligeledes behovet for offentlige institutioner så som skole og efterskole. (Læs nærmere om arbejdsmetoden her)

24 Privat industri Biokemisk virksomhed Økologisk landbrug Turisme
Præsentation Virksomhedens placering i området 10 fordele ved at placere din virksomhed I Karsebyen Økologisk landbrug Præsentation Økologiske landbrug og bedrifter omkring Karseby Tre gode bevæggrunde for initiativet: Turisme Præsentation Besøgende turister Fritids sejlads - Marina Camping

25 Præsentation 1/2 Som udgangspunkt for vores planer vedrørende den fiktive by; Karsebyen, har vi udfra flere forskellige oplysningskilder valgt, at den tilstedeværende industri med fordel skal være biokemisk industri. Fyn med centrum i Odense er efterhånden et stærkt internationalt knudepunkt m.h.t. biokemisk udvikling. Dette er sket på baggrund af de gode muligheder, der findes i og omkring Odense( se afsnit med beskrivelser af muligheder). Som udgangspunkt skal området ved Karsebyen fungere som en specialenhed under ”Odenses” forskning.

26 Endvidere er udviklingen i vort samfund hastigt på vej mod et
2/2 Endvidere er udviklingen i vort samfund hastigt på vej mod et ”koncentreret” videnssamfund. I fremtiden bliver Danmarks råstof altså viden og dertilhørende teknologi. Derfor er udvidelsen af faciliteter indenfor forskningsområdet utrolig vigtigt, hvis vi skal bibeholde vores høje levestandard. Med henblik på produktion er den danske produktion i stigende grad blevet udvikling af teknologi, hvorimod størstedelen af den reelle produktion( eks. Den delvise fremstilling af det færdige produkt) bliver trukket ud af Danmark p.g.a. af mere gunstige lønforhold. Lavere lønninger er meget vigtige, hvis man ønsker at optimere sin konkurrence på et stadigt mere internationalt marked.

27 Kort over området

28 10 fordele ved at placere din virksomhed i Karsebyen, fyn/odense
1. En del af de største og mest aktive klynger af proteomforskning i verden. 2. Veludstyret universitet og industri med en lang tradition for aktivt samarbejde på tværs af grænser Gode muligheder for samarbejde med både Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. 4. Adgang til veluddannet personale på alle niveauer og til lave lønomkostninger. 5. Ledige erhvervsgrunde klar til bebyggelse. Grundpriserne og omkostningerne til byggeri er lave på Fyn. 6. Aktiv og erhvervsorienteret kommune med et udviklingsteam(Nyborg). 7. En bred vifte af investorer står klar med ledig kapital til lovende projekter afhængig af behov. 8. Veludbygget infrastruktur til transport, lager, IT, osv. 9. Venlig og imødekommende lokalbefolkning, hvis første fremmedsprog er engelsk Et dejligt sted at bo for dig og din familie. Kilde:The Proteomic Universe, Odense, Denmark. Working Paper Proteomics

29 Præsentation Bæredygtig produktion der ikke udgør en risiko for folkesundheden, er af høj prioritet hos Karsebeyn. Det begrunder motivationen for omlægning af konventionelle landbrug/bedrifter til økologiske landbrug/bedrifter. Efterspørgelsen på økologiske landbrugsprodukter er stigende, og udbudet må derfor følge med.

30 Økologiske bedrifter i området omkring Karsebyen
Bæredygtig produktion af fødevarerprodukter er af højeste prioritet for Karsebyen. For at sikre minimal belastning af miljøet, og at der også i fremtiden skal være rent drikkevand fra de lokale forsyninger, har byen valgt at tilbyde alle nuværende konventionelle bedrifter omlægning til økologi. Dette gøres på baggrund af miljø og naturplanen fra 2014, hvor der i rapporten om fremtidens vandforsyningsovervejelser, blev gjort klart at det nuværende konventionelle landbrugs brug af bl.a. pesticider udgjorde en stor trussel for den fremtidige sikring af rent drikkevand.

31 Tre gode bevæggrunde for initiativet:
1. sikring af drikkevandsforsyninger (grundvand) stimulering af øget efterspørgelse på økologiske produkter hensyntagen til det lokale dyreliv

32 Øget efterspørgelse på økologiske produkter
Markedet for landbrugsprodukter der ikke har været i kontakt med sprøjtemidler eller vækstfremmere er omfattende, og stadigt voksende. Afsætnings mulighederne for de økologiske- bedrifter og landbrugsproduket i området omkring Karsebyen, er gode. Både i selve Karsebyen, men også de nærliggende byer som, Kerteminde, Nyborg og Odense, tilbyder formidable afsætningsmuligheder for lige netop økologiske produkter.

33 Pæsentation Turismen, specielt sejlere, valgfarter til det fynske, derfor har vi valgt at imødegå efterspørgslen med en marina. Ydermere findes en campingplads uden for byen. Lidt om de besøgende turister Kort over, og billeder af, marinaen

34 Besøgende turister 1/2 Undersøgelse af besøgende turister på fyn.
Tallene for personovernatninger ser således ud: Camping Fritidssejlads Hotel Vandrehjem Samlet Kilde:

35 Besøgende turister 2/2 Konklusion:
Der er rig mulighed at trække turister til dette område. Mål: livligt centrum i naturskønne områder. Fokus er camping og fritidssejlads – de største turistgrupper. Tendensen lige nu: - Et boom inden for lystsejlere i de fynske have. - Folk vil have en aktiv fritid. Vandrehjem Hotel Camping Lystbåde

36 Fritidssejlads Flot æstetisk marina ved livligt bytorv.
Kapacitet ca. 200 både Både tillokkende i sig selv – men også ”aflastende” for de overbookede marinaer i Kerteminde og Nyborg. Rent praktisk kræver en marina kun en max. dybde på 3 meter. Forbillede: Kerteminde Marina – ca. 750 både

37 Marina I Karseby Placering af marina: Inspirations- og
Stemningsbilleder Fra Kerteminde marina

38 Camping Intet behov for at etablerer camping plads og derved
skabe en øde plads i vinterhalvåret. Belæg: 5 km syd for ”Karsebyen” ligger Grønnehave Strandcamping. – En campingplads på ca. 600 m2 og med rig mulighed for udbygning, da omliggende areal hverken er bebygget eller fredet.

39 Offentlige institutioner
Med ny-tilflyttere i Karseby, bliver det aktuelt at oprette en folkeskole. I forbindelse hermed skal der også udbygges idrætsanlæg og der skal skabes et Ungdoms/klubhus. Om: Efterskolen

40 Efterskole 1/2 Efter at have kigget nærmere på adskillige efterskoler, i særdeleshed på Fyn, er vi kommet til den konklusion at nogle af de mest eftertragtede Er idrætsefterskoler, specielt dem med maritime aktiviteter/faciliteter det passer glimrende for vores geografiske beliggenhed. Vi har valgt at ligge efterskolen lidt udenfor den nyanlagte by, så eleverne Og indbyggerne ikke kommer til gene for hinanden. Da byen selvsagt skal indeholde en ordinær folkeskole, økonomisk set er det mest profitabelt at anlægge et fællesidrætsanlæg mellem efterskolen selv og byens folkeskole.

41 Efterskole 2/2 Idrætsanlægget indeholder, svømmehal, fodboldbane og tilstødende hal til indendørs aktiviteter. Vi har efter at have set på andre efterskolers elevtal, og ud fra egne erfaringer, fundet frem til at efterskolen minimum skal rumme 200 elever for at kunne løbe rundt. Det areal der er valgt er meget stort. Efterskolen vil ikke fylde det hele, men så vil der være mulighed for udbygning og modernisering i fremtiden. Da det er en idrætsefterskole, er det skønt med masser af plads til fysisk udfoldelse.

42 Arbejdsmetode 1/3 Erhvervsgruppen har:
Diskuteret områdets ønskede erhvervsstruktur, hvilket også indebærer ønskelige erhvervstyper. Fastlagt placeringen af erhverv i tæt samarbejde med miljøgruppen, da der skal tages hensyn til fredning, arkæologiske interesseområder, drikkevand osv. Vurderet behovet for øget offentlige og private servicefunktioner i området, som skoler, børnehaver, plejehjem forretninger osv. Leveret kort over de valgte erhvervsområder, offentlige samt private servicefunktioner, samt en tilhørende tekst. Taget højde for såvel ind- som udpendling.

43 Brug af GIS 2/3 Erhvervsgruppen har som værktøj til løsning af opgaven anvendt Fyns Amts elektroniske kort og GIS-data. Vi har brugt GIS- data til at finde placeringer til erhverv samt at finde områder med fredning, nitratfølsomhed, arkæologiske interesseområder, drikkevand og andet, hvilket er væsentligt for at placere industri samt andet erhverv, da der ikke kan placeres industri som f.eks. en benzin tank i et nitratfølsomt område. Ligeledes er det vigtigt at industrien ikke forurener drikkevandet.

44 Brug af Fronter 3/3 Derudover har gruppen også løbende lagt f.eks. kort, luftkort over de fastlagte industriområder ud på fronter, så gruppen samt de andre grupper også har kunnet følge med i udviklingen. Fronter har været en god hjælp i udviklingen af byen på Østfyn, da det har fungeret både som lay-out og kommunikationsmiddel. Endvidere har vi kunnet følge op på projektet hjemme, selvom vi ikke har Mapinfo. Vi har altså brugt fronter til at sammenflette det færdige projekt. Erhvervsgruppen har også brugt Internettet til bl.a. at finde oplysninger om turisme, moderne erhverv, skoler og andet.

45 Kort og teknik Arbejdsområde Evaluering af GIS Brug af Fronter
Brug af Mapinfo (GIS) Brug af internettet Kort eksempler

46 Arbejdsområde 1/2 At sætte sig teknisk ind i anvendelsen af GIS-teknologien på skolens computere. Yde hjælp til andre grupper i form af tematiske kort over bestemte områder og arealer, samt diverse teknisk backup. Skal hjælpe Koordinerings- og Dokumentationsgruppen med at udarbejde det færdige produkt. At levere en skriftlig vurdering af GIS-teknologiens anvendelighed i arbejde på gymnasiet på baggrund af erfaringer med byplanlægningsprojektet.

47 Arbejdsområde 2/2 Arbejdet i Kort- og Teknikgruppen har i dette byplanlægningsprojekt bestået i, at hjælpe de andre grupper i projektet, med fremskaffelse af kort til brug i diverse opgaver, og at indramme de mulige byggeområder. Skolens frontersystem er brugt til hurtig kommunikation imellem grupperne til kortdeling.

48 Brug af Fronter Teknisk er skolens Fronter system anvendt til hurtig kommunikation de forskellige grupper imellem. Heriblandt overførsel af diverse kort og statistikker, og hurtig adgang til printere. Eftersom man stødte ind i flere tekniske problemer mht. printere var man nødsaget til at benytte Fronter i denne henseende også. Fronter er skolens virtuelle kommunikations-netværk, der kan benyttes til online debatter og upload af diverse filer. Dette har selvsagt været en stor force i forløbet med byplanlægningsprojektet.

49 Brug af Mapinfo (GIS) Programmet MapInfo har været benyttet til fremskaffelse af forskellige kort til planlægningen af byen. Ved hjælp af dette program er fredede områder fundet og taget hensyn til, følsomme områder, mht. forurening har været mulige at tage hensyn til. Dette og mange andre nyttige funktioner har bidraget til, at man i fællesskab har fundet frem til det mest hensynsmæssige område, at tilrettelægge en mulig by, til et bestemt antal mennesker.

50 Brug af internettet Internettet har været anvendt til fremskaffelsen af forskellige statistikker og prognoser. Ved hjælp af disse har man haft mulighed for, at se bedømme fremtiden og anslå hvilke boligforhold, og andre hensyn, den normale indbygger ville stile efter. Dette sikrer større interesse for bebyggelse.

51 Kort eksempler Kort til miljøgruppen Kort til erhvervsgruppen
Kort og teknik gruppen har som sagt, bla. Stået for at skaffe De relevante kort til grupperne. Der er til hvert kort, også et luftfoto Der svare til det samme område som kan ses på kortet. Dette skulle Gerne gøre det lettere at forestille sig hvordan det “I virkeligheden” Ser ud. Her ses henvisninger til en Række eksempler herpå: Kort til miljøgruppen Kort til erhvervsgruppen

52 Miljø Arbejdsområde Begrundelse for valg af områder
Områder af miljømæssig interesse

53 Begrundelse for valg af områder
Økolandsby By Industri Strandbeskyttelse

54 Arbejdsområde I miljø-gruppen har vi haft som opgave, at give de forskellige andre grupper områder. Opgaven viste sig, at være sværere end vi havde regnet med, da vi skulle tage hensyn til fredninger, forurening, indvindingsoplande m.m. Vi har fundet områder der skulle indeholde industri, økolandsby og en maritim efterskole. Disse områder krævede alle, at vi nøje overvejede, og undersøgte hvilke steder det var bedst at placere de forskellige projekter.

55 Områder af miljømæssig interesse
Strandbeskyttelse Kort over områder med særlig hensyntagen Drikkevand Følsomt landbrug Fredede områder

56 Strandbeskyttelse Klitfrednings- og strandbeskyttelsesliniens formål er at friholde kystområderne for indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse. Klitfredningen skal endvidere sikre, at der ikke opstår risiko for øget sandflugt og at arbejdet med sandflugtsbekæmpelse ikke forhindres eller vanskeliggøres. Strandbeskyttelseslinien er som udgangspunkt 300 m og er fastlagt i 2002 på grundlag af Strandbeskyttelseskommissionens gennemgang af amtets kyster. Linien ligger fast og fremgår af Kort- og Matrikelstyrelsens digitale matrikelkort. Der er indenfor strandbeskyttelseslinien tale om et generelt forbud mod ændringer. Det indebærer, at der ikke må bygges, ændres i terrænet, beplantes, hegnes eller lignende. Almindelig landbrugsmæssig drift og hegning er undtaget fra forbudet.

57 Drikkevand

58 Følsomt landbrug

59 Fredede områder

60 Økolandsby Ønsket om en økologisk landsby kom hurtigt på banen fra boliggruppen. Dette passede os godt, da vi havde en fredet skov lige nord for Nordenhuse, Præsteskov. Området vi har udstykket til øko-landsbyen, ligger ud til vandet med både skovområde og søer. Skoven og området omkring denne er egentlig fredet, men vi har givet øko-landsbyen byggedispensation, så længe den holder sig inden for de eksisterende marker og ikke berører selve skoven. Denne byggedispensation sker udelukkende, da der er tale om en øko-landsby, som ikke forventes at forårsage store negative indvirkninger på det fredede skovområde, da byen har et minimalt forureningsniveau og passer perfekt ind i det allerede eksisterende miljø.

61 By Byen er placeret så den opfylder ønsker om beliggenhed nær kysten, og desuden undgår at falde sammen med fredede områder i større stil. Til byen har vi udpeget et område mellem Kabinettet, Andkær og Lundbakkegård. Midt i området ligger et mindre vådområde kaldet Dalen Her har vi anbefalet, at man bevarer miljøet og evt. lader det fungere som et grønt område.

62 Industri Derudover har vi modtaget ønsker om et område til industri, som er blevet placeret mellem Bovense og Skalkendrup. Området er blevet valgt udfra kriterier om, at det ikke skulle ligge for tæt på de nybyggede byer, men tæt på vejen til Nyborg. Derudover er der blevet taget hensyn til fredede områder, indvindingsopland og eksisterende bebyggelse. Oppe i højre hjørne af området skal der tages visse hensyn, da dette ligger meget tæt på et vandværks indvindingsopland. Vi har derfor trukket en linie, der viser hvor industrigruppen ikke må placere forurenende laboratorier, fabrikker mv. Derudover er der et særligt følsomt landbrugsområde placeret lidt syd for Bovense, der selvfølgelig vil blive taget særlige hensyn til, hvis det anvendes.

63 Brug af GIS Brugen af GIS har alt i alt lettet arbejdet væsentligt.
Programmet gav os dog en del problemer i starten, derfor har det været meget nyttigt at der blandt klassekammeraterne blev uddannet eksperter der kunne yde bistand og assistance i diverse problemer vi måtte rende ind i undervejs. Vores funktion i dette projekt har været at finde områder hvor de forskellige grupper kunne føre deres ideer ud i livet. Derfor har vi brugt GIS utroligt meget da vi skulle optegne præcise områder og lægge dem ind på fronter så grupperne præcist kunne se hvor de måtte bygge.

64 Trafik og vejnet Arbejdsområde Trafik og vejnet I denne by
Indre vejkort - luftfoto Ydre vejkort - luftfoto

65 Arbejdsområde Sikre en hensigtsmæssig infrastruktur I byen
Læs om arbejdsprocessen her

66 Arbejdsproces 1/2 Vi, trafik-gruppen, har under vores arbejde benyttet os af Amtets 20 GB kortdata, GIS-håndteringsprogram og MapInfo 7.5, hvilke vi har benyttet til at finde data om de givne områder. Vi har under arbejdet brugt Fronter til at informere hinanden og de andre grupper, samt udveksling af kort med de nødvendige oplysninger og nye data med mere. Da vi startede og havde fundet ud af, hvilket område vi arbejdede med, kontaktede vi bolig-gruppen for at vide hvor store husene skulle være arealmæssigt.

67 Arbejdsproces 2/2 Vi havde dernæst brug for at vide, hvor vi måtte bygge og anlægge veje, som jo er en form for ramme for byen, så i samarbejde med miljø-gruppen fandt vi frem til det pågældende sted for anlæggelsen af byen. Vi udbad os et kort fra kort-gruppen, så vi bedre kunne danne os et overblik over det store område, og begyndte at finde muligheder for anlæggelse for nye veje og bevarelse af gamle eller omlæggelse af disse.

68 Opbygning af veje 1/2 Der er mange ting der skal gøres før en vej kan bygges og der kan gå op til 10 år før vejen er køreklar. Det første der skal gøres er at trafikministeren beder vejdirektoratet om at undersøge, om der er behov for en vej. Så laver vejdirektoratet en række undersøgelser, for at finde ud af hvordan en ny vej vil påvirke omgivelserne, ud fra disse undersøgelser beslutter folketinget om der skal bygges en ny vej. Vejdirektoratet skal sørge for at ligge vejen så trafikken kan afvikles på en sikker måde og så byggeriet får så få negative konsekvenser som muligt. Det gør de ved at lave VVM-undersøgelser som er vurdering af virkninger på miljøet. Og så kan folketinget vedtage en anlægslov for vejprojektet. Og nu kan landmålerne kortlægge området og geoteknikkere undersøge jordbunden og arkæologerne leder efter fortidsminder.

69 Opbygning af veje 2/2 Efter det kan vejdirektoratet beslutte hvor vejen skal ligge og hvordan den skal se ud. Men inden vejen kan anlægges skal den godkendes af en ekspropriationskommission og så kan vejen bygges. Jorden reguleres, så den er stabil og holdbar og så lægges der flere lag grus og asfalt på vejen og til sidst sættes der skilte op. For at undgå støjbelastede boliger langs landevejen fra kerteminde til nyborg laves der støjdæmpning langs vejen. Alle villavejene i byen skal være otte meter brede med fortov i begge sider. Der skal være forbindelse mellem alle villavejene gennem cykel-/gangstier

70 Trafik og vejnet I denne by 1/3
Det har været det generelle ønske blandt de forskellige grupper at den nye by vi skulle ”anlægge” skulle være et miljø rigtigt sted, med plads til naturoplevelser. Vi har haft disse forudsætninger som grundtankerne bag anlægning af vejnettet i byen. Et ønske fra boliggruppen har været at så mange huse som muligt skulle have havudsigt. Dette har vi forsøgt at efterkomme ved at ligge villavejene parallelt med stranden, således at husende tæt på vandet, ligger forskudt af hinanden og at der dermed kommer der så meget luft mellem husene at husejerne både har mulighed for privat have og havudsigt.

71 Trafik og vejnet I denne by 2/3
Vi har samtidig forsøgt at gøre det attraktivt at bevæge sig fra sted til sted enten til fods eller på cykel. Vi har anlagt et mindre dige langs stranden, hele vejen ned til Nyborg, hvorpå der skal være en grus cykelsti. Dette vil give cyklisterne både en god og direkte vej til store dele af byen, samt til den større by, Nyborg. Ydermere giver det cyklisten smukke naturomgivelser under transporten. Som før nævnt ligger villavejende parallelt med stranden, husene er placeret så de ligger med ”have mod have”. Modsatrettet villavejende, ligger der mellem husene også cykelstier, dette gør også færdsel for børn mere sikker.

72 Trafik og vejnet I denne by 3/3
Skovområderne og de grønne områder i byen, vil vi også holde fri for asfalt. Her har vi anlagt stier, primært møntet på fodgængere, men også cyklister og hesteryttere vil kunne benytte disse. Da der allerede er anlagt en stor hovedvej forbi det område hvor erhvervsgruppen har anlagt erhverv, og hele vejen op forbi efterskole området, har vi at både økonomiske og miljømæssige årsager valgt blot at anlægge og udvide allerede eksisterende veje fra bygrænsen og ud til hovedvejen. Ved den nordlige bygrænse har vi valgt at anlægge en rundkørsel for at forbinde den vej der omkredser byen, hovedvejen og vejen der fører ned til efterskolens område.

73 Indre vejkort

74 Indre vejkort-luftfoto

75 Ydre vejkort

76 Ydre vejkort-luftfoto

77 Hovedmenu Næste i rækken Sidst sete side Afslut Hjælp Oversigtskort Gruppens hovedside Områdets hovedside

78 Holdet Dette er de personer som har skabt hvad du sidder og ser på nu. Disse udgør Til daglig 3.x på Odense Katedralskole (2004/2005) Billeder > Søren Lindholt Andersen Johan Ankersen David Wilhelmus Marinus Boere Bendt Andreas Andersen Buse Christine Teglgaard Christensen Nicholai Ellebæk Frederiksen Anne-Sofie Bang Hansen Ditte Vest Hansen Cecilie Lybeck Hutters Stig Kristensen Lea Trier Krøll Jacob Ungstrup Larsen Michael Lindberg Madsen Jakob Glarbo Møller Troels Bjerregaard Pedersen Mikkel Bork Petersen Christina Ellegaard Rasmussen Mikkel Kjersgaard Rasmussen Rie Ruby-Johansen Emil Rostgaard Schelde Christian Stahlfest Holck Skov Kristian Lillelund Toftegaard Margrethe Holm Wandall

79

80

81

82

83

84

85

86

87

88

89

90

91

92

93

94

95

96

97

98

99

100 SLUT