Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Gode præstationer beundres

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Gode præstationer beundres"— Præsentationens transcript:

1 Gode præstationer beundres
Vi glæder os over gode præstationer. Vi beundrer mennesker, der er gode til noget og viser det. Det kan være en dygtig fodboldspiller (Klik), eller måske en maler, eller en sanger eller en guirarist. Det kan måske være en missionær, som kan holde nogle fremragende taler, eller en god skuespilpræstation (Klik). Når vi møder mennesker vi beundrer eller oplever nogle vi kender gøre noget fremragende, så får vi lyst til at rose dem eller hylde dem. Vi klapper af dygtige skuespillere, sangere eller sportsfolk. Omvendt, så bliver vi frustrerede, hvis vi præsteret noget fremragende, og så det ikke bliver bemærket, eller måske endda rosen går til en anden for det vi har gjort. Og som vi fortjener ros for. Vi kender disse følelser. Men uanset hvor fremragende menneskelige præstationer vi glæder os over, så er der intet, der overgår hvad Gud har gjort. Klik->

2 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
1. Mos. 1v1. Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, af din vilje blev de til og blev skabt. Intet overgår hvad Gud har skabt. Det er virkelig stort. (Klik) – (Klik). Det fortjener over alt andet at blive rost, at blive jublet over, at blive beundret. Det er en stor kilde til frustration for mig at opleve, at Gud ikke får æren for det han har gjort. Jeg kan snart ikke holde ud at se en ellers god udsendelse om naturen, fordi der hele tiden kommer en fantasifuld forklaring på hvordan dette eller hint er opstået og har udviklet sig gennem millioner eller milliarder af år. Alting forklares, inklusive den menneskelige psykologi og hvordan vi opfører, med nedarvede egenskaber fra vores lavere udviklede forfædre. Det er jo også besnærende at give nogle forhistoriske aber skylden for vores ofte primitive adfærd. Og for teenagere er det måske også besnærende at betragte sine forældre som lavere udviklede. Der er i hvert fald meget de ikke forstår. Men når jeg hører disse fantasifulde forklaringer, så bliver jeg irriteret over, at Gud ikke får æren. Jeg synes det er utroligt, at det fantastiske skaberværk vi befinder i, og som på så mange måder vidner om Gud, af meget intelligente mennesker kaldes for en tilfældighed. Det er en rystende blindhed.(Klik) -> Joh. Åb. 4v11

3 Men… har Gud virkelig skabt verden?
Er Bibelen stadig troværdig? Eller er det? Har Gud virkelig skabt verden, eller er vi blevet klogere i dag? Ved vi nu så meget mere om verden, at vi kan sige, at det er bevist, at Gud ikke har skabt den. Og hvis der er en Gud og han har skabt den, så har han i hvert fald ikke gjort det på den måde Bibelen beskriver? Det jeg vil tale om i dag har jeg allerede talt om i vores ungdomsgruppe, Zion. Så jeg bede dem af jer, der var tilstede ved den lejlighed, tilgive, at jeg gentager mig selv. Da jeg var dreng blev jeg undervist af bl.a. Knud, Arne og Edgar, og det har jeg mange gode minder om. Et af minderne er engang Edgar fortalte om hvad videnskaben sagde om skabelsesberetningen. Han fortalte at skabelsesberetningen stadig holdt vand. At der ikke var grund til at give køb på det område. Det er godt og vel 30 år siden nu. Hvordan er det så gået siden? Vi er jo blevet meget klogere de sidste 30 år, eller hvad? Først må jeg sige, at det er et meget kompliceret emne. Der er mange forskellige discipliner man skal vide noget om for at kunne forstå hele sammenhængen til bunds. Der er historie, arkæologi, kemi, biologi, genetik, fysik, astronomi, matematik og jeg ved ikke hvor meget andet. Og inde for hvert af disse felter, er der så eksperter i forskellige ting inden for det specifikke område. Det er uden tvivl kompliceret. Og det er vel også et eller andet sted forklaringen på, at eksperterne er kommet så galt i byen med at fortolke resultaterne. For ingen kan jo være eksperter i alt dette på en gang. Vi står så som lægfolk og lytter til informationsstrømmen om ved ikke hvad vi skal tro. Jeg vil se ganske kort på nogle af disse områder, for at forsøge at forklare hvorfor jeg er overbevist om at Gud virkelig har skabt verden og hvorfor jeg stadig tror på at Bibelen er troværdig.

4 Hvorfor bruge tid på dette emne?
Det handler om Bibelens troværdighed. Hvis man kan bevise, eller bare sandsynliggøre, at skabelsesberetningen er forkert. Hvad så med alle de andre ting, der står i Bibelen? I skoler, gymnasier, aviser og på TV støder vi på undervisning i udviklingslære. ”Alle” tager udviklingslæren/evolutionen for givet. Hvordan skal vi forholde os til det?

5 Fortolkning af Bibelen
Læg ikke mere i teksten end der står Tre vise mænd? Adam og Eva spiste et æble? Jorden er flad? Solen drejer rundt om jorden? Hvor taler teksten bogstaveligt og hvor taler den i billedsprog? Job 9, v6-8   Han ryster jorden løs fra dens fundament, og dens søjler skælver. Han befaler solen ikke at stå op, og for stjernerne har han sat segl. Han alene spænder himlen ud, han går på havets ryg. Det er også vigtigt at huske på ikke at lægge mere i teksten end den faktisk siger. Vi er slemme til at få nogle fastlåste opfattelser af hvad bibelen siger. Også på områder hvor der ikke altid er dækning for det. Jeg troede i mange år, at der var tre vise mænd. Det står ikke i Bibelen. Der kan have været 100. Jeg troede også i mange år, at Adam og Eva spiste et æble. Der står bare en frugt. Det kan have været en banan. Kirken har gennem tiden måttet revidere sit syn på videnskaben og verden flere gange. Fordi den lagde mere i teksten end der var basis for. Galileo blev dømt som kætter fordi han hævdede at Jorden drejede rundt om solen. Man mente bibelen lærte, at jorden var i verdens centrum. Man mente bibelen lærte, at jorden var flad. I dag er vi klogere – og kan godt se, at teksten ikke skal læses på den måde. Jeremias kaldes til profet Jer. 1v3-5:  Herrens ord kom til mig: »Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød….« Adam skabes 2. Mos. v7: Da formede Gud Herren mennesket af jord og blæste livsånde i hans næsebor, så mennesket blev et levende væsen.

6 Bibelens autoritet ”Bibelens guddommelige tilblivelse og dens autoritet bestrides både udenfor og indenfor kirken, men for os andre, som tror på Bibelens autoritet kan der være en tendens til også at insistere på en bestemt tolkning af Bibelens ord, også selv om den selv ikke er så insisterende og endda måske åbner for flere forståelsesmuligheder.” Louis Nielsen, 2002. Et citat fra Louis fra en artikel om … skabelse. For helhedens skyld har jeg taget mere af citatet med, men det jeg egentlig ville fremhæve er det, der står med rødt.

7 Hvad er udviklingslæren?
Den næsten altdominerende opfattelse blandt videnskabsfolk, undervisere og journalister: Big Bang. Ursuppe. Stråling, lyn og kemikalier. Liv. Udvikling mod stadig mere avanceret liv gennem såkaldte positive mutationer. Den stærkeste overlever. Universet og livet har udviklet sig gennem milliarder af år. Det hele begyndte med at alt var samlet i et punkt, og så lige pludselig eksploderede det alt sammen. Jorden dannedes og der opstod liv for ca. 5 milliarder år siden i jordens ursuppe. Livet udviklede sig fra simple encellede dyr i havet, over til slanger og krybdyr, til fugle og pattedyr og endelig til mennesker. Det er vel rimeligt at påstå, at udviklingslæren i sin grundlæggende substans er en forklaring på livets opståen uden Guds indblanding. En tilfældig skabelse. En ”Alt er kemi”-forklaring. Og alligevel ikke: Teorien ser jo ud til sige, at der var en begyndelse. Et brag. Noget må have sat det i gang. Der er da også kristne, der tror på denne teori. Men milliarder af år? Hvordan hænger det sammen med skabelsesberetningen? Står der ikke i Bibelen, at det hele blev skabt på 6 dage?

8 Skabelsesberetningen
Skabelsesberetningen er ikke en videnskabelig afhandling 6 dage eller milliarder af år? Verdens skabelse I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Jorden var dengang tomhed og øde. Lys. Lyset blev adskilt fra mørket. Lyset blev kaldt dag og mørket nat. 1. dag: Gud skabte himmelen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. 2. dag: Land og hav. Planter. 3. dag: Sol, måne og stjerner. 4. dag: Havdyr, fugle. 5. dag: Landdyr. 6. dag: Mennesker. Blandt kristne er der forskellige opfattelser af hvordan skabelsesberetningen skal forstås og af hvor gammelt universet og livet er En åbenbaring om, at Gud har skabt verden. Lærte kristne diskuterer meget frem og tilbage om skabelsesberetningen og hvad det er den præcis siger. - Solen skabes først på 3. Dag. Betyder det, at dagene ikke var 24-timers dage bestemt af solen, men måske snarere tidsperioder? - Hvad med 1. vers….tiden inden 1. dag. Kan det ikke have været mia. af år? - Endelig diskuteres oversættelsen eller fortolkning af det ord, der er oversat til ”dag”. Nogle siger, at det kan betyde en tidsperiode i stedet for en bogstavelig 24-timers dag. Jeg vil nødig lægge mig fast på en bestemt fortolkning, men jeg kan godt lide den tanke, at Gud skabte jorden på 6 dage. Det er bestemt muligt for Gud at have skabt universet på 6 dage. Jeg har det fint med at tro på en bogstavelig 6 x 24 timers skabelse. Men, det er vigtigt for mig at understrege, at der er rigtig gode argumenter for ikke at insistere på det synspunkt. Der er gode argumenter for at tro på en skabelse hen over mange mia. år også i lyset af Bibelens skabelsesberetning. Så hvis nogen foretrækker at tro det, så er der ikke udsigt til en langvarig debat med mig.

9 Universet og jordens alder
Lys fra fjerne stjerner har været milliarder af år undervejs. Måske, eller også synes Gud bare det var tåbeligt at skabe stjerner som vi ikke kunne se. Universet udvider sig. Der kan opstilles en model, der argumenterer for at det begyndte for 5-20 milliarder år siden. Jo, men måske skabte Gud universet med en hvis alder. Det tager tid for lyset at rejse fra et punkt til et andet. Hvis man regner på afstanden fra de fjerneste stjerner til jorden, så kan man regne ud at det vil tage lyset flere mia. år at nå frem. Ergo må universet være flere mia. år gammelt. Men.... Når vi ser på universet, så ser vi nok på noget, som hvis det selv havde udviklet sig, så ville det have taget mange milliarder år. Men, hvis Gud har skabt det, så kan han have gjort det på et splitsekund for ganske få år siden.

10 Hvad kan bevises? Hvor gamle er de? Hvor gamle er de to på billedet?
Hvis det nu var et billede af Adam og Eva en måned efter de var blevet skabt, så ville svaret vel være, at de var en måned gamle. Hvis ikke de er blevet skabt af Gud. Hvis de blevet født på normal vis, så må vi nok tro på at de er omkring 30 år gamle. Det er her videnskaben kommer til kort. Vi kan kun analysere vores opdagelser på baggrund af den viden og erfaring vi har. Vi kan ikke analysere os frem til Guds mirakler. Dem må vi have åbenbaret – af Gud. Skabelsesberetningen er sådan en åbenbaring. Pointen er: Vi var der ikke, vi så det ikke ske. Vi kan altså ikke vide hvad der skete, med mindre Gud fortæller os om det. En anden ting: uanset hvor gode teorier vi opstiller om hvordan det kan være gået til, så slipper vi ikke for at forklare hvordan det begyndte. Hvor kommer det alt sammen fra? Hvis vi holder os til vores menneskelige videnskabelige viden, så ved vi også at intet opstår af ingenting. Der er ikke en tilfredsstillende forklaring uden Gud.

11 Livets oprindelse Stanley Miller, udførte i 1953 forsøg med at skabe liv i ”ursuppen”. Det lykkedes at skabe de organiske stoffer som danner grundlag for liv, men egentligt liv dvs. selv-producerende celler med DNA og enzymer ved man endnu ikke hvordan er opstået. Mine forsøg har nu bevist, at der ikke kræves intelligens for at skabe liv! Jamen, har vi ikke skabt liv i et reagensglas? Nej, men i 1953 udførte Stanley Miller et berømt forsøg. Der er faktisk langt fra at skabe aminosyrer i et laboratorie-forsøg til at skabe liv. Billedet forestiller ikke Stanley Miller!

12 Livets oprindelse Der er nogle grundlæggende problemer trods Stanley Millers forsøg: Stanley Miller skabte kun aminosyrer, ikke proteiner. Selv hvis han havde skabt proteiner, så ville det stadig ikke være liv. Det er ikke nok at skabe byggestenene og hælde dem ned i et reagensglas og ryste dem. Det bliver det ikke levende af. Forsøget skabte 50% venstredrejede og 50% højredrejede aminosyrer. For at få liv skal alle aminosyrerne være venstredrejede. Bare der kommer en enkelt højredrejet aminosyre ind i et protein, så bryder det sammen. For de interesserede vil jeg gerne uddybe et af problemerne med forsøget. Bakterier Amøber Bjørnedyr

13 Koden er et Vidnesbyrd om en programmør.
Genetik Den DNA-kode, der styrer alt liv ligesom programmer i en computer styrer computeren er meget kompliceret. Det er simpelthen ikke sandsynligt, at det er opstået ved en tilfældighed. Mennesket og Chimpansen ligner med god vilje hinanden og de er genetisk meget ens. Fælles stamfader eller fælles skaber? Vores celler indeholder vores arvemateriale. Det, der bestemmer hvordan vi ser ud. Det er en slags kode, som ligger i alle levende skabninger. Selv de, der tror på kemisk evolution, indrømmer at det er en problematisk teori. Koden er et Vidnesbyrd om en programmør. Nobelpristager og evolutionist, Jacques Monod: ”Det største problem er dog oprindelsen af den genetiske kode…” – og han er ikke den eneste, der indrømmer det.

14 Mutationer – arters udvikling
Der sker mutationer, men kun variationer inden for eksisterende arter. Kunstig udvikling af nye dyr har grænser. Hvis ikke det allerede er i generne, så kan man ikke få det frem. De fossilfund man har gjort – og som man påstår er vores forfædre, kan lige så godt være uddøde arter. Missing links -> udvikling i spring. Man finder kun få knogler og tegner så meget detaljerede profiler ud fra disse knogler. En central påstand i udviklingslæren er at livet har udviklet gennem millioner af år. Positive ændringer i den genetiske kode har skabt nye egenskaber, der har gjort individerne mere og mere levedygtige. Princippet om at den stærkeste overlever har sikret at de bedste arvelige egenskaber er blevet videreført. Disse ændringer kalder man mutationer. Og, der sker faktisk mutationer. Men de sker indenfor allerede eksisterende arter. Det kan være sommerfugle, der skifter farver. Fugle der ændrer næb o. lign. Men der er ingen beviselige eksempler på nye organer. Man forsøger sågar at udvikle nye dyr ved kunstig selektion, men der er grænser for hvor langt man kan nå. Hvis ikke det man vil have frem allerede er i generne, så kan man ikke få det frem. Mangelen på mellemformer / missing links har ført til udvikling af en teori om at udviklingen er sket i store spring. Der tegnes ofte meget fantasifulde billeder af de knoglefund, der er gjort.

15 Fossilerne og jordens alder
Jordens alder er fastsat til ca. 5 mia. år. Geologiske lags tykkelse og dannelseshastighed. Forudsætning: Lagene dannes langsomt over lange tidsperioder. Problemer: Lagserien findes ikke komplet. Lagene for tynde. Der mangler mellemformer. Fossilerne kan afgrænses i grupper. Der er fejl i lagserierne: Man finder de forkerte fossiler i lagene. Der anvendes cirkulær bevisførelse. Udviklingslæren siger videre, at hvis man undersøger jorden under os, så vil man finde forskellige jordlag. De ældste jordlag nederst og de nyeste jordlag øverst. I jordlagene vil så på tilsvarende måde finde dyr hvis udviklingstrin svarer til det jordlag de er fundet i. Dvs. i de nederste og ældste jordlag vil man finde mere simple og tidlige livsformer og efterhånden, som man kommer op igennem jordlagene vil man finde stadig mere avancerede livsformer. Problem: Den lagserie man taler om er teoretisk. Den findes ikke komplet og ubrudt nogle steder. Nogle steder er lagene for tynde, men man siger at det skyldes at lagene er slidt nogle steder. Og man antager faktisk at lagene er langt tykkere end man reelt finder. Der burde være mange mellemformer (f.eks. mener man, at krybdyr har udviklet sig til fugle, så man burde finde nogle fossiler, der var halvt krybdyr og halvt fugle), men det er der ikke. Fossilerne kan afgrænses i grupper. Der er også fejl i lagserierne: Man finder de forkerte fossiler i lagene. Lagserien er faktisk til dels dateret efter hvilke fossiler man finder i lagene. Omvendt er fossilerne til dels dateret efter hvilke lag man finder dem i. Der anvendes cirkulær bevisførelse. Fortæl Dr. Dinos historie om datering. Det er måske interessant i denne forbindelse at se lidt anderledes på den geologiske lagserie viser. I de dybest liggende lag findes havdyr, der normalt hører hjemme på havbunden, derefter kommer svømmende havdyr, dernæst dyr der lever både på land og i vand (padder og krybdyr). Øverst finder man landyr og fugle. Men måske er det udtryk for en gradvis udvikling, men måske er det den naturlige rækkefølge i hvilken dyrene ville blive begravet ifm. pludselige flodbølger og oversvømmelser. Dette forklarer også atypiske fund: Træer fra meget forskellige levesteder fundet samme sted. Træer der ”er vokset op igennem” forskellige lag. Og nåeh ja… hvorfor finder man overhovedet fossiler? Hvis en okse lægger sig til at dø på en ødemark, så bliver den ikke til et fossil. Der bliver spist af ådselædere og orme, og hvis ikke de gør det, så forvitrer den simpelthen i vind og vejr. Hvis den skal blive til et fossil, så skal den begraves. Gerne pludseligt og helst i mudder. Kunne det være syndfloden?

16 Organer, der er på vej ud? Hvis mennesket er resultatet af en lang udvikling, så må vi stadig udvikle os. Nye organer må være på vej frem og andre på vej ud. Organer, der er på vej ud har man ofte hørt om. Så sent som i 1900-tallet talte man om 150 sådanne organer. Det hører man ikke længere så meget om. Nu ved man at disse organer har en funktion. Blindtarmen – et levn fra hvad? Halebenet – et levn fra vores forfædre med haler? De mest berømte eksempler er nok blindtarmen og halebenet, der blev betragtet som levn fra tidligere udviklingsniveau. Dele vi slæber rundt på, men ikke har brug for mere. Det er noget vrøvl. I en periode fjernede man blindtarmen når man nu alligevel havde lukket op. Senere hen opdagede man, at blindtarmen faktisk har en funktion (immunforsvar). Blindtarmen rummer nemlig lymfekirtelvæv, og den producerer antistoffer og har dermed en funktion i kroppens immunforsvar. Man véd oven i købet at den er særlig vigtig for den nyfødte. Da jeg gik i skole lærte jeg at halebenet var et levn fra dengang vi havde haler. Sådanne ting står i skolebøger. Halebenet er faktisk fæstningspunkt for så mange muskler, at det må betegnes som en af kroppens vigtigste knogler. Vi kan ikke bare ”klare os uden halebenet”.

17 De sidste afgørende argumenter
Tilfældigt? Skønheden i naturen. Hvad får tyngdekraften til at virke? Umulige mellemformer: Hvis krybdyrene har udviklet sig til fugle, så prøv at forestille dig en mellemform. Den har ikke længere skæl og den har ikke fået fjer endnu (fryser du din stakkel?). Den har små forlemmer, der ikke kan bruges som ben, men som heller ikke er blevet til vinger endnu. Knogler der endnu ikke var luftfyldte og derfor ikke egnede til flyvning. Hvordan skulle den stakkel kunne klare sig? Hvordan kan man påstå, at det skulle være den der overlevede som den stærkeste i flokken? Det der gør udviklingslæren mest utrolig er ikke selve udviklingen. Det er troen på, at udviklingen er sket tilfældigt. Tilfældigt er latterligt at tro på. Umuligt at tro på. For mig i hvert fald. Skønheden i naturen er også et argument for Guddommelig skabelse. Ting i naturen er smukke langt ud over det, der er behov for for at overleve. Mark, vores ældste søn, tog et gymnasiesuppleringskursus i fysik her i efteråret. En dag kom han hjem til os og udbrød himmelfaldent: Fysiklæreren siger, at man kan beskrive tyngdekraften, opsætte love for den, men man ved ikke hvorfor den virker. Vores uvidenhed kom bag på ham. Men der er meget vi ikke ved og ikke forstår. Legemer tiltrækker hinanden, men hvad er årsagen. Hvad får dem til at gøre det? Hvad med magnetisme, elektroner i baner om atomer? Hvad får det til at virke? Umulige mellemformer. Hvis krybdyrene har udviklet sig til fugle, så prøv at forestille dig en mellemform. Den har ikke længere skæl og den har ikke fået fjer endnu (fryser du din stakkel?). Den har små forlemmer, der ikke kan bruges som ben, men som heller ikke er blevet til vinger endnu. Knogler der endnu ikke var luftfyldte og derfor ikke egnede til flyvning. Hvordan skulle den stakkel kunne klare sig? Hvordan kan man påstå, at det skulle være den der overlevede som den stærkeste i flokken?

18

19

20

21 Så… har Gud virkelig skabt verden?
Er Bibelen stadig troværdig? JA Eller er det? Har Gud virkelig skabt verden, eller er vi blevet klogere i dag? Ved vi nu så meget mere om verden, at vi kan sige, at det er bevist, at Gud ikke har skabt den. Og hvis der er en Gud og han har skabt den, så har han i hvert fald ikke gjort det på den måde Bibelen beskriver? Det jeg vil tale om i dag har jeg allerede talt om i vores ungdomsgruppe, Zion. Så jeg bede dem af jer, der var tilstede ved den lejlighed, tilgive, at jeg gentager mig selv. Da jeg var dreng blev jeg undervist af bl.a. Knud, Arne og Edgar, og det har jeg mange gode minder om. Et af minderne er engang Edgar fortalte om hvad videnskaben sagde om skabelsesberetningen. Han fortalte at skabelsesberetningen stadig holdt vand. At der ikke var grund til at give køb på det område. Det er godt og vel 30 år siden nu. Hvordan er det så gået siden? Vi er jo blevet meget klogere de sidste 30 år, eller hvad? Først må jeg sige, at det er et meget kompliceret emne. Der er mange forskellige discipliner man skal vide noget om for at kunne forstå hele sammenhængen til bunds. Der er historie, arkæologi, kemi, biologi, genetik, fysik, astronomi, matematik og jeg ved ikke hvor meget andet. Og inde for hvert af disse felter, er der så eksperter i forskellige ting inden for det specifikke område. Det er uden tvivl kompliceret. Og det er vel også et eller andet sted forklaringen på, at eksperterne er kommet så galt i byen med at fortolke resultaterne. For ingen kan jo være eksperter i alt dette på en gang. Vi står så som lægfolk og lytter til informationsstrømmen om ved ikke hvad vi skal tro. Jeg vil se ganske kort på nogle af disse områder, for at forsøge at forklare hvorfor jeg er overbevist om at Gud virkelig har skabt verden og hvorfor jeg stadig tror på at Bibelen er troværdig.

22 Æres den, der æres bør Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, af din vilje blev de til og blev skabt. Joh. Åb. 4v11

23 Links / kilder Dansk hjemmeside med mange gode artikler:
Se denne artikelserie af Holger Daugaard:


Download ppt "Gode præstationer beundres"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google