FRIVILLIGT ARBEJDE … det er jo ikke arbejde

Præsentationer af emnet: "FRIVILLIGT ARBEJDE … det er jo ikke arbejde"— Præsentationens transcript:

1 FRIVILLIGT ARBEJDE … det er jo ikke arbejde
… det er en fritidsinteresse … det handler om at gøre det af lyst, med enorm dedikation, uden kompromis, total gennemført osv. Hvis du gør det for at få noget for det… … så søg et arbejde med løn.

2 Vi starter bare med græs og 35.000 par frivillige hænder
En by med indbyggere opstår, fungerer i 8 dage og forsvinder igen ! Byen i baggrunden Ålborg = 4. største (2010) Vi starter bare med græs og par frivillige hænder

3 ”Det umuliges kunst” ”Det umuliges kunst” er overskriften på kåringen af Roskilde Festival, som en af de 12 største ledelsesbedrifter i Danmark siden 2. verdenskrig. (Jan 2009) Citat: ”Nogle af de bedste eksempler på god ledelse i Danmark ser vi, når organisationer og virksomheder lægger silotænkningen på hylden og samarbejder på tværs af organisatoriske grænser – og byder ind med netop det, som de er gode til.” ”I Danmark er der en lang tradition for samarbejde på tværs af organisatoriske og faglige grænser. Roskilde Festival er en radikal nyfortolker af denne tradition”. Roskilde Festival er udvalgt sammen med f.eks. LEGO, ISS, A.P. MØLLER-MÆRSK, NOVO NORDISK m.fl. Mandag Morgen: Danmarks 12 største ledelsesbedrifter, januar 2009, Mandag Morgen Januar 2009 – Danmarks 12 største ledelsesbedrifter DEADLINE 2. Sektion Fremtidens spilleregler  Uanset hvem man spørger om, hvordan fremtiden bliver, så lyder svaret fra alle sider i disse år, at den bliver udfordrende. Fuld af dygtige kinesere og indere som kan producere det hele for det halve. Og som om det ikke var nok, så bliver fremtiden ikke bare global, den bliver også kompleks. Så hvordan griber vi fremtiden an? Hvordan bliver de spilleregler, som vi alle sammen skal følge, når verden bliver endnu mere global?  Debat mellem fremtidsforskeren Peter Hesseldahl og direktør Jannick B. Pedersen.

4 Ledelses-udfordringer
På basis af frivilliges indsats Ekstrem resultatfokusering – et skud i bøssen, en gang årligt Løn er ikke et værktøj – motivation er drivkraften Vi kan ikke alene – et utal af samarbejdspartnere Ydelse på kort tid, uden plads til fejl, under ekstreme forudsætninger Voldsom udvikling, ændring og nytænkning Bygger meget stærkt på holdninger og værdier Alt overskud doneres til humanitære og kulturelle formål Ingen andre har erfaring i denne megaskala

5 UDGANGSPUNKTET… Frivilligt arbejde skal bygge på en stærk værdimæssig platform Man skal vide hvorfor man gør det og for hvad… det er ikke centralt på den korte bane. Men for et langt og stærkt engagement er det meget vigtigt, og direkte styrende. Her eksempler fra Roskilde Festival….

6 Vi bygger på stærke værdier
VÆRDIGRUNDLAG Roskilde Festival er en årlig flerdages international kulturbegivenhed, der giver kvalitetsoplevelser baseret på rytmisk musik og kreativt fællesskab. Roskilde Festival afspejler og udfordrer med sine holdninger til miljø, humanitært og kulturelt arbejde, det samfund og den verden, som omgiver festivalen. Roskilde Festival er en grænseprøvende kulturpolitisk manifestation. Roskilde Festival gennemføres på basis af ulønnet medarbejderindsats, som i enhver detalje har fokus på publikum, kvalitet, kreativitet og sikkerhed. Al overskuddet fra Roskilde Festival udloddes til støtte for humanitært og kulturelt arbejde.

7 Musikprofil Roskilde Festival fokuserer først og fremmest på
musikken og stræber i sin musikpolitik mod at forblive: Den førende, aktuelle og fremadrettede festival for den rytmiske musik Fornyende og udfordrende og fortsat præsentere ungt talent af i dag og i morgen Bygget på kvalitet, fornyelse og variation og ikke størst, hyggeligst eller mest etableret

8 Stærke idealer – f.eks.: Miljø & mad
Der skal tages størst muligt hensyn til de sikkerheds- og sundhedsmæssige vilkår for publikum og de frivillige. Ressourceforbruget skal reduceres mest muligt. Der skal anvendes miljøvenlige produkter, hvor det er teknisk og sundhedsmæssigt muligt og økonomisk realistisk. Affald skal bortskaffes med henblik på størst mulig genanvendelse. Madudbuddet skal være af høj kvalitet. Der arbejdes mest muligt med friske og økologiske råvarer. Mere end personer skal have mad i flere dage. Der var mere end 100 restauranter på Roskilde Festival i 2010

9 En storytelling uden lige – i snart 40 år
1971 Sidst i august fandt "SOUND FESTIVAL" sted i Roskilde. En scene og ca. 20 orkestre gav koncert. Publikumstallet var på ca pr. dag i 2 dage. Arrangøren var en københavnsk musikagent og to lokale gymnasie-elever. Billetpris 30 kr. 2010 Først i juli – Roskilde Festival. Ca gæster i 10 dage. 6 scener og ca. 160 bands. Egen radiostation, biograf og avis. Skøjtebane, skaterampe og station. Arrangeret af Foreningen Roskilde Festival og frivillige. Billetpris 1675 kr.

10 I starten…

11 NU !

12 Roskilde Festival er enorm Når andre festivaler siger 40
Roskilde Festival er enorm Når andre festivaler siger gæster er det gæster hver dag i 4 dage EN BY MED INDBYGGERE Ca gæster – HVER DAG I 8 DAGE 50-60% fra Danmark 15-20% fra Norge 10-20% fra Sverige 10-15 % fra resten af verden medarbejdere ( hos os, via foreninger) 4.000 mediefolk 3.500 musikere fordelt på ca. 180 bands

13 Foreningen Roskilde Festivals formål
 “Foreningen Roskilde Festival har til formål at støtte initiativer, der er til gavn for børn og unge, samt at støtte humanitært, andet alment velgørende, almennyttigt og kulturelt arbejde. Foreningen Roskilde Festival arbejde er uafhængigt af parti­politik og har ingen geografiske grænser.”

14 DONATIONER Mere end 140 mio. dkr.
1971 – 2010, i udpluk Mere end 140 mio. dkr. Hopenhagen Live • Børnenes venner • Danmarks Indsamling • Flodbølgens ofre • Folkekirkens Nødhjælp • Hoping Foundation • Landsindsamling Kosovo • Max Havelaar Danmark • Ofrene for Irak-krigen • Red Barnet Danmarks Naturfredningsforening • Danmarks Rockmuseum • Enfant des Andes • Friends on Phone • Human Rights of Tuzla • Human Rights Watch • International Children's Trust • Jordskælvs-ofre i Tyrkiet • Læger uden grænser • Projekt Udenfor • Råstof Roskilde • Save The Children, Letland • Støtte til VM i fodbold for Hjemløse •The Hunger Site • Tjernobylbørnenes Venner • War Child • World.dk

15 De frivillige er hjertet
Ca organiserer vi selv Ca organiseres af 190 foreninger (service opgaver ca personer og handelsopgaver ca personer) fuldtidsansatte (fordelt på flere hænder) købes til ledelse og sekretariatsfunktion Ca. 500 frivillige/ulønnede arbejder året rundt. Sammen med dem arbejder ca personer i større eller mindre grad året igennem. I en periode på ca. 6 uger før, under og efter selve festivalen stiger dette til ca personer. Der arbejdes frivilligt fra øverste planlægning til yderste hegnsstolpe. Om det er musikbooking eller rensning af toiletter.

16 Organisation skal følge engagement og aktivitet ! Mennesket først

17 Motivationen er individuel …
Frivilligt arbejde kan opfylde mange behov Social, festligt, hyggeligt, kærester FESTABEN Faglige ambitioner – stil krav, NØRDEN mærke at de nytter Medindflydelse – du flytter noget POLITIKEREN Identitetsskabende – pga. mig EKSHIBITIONISTEN SERVICEFRIVILLIG ELLER AKTIVIST Frivilligt arbejde betyder ”uden løn” – med hjertet. Hvis motivationen er goder – ja så er det bare dårlig løn. En farlig glidebane. Velfærdssamfundet ordner alt for folk – en god frivillig organisation handler om at kunne og ville selv. Når frivilligheden flyver....

18 Når frivilligheden flyver....
En genial legeplads Frivilligt arbejde er en chance for at prøve kræfter med noget du har drømt om, altid har tænkt på kunne være fedt! Du giver din tid, dit engagement – og vil gennemføre noget fedt. Eneste krav – DU SKAL VILLE DET 120% Frivillig betyder ikke ”når jeg gider” eller ”tja en gang imellem” – det betyder: DET HER BRÆNDER JEG FOR !! DET HER ER MIN MÆRKESAG OG MIN CHANCE ! Når frivilligheden flyver....

19 Når frivilligheden flyver....
Du er udgangspunktet … Vi er alle mest til FUNKTIONSBESTEMTE TIDSBEGRÆNSEDE FÆLLESSKABER I en travl verden, handler det frivillige arbejde om lyst – og arbejde direkte imod resultat. Når frivilligheden flyver....

20 Når frivilligheden flyver....

21 Sproget er følelsesbåret…
Frivillig indsats er ikke arbejde – det er netop fritid Så det er følelserne der tæller Analogien er meget mere en familie end et arbejde Sproget skal reflektere motivationen. MED HUMOR ! Ritualer er vejen frem, rutine er vejen væk Små nye mål hele vejen igennem. ANERKENDELSE ER DEN HELT CENTRALE DRIVER Når frivilligheden flyver....

22 Maslows behovspyramide
Selv realisering Her arbejder vi Påskønnelse Agtelse, selvrespekt selvtillid, kunnen, anerkendelse, status og værdighed Sociale behov sociale behov for fællesskab, venskab, kærlighed, for tilhørsforhold til enkeltpersoner og grupper Sikkerhed sikkerhed, tryghed, stabilitet, orden, beskyttelse mod vind og vejr, smerter og andet ubehag og fravær af angst og frygt Fysiske behov basale behov som indtagelse af føde, vand og luft, men også behov for søvn, fysisk bevægelse Maslows behovspyramide

23 Rekruttering… 23 Hvervemødet er langt mere dating end ansættelse !
Anledning til at starte på frivilligt arbejde: Blev opfordret/valgt: % (58 %) Interesse mm.: % (54 %) Indgå i socialt fællesskab: 32 % (13 %) Der blev annonceret: ca. 3 % (3 %) Medlemskab: (17 %) Måtte reagere: (17 %) Tallene i parentes er fra SFI’s undersøgelse fra 2005. 23

24 Drop snakken, gør noget ved det…
Frivilligt arbejde handler om at gøre noget. Møder er et nødvendigt onde for at komme i gang Du gider sgu da ikke spilde din tid… Vælg mellem idéerne og prøv dem af. Stil krav til hinanden – så det rykker Start med overskuelige aktiviteter med succesen indenfor rækkevidde. Det skal tidsnok blive stort. Succes handler om succesmål – ”lokalets størrelse” Sørg for at det er skægt og der er plads til at lave fejl.

25 Alle vil have folk der ka’ noget …
Hvis du skaber fede aktiviteter, så står folk i kø for at hjælpe – GÅ FORAN. Rollemodeller tiltrækker. INDFLYDELSE ER IKKE NOGET MAN FÅR – DET ER NOGET MAN TA’R !! Husk alt er ikke åbent og demokratisk. Samfundslæring er sjældent i nogen uddannelsesplan.

26 Den sikre vej til ”Gab”…
”Det har vi prøvet….” , bruges den og det er nej tak til engagement ”Vi skal lige have det på bestyrelsesmøde …” – bad luck, gør det et andet sted. I skal have nogle frie midler, nogle frie ressourcer. Der må ikke være for langt fra idé til handling. Lad IKKE rammerne bestemme.”Vi har jo et hus, og det skal bruges” – forkert udgangspunkt. AKTIVITETEN I CENTRUM !

27 Generelt om frivilligt arbejde
35% af den danske befolkning har udført frivilligt arbejde inden for det sidste år. Det er en stigning på 9% i forhold til 1990, hvor 26% af befolkningen havde arbejdet frivilligt indenfor det sidste år.   Hvor lægges det frivillige arbejde?: Fritid (idræt, kultur, fritid): 18% Socialt (sundhed, sociale område, rådgivning): 6% Politisk (fagligt politisk, internationalt): 5% Uddannelse: 3% Bolig og lokalsamfund (beboerforeninger, foreninger til fremme af lokale områder): 6% Andre områder (miljø, religion, andre): 5%   Frivillighedsundersøgelsen: Hvem?: - Udført af socialforskningsinstituttet som den danske del af et stort internationalt forskningsprojekt. - Oplysningerne er indhentet i årene og projektet blev afsluttet i 2006. Formål: - Kortlægge og analysere den frivillige sektors betydning i Danmark og derigennem tegne et omfattende billede denne sektors karakteristika og interne forskellighed. 27

28 Vi har tid ! Hvor meget tid bruges der på det frivillige arbejde?:
Gennemsnitlig bruger de frivillige 17t på det frivillige arbejde om måneden. Pointe: Det det kunne se ud som det naturlige niveau for, hvor meget tid en person kan bruge på et frivillige arbejde (begrænsninger i forhold til familie + arbejde) ligger på omkring 15-17t. Derfor kunne det være smart, at udforme de frivillige jobs, så timeantallet lå omkring dette niveau. Frivillighedsundersøgelsen: Hvem?: - Udført af socialforskningsinstituttet som den danske del af et stort internationalt forskningsprojekt. - Oplysningerne er indhentet i årene og projektet blev afsluttet i 2006. Formål: - Kortlægge og analysere den frivillige sektors betydning i Danmark og derigennem tegne et omfattende billede denne sektors karakteristika og interne forskellighed. 28

29 Hvem er frivillige Kønsfordeling:
Generelt er der lidt flere mænd end kvinder som er frivillige; henholdsvis 38% og 32%.  - Dette gælder dog ikke blandt de årige, hvor 1% flere kvinder er frivillige. - Det er primært inden for idræt, at kønsforskellen er stor. Aldersfordeling: Der er flest frivillige mellem 36-55år: Ca. 42%. Blandt årige er der 29% frivillige Blandt årige er der 36% frivillige. Frivillighedsundersøgelsen: Hvem?: - Udført af socialforskningsinstituttet som den danske del af et stort internationalt forskningsprojekt. - Oplysningerne er indhentet i årene og projektet blev afsluttet i 2006. Formål: - Kortlægge og analysere den frivillige sektors betydning i Danmark og derigennem tegne et omfattende billede denne sektors karakteristika og interne forskellighed. 29

30 Hvem er frivillige - socialt
Udannelsesniveau: Der findes en sammenhæng mellem frivilligt arbejde og uddannelsesniveau. Jo længere uddannelse des større andel af frivillige. Andelen af frivillige er på 25% for personer uden uddannelse og 45% for frivillige med en lang videregående uddannelse. Arbejde: Dem som arbejder mest, bruger også mest tid på frivilligt arbejde: Andelen af frivillige som i deres professionelle arbejder over 40t er på 48%. Andelen af frivillige blandt personer uden arbejde er på 28%. Familier med hjemmeboende børn er mere frivillige (42%), hvorimod familier uden børn er mindre frivillige (32%). Frivillighedsundersøgelsen: Hvem?: - Udført af socialforskningsinstituttet som den danske del af et stort internationalt forskningsprojekt. - Oplysningerne er indhentet i årene og projektet blev afsluttet i 2006. Formål: - Kortlægge og analysere den frivillige sektors betydning i Danmark og derigennem tegne et omfattende billede denne sektors karakteristika og interne forskellighed. 30

31 Personlig kontakt er det vigtigste i hvervningen af frivillige
Der er sket en stigning i antallet af frivillige gennem de sidste 15 år Personlig kontakt er det vigtigste i hvervningen af frivillige Stort potentiale for at få flere frivillige blandt de ikke frivillige (isæt blandt de unge) Der er sammenhæng mellem social klasse og frivillighed Der er sket en stigning i antalet af frivillige gennem de sidste 15år: Fra 1990 til 2004 er antallet af frivillige steget fra ca.1/4-del til 1/3-del af befolkningen. Altså er der blevet væsentlig flere frivillige, hvilket bryder med fordommen om, at nutidens generation kun tænker på sig selv og derfor ikke indgår i frivilligt arbejde. Personlig kontakt er det vigtigste i hverningen af frivillige: Annoncering og lignende virker ikke og ser ifølge undersøgelsen ud til at være nærmest spildte penge. I stedet virker direkte og personlig opfordring gennem sociale netværk. Hele 58% beskriver personlig opfordring som anledningen til det frivillige arbejde. Stort potentiale for at få flere frivillige blandt de ikke frivillige (isæt blandt de unge): Der er stadig et stort potentiale for at få flere frivillige i Danmark. Ikke mindst blandt de årige, hvor hele 64% kunne tænke sig at blive frivillige, hvis noget bad dem om det. Der er sammenhæng mellem social klasse og frivillighed: Andelen af frivillige er højest blandt personer med lange uddannelser og med meget arbejde. Andelen af frivillige er mindst blandt personer som er uden uddannelse og udenfor arbejdsmarkedet. 31