Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Bygherreforeningen og partnering Henrik L. Bang, sekretariatsleder Bygherreforeningen.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Bygherreforeningen og partnering Henrik L. Bang, sekretariatsleder Bygherreforeningen."— Præsentationens transcript:

1 Bygherreforeningen og partnering Henrik L. Bang, sekretariatsleder Bygherreforeningen

2 Disposition 1.Status for partnering i Danmark 2.Bygherreforeningens partneringpolitik 3.Tanker om udvikling af partnering

3 1. Status for partnering i Danmark

4 1. Hvor kommer partnering fra •Partnering kommer fra USA og UK, hvor det har fundet anvendelse ud fra andre problemstillinger og anden kulturel baggrund i byggeriet •Partnering er blevet indarbejdet i den danske byggesektor over de seneste 10 år, dog med linier tilbage til fx Radiometer og Øresund •Partnering er i Danmark på forsøgsbasis og i stadig udvikling, idet forståelsen for de etablerede praksisser er ufuldstændig

5 1. Milepæle i udviklingen (før) •Netværket ”Bygherrer skaber værdier” – EBST (siden 2001) •Partnering i praksis (1. udgave) – alle organisationerne (april 2001) •State-of-the-art rapport – BEC (juli 2003) •Partnering – håndbog for bygherrer – Knud Erik Busk (august 2003) •Vejledning i partnering – EBST (juni 2004) •Partnering i praksis/LO – SBi (september 2004) • Bygherreforeningens partneringpolitik (december 2004)

6 1. Milepæle i udviklingen (efter) • Bygherreforeningens partneringpolitik (december 2004) •”Partnering løser problemer i byggeriet” – NCC/presse (januar 2005) •Brug af partnering i Danmark – BEC (marts 2005) •Partnering ABC – MT Højgaard (april 2005) •Partnering i praksis (2. udgave) – DB, DAV, FRI, Tekniq (april 2005) • Bygherrers tilfredshed med partnering – BEC (sommeren 2005?) • Ny vejledning i partnering – EBST (efteråret 2005)?

7 1. Mere nuanceret debat om partnering •Da partnering er på forsøgsniveau og i udvikling er det afgørende med åben debat af positive og negative erfaringer •Lanceringen af partneringpolitikken som forsøg på at åbne for en nuanceret debat af de ting, der kan gå galt – debatten har løftet sig! •Bygherrer gør sig positive og negative erfaringer i disse år – tror fortsat på partnering som vejen til bedre samarbejde

8 2. Bygherreforeningens partneringpolitik

9 2. Baggrund for partneringpolitikken •Bestyrelsesbeslutning om at være med til at præge udviklingen •Er partnering andet end gensidig tillid og fælles forståelse mellem parterne. •Afklaring af hvad partnering er, og hvad begrebet betyder for bygherrer. •Ideen med partneringpolitikken er at anvise bygherrerne retningslinier og principper (1 statement; 4 principper) •Partnering er situationsbestemt

10 2. Et simpelt udgangspunkt – TPR-modellen Kvalitet Pris Tid Tiltag Bygge- proces Resultat

11 2. Hvad er partnering •Bygherreforeningen opfatter partnering som en samarbejdsform med tidlig inddragelse af alle parters kompetencer. •Partnerskabet etableres som minimum mellem bygherre, entreprenør og rådgiver i projekteringen. •Formålet med partnering er således primært en projektoptimering i program- og projektfasen med henblik på at skabe et bedre udgangspunkt for byggeprocessen og dermed et bedre produkt.

12 2. Projektoptimering

13 2. Hvordan vælges samarbejdspartnere •Offentlige bygherrer er forpligtede til at vælge efter nærmere fastlagte procedurer (fx EU-direktiver og tilbudsindhentningsloven). •Samarbejdspartnerne bør vælges på basis af andet end prisen. •Der bør lægges vægt på partneringkompetencer som fx kreativitet, tekniske kompetencer, samarbejdsevner og projektoptimeringsevner. •Private bygherrer har mulighed for at vælge uden konkurrence på baggrund af egne eller alment kendte erfaringer med virksomhedernes faglige kompetencer.

14 2. Hvad er aftalegrundlaget •AB92, ABT93 og ABR89 (hvilket sikrer et klart retsgrundlag). •Partneringaftalen indgås med henvisning til det juridiske grundlag (kan tilpasses, hvor fravigelser og suppleringer skal være skriftlige, tydelige og konsistente i forhold til det øvrige aftalegrundlag) •Partneringaftalen udgør et supplement. •Betaling for deltagelse i samarbejdets forskellige aktiviteter og faser skal normalt være indeholdt i tilbud fra projekterende rådgiver og entreprenør.

15 2. Hvad er prisgrundlaget •Fast pris – der skal foreligge en fastprisaftale eller en pris fastlagt på grundlag af en angivet maksimumpris eller targetpris. •Som supplement kan indgås aftaler om bonus og/eller incitamenter, der udløses efter nærmere angivne, objektivt målbare kriterier. •Åbenheden omkring afdækning og håndtering af risici, således at der ikke undervejs opstår ubehagelige overraskelser, der kan fordyre eller forsinke byggeriet.

16 2. Hvordan organiseres partnering •Fastlæggelse af funktioner og roller i samarbejdsformen, herunder særligt entreprenørens og rådgiverens fælles projektoptimerende rolle. •Etablering af styregruppe (ledelsesmæssig forankring, understøtte samarbejdet, målopfyldelsen, håndtering af opståede konflikter) •Enighed om kommunikationsveje og -former, som sikrer at parterne holdes ajour •Anvendelse af workshops og seminarer

17 3. Tanker om udvikling af partnering

18 3. Behovet for partnering i byggeriet •Behovet for partnering i byggeriet drives af den teknologiske udvikling som sætter traditionelle fag- og fasegrænser under pres •Rådgiverne har i stigende omfang brug for entreprenørernes indspil for at kunne færdigprojektere (eller entreprenøren gør det selv) •Bygherren ønsker fleksibilitet og samarbejde om projektoptimering af de projekterende og udførende

19 3. Bygherrens rolle i partnering •Bygherrens rolle er at ”sætte holdet” og etablere organisationen ift. de situationsbestemte udfordringer i den aktuelle opgave (bestiller) •Graden af yderligere involvering i partneringprocessen er et valg ud fra egne ønsker, kompetencer og risikoprofil •Med de stigende krav til arkitektur og brugerindflydelse er totalleverandør-tanken ikke uproblematisk •OPP vil vise hvad der kan opnås med totalleverandører (/bestillere)

20 3. Forskning for udvikling •Forskningsindsats for at komme til en dybere forståelse af partnering, herunder analyse af problemområder og internationale erfaringer •Etablering af forskningsmiljøer om partnering for løbende erfaringsopsamling •Lad phd-studerende følge projekter, fx hos de statslige bygherrer

21 3. Tiltag fra Bygherreforeningen •Partneringudvalget planlægger nye tiltag – fx kortfattet udgivelse om ”gode råd til bygherrer om partnering” •Behov for svar på konkrete spørgsmål om de vigtigste faldgruber i partnering •Også behov for konkrete anvisninger på implementering af tiltag - fx at få workshop til at fungere, tilfredshedsmåling i samarbejdet etc. •Vi vil bidrage til at holde debatten levende og nuanceret!

22 Tak!


Download ppt "Bygherreforeningen og partnering Henrik L. Bang, sekretariatsleder Bygherreforeningen."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google