Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Forskning for at reducere pesticidforbruget Hvornår kommer gennembruddet? Per Kudsk.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Forskning for at reducere pesticidforbruget Hvornår kommer gennembruddet? Per Kudsk."— Præsentationens transcript:

1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Forskning for at reducere pesticidforbruget Hvornår kommer gennembruddet? Per Kudsk & Lise Nistrup Jørgensen

2 Bicheludvalgets anbefalinger om forskning  Forebyggende og ikke kemisk relaterede  Skadegøreres populationsdynamik (ukrudt og sygdomme)  Forebyggelsesstrategier via afgrødevalg, kulturteknik  Nye teknikker til mekanisk ukrudtsbekæmpelse  Lugerobotter  Forbedret sortsresistens og mekanismer bag sorts resistens  Alternative metoder til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme.

3 Bicheludvalgets anbefalinger om forskning  Kemisk relaterede områder  Intensiveret varslings- og beslutningsstøttesystemer  Beslutningsstøttesystemer for specialafgrøder  Båndsprøjtning i kombination med mekanisk ukrudtsbekæmpelse  Informationsteknologi til styrkelse af formidling omkring planteværn.  Positionsbestemt plantebeskyttelse.  Fokus på håndtering af pesticider ved fyldning og rengøring af sprøjter.  Sprøjteteknik der kan mindske risikoen for afdrift.  Restkoncentrationer af pesticider set i forhold til sprøjtetidspunkt og udbyttetab.

4 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Forskningsaktiviteter i relation til pesticidhandlingsplaner

5 Aktiviteter i Pesticidhandlingsplan 2  Videreudvikling af beslutningsstøttesystemer  Bedriftsorienteret ukrudtskontrol, herunder ukrudtsbekæmpelse i rækkesåede afgrøder  Resistens mod blad- og frøbårne svampesygdomme

6 Aktiviteter i Pesticidhandlingsplan 2 Videreudvikling af beslutningsstøtte (PVO)  Fælles for sygdomme, skadedyr og ukrudt:  omlægning fra PC- til Internet version  Særligt for sygdomme og skadedyr:  Inddragelse af sortsforskelle (brug af ’kunstigt’ smitte).  Optimering af doseringsrespons for hvede og vårbyg.  Integration med registreringsnet  Validering af fungicidmodeller  Videreudvikling af bladlusmodeller og nedsatte dosering  Særligt for ukrudt:  implementering af modeller i vårraps, vinterraps og markært  udvikling, validering og implementering af modeller i bederoer og majs

7 Aktiviteter i Pesticidhandlingsplan 2 Sortsresistens  Karakterisering af sorters resistens overfor blad- og frøbårne sygdomme i korn  Meldug, gulrust, bygrust, skoldplet og bygbladplet  Stinkbrand, stribesyge i byg.  Udvidet indsats i Observationsparceller.  Forudsætning for gruppering af sorter i ’Sortsinfo’ og ’Planteværn-Online’

8

9 Aktiviteter i Pesticidhandlingsplan 2 Sygdomme  Målrette udnyttelse af kornsorters resistens– behov for årlige justeringer  Forsøg og modeludvikling for nye skadegørere. Hvedebladplet, ramularia  Overvågning af fungicidresistens imod strobiluriner og triazoler

10

11 Aktiviteter i Pesticidhandlingsplan 2 og Pesticidplan Beslutningsstøtte i kartofler  Udvikling af beslutningsstøttesystemer til kartoffelskimmel  Betydning af præventiv og kurativ anvendelse af skimmelfungicider  Sprøjteteknik i kartofler  Karakterisering af kartoffelsorters skimmelresistens  Fælles europæiske aktiviteter

12 Aktiviteter i Pesticidhandlingsplan 2 og Pesticidplan Ukrudt  Udvikling af bedriftsbaserede strategier til bekæmpelse af ukrudt (i samarbejde med LC)  Modeludvikling vedr. ukrudtets frøpulje  Forsøg med mekanisk bekæmpelse i vårsæd, ærter og kartofler  Forsøg med båndsprøjtning og radrensning i rækkeafgrøder  Forsøg i semifield til kvantificering af faktorer, som påvirker herbiciders effekt samt ADM  Forsøg med stedsspecifik bekæmpelse af rodukrudt  Positionsbestemt bekæmpelse og billedbehandling af ukrudt

13 Andre aktiviteter der relatere til reduktion eller optimering af pesticidindsats (1)  Pesticidafprøvning  Forsøg der ligger til grund for firmaernes registrering af produkter  Forsøg der ligger til grund for vejledning  Stjernehimmel, effekttabeller  Forsøg der ligger til grund for PVOs doseringskurver, Ke værdier mm  Stort givtigt samarbejde med kemikaliebranchen  Stor åbenhed om den generede datamængde

14 Andre aktiviteter der relatere til reduktion eller optimering af pesticidindsats (2)  PVOs miljømæssige og økonomiske effekter (MST 04-06):  Analyse af historiske forsøgsdata  Spørgeskema og fokusgruppe interview til landmænd  Alternative indgange til PVO (reducerede krav til markregistreringer)  Sensorbaseret behandling med fungicider  Optimering af skimmelmodeller i kartofler  Alternative metoder til bekæmpelse af udsædsbårne sygdomme (FØJO)  Mekanisk ukrudtsbekæmpelse (FØJO)

15 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Fremskridt som er nået

16 Resultater fra forskning Fælles for ukrudt, sygdomme og skadedyr  Valideringsforsøg viser at PVO giver meget sikre anvisninger  De vigtigste faktorer mht. bekæmpelsesbehov, middelvalg og dosisberegning er identificeret og kvantificeret for ’store’ afgrøder, dog:  Forbedringer er altid mulige  Flere afgrøder kan inddrages, herunder små kulturer  Nye aktivstoffer skal løbende undersøges  Godt samarbejde med kemikaliefirmaerne om generering af data.

17 Resultater fra forskning Særligt for sygdomme i korn  Der foretages årlige ajourføringer af sorters resistensgruppering  Skadetærsklen for meldug m.fl. er hævet  Justeringer i PVO’s indsatser afhængigt af sortsresistens  Resistente sorter : ¼- ½ dosis har været optimalt.  Modtagelige sorter: ¼ -¾ dosis har været optimalt  Model for hvedebladplet  Justeringer i vejledninger, der bygger på viden om fungicidresistens

18 Hvede: dosis-respons Vårbyg: dosis-respons Rangordning af sorter PVO input i forskellige sorter

19

20 BI og gennemsnitsdosering af fungicider i hvede BI og Dose Farmstat/Kleffmann/ MS

21 Resultater fra forskning Særligt for kartofler  Øget kendskab til skimmelfungiciders egenskaber  Viden om potentiale og muligheder i forskellige sprøjtesystemer i kartofler  Bedre beslutningsværktøj i kartofler (men endnu ikke god nok til avler tør bruge det !)  Bedre viden om forløbet af skimmel- epidemier i forskellige kartoffelsorter

22 Resultater fra forskning Særligt for ukrudt  Mekanisk ukrudtsbekæmpelse og båndsprøjtning  det er muligt at reducere herbicidforbrug under særlige forhold  manglende incitament  Prediktion af ’tendenslinier’ for opformering af ukrudt i sædskiftet  Stedsspecifik ukrudtsbekæmpelse rummer stort potentiale men er endnu ikke operationel i større skala

23

24

25 Sammenligning imellem den officielle statistik, måltal og Planteværn Online anbefalinger BI HerbiciderBI Fungicider Vinter- hvede VårbygVinter- hvede Vårbyg BH statistik ( ) 1,250,950,740,34 Måltal 0,950,70,650,35 PVO løsninger ( ) 0,690,490,700,40

26

27 Barrierer hos landmænds som ikke har Planteværn Online for at anvende programmet Enig eller delvist enig% Bruger sjældent PVO og ønsker ikke at bruge tid på det Ikke tid til at anvende PVO i sprøjtesæsonen Foretrækker at anvende konsulent Vil hellere basere deres valg på egne erfaringer

28 Barrierer hos landmænds som har Planteværn Online for at anvende programmet Enig eller delvist enig% Mangler tid til registreringer Mangler tid til at anvende PVO Problemer med at genkende ukrudt Problemer med at genkende sygdomme Anbefalinger passer ikke ind bedriftens planer Lettere at få vejledning fra rådgiver Stoler ikke på programmet

29 Svært at bryde med risikoadvers adfærd Nettoudbyttetab sammenlignet med den optimale behandling (t/ha) BI

30 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Fremskridt i vente

31 Fremskridt i vente Sygdomme og skadedyr  Forædler har frembragt sorter med god resistens.  Vi skal fokusere på at der skal sprøjtes mindre!  Sikker bekæmpelse fastholdes med fokus på BI  Lille reduktion i hvede 0,75 til 0,65  Vårbyg har nået måltal 09 på 0,35  Usikkert om BI i kartofler flyttes fra 7,5 til 6,0  Specifikke justeringer omkring ændringer af midler og nye sygdomme.  Øget viden om skadevolderes biologi i relation til udbyttestab (tørre år, Fusarium år, ramularia, DTR)  Sensorer, der kan detektere angreb  Usikre potentialer (lang sigt)

32 Fremskridt i vente Kartofler  Mere præcis beslutningsstøtte til bekæmpelse af kartoffelskimmel  Bedre prognoser for skimmelrisiko  Bedre vejrprognoser, især RH  Bedre udnyttelse af fungicidernes specifikke egenskaber i sprøjteprogrammer (doser x intervaller)  Bedre udnyttelse af sortsresistens  Mere viden om forebyggelse af knoldskimmel  Større indsats på andre sygdomme  Kartoffelbladplet (Alternaria)  Rodfiltsvamp  Lagersygdomme

33

34 Fremskridt i vente Ukrudt  Billedbehandling til registrering af ukrudt  BI-reduktion i kraft af større udbredelse af PVO  Stedsspecifik behandling  Først rodukrudt, senere også frøukrudt  Zonering, grid, enkeltplanter  Stigende BI-reduktion med stigende, stedlig opløselighed, ultimativt meget store reduktioner  Modeludvikling i flere afgrøder  BI-reduktion i afgrøder med alsidigt middelsortiment  Ufuldstændige registreringer til PVO  Højere BI i enkeltmarker, måske flere brugere,  Sædskifte, såtid, efterafgrøder mm.  Mindre BI-reduktioner

35 Cellesprøjtning •Ukrudtsidentifikation: cm niveau •Gjort klar til ukrudtsidentifikation •Sprøjtebredde: cm •Ensartet fordeling •Sprøjtning under afgrøden •Forstøvning tæt på jordoverfladen •Automatisk dokumentation

36

37 Enkeltplantesprøjtning Kilde: AU, Bygolm + Flakkebjerg Dosering 1 µg/plante Ukrudtstæthed 200 pl/m 2 = 2 g/ha

38

39 Konklusion (1) Hvordan kan forskning understøtte reduktion?  Eksisterende resultater viser økonomisk incitament til og gode muligheder for at nå BI-måltal 2009 for herbicider i korn  Øvrige reduktioner i herbicidforbruget kræver et teknologispring  Ved større udbredelse af resistente sorter kan potentialet nås for fungicider i korn ( mindre reduktionspotentiale)  Yderligere forskning og udvikling rummer yderligere potentialer for reduktion  Resistensforædling  Præcisionsbekæmpelse  Beslutningsmodeller i flere afgrøder  Sædskiftebetragtninger - kemisk metoder i kombination med andre tiltag

40 Konklusion (2) Hvordan kan forskning understøtte reduktion?  Ingen revolution på vej inden for den nære fremtid !!  Vigtigt at fastholde fokus på området, hvis der skal tilvejebringes den fornødne opbakning til de opbyggede beslutningsstøttesystemer  DK er langt fremme mht. forsknings- baserede løsninger til reduktion af pesticidforbruget


Download ppt "A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Forskning for at reducere pesticidforbruget Hvornår kommer gennembruddet? Per Kudsk."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google