Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Oplæg vedrørende nyt handicapsystem Christian Larsen.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Oplæg vedrørende nyt handicapsystem Christian Larsen."— Præsentationens transcript:

1 Oplæg vedrørende nyt handicapsystem Christian Larsen

2 Baggrund  En række resultater har i de senere sæsoner medvirket til, at der i stigende grad bliver sat spørgsmålstegn ved det handicapsystem, som bruges i langdistanceturneringen, SPP-løb mv.  I 2009 foreslog jeg, at der blev udført en række forsøg, hvor man sammenlignede roning på vand og i ergometer. Formålet med forsøgene var at kortlægge den præcise sammenhæng mellem ydelse (Watt) og hastighed i inriggeren, sådan at vi kunne sige præcist, hvor hurtigt en besætning med en gennemsnitsydelse på x Watt kunne forventes at ro 10 eller 25 km Idet sammenhængen mellem alder/køn og ydelse måtte formodes at kunne uddrages af f.eks. Ergometerrekorder på længere distancer, ville man med det nye forsøg kunne opstille et præcist handicapsystem for den forventede tidsforskel mellem to besætninger på baggrund af deres alder og køn.

3 Forsøgene gav intet resultat I praksis tror jeg derfor ikke længere på, at denne tilgang vil føre frem til et brugbart resultat inden for en overskuelig fremtid.  Det har vist sig, at der skal foretages rigtig mange målinger, før vi har et statistisk troværdigt resultat. En anden udfordring er, at målingerne er svære at gennemføre på en måde, der gør dem indbyrdes sammenlignelige. I praksis tror jeg derfor ikke længere på, at denne tilgang vil føre frem til et brugbart resultat inden for en overskuelig fremtid.

4 En alternativ tilgang til opgaven  Man må acceptere, at det ikke er muligt at måle alt, uden at der vil kunne stilles spørgsmålstegn ved målemetoden. Det er f.eks. ikke trivielt at måle menneskers alders- og kønsbetingede ydeevne.  Jeg mener derfor at man må acceptere, at et nyt handicapsystem vil være baseret på en række antagelser, og at systemets succes derfor i sidste ende afhænger af, om deltagerne har tillid til, at systemet skaber mere retfærdige resultater end i dag.

5 Indhold i dette dokument 1. Er der et problem?  Jeg vil indlede med at argumentere for, at der er et problem med det nuværende system samt underbygge min forklaring på, hvorfor problemet er opstået. 2. Nyt handicapsystem  Jeg opstiller et forslag til et revideret handicapsystem 3. Test af nyt system  Jeg afprøver det nye forslag på nogle af de resultater, som har givet anledning til, at jeg mener der er et problem med det nuværende system.

6 Nogle centrale begreber  Ydeevne  Den ydelse (i watt), en roer er i stand til at levere  Hastighed  Den hastighed (målt i km/t eller s/500 m), der kan opnås ved en given ydelse.  Acceleration 0,0325 km/t/W  Den hastighedsforøgelse, der opnås ved en given starthastighed ved at forøge ydelsen med et givent antal watt, fx 0,0325 km/t/W  Accelerationskurve hastighed (s/500m) = 1.409 /³√ydelse (W)  Sammenhængen mellem ydelse og hastighed For ergometer er formlen: hastighed (s/500m) = 1.409 /³√ydelse (W)  Standardhandicap  Den højeste handicapfaktor, en mand eller kvinde maksimalt vil have. P.t. er det for mænd 1,00 og for kvinder 0,90.  Handicapfradrag  Den procentdel af holdets tid, der trækkes fra. Et rent damehold med handicap 0,900 vil få et handicapfradrag på 10 %. Et rent herrehold med handicap 1,000 vil ikke få et handicapfradrag.

7 Er der et problem? 1

8 Jeg vil nu undersøge om 1. - det nuværende handicapsystem medfører, at der er sammenhæng mellem handicapfradrag og vinderchancer. Jo lavere handicapfaktor, jo større vinderchance. 2. - årsagen til dette er, at det nuværende handicapsystem er baseret på ergometertider, som ikke uden videre kan overføres til inriggerroning, fordi sammenhængen mellem ydelse og hastighed er væsentligt anderledes i inrigger end den er i ergometer samt at de ydelsesforskelle, der er mellem to roere, ikke vil være de samme på korte ergometerdistancer og på lange distancer som dem, vi ror i de åbne mixrækker. Jeg vil indlede med at efterprøve de to antagelser ovenfor med henblik på at vise, at der er behov for et nyt handicapsystem

9 1. Er der sammenhæng?  Min teori er, at man har større chance for at vinde, hvis man har et lavt handicap. Det vil jeg efterprøve nu gennem eksempler og statistiske beregninger.

10 Eksempel: Copenhagen Harbour Race 2010  Løbet blev roet over ca. 6,5 km i dårligt vejr.  Holdet ”Roskilde Roklub” bestod af fire landsholdsroere (herre, letvægt) og en fast styrpige.  Roet tid: 28:25. H-tid: 0:31:20,37 (H=1,103)  Medaljerne i løbet blev imidlertid vundet af Hellerup, Nyborg og Rønne. Den yngste roer, der vandt medalje, var Martin Kiel født i 1964.  Gennemsnitsalderen på de tre medaljebåde var hhv. 53, 63 og 64 år.  Hellerup-holdet bestod af Johnny Bloch (1942), Lise Teisel (1947) og Arne Månsson (1948).  Roet tid: 36:01. H-tid: 30:53,20 (H: 0,853). Hellerup var altså hele 37 sekunder hurtigere end Roskilde i H-tid svarende til næsten et minut på 10 km.  Hvis Hellerup og Roskilde-holdet skulle ro lige op på H-tiden, skulle Hellerup have haft handicap 0,870. Resultatet tyder på, at handicaps i området 0,85 til 0,9 er minimum 2 procentpoint for lave, men sandsynligvis væsentligt mere, idet vi sammenligner motionsroere med eliteroere, som alt andet lige burde kunne vinde handicapløbet.

11 Eksempel: 25 km løb, Kolding 2011  Vinderne i åben mix, H-tider:  Hellerup (H: 0,853)2:02:44  HDR/DSR/HR (H: 0,880)2:04:33  KR (H: 0,897)2:09:19  Vinderne i åben herre, roede tider:  Kalundborg 2:09:12  DSR 2:11:01  KR2:11:27 Hvis Kalundborg skulle kunne ro lige op med Hellerup-holdet, skulle Hellerups handicap have været 0,898, altså 4,5 procentpoint højere!

12 En mere systematisk analyse  Eksemplerne understøtter min formodning, men de giver os ikke meget at gå efter i forhold til at forbedre systemet, fordi der vil være for stor statistisk usikkerhed ved at basere systemet på så små datasæt. Det er ikke nok at vide, at der er en sammenhæng mellem vinderchancer og handicap. Vi er også nødt til at vide, præcis hvordan den ser ud.  Normalt ville man som statistiker se på sammenhængen mellem H-faktor og vinderchance ned over resultatlisterne, men den metode giver ikke et brugbart resultat, fordi der er meget stor forskel på, hvor meget deltagerne i motionsmix træner, og der vil derfor være nogle placeringer, som i højere grad vil skyldes manglende træning end det vil være et udtryk for, at holdets handicap er for højt.  For at komme ud over disse udfordringer, vil jeg nu gør følgende:  Først vil jeg sammenligne vinderholdene i henholdsvis åben mix og de åbne seniorrækker over en længere årrække.  Dernæst vil jeg sammenligne roede tider og H-tider i Københavnskredsens SPP-konkurrence i hele perioden fra 2004-2010.

13 De seneste 18 løb – 25 km Regatta 25 km Å mix (H-tid)H 25 km Å herre (roet) Kolding 201102:02:440,85302:09:12 Sønderborg 201101:59:060,88002:01:41 Nakskov 201102:02:500,88002:05:32 Svanemøllen 201002:03:440,88302:08:58 Randers 201002:04:030,88302:08:01 Århus 201002:01:130,94702:03:04 Humlebæk 201002:17:120,94302:19:20 Vejle 201002:14:330,94702:14:19 Nakskov 200902:09:400,9502:06:30 Sønderborg 200902:09:070,8902:05:54 Svanemøllen 200902:08:130,9002:06:46 Præstø 200902:19:050,9402:14:49 Ringkøbing 200902:03:380,8802:08:19 Vejle 200802:04:430,9702:07:50 Humlebæk 200802:14:250,9702:13:46 Svanemøllen 200801:59:560,9702:00:23 Århus 200802:13:030,9602:13:26 Randers 200802:06:120,9602:05:35  Først kigger vi på vindertiderne i 25 km løbene.  Inden for de sidste 18 løb er det kun i 6 tilfælde lykkedes vinderen af herrerækken (standardhandicap 1,00) at ro en tid, der er hurtigere end vinderholdes H-tid i 25 km åben mix.  I 4 af de 6 tilfælde, hvor herrerne var hurtigst, skal man dog bemærke, at vinderholdet i mix havde et højt handicap (0,94 eller højere), så derfor er det ikke helt uventet, at herreholdet nogle gange vinder i de tilfælde.  Hvor meget for højt er handicapfradraget for hold, der har handicap 0,85-0,9? For de hold, der har handicap i dette interval, er handicappet minimum 3 procentpoint for lavt, hvis vi antager, at herrerne minimum skal kunne ro lige op med vinderholdene i åben mix.

14 De seneste 18 løb+5 – 10 km Regatta 10 km V/Å mix (H-tid)H 10 km dame (roet * 0,9) Kolding 201100:47:590,85300:52:18 Sønderborg 201100:45:320,85300:49:13 Nakskov 201100:48:350,85300:50:37 Svanemøllen 201000:48:080,85300:50:59 Randers 201000:46:080,82700:50:01 Århus 201000:48:320,85300:53:33 Humlebæk 201000:55:160,88701:01:19 Vejle 201000:49:100,88700:52:05 Nakskov 200900:49:080,9100:50:44 Sønderborg 200900:48:080,9100:50:01 Svanemøllen 200900:47:130,8800:49:40 Præstø 200900:42:590,8500:45:48 Ringkøbing 200900:45:550,8600:47:47 Vejle 200800:46:17 0,8900:47:54 Humlebæk 200800:48:550,8900:49:35 Svanemøllen 200800:48:400,8900:49:45 Århus 200800:54:580,9000:57:21 Randers 200800:46:140,8200:48:06 Svanemøllen 200400:45:140,8500:47:00 Silkeborg 200400:49:380,8500:51:50 Nakskov 200400:53:540,9300:52:17 Ringkøbing 200400:46:210,8500:48:04 Vejle 200400:48:480,8900:50:28  I 10 km løbene for de sidste 4 sæsoner er stort set samtlige vindertider i mix sat af Hellerup-hold, hvilket vil sige, at det mere eller mindre er de samme roere. Det giver mig en udfordring, idet jeg har tænkt mig at påvise, at roere med lavt handicap generelt har en fordel. Derfor er det et problem, at jeg hele vejen igennem ser på de samme 5-6 roere. For at komme ud over det problem, har jeg tilføjet fem resultater fra 2004, hvor det var Tissø og Fredericia, der roede de hurtigste 10 km tider.  En anden udfordring ved denne sammenligning er, at man er nødt til at indregne et handicapfradrag for dameholdene. Jeg har her sat dameholdenes handicap til 0,9, selvom det er min opfattelse, at dette giver et for stort fradrag.  I de 23 løb i tabellen er det kun én gang lykkedes kvinderne at ro en tid, der er hurtig nok til at slå det hold, der havde den hurtigste H-tid i veteran/åben mix, selvom man ganger damernes tid med 0,9.  Så selvom alt i øvrigt tyder på, at et handicap på 0,9 er for lavt for kvinder, er kvinderne altså stadig chanceløse imod mixholdene. Det bestyrker klart min teori.  Omvendt kan det ikke helt udelukkes, at en af årsagerne er, at Hellerup-holdene ganske enkelt bare er stærke ift. deres alder.

15 SPP-banerekorder (1)  Inspireret af Arne Månsson har jeg set på SPP-banerekorderne tilbage til 2004, men jeg har valgt at udvide undersøgelsen en del.  Det interessante ved SPP-resultaterne er, at der er mange af dem, og at de er fordelt på blot to baner. Dermed kan de medvirke til at give os noget af den statistiske sikkerhed, vi i øvrigt savner. I perioden 2004-2010 er der i alt registreret 990 tider i 2-åres inrigger på de to SPP-baner.  Af hensyn til den statistiske kvalitet har jeg valgt at sammenligne de 20 hurtigste H-tider med de 20 hurtigste R-tider på hver af de to baner og udvalgt blandt en til sammen 990 tider.  Jeg har valgt at sammenligne to stikprøver på 20 tider (top 20 R-tider og top 20 H-tider) frem for blot at sammenligne selve rekorderne. Formålet med det er at mindske den mulige effekt af, at der kan være hold, som har haft en særligt god dag på grund af vejr eller andet, og som derfor kan påvirke resultatet voldsomt. Ved at se på en stikprøve på de 20 hurtigste tider frem for på f.eks. alle 990 sikrer jeg mig endvidere, at jeg kun sammenligner tider for hold, der rent faktisk træner og ror for at vinde.  Sådan bør det se ud: Hvis de tildelte handicap er korrekte, bør de hurtigste roede tider i udgangspunktet svare til de hurtigste handicaptider, men i realiteten må vi også forvente, at nogle af top 10 handicaptiderne skyldes holdets skiftestrategi.

16 SPP-banerekorder (2)  Sådan ser det ud:  Den gennemsnitlige R-tid er på hhv. 4,5 og 4,6 % højere end den gennemsnitlige H-tid.  Indehaverne af H-tidsrekorderne har i gennemsnit handicap 0,930 og 0,902.  Resultaterne indikerer således, at allerede ved handicap 0,93 er handicapfradraget ca. 4,5 procentpoint for stort (når vi ser bort fra effekten af holdenes eventuelle skiftestrategi).  Hvis man opjusterede handicapsene uden at tage hensyn til skiftestrategien, ville man altså skulle opjustere handicap 0,93 til 0,975.  Det er interessant, at vi både ved handicap 0,90 og 0,93 ser en afvigelse på 4,5 %. Det indikerer, at hele damekurven bør løftes med 4,5 procentpoint. Bane Længde (vendinger) R-tid (gnmsnt) H-tid (gnmsnt)HAfvigelse Hellerup 9850 (1)00:50:2600:48:140,930 1,046 SAS 9850 (3)00:49:2800:47:210,902 1,045

17 Delkonklusion 1  Jeg har gennemgået en række observationer, der alle peger i samme retning: At der er den forventede sammenhæng mellem handicapfaktor og vinderchancer, som betyder, at et lavt handicap forøger ens vinderchance.

18 2. Hvorfor er der sammenhæng?  Min teori er, at handicapsystemet giver uhensigtsmæssige resultater, fordi det ikke er muligt at overføre sammenhængen mellem alder, køn og ydeevne fra ergometerroning fra ergometer til inriggerroning. Min formodning er, at det skyldes en kombination af fysiologiske og fysiske forhold:  At alder og køn ikke har den samme indflydelse på roerens ydeevne i ergometer og inrigger (dvs. nogle fysiologiske forhold)  At inriggerens accelerationskurve har et helt andet forløb end ”ergometerbådens” (dvs. nogle fysiske forhold)  Hvis vi kan få bekræftet, at dette er årsagen, kan vi korrigere de nuværende handicaps, sådan at de giver et mere retvisende billede.

19 Det nuværende handicapsystem  I figuren har jeg omregnet verdensrekorderne på 2000 meter i ergometer for mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper til en værdi mellem 0 og 1 og indtegnet dem som de blå/røde kurver. De lyseblå/lyserøde er de nuværende handicapfaktorer. Det nuværende handicapsystem tager afsæt i ergometerverdensrekorderne på 2000 meter for forskellige aldersklasser og køn, men som det fremgår, har de blå/lyseblå og røde/lyserøde kurver ikke har præcis samme forløb parvist. Selvom handicaptabellen oprindelig er baseret på ergometerrekorderne, er den efterfølgende korrigeret manuelt, og herunder fordi det tidligt var kendt, at tidsforskellene mellem mænd og kvinder på kortbane i inrigger ikke svarer til tidsforskellene i ergometer. Jeg vil nu se nærmere på denne forskel mellem ergometer og inrigger.

20 Alder, køn og ydeevne  I figuren har jeg indtegnet verdensrekorder for ergometerroning og maraton for forskellige køn og aldersgrupper samt resultaterne fra et større studie af betydningen af alder og køn i forhold til svømning.  Det ses tydeligt, at køn og alder påvirker ydeevnen forskelligt i hver sportsgren, selvom vi her kigger på sportsgrene, hvor betydningen af styrke og udholdenhed formentlig ikke er så forskellig endda. Der findes andre undersøgelser, hvor man har kigget mere styrkekrævende sportsgrene, f.eks. kast, og hvor resultatet derfor ser helt anderledes ud.  Det er dog allerede her klart, at man ikke uden videre kan basere et handicapsystem for inriggerroning på data fra en hvilken som helst anden sportsgren. Denne problematik gør sig til en vis grad også gældende i forholdet mellem inrigger og ergometer. Det største problem er formentlig, at det nuværende handicapsystem er baseret på 2000 meter tider (kortbane), hvor råstyrke spiller en større rolle, og hvor mænd derfor har en større fordel end på længere distancer.

21 Tidsforskelle på længere distancer  Tidsforskellen mellem mænd og kvinder vil være større på 1.000 meter end på 25.000 meter, fordi råstyrke spiller en større rolle på korte distancer end på lange.  Man kan danne sig et indtryk af råstyrkens betydning ved at sammenligne verdensrekorderne for mænd og kvinder på forskellige distancer:  500 meter:0,82 (mændenes WR / kvindernes WR)  1000 meter:0,83  2000 meter:0,87  6000 meter:0,89  1 time:0,89  Mænd ror de 2000 meter på 87 % af den tid, kvinderne bruger, men allerede på 6.000 meter er forskellen skrumpet ind til 89 %, hvor det også ligger ved 1 time, som tidsmæssigt er en relevant distance, når vi taler 10 km løb. ca. 2,3 %  Handicappet skal altså være ca. 2,3 % mindre på langdistance end det er på kortdistance, hvis vi læner os op ad ergometertallene.

22 Inrigger vs. ”ergometerbåd”  Hvis vi tager roernes fysiologi ud af ligningen, er det muligt at få et billede af forholdet mellem ”ergometerbådens” og inriggerens fysiske egenskaber.  Tidsforskellen i ergometer:  Ergometerverdensrekorden for mænd (2000 m): 5:37 minutter (21,4 km/t)  Ergometerverdensrekorden for kvinder (2000 m):6:28 minutter (18,5 km/t)  Mændene ror 2 km i ergometer på 87 % af den tid, kvinderne bruger. Som bekendt er standardhandicappet for kvinder dog sat til 0,90 (90 %).  Tidsforskellen i 2-åres inrigger:  Det eneste sammenlignelige, jeg kan finde, er 1000 meter tider for begge køn.  I gennemsnit ror mændene de 1000 meter på 91 % af den tid, kvinderne bruger, men der er store udsving og dermed en vis statistisk usikkerhed – og stadig er det på kortbane! 2009200820072006 Mænd00:04:4300:04:4600:04:2800:04:06 km/t12,7212,5913,4114,61 Kvinder00:05:0600:05:0100:05:0700:04:40 km/t11,7611,9711,7312,87 M / K92,5%95,1%87,5%88,1%

23 Hvorfor er der denne forskel?  Ergometeret er kalibreret som en hurtig, let båd (”singlesculler”). Det vil sige, at hvis man i ergometer forøger ydelsen med f.eks. 10 watt, giver det sig udslag i en stor hastighedsforøgelse i forhold til, hvad den samme ydelsesforøgelse vil forårsage i en inrigger ved samme starthastighed.  I 2006 var vindertiden på 1000 meter 4:06 svarende til 2:03 per 500 meter. Hvis man forøgede ydelsen med 10 watt ved den hastighed, ville hastighedsforøgelsen knap kunne måles, idet hastigheden allerede er meget tæt på inriggerens tophastighed. I øvrigt må man formode, at roernes ydelse målt i watt ved denne hastighed har ligget meget tæt på deres ydelse på en 2000 meter i ergometer, i dette tilfælde ca. 400 watt for at opnå en far på 2:03 per 500 meter!  I ergometer ville det blot kræve 187 watt at opnå en hastighed på 2:03 per 500 meter. En forøgelse på 10 watt ville her være nok til at betyde, at hastigheden steg til 2:00. Det gule linjestykke skal illustrere accelerationen ved den fart, der svarer til 150 watt i ergometer og inrigger ved en ydelsesforøgelse svarende til længden af det blå linjestykke. Det skal understreges, at vi ikke kender inriggerens faktiske accelerationskurve. Vi ved dog, at den er fladere end ergometerets.

24 Delkonklusion 2  Vi kan med stor sikkerhed sige, at årsagen til, at vi har kunnet konstatere en sammenhæng mellem handicap og vinderchancer er, at man ved at benytte ergometerverdensrekorderne indbygger en urealistisk antagelse om, hvor store tidsforskelle roere med højere ydeevne er i stand til at opnå i forhold til roere med lavere ydeevne.  Observationerne ser ud til at bekræfte antagelsen om, at inriggeren har en meget fladere accelerationskurve end ergometeret, og at vi ved at basere H- systemet på verdensrekorder for korte distancer tillægger mændene en fordel, som de ikke har på 10 eller 25 km.  Forskelsfaktoren mellem mænd og kvinder på 1000 meter: 0,91  Betydningen af, at vi ror langdistance frem for kortbane:ca. 2,3 % 0,93  Basishandicap for kvinder (langdistance):0,91 * 1,023 = 0,93  Bemærk:  Bemærk: Min undersøgelse af SPP-resultaterne viste, at H-tider roet ved handicap 0,9 er ca. 4,5 % for lave. Imidlertid tager den beregning ikke højde for holdenes skiftestrategi, så derfor må man formode, at 4,5 % formentlig er i overkanten.

25 Revideret handicapsystem 2

26 Ny handicaptabel  Jeg har ovenfor argumenterer for et nyt basishandicap for kvinder. Hvordan kan man bruge det til at revidere hele handicapsystemet?

27 Udfordring #1  Flere af mine beregninger er baseret på små datasæt, og det giver en betydelig statistisk usikkerhed. Men:  Vi har grundlag nok til at kunne sige, at handicapsystemet temmelig sikkert bliver mere retfærdigt af, at vi opjusterer kvindernes standardhandicap til 0,93.  Det store materiale fra SPP-konkurrencen understøtter denne antagelse, og bør på grund af sin størrelse tillæges stor betydning.

28 Udfordring #2  Hvordan beregner vi resten af kurven ud fra en enkelt værdi? Vi er nødt til at gøre os nogle antagelser her:  Hvis standardhandicappet for kvinder skal sættes op fra 0,90 til 0,93, så skal handicappet for mænd, der i dag har handicap 0,90, også sættes op til 0,93. Det understøttes af SPP-resultaterne, og det passer også med min teori om inriggerens accelerationskurve fra før.  Vi antager, at forskellen på 0,07 mellem mænd og kvinder i alderen 20-30 år gælder for samtlige aldersgrupper.

29 Konsekvenser for tabellen  Standardhandicappet for kvinder løftes fra 0,90 til 0,93  Handicappet for mænd på 60 år (p.t. 0,90) skal ligeledes løftes til 0,93 og således antage, at ydelsesfaldet fra 25 til 60 år nedsættes (kurven bliver fladere)  Vi antager, at ydelsesfaldet for kvinder fra 25 til 60 år svarer til ydelsesfaldet for mænd (7 %), dvs. nu fra 0,93 ned til 0,865 frem for som hidtil 0,79.

30 Ny handicaptabel NuværendeNyt NuværendeNyt NuværendeNyt NuværendeNyt AlderMændKvinderMændKvinderAlderMændKvinderMændKvinderAlderMændKvinderMændKvinderAlderMændKvinderMændKvinder 140,90,820,9380,868340,990,890,9950,925540,930,830,9500,880740,840,680,8830,813 150,920,840,9490,879350,980,880,9930,923550,930,820,9480,878750,830,670,8780,808 160,940,850,9580,888360,980,880,9910,921560,930,820,9460,876760,820,660,8730,803 170,960,860,9670,897370,980,880,9890,919570,920,810,9430,873770,810,650,8670,797 180,970,870,9740,904380,980,880,9870,917580,920,810,9410,871780,80,640,8620,792 190,980,880,9810,911390,970,880,9850,915590,910,80,9380,868790,790,630,8560,786 200,990,890,9860,916400,970,870,9820,912600,910,80,9350,865800,780,620,8500,780 2110,90,9900,920410,970,870,9800,910610,90,790,9330,863810,780,610,8440,774 2210,90,9940,924420,970,870,9780,908620,90,790,9300,860820,770,590,8380,768 2310,90,9960,926430,960,870,9760,906630,890,780,9270,857830,760,580,8310,761 2410,90,9980,928440,960,860,9730,903640,890,780,9240,854840,750,570,8250,755 2510,91,0000,930450,960,860,9710,901650,880,770,9200,850850,740,550,8180,748 2610,91,0010,931460,960,860,9690,899660,880,760,9170,847860,730,540,8110,741 2710,91,0010,931470,950,860,9660,896670,870,750,9130,843870,720,520,8050,735 2810,91,0010,931480,950,850,9640,894680,870,740,9100,840 2910,91,0010,931490,950,850,9620,892690,860,730,9060,836 3010,891,0000,930500,950,850,9600,890700,860,720,9020,832 310,990,890,9990,929510,940,840,9570,887710,850,710,8970,827 320,990,890,9980,928520,940,840,9550,885720,850,70,8930,823 330,990,890,9960,926530,940,830,9530,883730,840,690,8880,818  Tabellen er opstillet ved at lade Excel finde en idealkurve igennem et antal fixpunkter, som er dem, jeg har beregnet på de foregående sider.  Jeg har valgt at beregne samtlige handicaps med tre decimaler, da det i forvejen er den måde, vi gør det må ift. holdenes handicaps. Derfor bør nøjagtigheden være den samme i de basishandicaps, vi benytter.

31 Andre ændringer  Jeg mener, den nuværende 11%-grænsen for forskellen mellem højeste og laveste handicap bør nedjusteres til 7 %.  Grænsen bør være sat ud fra handicapforskellen mellem en mand og en kvinde i samme alder som nu. 7% reglen gør problemet med udnyttelsen af skiftesystemet væsentligt mindre.  Før kunne en besætning med to mænd og en fast styrkvinde opnå en kunstig handicapreduktion på op til 0,37 (3,7 % tidsreduktion). Det nedsættes til 0,23 (2,3 % tidsreduktion) med indførelsen af 7 % reglen i stedet for 11 % reglen.

32 Vægtet handicap?  Alternativt kunne man indføre vægtede handicaps, sådan at man beregner handicappet ud fra en antagelse om, at jo svagere en roer er i forhold til bådens stærkeste roere, jo mindre vil vedkommende ro ift. den stærkeste roer.  Nedenfor har jeg sat en vægtning på hver roers handicap. Vægtningen medfører, at roerens individuelle handicapfradrag nedsættes. Forskellen ses ved at sammenligne de to blå kolonner.  Der er to ulemper ved modellen:  En blandet båd, hvor alle ønsker at ro lige meget, vil have en klar ulempe.  Det er sværere at administrere. Handicap Vægtning Roer 1Roer 2Roer 3Roer 3 (korr.) Handicap (normal)Roer 1Roer 2Roer 3 Vægtet handicap 1,000 0,970 0,9901,0 0,90,991 1,000 0,950 0,9831,0 0,80,987 1,000 0,930 0,9771,0 0,70,984 1,000 0,9100,9300,9771,0 0,60,986 1,000 0,8900,9300,9771,0 0,50,988 1,0000,930 0,9531,00,7 0,967 Difference ift. højeste HVægtning 0,0001 0,0200,9 0,0400,8 0,0600,7 0,0800,6 0,1000,5 0,1200,4 0,1400,3

33 Test af nyt handicapsystem 3

34 Betydning for resultater  Jeg vil teste systemet ved at efterprøve, om det vil give mere retfærdige resultater i nogle af de tidligere løb, hvor man har kunnet sætte spørgsmålstegn ved resultatet.  I det følgende regner jeg de tidligere resultater igennem vha. den foreslåede, nye handicaptabel og 7 % reglen.

35 Nakskov 10 km (2011)  Resultatlisten sorteret efter ny H-tid:  Viking roede dagens hurtigste tid, så de vinder stadig – det virker rimeligt nok.  De få hold, der havde handicap over 0,95, roede gennemgående så langsomt, at de næppe kan have trænet op til løbet – og så vinder man ikke.  DSR’s damer roede løbet i tiden 00:56:15, og ville med handicap have haft en vindertid på 00:51:44, hvilket ville række til sølv i mixrækken. Det forekommer umiddelbart rimeligt. PladsHoldR-tidH (opr)H (ny) H-tid (ny) Plads (opr) 15 Roklubben viking00:54:270,9130,94000:51:091 26 Silkeborg00:56:150,8930,92500:52:032 315 Bornholmerne/Aarhus-Rønne-Vejle roklubber00:56:050,9270,95200:53:224 48 HDR/DSR01:02:250,8100,87200:54:263 57 Team Nivå00:57:000,9230,94800:54:045 616 Nyborg BMB00:57:110,9270,94900:54:176 712 KR-Coastal Rowers00:57:200,9300,95000:54:277 84 Roklubben Furesø00:59:550,9000,92600:55:298 92 Varde Roklub - Thetis00:58:230,9570,96900:56:3610 14 ARK 2.500:57:430,9730,98300:56:4611 17 Varde Roklub - Amfitrite01:02:330,8830,91600:57:189 1213 Hellerup Roklub Helle-RIP01:02:580,9000,92800:58:2512 1311 Randers Roklub01:02:410,9270,95400:59:4713 143 Præstø01:00:470,9630,97500:59:1514 1518 Varde Roklub- Galathea01:16:390,9000,93101:11:2215 169 Nakskov Roklub 101:18:230,9150,87101:08:1516

36 DSR 10 km (2010) PladsHoldR-tidH (opr)H (ny) H-tid (ny) Plads (opr) 1 22 Bornholmerne/Aarhus Roklub00:54:210,9270,945 00:51:222 2 21 Silkeborg00:56:490,9000,925 00:52:353 3 20 HDR/DSR mm01:00:010,8270,876 00:52:361 4 15 Team Nivå00:55:510,9300,948 00:52:584 5 8 Roklubben viking00:56:130,9300,947 00:53:145 6 19 AR 100:54:430,9670,978 00:53:307 7 4 Det' SR00:49:141,0641,088 00:53:336 8 7 Coastal Rowers 2.000:55:200,9600,968 00:53:348 9 17 Lemon Moons00:54:510,9730,979 00:53:4110 3 DSR Skadi eller Ask00:48:511,0921,106 00:54:029 11 5 DSR Rainbow Five00:50:311,0711,088 00:54:5711 12 18 Weekend roerne00:58:280,9270,949 00:55:3012 13 16 Varde Roklub00:53:101,0281,055 00:56:0413 14 1 Formand i problemer00:59:370,9230,947 00:56:2715 14 Turkis@delight.kdr01:01:300,8900,927 00:56:5914 16 2 DSR Ultra light00:58:370,9930,996 00:58:2216 17 9 Præstø301:02:560,9400,956 01:00:0919 18 11 KVIK 201:04:100,9170,945 01:00:3718 19 12 Team TSC01:06:530,8730,908 01:00:4517 20 6 SR Mix00:57:371,0331,060 01:01:0420 21 13 Præstø201:03:060,9630,973 01:01:2421 22 10 Tissø 201:04:490,9470,972 01:03:0122  Resultatlisten sorteret efter ny H-tid:  Hellerup-damerne HDR/DSR rykker ned som nr. 3 i et i øvrigt tæt pakket felt i toppen. Det er ikke overraskende, at ændringen vil ramme dem, idet de bøde får reduceret deres handicapfradrag på grund af køn og alder.

37 Kolding 25 km (2011)  Bemærkning:  Vinderholdets korrigerede H-tid er nu 14 sekunder langsommere end Kalundborgs vindertid i herrerækken (2:09:12).  Kalundborg ville have haft et handicap på 0,990, og ville således have vundet mixrækken med en vindertid på 2:07:55. PladsHoldR-tidH (opr)H (ny) H-tid (ny) Plads (opr) 144 HDR/DSR/HR02:21:320,8800,91402:09:262 243 Helle-RUP02:23:530,8530,90002:09:281 340 Humlebæk Roklub02:19:240,9430,95702:13:254 441 Døgnfluen?02:24:100,8970,93302:14:343 542 Bornholmerne/Vejle02:24:290,9100,94202:16:065 638 7 - stjernen02:27:240,8970,93002:17:066 739 Randers Roklub02:25:070,9470,95802:19:027 837 NR-DSR-FR-NSR-AR02:34:290,9430,96102:28:318

38 Andre resultater  I mit notat fra 2009 og tidligere i denne præsentation har jeg peget på forskellige eksempler på resultater, som umiddelbart virker uretfærdige. Hvordan ville det gå med dem, hvis vi korrigerede systemet, som jeg nu foreslår? Præstø 2009: DSR 1 (damer) sammenlignet med tre mixhold – Fredericia stadig hurtigst Roet tidOpr. HOpr. H-tidNyt HNy H-tid Fredericia / Strib00:50:340,8500:42:590,88500:44:44 Den hvide kanin00:49:370,8800:43:400,91200:45:16 Hellerup Roklub00:49:160,9100:44:500,93400:46:02 DSR 1 (damer) 00:50:530,8900:45:270,92400:47:02 Nakskov 2009: DSR 1 (damer) sammenlignet med Hellerup dameroklub – DSR hurtigst nu Roet tidOpr. HOpr. H-tidNyt HNy H-tid Hellerup Dameroklub01:00:460,8200:49:500,86900:52:50 DSR 1 (damer)00:56:220,8900:50:100,92400:52:06

39 Andre resultater Roet tidOpr. HOpr. H-tidNyt HNy H-tid Roskilde00:28:251,10300:31:211,11000:31:33 Hellerup00:36:010,85300:30:430,89600:32:17 Nyborg00:34:490,88700:30:530,92000:32:01 Rønne00:35:080,88300:31:010,91200:32:02 Copenhagen HR 2010: Roskilde sammenlignet med Hellerup, Nyborg og Rønne - Roskilde hurtigst

40 Vindertider i mix og senior  25 km løb 14 ud af 18 løb  Før ville herrerne kun kunne klare sig i 6 ud af 18 løb. Med den foreslåede ændring ville de kunne klare sig med den roede tid alene i 14 ud af 18 løb. 16 ud af de seneste 18 gange  Tager man højde for det handicap, herrerne ville have fået, ville vinderne af herrerækken have vundet 16 ud af de seneste 18 gange, hvis de havde stillet op i 25 km åben mix.  10 km løb 7 ud af 23 løb  Før ville kvinderne i den åbne damerække kun kunne vinde i 1 ud af de 23 åbne mixløb, jeg har kigget på. Ved at ændre handicapsystemet vil damerne komme op på at vinde 7 ud af 23 løb, hvis de deltog i åben mix med deres eget handicap.  Skal vi være bekymrede over, at kvinderne fortsat ville tabe de fleste åbne mixløb, og hvorfor er det kun mændene, der ville begynde at vinde, hvis vi lavede reglerne om?

41 Hvorfor ville mændene vinde mens kvinderne fortsat ville tabe?  I 10 km mix (åben/veteran) har det i den undersøgte periode været de samme roere og hold, der vandt igen og igen. Vi ved også, at de pågældende mixhold enten ror med fast styrmand eller med stor variation i skiftelængden, sådan at de på den måde opnår en kunstig nedsættelse af handicappet. At kvinderne stadig ville tabe, kan derfor være en konsekvens af to faktorer:  At de pågældende mixhold er relativt dygtige i forhold til de pågældende damehold  At de pågældende mixhold gennem skiftestrategi opnår et kunstigt lavt handicap, hvilket dameholdene ikke kan gøre.  Man kan så spørge, hvorfor skiftestrategien så ikke betyder, at mixholdene vinder over herreholdene på 25 km. Det er der formentlig to forklaringer på:  Skiftestrategien betyder alt andet lige mere på 10 km end på 25 km, hvor der kun findes meget få eksempler på, at en eller for den sags skyld to herrer har roet alle 25 km uden skift.  Hvis man ser på styrkeforholdet mellem de vindende herrehold og de vindende damehold, så er der flere indikationer på, at herreholdene generelt er relativt stærkere end dameholdene. For eksempel er roerne på DSR’s første herrebåd ca. 17% hurtigere på 6 km i ergometer end roerne i DSR’s første damebåd. Laver man samme sammenligning på verdensrekordtiderne er hurtigste mand her kun 12 % hurtigere end hurtigste kvinde. Det vil sige, at vores herrers tider er tættere på eliteniveau end damernes er. Og her sammenligner vi altså to bådhold, der blev danmarksmestre samme år. Vinderhold (mix) Mix H-tid (ny) Damer H-tid (ny) Arne, Johnny, Lise (HR)00:50:26 00:53:28 Arne, Johnny, Lise (HR)00:47:51 00:50:19 Arne, Johnny, Lise (HR)00:51:03 00:51:45 Arne, Johnny, Lise (HR)00:50:46 00:52:07 Lone, Marianne, Tinna (HDR)00:48:53 00:51:08 Arne, Johnny, Lise (HR)00:51:12 00:54:44 Johnny, Lise, Per (HR)00:57:18 01:02:41 Johnny, Lise, Per (HR)00:50:59 00:53:14 Arne, Lise, Thomas (HR)00:50:43 00:51:51 Arne, Lise, Thomas (HR)00:49:41 00:51:08 Lone, Per, Tinna (HDR)00:49:11 00:50:46 Fredericia,, (Fredericia)00:45:07 00:46:49 Arne, Johnny, Lise (HR)00:48:13 00:48:51 Johnny, Lise, Per (HR)00:48:07 00:48:58 Johnny, Lise, Per (HR)00:50:51 00:50:42 Johnny, Lise, Per (HR)00:50:35 00:50:52 Arne, Lise, Per (HR)00:56:53 00:58:37 Birgit, Lone, Tinna (HDR)00:49:28 00:49:10 Fredericia,, (Fredericia)00:48:20 00:48:02 Lis, Rune, Knud (Tissø)00:54:00 00:53:00 Hans J, Morten, Lisbeth (HR)00:55:14 00:53:27 Lis, Rune, Knud (Tissø)00:50:25 00:49:09 Lis, Rune, Bjarke (Tissø)00:51:52 00:51:35


Download ppt "Oplæg vedrørende nyt handicapsystem Christian Larsen."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google