Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Fokus på spansk samtalefærdighed 1 © Lone Ambjørn Aarhus Universitet 2012.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Fokus på spansk samtalefærdighed 1 © Lone Ambjørn Aarhus Universitet 2012."— Præsentationens transcript:

1 Fokus på spansk samtalefærdighed 1 © Lone Ambjørn Aarhus Universitet 2012

2 Aarhus Universitet, Business and Social Sciences Undervisning: Konversationel kompetence sem. Forskning: Sprogtilegnelse og -didaktik, e-læring Fagligt Forum for Spansk Sproggruppe TeoPæd (AU/SDU) UVM-projekt: Fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering 2 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

3 -Undervisningen i spansk baseres på det kommunikative princip -Udvikling af kommunikativ kompetence -Fagets discipliner fokuserer på anvendelsesaspektet 3 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

4 -Igangsætte og opretholde kommunikation via samtalestrategier (teknikker). -Evne til at bruge gambitter. -Evne til i en samtale at argumentere, vise enighed og uenighed, konkludere og afvise argumentation eller modargumentere. 4 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

5 KENDTE EMNER: kendte for den person, der taler om dem og kendte for eleven i kraft af undervisningen ALMENE EMNER: personrelaterede eller nære og tilgængelige kultur- og samfundsrelaterede emner. 5 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

6 CLT – Communicative Language Teaching Daterer tilbage til 70/80'erne. Fremkommer som en reaktion mod den audiolingvale metode baseret på et -strukturalistisk sprogsyn -behavioristisk læringssyn (tilgang: PPP) Den kommunikative undervisning er baseret på et -funktionelt sprogsyn -kognitivt læringssyn 6 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

7 STÆRK VERSION Anser kommunikation med fokus på indhold/betydning som nødvendig og tilstrækkelig for sprogtilegnelsen. Afviser betydningen af opmærksomhed på sprogets form. Det primære er 'forhandling om betydning'. MEN: hvor skal det nye sprog komme fra? SVAG VERSION Anser kommunikation med fokus på indhold/betydning som nødvendig, men ikke tilstrækkelig for sprogtilegnelsen. Integrerer supplerende bevidstgørende aktiviteter med fokus på sproglig form. 7 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

8 ER KOMMUNIKATIV UNDERVISNING KOMMUNIKATIV? -spørger Karen Lund i 1999 (Sprogforum, 14/5) og igen i 2009 i Byram, Michael: Sprogfag i forandring. 8 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

9 •mangel på velegnede u-materialer •forældede eksamensformer •tradition •manglende (teoretisk) kendskab til selve feltet samt videnskabelig argumentation for tilgangen •fejlagtig formodning om, at eleverne generelt er habile samtalepartnere •opprioritering af andre kompetencer •angst for at slippe kontrol og for kaos •frygt for grammatisk fejlafsmitning ifm. elevernes gruppearbejde 9 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

10 1. FORBEREDELSE 2.GENNEMFØRELSE Fri(ere) produktiv aktivitet. Anvendelsesorienteret m. meningsfuldt indhold. Der er et kommunikativt behov. Som pararbejde eller i mindre grupper. Deltagercentreret – ikke lærerstyret. 3.EFTERBEARBEJDNING  Se videre i kursusmateriale p Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

11 MED HVILKET LÆRINGSMÆSSIGT FORMÅL STILLER VI TEKSTNÆRE SPØRGSMÅL I SPROGUNDERVISNINGEN? 11 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

12 Disse aktiviteter afvikles som mundtligt pararbejde, evt. i grupper på tre deltagere, i form af informationskløftaktiviteter, hvor der skabes et kommunikativt behov og et kommunikativt mål. Opgaven kan kun løses gennem kommunikation parterne imellem, da de hver især besidder informationer, som den anden partner/de andre partnere ikke har, og som derfor skal videreformidles til den anden/de andre, for at opgaven kan løses. Opgaveløsningen er målbar, da der fx er tale om samarbejde om løsning af krydsord, samarbejde om fuldstændiggørelse af en tegning o. lign., der direkte kan tjekkes efterfølgende. EKSEMPLER? 12 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

13 Aktiviteter i denne kategori er det tætteste man kommer på ægte kommunikation i en undervisningssituation. Aktiviteterne lægger op til selvstændig og kreativ sprogproduktion i mere komplekse og meningsfulde kontekster, hvor eleverne får lejlighed til at mobilisere al deres fremmedsproglige viden og kunnen. Fx -informationsudveksling -meningsudveksling -problemløsning 13 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

14 • mere taletid til den enkelte • realisering af længere dialogbidrag • større mulighed for automatisering • mere naturligt og levende diskursmønster • mere spontan, kreativ og varieret sprogbrug • bedre udvikling af fluency • større variation i emnevalg og udvikling af delaspekter • øget mulighed for differentieret læring •øget medansvar for egen læring • mindre stress og nervøsitet • højnet motivation 14 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

15 Baseret på den svage version af kommunikativ undervisning bør en fri produktiv kreativitet opfylde flg. kriterier:  Så naturlig sprogbrug som muligt.  To-eller flervejskommunikation.  Pædagogiske og virkelighedsnære aktiviteter der skaber et kommunikativt behov og har et kommunikativt mål.  Balance imellem indhold/betydning og sproglig form.  Balance imellem flydende, korrekt og nuanceret sprog.  Informationskløft, informationsudveksling, menings- udveksling, problemløsning.  Deltagercentreret kommunikation – ændret underviserrolle  Selvstændig sproglig problemløsning, bl.a. i form af anvendelse af kommunikationsstrategier. 15 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

16 16 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

17 17 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

18 MU: MENINGSUDVEKSLING IU: INFORMATIONSUDVEKSLING 18 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet MU IU IU MU IU

19 Samarbejde om realisering af en meningsfuld og sammenhængende samtale forudsætter, at der anvendes en række grundlæggende samtaleteknikker:  SPØRGE-IND-TIL  FEEDBACK  EMNESKIFT  ANDRE GAMBITTER (SVAR OG APPEL)  KONVERSATIONEL NÆRHED (SPANSK ADFÆRD) 19 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

20 For at få det interaktive samarbejde om at få en samtale til at fungere optimalt, er det vigtigt at de deltagende parter udviser opmærksomhed og interesse for, hvad hinanden fortæller. Dette kan gøres ved at AFSENDER anvender teknikken at 'spørge-ind-til' (SIT) det, en samtalepartner fortæller, dvs. stille uddybende spørgsmål til hovedindholdet i den pågældendes replik. MODTAGER løbende signalerer opmærksomhed, interesse og forståelse af det, ens partner siger. Hertil anvendes forskellige former for verbal og nonverbal tilbagekanaliserende feedback, hvormed man ansporer Afsender til at tale videre 20 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

21 I nedenstående eksempler er A og B studerende. Eksempel 1 Eksempel 1  AAcabo de encontrar trabajo. BAh. Eksempel 2 Eksempel 2  AAcabo de encontrar trabajo.  B¿Ah, sí? ¿Dónde? B¿Qué tipo de trabajo es? B¿Cuántas horas por semana vas a trabajar? B¿Te pagan bien? B¿Entonces no tienes tiempo libre? 21 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

22 En tilbagekanaliserende feedback formulerer man i rollen som Modtager, medens en replik formuleres i rollen som Afsender. For ikke at blive stemplet som en uengageret og nonkooperativ samtalepartner, er man nødt til at deltage aktivt i det interaktive samarbejde om opbygningen af den igangværende samtale og løbende signalere opmærksomhed, interesse og forståelse af det, ens partner siger. ah ¿si? sí ¿ah, no? ya¿de verdad? bueno¡vaya! claro¡no me digas! es verdad ¡qué bien! lo sé¡qué lástima! 22 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

23 AFSENDER REPLIK MODTAGER B MODTAGER C FEEDBACK FEEDBACK 23 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

24 24 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

25 Se p. 39 i kursusmaterialet: oversigt over emneskift FORSLAG TIL AFGRÆNSNING -(ah), por cierto -a propósito de -andre? 25 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

26  Svargambitter (p. 26 og 38 i kursusmaterialet)  Appelgambitter (p i kursusmaterialet) 26 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

27  Fundamentalt led i tale og samtale  Fungerer som samtalens smørelse  Regulerer fordelingen af taleretten  Skaber sammenhæng imellem replikkerne  Skaber sammenhæng internt i replikkerne 27 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

28 På spansk indtager deltagerne i samtalen så fremtrædende en plads i interaktionsrummet, at deres personer nærmest omdannes til samtalens egl. emne.  markant personcentrering (modsat emnecentrering);  mange personreferencer til parterne selv (jeg, du, vi, os);  personlige meninger og opfattelser om givne sagsforhold;  personlige erfaringer og oplevelser med relation til emnet;  personlige løsningsforslag til givne problemstillinger. 28 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

29 VERBER I 1. OG 2. PERS PERSONLIGE PRONOMENER - yo, tú, - nosotros/nosotras -vosotros/vosotras - me, te, nos, os POSSESSIVE PRONOMENER - mi, tu - mis, tus - nuestros, nuestras -vuestros, vuestras 29 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012

30  Brug, hvad I allerede har, og indpas det i fasemodellen for kommunikative aktiviteter.  Brug tjeklisten for kommunikative aktiviteter, og revidér eksisterende kommunikative aktiviteter i henhold hertil.  Samarbejd i interne og eksterne netværk – også på tværs af sprogene.  Inkorporér filmtekster i læsestoffet, og gør løbende opmærksom på manglende materialer til udvikling af samtalefærdighed.  Gør den mundtlige eksamen så ægte kommunikativ som muligt.  Gør løbende opmærksom på de forældede eksamensformer. 30 Lone Ambjørn, Aarhus Universitet, 2012


Download ppt "Fokus på spansk samtalefærdighed 1 © Lone Ambjørn Aarhus Universitet 2012."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google