Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Evaluering af udviklingsprojektet i Radiatorfabrikken. Endelig version 1.2.2011.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Evaluering af udviklingsprojektet i Radiatorfabrikken. Endelig version 1.2.2011."— Præsentationens transcript:

1 Evaluering af udviklingsprojektet i Radiatorfabrikken. Endelig version 1.2.2011

2 Projektets mål Gennem kompetenceudvikling med piloterne, og møder med andre ungdomskulturhuse, at: • Fremme deltagelsesprocessen i huset. – Er ifølge lederteam og piloter begyndt at lykkes efter nytår: processen er blevet tydeligere for de involverede. • At skabe kontakt til nye grupper af unge i Herlev. – Er begyndt at lykkes op mod juletid 2010, også selvom ”snebolds-metoden” ikke blev så succesrig som antaget. Et landkort er undervejs over unges ressourcer, men det bliver ikke som planlagt. • At skabe et efterårsprogram med unge-skabte og brugerstyrede aktiviteter. – Vil lykkes i foråret 2011 i bedre omfang end i efteråret 2010.

3 Projektets indhold • Ansøgningsfase • Visionsdag • Seminar med Manchester og Oslo i Helsingør • Kortlægning vha sneboldsmetoden • Dansetopmøde • Trofæhylde • Interkulturel workshop • Storylab.se • Streetfestival • Contacting the World, Manchester • Topmøde m. Biggerpicture. • Evalueringsfase – Samtaler med ledelse, piloter og unge.

4 Et projekt med tre processer Som projektleder ser jeg minimum 3 processer, der i varierende grad fletter sig sammen: • Projektleder og lederteam – sparring og planlægning – Er kommet tæt på hinanden, nysgerrighed, undren, djævlens advokat, planlægning og procesfokus. • Projektleder og piloter - kompetenceudvikling – Er kommet tæt på hinanden, har holdt læringssporet ved lige, har udfordret, være nysgerrig, tvunget dem til at tale. Har sat fokus på RF i forhold til andre lignende steder. Piloterne er blevet meget mere bevidste om de processer de sætter i gang. • Piloter og de unge – udbytte? – Et spor der er blevet tydeligt i min evaluering – i hvor høj grad har indsatsen med kompetenceudvikling ændret piloternes møde med de unge? Piloterne forventer at projektets læring får betydning for den proces der kommer i foråret, hvor en ændring af målgruppen skal gennemføres.

5 Lederteamets refleksioner • Udviklingsprojektet har haft en umiddelbar afsmitning på hverdagen. Oplevelsen af fællesskab mellem piloter og mellem de unge er blevet styrket i 2010. • Vi har fået stadfæstet, at vi gør det rigtige. Vores identitet og berettigelse blev slået fast i Helsingør ved at spejle os i Contact og X-ray. • De selvkørende unge har ikke fundet huset. Men uafhængige grupperinger begynder at træde ind nu. Klubkulturen er kommet i centrum – vi forsøger at fremhæve de unge, der leger med. Koblingen til det socio-kulturelle er vigtigt. • Stemningen har ændret sig i huset: nu giver grupperne mere plads til hinanden. • Nu kender de unge nogle processer og har nogle erfaringer (street, manchester). • Vi vil have et radiatorråd; der kan stikke nogle retningslinjer ud, mødes og være talerør for RF’erne, så initiativet kommer fra dem i stedet for fra os. Vi skal bevidstgøre dem om processerne. Projektets evaluering har ført til en reformulering af dette mål: i stedet for et radiator råd arbejdes videre med ideen om en junta.

6 Lederteamets refleksioner • Kulturpiloternes opgave bliver at tvinge og at motivere. • De unge begynder at tage ansvar; de kræver meget hjælp, de skal skubbes – men det lykkes, – fx karmakanon. • Vi er blevet mere åbne for de unges signaler. Deltagelsesprocesser er forskellige. Det handler om at åbne processen; tage det 1. skridt og se hvem der følger med. • Konflikten mellem klub og ungdomskulturhus, mellem unge og voksne, mellem værested og aktiviteter er stadig latent. Og måske medvirkende til, at det at skabe et program i samarbejde med de unge har været for svært.

7 Piloternes refleksioner • Ift mødet med Contact og X-ray var der både genkendelse og forskellighed; personlig relateret til oplægsholderne. • At få afmonteret fordomme – fx i mødet med danserne fra Vollsmose. • One – god energi, men ej repræsentative for vores unge. • Spillepladen som begreb – et konkret udbytte af Storylab.se, ført videre, når Bigger Picture tegner koden. En måde at tænke kommunikation på. En måde at anskue konflikten mellem klub og kultur på: tilskuer og deltagelse; hvordan er det vi inviterer til deltagelse? • Streetfestivalen – folk kom for at deltage, et lykkeligt kaos. Tinnes kæmpestore arbejde var forudsætning for, at det kunne lykkes. • De unge, der løftede på dagen havde en passion – vi skal finde passionen for at finde drivet. • Manchester tog noget fra det øvrige aktivitetesniveau i huset, fordi det krævede så meget og tog mere tid end forventet. De unge red på bølgen; men har ikke givet tilbage. På alle parametre en umiddelbar succes: bragte grupper sammen, var en social begivenhed, var kunstnerisk interessant. • Læreprocessen er, at det er nødvendigt at involvere alle.

8 Piloternes refleksioner • Topmødet 3.11. var en stor oplevelse; man tror man er det eneste menneske på jorden, og så… Alle var med på at lege. Alle delte en idé og en vision. • Vores faste brugere er vant til ikke at skulle noget. • Bigger Picture evnede at leve sig ind i samtalen, få den ind gennem hjerne og hjerte og ud gennem armen. • At lave kunst er meget personligt. Det stiller krav til alle i huset at skride over den personlige grænse, at gøre aktivitet til kunst.

9 Kan vi se det? – Ja, udviklingsprojektet har rykket os: • Hjemmesiden er mere opdateret • Fysiske aftryk i rummet; ja. • Flere unge? – ja en gruppe fra billedskolen. • Opsøgende arbejde, den 7. himmel en stor succes; men hvordan følger man op – nu samarbejdsprojekt med Engskolen om filmprojekt. • Landkortet er undervejs: sociale og kulturelle ressourcer og mødesteder i Herlev. Kan føre til et projekt a’la ”Sæt dig selv på kortet” – eller et GRAB- poetry projekt, hvor man melder ind pr. mobiltelefon.

10 RF’ernes refleksioner • De unge har ikke deltaget bevidst i projektet, men vi har draget dem ind i de processer, som vi har været særlige opmærksomme på i forløbet. • Min samtale med de unge har fokuseret på: – Konflikten mellem klub og kulturhus • De unges historie/stedets historie, Ønske om ro/krav om aktivitet. At bygge bro: sociale arrangementer. Lyt til os. – Mødet mellem unge og piloter • De voksne er noget særligt, de skal få det til at ske. Spotte talent og forløse potentialet. Det stiller særlige krav til kommunikation og nærvær. – Streetfestival • Stort ansvar, nyt sprog, nu er der et fælles billede. Bedre næste gang. – Manchester • Vi er ikke bare en teatergruppe. Det var svært at mødes. Måske uretfærdig udvælgelse. Projektet er slut, gruppen er faldet fra hinanden. MEN nye muligheder er inden for rækkevidde: næste gang vil flere være aktive. – Det særlige ved RF. • Du ved du kan tage herned; en mental befrielse. Et vigtigt mødested.

11 Projektets udbytte • Bevidsthed om deltagelse – og at invitere til dette. • Styrkelse af pilotrollen. • Fokus på organisationens mål og formål –ift et samlet ungeområde. • Afdækning af styrker og svagheder i konstruktionen RF. • Netværk med andre huse ud over Herlevs grænser.

12 Projektets perspektiv • De unge skal inddrages i processer, så både piloter og RF’ere kan få flere systematiske erfaringer med inddragelse og deltagelse. • Aktionslæring kunne være næste skridt? Så både RF’ere og piloter bevidstgøres om, de processer de er en del af.


Download ppt "Evaluering af udviklingsprojektet i Radiatorfabrikken. Endelig version 1.2.2011."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google