Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

National kortlægning og tema om Brugerstyret kontakt

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "National kortlægning og tema om Brugerstyret kontakt"— Præsentationens transcript:

1 National kortlægning og tema om Brugerstyret kontakt
Oplæg i Vidensforum af Line Hjøllund Pedersen Projektleder i ViBIS

2 12. marts 2013

3 Indhold National kortlægning af projekter og praksis
Tema om Brugerstyret kontakt Projektleder Line Pedersen vil fortælle om det første tema i ViBIS omhandlende ’brugerstyret kontakt’. ViBIS har oprettet en database med brugerinddragende projekter fra landets somatiske og psykiatriske afdelinger. Projekter der omhandler brugerstyret kontakt er blevet samlet i temaet som præsenteres.

4 National kortlægning Mere end 730 eksempler på projekter og praksis
I 2012 har vi foretaget en national kortlægning af brugerinddragende projekter og praksis for at finde eksempler på brugerinddragende projekter og praksis med henblik på, at kunne give fagfolk fra sundhedsvæsenet adgang til viden om brugerinddragelse i praksis. Vi har været i dialog med kvalitetsenheder, der dækker alle landets hospitaler og de regionale psykiatriske enheder, og har fået respons fra alle, altså en svarprocent på 100 %. Alle har været meget positive i processen og udvist lyst til at bidrage. Udvælgelse Ud fra ViBIS’ kriterier for brugerinddragelse. Kategorisering og tematisering Med udgangspunkt i det materiale, vi har modtaget i forbindelse afdækningen, har vi fundet en række kategorier, der rummer konkrete projekter. Kategorierne danner baggrund for temaer, der løbende udarbejdes og publiceres på hjemmesiden. Brugerstyret kontakt er det første tema. De næste vil være om pårørendeinddragelse og dialogfora. Videre forløb Vi får løbende kendskab til andre relevante projekter eller litteratur, relevant for temaet, så der bliver tale om en dynamisk proces med mulighed for løbende ændringer i temaet. Tema: Tema om brugerstyret kontakt er færdigt. Næste tema omhandler inddragelse af pårørende. Vi har henvendt os til en række kontaktpersoner på pårørendeprojekter og får løbende tilbagemeldinger, der bl.a. består af beskrivelse af metoden, effekter osv. 57: Individuel 43: Org. Heraf: 28 Pårørende

5 Tema Materiale Formål Målgruppe Opbygning
Baggrund Sammenfatning Forudsætninger Udfordringer Effekter Projekter Vi udpeger temaer og foretager en bearbejdning på tværs af projekterne og inddrager relevant dansk og international litteratur og projekter, således at sundhedsprofessionelle kan få viden om metoder, effekter, overførbarhed m.v. og hente inspiration i projekterne (fra projekt til generel viden og bred implementering). Det første tema om Brugerstyret kontakt er offentliggjort på hjemmesiden. De kommende temaer omhandler inddragelse af pårørende og dialogfora. Materiale: Indsamlet gennem projekter og litteraturafdækning Materialet, der udgør baggrunden for udarbejdelsen af temaet, består primært af: -Materiale, der er indsendt i forbindelse med indsamlingen fx korte projektbeskrivelser. -Materiale, rekvireret efterfølgende, fx projektbeskrivelser og evalueringer og gennem udsendte korte spørgeskemaer. -National og international litteratur bl.a. ved søgninger i søgemaskiner.    Formål Med udgangspunkt i eksempler, samt relevant litteratur, er formålet at udarbejde en række temaer, der kan understøtte sundhedsvæsenets arbejde med brugerinddragelse i praksis, bl.a. gennem formidling af konkret viden om metoder bl.a. med vægtning på forudsætninger, implementering og effekter. Disse vil løbende blive formidlet i temaform på ViBIS.dk. Temaerne skal være let tilgængelige for læseren, formuleret i et let læseligt sprog, med et præcist indhold, der kan give inspiration og viden om brugerinddragelse i praksis. I temaet indgår afsnit, der er relevante, hvis man fx som sundhedsprofessionel vil vide mere om brugerinddragelse i praksis. Vi vil bestræbe os på at udarbejde temaer, der både dækker individuel og organisatorisk brugerinddragelse. En formidlingsform som denne gør det muligt løbende at bearbejde temaet, når nye projekter bliver indberettet, når der dukker ny litteratur op osv. Målgruppe Målgruppen består af personer, der har interesse i brugerinddragelse. Fx sundhedsprofessionelle, udviklings- og kvalitetsmedarbejdere, brugere og andre interesserede. Opbygning Temaet er opbygget, så det giver læseren et klart billede af metodens formål, hvilke effekter man kan opnå og hvilke forudsætninger, der er for en succesfuld praksis. Samt give en let adgang til kontaktpersoner, der kan bidrage med yderligere erfaringer fra praksis. Temaet er inddelt i følgende afsnit: Baggrund: Kort introduktion, siger noget om hvor mange projekter, det er baseret på. En overordnet beskrivelse af metoden. Sammenfatning: Giver sig selv. Forudsætninger: Et afsnit der skal sige noget om, hvad der kræves, for at kunne praktisere metoden. Overførbarhed og udfordringer: Et afsnit der, på baggrund af evalueringer, siger noget om udfordringer og hvilke anvendelsesområder, der er aktuelle for metoden. Effekter: Både positive og utilsigtede fundet gennem evalueringer og registrerede effekter. Projekter: Korte beskrivelser af projekter med oplysninger på kontaktpersoner.

6 Brugerstyret kontakt Temaet her undersøger metoden brugerstyret kontakt og tager udgangspunkt i ni danske og to udenlandske indsatser på somatiske hospitaler og i psykiatrien, hvor man har implementeret brugerstyret kontakt i praksis eller arbejder med metoden i projekter. Flere vil følge. Til temaet om brugerstyret kontakt, har vi, foruden eksempler fra den nationale afdækning inkluderet relevante internationale eksempler og litteratur på området  Indholdet i det anvendte materiale varierer og spænder fra simple beskrivelser, der angiver registrerede effekter, til evalueringer af systemer. En større del af litteraturen er publicerede artikler fra internationale tidsskrifter.

7 Hvad er brugerstyret kontakt?
Individuel brugerinddragelse Brugerstyret kontakt er en kontakt, hvor patienten helt eller delvist tager initiativet og i et vist omfang sætter rammerne for behandlingsforløbet Behovstyrede modeller og bookingredskaber Brugerstyret kontakt er en metode til inddragelse af patienter i eget behandlingsforløb. Metoden går ud på, at patienterne selv er med til at styre, hvornår de ønsker kontakt med sundhedsvæsenet - for eksempel i form af en konsultation - og om de overhovedet ønsker og har brug for kontakt Gennem brugerstyret kontakt tager patienten helt eller delvist initiativet til kontakten med sundhedsvæsenet og er på den måde med til at sætte rammerne for dele af behandlingsforløbet. På den måde adskiller brugerstyret kontakt sig fra mange traditionelle procedurer for konsultation eller indlæggelse, hvor det ofte er sundhedsvæsenet alene, der sætter rammerne for kontakten og forløbet. I dag bliver patienten oftest indkaldt til undersøgelser og kontroller med faste intervaller - og på tidspunkter, der bliver fastlagt af sundhedsvæsenets aktører. Ved brugerstyret kontakt sker kontakten i højere grad på patientens præmisser, i det patienten får indflydelse på, hvor ofte og hvornår vedkommende er i kontakt med sundhedsvæsenet. På den måde kan behandlingen i højere grad passe ind i patientens hverdag.

8 Behovstyrede modeller
Eksempler: Brugerstyrede indlæggelser AmbuFlex Begrebet brugerstyret kontakt er udviklet for at kategorisere en række projekter, der deler samme metode. Fællesnævneren for projekterne er, at initiativer fra patienten kan give denne indflydelse på eget behandlingsforløb. I materialet fremgik det at brugerstyret kontakt kan praktiseres på flere måder og spænder bredt. Det spænder fra redskaber, der understøtter patientens behov for kontakt til sundhedsvæsenet (behovstyrede modeller) til redskaber, der understøtter patientens mulighed for at planlægge (bookingredskaber). Disse redskaber kan inddeles i to kategorier hhv. behovstyrede modeller og bookingredskaber. Behovstyrede modeller kan være modeller til kroniske patienter, hvor patienten har mulighed for at beslutte hvorvidt/hvornår, vedkommende har behov for konsultation/indlæggelse. Et eksempel på dette er ”brugerstyrede indlæggelser”, hvor patienter med udvalgte psykiatriske diagnoser selv kan tage initiativ til indlæggelse uden at skulle tilses af en læge forinden. Patienten vurderer sin egen situation og må bede om indlæggelse på afdelingen alle dage på alle tider af døgnet. I 2013 skal 20 senge afprøves som ”Brugerstyrede indlæggelser” i Danmark. (”Brugerstyrede senge”) Et bookingredskab kan fx være ‘Webbooking’, hvor patienten bestemmer konsultationstid ved at bestille mødetid på internettet. De behovstyrede modeller kan umiddelbart betegnes som de mest vidtgående, fordi patienten har udtalt indflydelse på eget forløb - for eksempel ved at kunne indlægge sig selv.

9 Bookingredskaber Eksempler: Webbooking Booking gennem dialog
Begrebet brugerstyret kontakt er udviklet for at kategorisere en række projekter, der deler samme metode. Fællesnævneren for projekterne er, at initiativer fra patienten kan give denne indflydelse på eget behandlingsforløb. I materialet fremgik det at brugerstyret kontakt kan praktiseres på flere måder og spænder bredt. Det spænder fra redskaber, der understøtter patientens behov for kontakt til sundhedsvæsenet (behovstyrede modeller) til redskaber, der understøtter patientens mulighed for at planlægge (bookingredskaber). Disse redskaber kan inddeles i to kategorier hhv. behovstyrede modeller og bookingredskaber. Behovstyrede modeller kan være modeller til kroniske patienter, hvor patienten har mulighed for at beslutte hvorvidt/hvornår, vedkommende har behov for konsultation/indlæggelse. Et eksempel på dette er ”brugerstyrede indlæggelser”, hvor patienter med udvalgte psykiatriske diagnoser selv kan tage initiativ til indlæggelse uden at skulle tilses af en læge forinden. Patienten vurderer sin egen situation og må bede om indlæggelse på afdelingen alle dage på alle tider af døgnet. I 2013 skal 20 senge afprøves som ”Brugerstyrede indlæggelser” i Danmark. (”Brugerstyrede senge”) Et bookingredskab kan fx være ‘Webbooking’, hvor patienten bestemmer konsultationstid ved at bestille mødetid på internettet. De behovstyrede modeller kan umiddelbart betegnes som de mest vidtgående, fordi patienten har udtalt indflydelse på eget forløb - for eksempel ved at kunne indlægge sig selv.

10 Positive effekter Øget autonomi og medbestemmelse
Fleksibilitet i behandlingsforløbet Øget patient- og medarbejdertilfredshed Graden af brugerstyring og effekterne heraf er bestemt af redskabet/modellen. Brugerstyret kontakt har vist en række positive og negative effekter. Blandt de positive effekter er: Øget autonomi og medbestemmelse: Brugerstyret kontakt i form af webbooking-redskaber og behovsstyrede modeller medvirker til, at patienterne oplever øget medbestemmelsesret, mere styring over eget liv og bedre mestring af deres sygdom. Desuden er det dokumenteret, at flere behovstyrede modeller medvirker til at skabe en oplevelse af større tryghed hos patienter og pårørende samt øget autonomi, empowerment og øget self-efficacy hos patienterne. Opmærksomhedspunkter: øget autonomi og medbestemmelse kan være uønsket. Nogle patienter vil muligvis foretrække, at det er sundhedsvæsenet, der styrer behandlingsforløbet. Et andet opmærksomhedspunkt er identificeret ved Shared Care-modellen, der er en behovstyret model for leddegigtpatienter. Her har patienter givet udtryk for, at de har holdt sig tilbage fra at tage kontakt til sundhedsvæsenet for ikke at være en belastning for systemet. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at faste konsultationer kan være med til at give falsk tryghed i tilfælde, hvor patienterne vænner sig af med at tage kontakt til sundhedsvæsenet mellem de planlagte konsultationer, selv om deres sygdom blusser op, eller der opstår andre sygdomsrelaterede problemer. Ved Shared Care har man ligeledes fundet, at niveauet for patienternes self-efficacy er uforandret sammenlignet med et traditionelt behandlingsforløb. Patienterne har ikke faste kontroller og skal henvende sig til den praktiserende læge eller benytte en særlig telefonlinje for at få rådgivning om behandlingen. Patienterne har givet udtryk for, at de generelt har stor tillid til deres praktiserende læge, dog ikke i forhold til deres leddegigt. Det har haft betydning for patienternes usikkerhed ved denne procedure. I studiet blev nogle patienter dog opmærksomme på, at deres praktiserende læge havde mere viden om leddegigt end først antaget. Fleksibilitet i behandlingsforløb Flere projekter angiver, at øget fleksibilitet i patienternes behandlingsforløb er en umiddelbar effekt. Brugerstyret kontakt kan give fleksibilitet på flere niveauer. Det kan for eksempel ske ved, at det er patienten, der får mulighed for at beslutte, hvornår mødet med sundhedsvæsenet skal finde sted - som det er tilfældet ved bookingsystemerne. Det kan også ske gennem behovstyrede forløb, hvor patienten selv har mulighed for at vurdere, hvornår og hvorvidt vedkommende har behov for at komme til konsultation eller blive indlagt. Dette er blandt andet tilfældet i projektet Brugerstyrede Indlæggelser, hvor patienter tilknyttet psykiatriske hospitaler kan indlægge sig selv på alle tider af døgnet. Det er også tilfældet i projektet Patientstyret Kontrol, hvor patienter med stabil sygdom er garanteret indlæggelse inden for tre dage, hvis de henvender sig med et ønske herom. Særligt i projektet Brugerstyrede Indlæggelser giver patienterne udtryk for, at fleksibiliteten, der giver mulighed for akut indlæggelse, betyder meget for dem. Ved Shared Care satte nogle patienter pris på fleksibiliteten i deres forløb, mens andre foretrak fastlagte konsultationer. Når fleksibilitet i et behandlingsforløb betegnes som en positiv effekt, sker det ud fra en forestilling om, at alle patienter oplever fleksibilitet i deres behandlingsforløb som positivt. Det er også ud fra en forestilling om, at patienten er i stand til at vurdere sin egen sygdomssituation og selv magter at søge behandling, inden deres sygdom eventuelt forværres. Man bør være opmærksom på, at oplevelsen af fleksibilitet ikke nødvendigvis er gavnlig for alle patienter. Nogle patientgrupper kan foretrække og have gavn af et mere fastlagt system, hvor de sundhedsprofessionelle er styrende i forhold til patientens kontakt med sundhedsvæsenet. Øget patient -og medarbejdertilfredshed Øget patient- og medarbejdertilfredshed er beskrevet i flere af de projekter, der involverer brugerstyret kontakt. Fleksibilitet, tryghed, medbestemmelse og tilgængelighed er angivet som nogle af forklaringerne på denne tilfredshed. Ved et af projekterne, ‘AmbuFlex’, er høj medarbejdertilfredshed også et resultat af, at systemet opfattes som intuitivt af personalet og let at anvende. Dette er beskrevet ved nogle behovstyrede modeller, hvor patienter kan indlægge og udskrive sig selv. Tilfredsheden med denne form for praksis skyldes også, at både personale og patienter oplever et forbedret samarbejde. I projektet Brugerstyrede Indlæggelser har de sundhedsprofessionelle vurderet, at de pårørende aflastes ved, at de ikke længere skal bruge ressourcer på at hjælpe patienterne til at blive indlagt. Brugerstyrede Indlæggelser giver en oplevelse af tryghed hos de pårørende og en større tillid til systemet. Nogle behovsstyrede modeller kan derved også øge de pårørendes tilfredshed.

11 Positive effekter 4) Bedre udnyttelse af ressourcer 5) Ændret konsultations- og indlæggelsesmønster 6) Forbedret adherence 7) Hurtigere adgang til behandling Bedre udnyttelse af ressourcer Det er gennemgående, at man med brugerstyret kontakt opnår - eller forventer at opnå - en bedre udnyttelse af ressourcerne. Dette kan være i form af økonomiske besparelser, bedre udnyttelse af arbejdskraft eller bedre udnyttelse af de fysiske rammer. Bookingredskaberne har vist sig at være ressourcebesparende på flere niveauer. Et fald i antallet af udeblivelser, færre ændringer af tider og færre telefonopkald til personalet er blandt de fundne effekter, og det gør det muligt for personalet at bruge tiden på andre opgaver. Økonomiske besparelser og bedre udnyttelse af arbejdskraft er også dokumenteret ved flere behovstyrede modeller. Det skyldes blandt andet ændringer i konsultations- og indlæggelsesmønsteret. For eksempel er den arbejdskraftbesparende effekt - blandt andet på grund af færre konsultationer - estimeret til cirka 15 procent ved projektet AmbuFlex (tal fra 2010). Besparelsen forventes at blive endnu højere i kommende AmbuFlex-projekter. Ressourcebesparelser har gjort det muligt for personalet at give de svageste patienter ekstra opmærksomhed. Ressourcebesparelser er en positiv effekt set ud fra et økonomisk perspektiv. Ud fra patientperspektivet kan ressourcebesparelser kun ses som en positiv effekt, hvis behandlingskvaliteten under de nye vilkår bliver forbedret eller som minimum holdt på samme niveau. Et eksempel er patientinitierede kontroller hos brystkræftpatienter. En række undersøgelser har vist, at der er et økonomisk potentiale ved ændring fra faste kontroller til patientinitierede kontroller, hvor man ikke går på kompromis med behandlingskvaliteten. Der er ikke vist forringelser i levetid, livskvalitet og patienttilfredshed. Når man vurderer effekten af brugerstyret kontakt i forhold til ressourceforbruget, bør man forholde sig til, hvordan de eventuelt sparede ressourcer bliver anvendt. Færre indlæggelser og konsultationer Behovstyrede modeller har ført til tydelige ændringer af konsultations- og indlæggelsesmønstrene. Der er registreret et fald i antallet af udeblivelser, færre ændringer af tider og færre telefonopkald til personalet ved de fleste bookingsystemer. Behovstyrede modeller i praksis viser alle tydelige ændringer af konsultations- og indlæggelsesmønstre. De fleste har vist en markant reduktion i antallet af indlæggelser/konsultationer. Et eksempel på en anden ændring i indlæggelsesmønsteret ved Brugerstyrede Indlæggelser, hvor patienter med udvalgte psykiatriske diagnoser kan indlægge sig selv efter behov. En måling fra 2011 viser, at den samlede indlæggelsestid for disse patienter er reduceret med ca. 50 %, og det samlede antal døgn med tvangsindlæggelser er reduceret med 2/3. I modsætning til andre behovstyrede modeller ser man ikke et fald, men en stigning i antallet af indlæggelser ved netop Brugerstyrede Indlæggelser. Der er ved flere behovstyrede modeller registreret en reduktion i antallet af konsultationer og indlæggelser. Eksempelvis har man i projektet Direct Acces System reduceret antallet af konsultationer på hospitalet med 38 procent over en periode på seks år. Det er sket uden, at det har påvirket patienternes fysiske og psykiske tilstand i relation til sygdommen. Projektet Patientstyret Kontrol har vist en reduktion i antallet af indlæggelser på 48 procent over en periode på syv år, og der er ikke længere venteliste til konsultationer på hospitalet. Forudsætningen, for at man ved brugerstyret kontakten kan betragte færre indlæggelser som en positiv effekt, er, at de færre kontakter ikke indvirker negativt på patientens sygdomstilstand, tilfredshed med behandlingen eller den samlede behandlingskvalitet. Når man introducerer brugerstyret kontakt, er det derfor væsentligt at fokusere på, hvilke konsekvenser den mindre grad af kontakt med sundhedsvæsenet har for patienterne. Ellers kan brugerstyret kontakt få den utilsigtede effekt, at patienterne føler sig usikre og presset til ikke at tage kontakt til systemet, fordi de ønsker at belaste dette mindst muligt. Forbedret adherence I projektet Patientstyret Kontrol har man undersøgt og fundet en markant forbedring i adherence - målt som antal gange, hvor patienten henter sin medicin på apoteket. Cirka 70 % af patienterne henter den ordinerede medicin, hvilket er væsentligt højere end landsgennemsnittet på 40 % for samme patientgruppe. Det er vigtigt at understrege, at denne effekt ikke er et udtryk for, at patienterne tager deres medicin eller tager den som foreskrevet. Hurtigere adgang til behandling I de behovstyrede modeller Patientstyret Kontrol, Brugerstyrede Indlæggelser og Direct Access System har patienterne fået hurtigere adgang til behandling.

12 Negative effekter Mere administrativt arbejde Flere indlæggelser
Brugerstyret kontakt kan medføre mere administrativt arbejde. Dette er beskrevet i projekterne Brugerstyrede Indlæggelser og Webbooking. Personalet i Brugerstyrede Indlæggelser oplever en øget arbejdsbyrde i forbindelse med håndtering af registrering, journaler og epikriser. Det sker på grund af en stigning i antallet af indlæggelser. Ved Webbooking har sekretærerne, under udviklingen af systemet, fundet det udfordrende og tidskrævende at holde styr på kalenderne, som de har brugt ekstra tid på at administrere. I den forbindelse oplever personalet et skisma mellem det driftsmæssige ønske om at afsætte alle tider, over for patienternes ønsker om at holde tider åbne, så der er alternativer at vælge imellem. Konsekvenserne for det administrative arbejde bør være i fokus, når man planlægger, implementerer og evaluerer effekten af brugerstyret kontakt. Denne negative effekt er kun beskrevet i to af de projekter, der indgår i dette tema. Flere indlæggelser Efter implementering af brugerstyret kontakt i Brugerstyrede Indlæggelser er der registreret en markant stigning i antallet af indlæggelser. Til trods for dette er den samlede indlæggelsestid faldet. Denne effekt adskiller sig fra andre behovstyrede modeller, hvor man ser et fald i antallet af indlæggelser og konsultationer. Reduktionen i den samlede indlæggelsestid og stigningen i antallet af indlæggelser er et udtryk for, at patienterne kan få et akut behov for tryghed og faste rammer. Tilgængeligheden gør det nemt for patienterne at opnå dette, da de kan indlægge sig selv, før situationen bliver forværret. Man undgår derved, at patienterne bliver dårligere, mens de venter på at blive indlagt. Resultatet er flere indlæggelser af kort varighed. Derfor er flere indlæggelser ikke nødvendigvis at betragte som en negativ effekt.

13 Overordnede forudsætninger
Inddragelse i udvikling af nye metoder Ressourcer og tid Tydelig opbakning fra ledelsen I temaet indgår afsnit, der ser på forudsætninger, overførbarhed og udfordringer. Jeg vil kort ridse udvalgte forudsætninger op. Forudsætningerne for brugerstyret kontakt er ikke de samme for alle modeller. Det er derfor ikke muligt at opstille endegyldige forudsætninger for implementering og afvikling af brugerstyret kontakt i praksis. Der er dog nogle forudsætninger, der kan beskrives som værende overordnede, mens andre er specifikke forudsætninger. De overordnede forudsætninger har afgørende betydning for den generelle implementering og succes med brugerstyret kontakt, hvor de specifikke forudsætninger gør sig gældende for enkelte projekter. ViBIS vurderer, at følgende fire forudsætninger udgør de overordnede forudsætninger for brugerstyret kontakt: Inddragelse af det kliniske personale og patienter i udvikling af nye metoder, ressourcer og tid til at lære at anvende nye systemer, tydelig opbakning fra ledelsen samt mulighed for fleksibilitet i behandlingsforløbet. Inddragelse af det kliniske personale og patienter i udvikling af metoder Det er vigtigt at inddrage patienter og personale i udviklingen af nye systemer og processer. Når personalet har indflydelse på udviklingen af et projekt eller en praksis, får de tillid til den nye måde at arbejde på. Det kan blandt andet betyde, at man har tiltro til, at den nye arbejdsmetode virker i praksis. I projektet Brugerstyrede Indlæggelser har man gode erfaringer med at involvere patienterne i udviklingen af de nye arbejdsgange. Ud fra evalueringerne vurderes det, at chancen for succes med brugerstyret kontakt øges, når man inddrager både medarbejdere og patienter i udviklingen og brugen af redskabet. ViBIS anbefaler derfor, at ledelsen inddrager både patienter og personale før, under og efter udviklingen af redskaber til brugerstyret kontakt. Ressourcer og tid til at lære at anvende nye systemer Der skal afsættes midler og tid til oplæring af personale og patienter, hvis man benytter en form for brugerstyret kontakt, hvor man anvender nye systemer eller processer. Dette er rapporteret i projekterne Direct Access System og AmbuFlex. Begge projekter stiller krav om ændring af arbejdsopgaver for personalet og etablering af en ny rolle for patienterne. Ved Direct Access System skal der blandt andet uddannes specialsygeplejersker, der skal rådgive på en telefonlinje, samtidigt skal patienterne undervises i at reagere på symptomer. Det er vigtigt, at man afsætter ressourcer til at skabe en ordentlig udvikling af nye modeller til brugerstyret kontakt. Hvis man ikke bruger de fornødne ressourcer i udviklingsfasen, risikerer man at stå med en model, som de sundhedsprofessionelle ikke finder nyttig i det daglige arbejde - og som hverken patienter eller sundhedsprofessionelle oplever som klinisk relevant. Under udvikling af nye systemer til brugerstyret kontakt skal arbejdet prioriteres højt, da resultatet er afgørende for, om patienter og sundhedsprofessionelle oplever indsatsen som klinisk relevant i det ambulante kontrolforløb. Tydelig opbakning fra ledelsen Succesfuld implementering forudsætter tydelig ledelsesmæssig opbakning. Dette er blandt andet rapporteret i projekterne Direct Access System og AmbuFlex, der henvender sig til kronisk syge patienter. Det er vigtigt at afstemme forventninger mellem ledelse og personale og give medarbejderne mulighed for indflydelse på for eksempel projektets form og organisering. Hvis man som personale får mulighed for at få indflydelse, giver det ejerskab i projektet. Ledere skal prioritere at engagere personalet. Det er også vigtigt, at personale og ledelse er enige om, at det er nødvendigt at indgå kompromisser og forberede sig på forandringer, før projektet kan realiseres. Mulighed for fleksibelt behandlingsforløbet

14 Specifikke forudsætninger
Patienter har internetadgang Investering i IT-systemer Specialuddannet personale Patientuddannelse Foruden de overordnede forudsætninger findes en række specifikke forudsætninger for brugerstyret kontakt, der relaterer sig til enkeltprojekter. Følgende fire forudsætninger er eksempler på dette: Patienterne har internetadgang, investering i it-systemer og oprettelse af telefonlinjer, specialuddannet personale og patientuddannelse samt særlige fysiske rammer. Forudsætningerne bliver uddybet herunder hvor vi også refererer til de enkelte projekter. Foruden internetadgang er det også en forudsætning, at brugeren har tilstrækkelige it-kompetencer og evner at benytte bookingredskabet. ViBIS anbefaler derfor, at webbooking bliver en metode til booking af tider, som patienterne kan vælge, om de vil benytte eller ej. Det kan for eksempel kræve en investering i it-systemer, når man skal udvikle en målrettet model til brugerstyret kontakt. Projekterne AmbuFlex og Webbooking anvender særlige it-systemer. AmbuFlex er et system, der kan screene elektroniske spørgeskemaer, som er indsendt af patienterne - og Webbooking er et system, der kan organisere ledige konsultationstidspunkter, så patienterne kan få sine præferencer opfyldt i forhold til, hvornår de ønsker en konsultation Implementering af brugerstyret kontakt kan både kræve ekstra personale og efteruddannelse af det eksisterende personale. I nogle tilfælde er der brug for specialuddannet personale. Specialuddannet personale er nødvendigt i projekterne Direct Access System, Patientstyret Kontrol og Shared Care. Fælles for disse projekter er blandt andet, at personalet skal have en ny rådgivende funktion - dette kræver efteruddannelse. Det er ligeledes vigtigt at engagere personalet, når de skal varetage nye arbejdsopgaver. Patientuddannelse: Lære at reagere på symptomer + udfylde spørgeskemaer.

15 Brugerstyret kontakt En god metode til brugerinddragelse!
Et patientperspektiv Et fagligt perspektiv Et samfundsøkonomisk perspektiv Baseret på materiale fra enkelte projekter, der er evalueret, er der gjort en række overvejelser om anvendelsesområder for brugerstyret kontakt. Her et par eksempler: Brugerstyret kontakt… … skal være målrettet både patientgruppe og personale … kan kræve tilpasninger ved implementering på andre afdelinger og med andre patientgrupper Evalueringen af projektet AmbuFlex viser, at redskabet skal være velovervejet og målrettet både patientgruppe og personale. Det kan derfor være nødvendigt at foretage tilpasninger ved implementering på andre afdelinger og med andre patientgrupper. Direct access system er udviklet til kronikere og allerede praksis ved flere patientgrupper. Det fremgår af litteraturen, at Direct access system egner sig til kronikere med sygdomme, der kræver en grad af selvforvaltning. Redskabet anbefales afprøvet ved patienter med fx astma eller diabetes. Redskabet kan understøtte patienter, der har akutte behov for kontakt til sundhedsvæsenet. Der er en række udfordringer ved at implementere brugerstyret kontakt. Ønsker man at benytte redskabet, skal man først og fremmest overveje, om ens målgruppe egner sig til at indgå i denne form for kontakt. Man kan med fordel gøre brug af erfaringer fra tidligere gennemførte eller lignende projekter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, hvordan ens eget projekt eventuelt adskiller sig fra andre projekter og i forlængelse heraf se på, hvordan man kan optimere sit projekt og de modeller for brugerstyret kontakt, man benytter. Den behovstyrede model AmbuFlex bygger på spørgeskemaer, som patienterne besvarer elektronisk. Skemaerne afdækker både helbredsdata og hverdagsdata, og patienten definerer desuden sit behov for kontakt til ambulatoriet. Det er vigtigt, at man tilpasser de elektroniske spørgeskemaer og de øvrige processer omkring modellen til den specifikke patientgruppe. Gennem Direct Access System får patienterne en unik indflydelse på deres behandlingsforløb, da de selv kan beslutte, hvorvidt eller hvornår de har behov for ambulant kontrol. Direct Acces System er udviklet til kronikere og er allerede indført som praksis for flere patientgrupper. Det fremgår af litteraturen, at systemet egner sig til kronikere med sygdomme, der kræver selvforvaltning. Patienterne skal desuden være i stand til at opfange symptomer på sygdommen og handle derpå. Det anbefales, at redskabet bliver afprøvet hos patienter med fx astma eller diabetes. Redskabet kan understøtte patienter, der har akutte behov for kontakt til sundhedsvæsenet. Både AmbuFlex og Direct Access System er evalueret positivt og afprøvet på forskellige kroniske patientgrupper. På baggrund af projekterne vurderes det, at behovstyrede modeller har potentiale for mange patienter med kroniske sygdomme. Webbooking er et alsidigt redskab med stort potentiale, som kan være anvendeligt for mange sygdomsgrupper. På baggrund af dette og den digitale udvikling i samfundet vurderer ViBIS, at webbooking er et redskab, som mange patienter kan have gavn af og desuden evner at benytte. Da redskabet har potentiale på tværs af afdelinger, vil det være et redskab, man kan udbrede til flere specialer - i modsætning til redskaber, der er målrettet afgrænsede patientgrupper og derfor er sværere at implementere bredt. I projektet Booking gennem Dialog får patienten i samarbejde med en sygeplejerske mulighed for at beslutte, hvornår konsultationen skal finde sted. Konsultationen bliver tilrettelagt, så det passer bedst muligt ind i patientens dagligdag, men også så der bliver taget højde for, at de nødvendige sygeplejefaglige kompetencer og ressourcer er til stede på det givne tidspunkt. Redskabet kan være anvendeligt for kronikere, der er afhængige af konsultationer, hvor særlige sundhedsfaglige kompetencer er til stede på bestemte tidspunkter.

16 Brugerstyrede indlæggelser
Hos Jæren Distriktspsykiatriske Senter i Norge har man for år tilbage gennemført et anerkendt projekt med navnet Brugerstyrte plasser (Brugerstyrede Indlæggelser). Brugerstyrede Indlæggelser er udviklet til at hjælpe psykiatriske patienter med psykoser eller skizofreni gennem perioder, hvor deres symptomer bliver værre. Det sker ved at give patienten mulighed for selv at opsøge indlæggelse. Patienterne er i forvejen tilknyttet behandlingssystemet. I praksis skal patienten underskrive en rettighedskontrakt for et år ad gangen og kan selv tage initiativ til indlæggelse uden at skulle tilses af en læge forinden. Patienten vurderer sin egen situation og må bede om indlæggelse på afdelingen alle dage - på alle tider af døgnet. Indlæggelsen skal være af kortest mulig varighed, højest fem dage. Brugerstyrede Indlæggelser kører også som projekt i Danmark. Det sker under navnet Brugerstyrede Senge - med start i 2013. Kontaktperson: Enhedsleder Bård Bakke, mail: tlf.: / , Jæren Distriktspsykiatriske Senter Relevante links og/eller litteratur: Heskestad, S. og Tytlandsvik, M.: Brukerstyrte kriseinnleggelser ved alvorlig psykisk lidelse. Tidsskrift Den Norske legeforening nr. 1, 2008 Eksemplerne, som findes sidst i temaet, angiver korte beskrivelser samt oplysninger på kontaktpersoner samt eventuelt referencer til litteratur eller hjemmesider. Her et eksempel med brugerstyrede pladser. Brugerstyrede pladser er en norsk behovstyret model, udviklet til at hjælpe psykiatriske patienter igennem forværringsperioder. I praksis skal patienten underskrive en rettighedskontrakt for et år ad gangen og kan selv tage initiativ til indlæggelse uden at skulle tilses af en læge forinden. Patienten vurderer sin egen situation og må bede om indlæggelse på afdelingen alle dage på alle tider af døgnet. Indlæggelsen skal være af kortest mulig varighed, højest fem dage. Kontaktoplysninger

17 ViBIS Mission - sikre adgang til relevant viden
At sikre en samlende enhed for opsamling, deling og udvikling af viden om brugerinddragelse i Danmark til fremme af implementering af vidensbaseret brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Vision – fremme implementering Et sundhedsvæsen, hvor vidensbaseret brugerinddragelse er en fuldt integreret del af praksis - i både den enkeltes forløb og i udvikling af sundhedsvæsenets rammer.

18 12. marts 2013


Download ppt "National kortlægning og tema om Brugerstyret kontakt"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google