Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE CARL CHR. HOFFMANN AARHUS UNIVERSITET INSTITUT.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE CARL CHR. HOFFMANN AARHUS UNIVERSITET INSTITUT."— Præsentationens transcript:

1 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE CARL CHR. HOFFMANN AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE P-ÅDALEN OG P ÅDALE

2 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE P-ÅDALE

3 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Principskitse over deponeringen og fjernelse/frigivelse af fosfor i forbindelse med oversvømmelse fra vandløb i en ureguleret ådal.

4 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE SEDIMENTATION Oversvøm areal ha Oversvøm varighed dage Sediment deposition g tørvægt m −2 Storage efficiency Sediment % Fosfor deposition g P m −2 Storage efficiency phosphorus % Gjern Å , Brede Å47356, Odense Å ,170Ingen data Skjern Å450603,00048– Kronvang, B., Andersen, I. K., Hoffmann, C. C., Pedersen, M. L., Ovesen, N. B. and Andersen, H. E Water Exchange and Deposition of Sediment and Phosphorus during Inundation of Natural and Restored Lowland Floodplains. Water, Air, & Soil PollutionWater, Air, & Soil Pollution, (DOI /s y )

5 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Brede Å Areal ha DageSediment deposition g tørvægt m −2 Fosfor deposit g P m −2 Brede Å 47356,570 (47 %) 3.6 (7.0 %)

6 1.Identifikation af søer med P-reduktionsmål (fremgår af vand-planerne). 2.Lokalisering af ådale opstrøms disse søer, hvor der evt. kan anlægges områder til oversvømmelse (vurderes via kort/GIS). 3.Analyse af eksisterende data (screening) til identifikation af potentielle P- områder: • Identifikation af vandløb med hyppige oversvømmelser og stor transport af partikulært fosfor, • Beregning af potentiel P-tilbageholdelse, • Vurdering af beliggenhed. 4.Indsamling af nye data fra potentielle P-ådalsområder (detail- undersøgelser). Vurdering af risiko for P-frigivelse fra de oversvømmede arealer. Forslag til metodevalg (for at skabe oversvømmelse) udarbejdes. Detailundersøgelser af vandløb. 5.Prioriteringen blandt potentielle områder revideres evt. på baggrund af detailundersøgelsen. 6.Projektet gennemføres. Samlet og overordnet arbejdsgang - fra start til slut - i forbindelse med anlæg af P-ådale

7 A: Princip bag inddeling af vandløb i vandløbsordener. B: Ådalsbredden som funktion af vandløbsordenen. Jo højere orden, jo bredere ådal. (Figuren er baseret på data fra Brede Å) C: En lille bæk med en smal ådal eller kløft og stejl hældning er ikke egnet til oversvømmelse.

8 Metoder til lokalisering af potentielle P-ådale 1.GIS-analyser. Hvor findes der områder opstrøms søer, som kan oversvømmes? Hvor mange hektar kan der oversvømmes og har de en tilstrækkelig bredde i forhold til vandløbet (mindst 25 m jf. virkemiddelkataloget)? 2.Lokalisering af vandløb med oversvømmelser. Hvor mange dage om året kan det pågældende område forventes oversvømmet (antallet af peak-dage)? 3.Lokalisering af vandløb med stor stoftransport. Hvor store mængder suspenderet stof er der i vandløbet, som kan deponeres. Vurderes evt. via regionskort over suspenderet stof. 4.Forventet fosfortilbageholdelse. Hvor stort er det samlede potentiale til at deponere fosfor i det pågældende område (afhænger af oversvømmet areal, varighed af oversvømmelse og koncentration af suspenderet stof). 5.Prioritering blandt potentielle P-ådalsområder samt hensyntagen til øvrige forhold (± omdrift, ± størrelse, ± afstand til sø, påvirkning af eksisterende områder langs vandløbet ( §3 arealer,Natura 2000 m.m. ), botaniske værdier på oversvømmelsesarealet, tekniske anlæg friluftsinteresser, landskabelige hensyn.

9 Ad 1 Eksempel på, hvordan lavtliggende områder omkring et vandløbssystem kan beskrives via GIS. Blå nuancer er niveauer under vandløbsniveauet, og røde nuancer er mellem 0 og 3 m over vandløbsniveauet. De mest mørkerøde farver er dér, hvor der er mindst højdeforskel i forhold til vandløbsbunden, og som dermed sammen med blå områder er de mest sandsynlige oversvømmelsesområder.

10 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE P-ÅDALE KAN UDPEGES VED HJÆLP AF ANALYSER AF TOPOGRAFIEN I ÅDALENE, DVS. UDPEGNING AF ANTAL HEKTAR AF LAVTLIGGENDE AREALER, SOM VIL BLIVE OVERSVØMMET VED EN GIVEN VANDSTANDSKOTE – FRA UDKAST TIL VEJLEDNING OM P-ÅDALE. Udpegning af engarealer som vil blive oversvømmet ved hævning af vandstand i åen Engareal som oversvømmes (ha) Hævning af vandstandskoten på engen (m) Ved en vandstandshævning på 0,8 m øges det oversvømmede engareal hurtigt

11 Metoder til lokalisering af potentielle P-ådale 1.GIS-analyser. Hvor findes der områder opstrøms søer, som kan oversvømmes? Hvor mange hektar kan der oversvømmes og har de en tilstrækkelig bredde i forhold til vandløbet (mindst 25 m jf. virkemiddelkataloget)? 2.Lokalisering af vandløb med oversvømmelser. Hvor mange dage om året kan det pågældende område forventes oversvømmet (antallet af peak-dage)? 3.Lokalisering af vandløb med stor stoftransport. Hvor store mængder suspenderet stof er der i vandløbet, som kan deponeres. Vurderes evt. via regionskort over suspenderet stof. 4.Forventet fosfortilbageholdelse. Hvor stort er det samlede potentiale til at deponere fosfor i det pågældende område (afhænger af oversvømmet areal, varighed af oversvømmelse og koncentration af suspenderet stof). 5.Prioritering blandt potentielle P-ådalsområder samt hensyntagen til øvrige forhold (± omdrift, ± størrelse, ± afstand til sø, påvirkning af eksisterende områder langs vandløbet ( §3 arealer,Natura 2000 m.m. ), botaniske værdier på oversvømmelsesarealet, tekniske anlæg friluftsinteresser, landskabelige hensyn.

12 Ad 2 Det potentielle gennemsnitlige antal dage om året, hvor 95 % percentilen af medianmaksimumvandføringen overskrides i perioden inddelt efter georegion og vandløbstype. Dette antal kan betragtes som et minimumsestimat for antallet af oversvømmelsesdage. N er antallet af vandløb og St standardvariationen på middelværdien Oplandsklasse RegionGeoregion Type I vandløb små vandløb < 2 m bredde Type II vandløb mellemstore vandløb bredde 2 m – 10 m Type III vandløb store vandløb bredde > 10 m NMiddelStNMiddelStNMiddelSt Vest- og Nordjylland1,2,3,453,61,9212,41,0374,63,2 Midt- og Østjylland5,6,7a113,21,2323,93,0176,24,1 Fyn7b74,42,896,33,975,42,9 Sjælland7c,897,810,5354,83,61810,99,0 Bornholm912,2 31,00,10

13 Ad 2 Sandsynligheden for oversvømmelse langs danske vandløb gennem året vurderet ud fra middel antal dage pr. måned med vandføring større end 95 % af medianmaksimumsvandføringen, middel for 212 stationer for 1990 – 2009

14 Metoder til lokalisering af potentielle P-ådale 1.GIS-analyser. Hvor findes der områder opstrøms søer, som kan oversvømmes? Hvor mange hektar kan der oversvømmes og har de en tilstrækkelig bredde i forhold til vandløbet (mindst 25 m jf. virkemiddelkataloget)? 2.Lokalisering af vandløb med oversvømmelser. Hvor mange dage om året kan det pågældende område forventes oversvømmet (antallet af peak-dage)? 3.Lokalisering af vandløb med stor stoftransport. Hvor store mængder suspenderet stof er der i vandløbet, som kan deponeres. Vurderes evt. via regionskort over suspenderet stof. 4.Forventet fosfortilbageholdelse. Hvor stort er det samlede potentiale til at deponere fosfor i det pågældende område (afhænger af oversvømmet areal, varighed af oversvømmelse og koncentration af suspenderet stof). 5.Prioritering blandt potentielle P-ådalsområder samt hensyntagen til øvrige forhold (± omdrift, ± størrelse, ± afstand til sø, påvirkning af eksisterende områder langs vandløbet ( §3 arealer,Natura 2000 m.m. ), botaniske værdier på oversvømmelsesarealet, tekniske anlæg friluftsinteresser, landskabelige hensyn.

15 Ad3 Middel SSK - suspenderet stof koncentration - på alle stationer med minimum 20 observationer (prikker). Middel SSK i hver af de ni georegioner (blå baggrundsfarver)

16 Ad 3 Den partikelbundne transport af fosfor fra et opland kan også estimeres via modeller

17 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE VENSTRE: TRANSPORT AF FOSFOR (PARTIKULÆRT OG OPLØST FOSFOR) I ET VANDLØB EFTER REGNVEJR OG ØGET VANDFØRING (FRA KRONVANG ET AL., 1997). HØJRE: SAMMENHÆNG MELLEM OVERSVØMMELSENS VARIGHED OG DEPONERINGEN AF FOSFOR (KRONVANG UPUBLICERET). 17

18 Metoder til lokalisering af potentielle P-ådale 1.GIS-analyser. Hvor findes der områder opstrøms søer, som kan oversvømmes? Hvor mange hektar kan der oversvømmes og har de en tilstrækkelig bredde i forhold til vandløbet (mindst 25 m jf. virkemiddelkataloget)? 2.Lokalisering af vandløb med oversvømmelser. Hvor mange dage om året kan det pågældende område forventes oversvømmet (antallet af peak-dage)? 3.Lokalisering af vandløb med stor stoftransport. Hvor store mængder suspenderet stof er der i vandløbet, som kan deponeres. Vurderes evt. via regionskort over suspenderet stof. 4.Forventet fosfortilbageholdelse. Hvor stort er det samlede potentiale til at deponere fosfor i det pågældende område (afhænger af oversvømmet areal, varighed af oversvømmelse og koncentration af suspenderet stof). 5.Prioritering blandt potentielle P-ådalsområder samt hensyntagen til øvrige forhold (± omdrift, ± størrelse, ± afstand til sø, påvirkning af eksisterende områder langs vandløbet ( §3 arealer,Natura 2000 m.m. ), botaniske værdier på oversvømmelsesarealet, tekniske anlæg friluftsinteresser, landskabelige hensyn.

19 Dimensionering i forbindelse med lokalisering af P-ådalsområder OplandsarealOversvømmelsesbreddeOversvømmelseslængde MinimumMaksimumMinimumMaksimumMinimumMaksimum 2 km m (på mindst én side) Type I vandløb: ca. 25 m Type II vandløb: ca. 100 m Type III vandløb: > 100 m 500 m -

20 P-ådale forudsætter at der genskabes et samspil mellem å og ådal. Foto af mudder efter at åvandet er trukket tilbage i april 2007 ved ådal langs en genslynget Odense Å.

21 Målt deponering af fosfor i et transekt med sedimentfælder udlagt på en oversvømmet eng langs en genslynget del af Odense Å – resultater fra 5 vinterperioder

22 Deponeringen af sand og slam fra åen måles i forskellige afstande fra åen med simple metoder (måtter og rørfælder). Pt. aftestes og udvikles nye metoder i MONITECH (et forskningsprojekt finansieret af Det Strategiske Forskningsråd)

23 Sedimentation sker pga. stort fald i strømhastigheder på engen, som følge af større tværsnitsareal og større ruhed (ved permanent vegetation: græs). Derfor er opholdstid for vandet på engen af afgørende betydning for suspenderet stof sedimenterer.

24 Resultater fra BUFFALO-P projektet kaster nyt lys over fosfor tab og dynamik i vandløb og mellem vandløb og ådale/vådområder kg P ha -1 år kg P ha -1 år kg P ha -1 år -1 Gen-udvaskning af deponeret fosfor på engen – 5-20% Hoffmann et al., 2009 J. Env. Qual. Brinkerosion 30 kg P km -1 år -1

25 Forventede deponeringsrater af partikelbundet fosfor på potentielle projektarealer, som ligger på Fyn 1. Lokalitet 2. Muligt oversvømmel sesareal 3. Oplandets størrelse til opstrøms del af området 4. Forventet gennemsnitligt antal dage med stor vandføring pr. år 5. Forventet depositionsrate af fosfor (kg P/ overvømmet dag/hektar)* 6. Årlig antal kg P, som kan forventes tilbageholdt (søjle 2 x 4 x 5) Xvandløb, type I3 ha220 ha4 dage1 kg P12 kg P Xvandløb, type II12 ha2000 ha6 dage1 kg P72 kg P Yvandløb, type I2,5 ha500 ha4 dage1 kg P10 kg P Zvandløb, type II50 ha2000 ha6 dage1 kg P300 kg P

26 Vejledende deponeringsrater af partikelbundet fosfor på oversvømmede arealer. Raten er angivet pr. oversvømmet areal Region Fosfordeponeringsrate (kg P pr. oversvømmet hektar pr. oversvømmet dag) Vestjylland og Norddjursland 0,5 kg P pr. hektar dag Nordjylland 1,5 kg P pr. hektar dag* Resten af Danmark 1,0 kg P pr. hektar dag * Denne rate er skønnet ud fra kendskab til indhold af SSP koncentration. Ingen målinger fra denne region

27 Metoder til lokalisering af potentielle P-ådale 1.GIS-analyser. Hvor findes der områder opstrøms søer, som kan oversvømmes? Hvor mange hektar kan der oversvømmes og har de en tilstrækkelig bredde i forhold til vandløbet (mindst 25 m jf. virkemiddelkataloget)? 2.Lokalisering af vandløb med oversvømmelser. Hvor mange dage om året kan det pågældende område forventes oversvømmet (antallet af peak-dage)? 3.Lokalisering af vandløb med stor stoftransport. Hvor store mængder suspenderet stof er der i vandløbet, som kan deponeres. Vurderes evt. via regionskort over suspenderet stof. 4.Forventet fosfortilbageholdelse. Hvor stort er det samlede potentiale til at deponere fosfor i det pågældende område (afhænger af oversvømmet areal, varighed af oversvømmelse og koncentration af suspenderet stof). 5.Prioritering blandt potentielle P-ådalsområder samt hensyntagen til øvrige forhold (± omdrift, ± størrelse, ± afstand til sø, påvirkning af eksisterende områder langs vandløbet ( §3 arealer, Natura 2000 m.m. ), botaniske værdier på oversvømmelsesarealet, tekniske anlæg, friluftsinteresser, landskabelige hensyn.

28 Typer af områder langs vandløb med angivelse af høj og lav prioritering i forhold til evt. anvendelse som P-ådal Høj prioritetLav prioritet Område ude af drift gennem længere tidIntensivt dyrkede områder Områder umiddelbart opstrøms søenOmråder langt væk fra søen Store arealerSmå arealer Vandløb med højt indhold af suspenderet stofOmråder med stor naturværdi

29 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE VURDERING AF RISIKO FOR FOSFORFRIGIVELSE FRA ÅDALSJORDE - FORUNDERSØGELSE › Opdeling af arealet i lige store delområder (grids) › Udtagning af jordprøver › Udtagning af volumenprøver › Stedfæstning af delområder med GPS › Prøvehåndtering og analyse

30 AARHUS UNIVERSITET Fosforindhold i danske lavbundsjorde Andel af lavbundslokaliteter med tilsvarende total P (TP) indhold i overjorden 0-30 cm. Antallet af undersøgte lokaliteter er 1315 organogene og 2064 minerogene danske lavbundslokaliteter.

31 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE RISIKOVURDERING 1.Beregning af Fe BD :P BD -molforhold 2.Beregning af volumenvægt (kg/m 3 ) 3.Vurdering af potentiel risiko for P- frigivelse i delområder 4.Vurdering af potentiel P-frigivelse for hele projektområdet

32 AARHUS UNIVERSITET Potentiel P-frigivelse Potentiel P-frigivelse som funktion af jordens Fe BD :P BD -molforhold for tre jordtyper defineret ved jordens volumenvægt (kg/m 3 ) i hhv.  mol/kg/dag og kg/ha/dag.

33 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE VURDERING AF RISIKO PÅ BASIS AF JORDTYPE (VOLUMENVÆGT) OG JORDENS FE BD :P BD -MOLFORHOLD 33 VolumenvægtAfskærings Fe BD :P BD Høj risiko for P-tabLav risiko for P-tab kg/m 3 molforholdFe BD :P BD -molforhold <19911<11≥ <15≥ <19≥19 ≥ 60025<25≥25

34 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE DETAILUNDERSØGELSER AF VANDLØB FORUD FOR ETABLERING AF P-ÅDALSOMRÅDER Feltmålinger Terrænopmålinger Kortlægning af vandløbsmorfologi og vandføringsevne Ad1: tilvejebringelse af nye data for at have beslutningsgrundlag Ad2: selv små højdeforskelle kan påvirke oversvømmelsen Ad3: kendskab til aktuelle forhold vigtige

35 Metoder til hævning af vandstand • Hævning af vandløbsbund • Ophør/reduktion af grødeskæring • Genslyngning af vandløbet

36 Dimensionering af gensnoede af vandløb • Hvordan skal det nye åløb forløbe? • Hvordan skal det nye åløb dimensioneres? • Hvordan skal vandføringsevnen være? • Skal der ske sikringer af visse højt målsatte naturtyper i ådalen? • Skal det nye åløb frit kunne erodere sig rundt i ådalen? • Skal der etableres gydeområder? Ja det er en god ide

37 FORVALTNING AF OMRÅDET • Håndtering af dræn og grøfter • Drift af oversvømmelsesområdet • omdrift • gødskning • pesticidforbrug mm • Fjernelse af næringsstoffer (høslet mm.)

38 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE FORVALTNING AF OMRÅDET › Drænrør og grøfter som afvander ådals området afskæres. Drænrør som strømmer fra højbundsjord ned gennem ådalsområdet skal IKKE afskæres – da det vil øge risiko for gennemstrømning af ådalsmagasinet og ved P-risiko medtage P til åen. › Ådals området kan ikke være i omdrift, men gerne græsning/slæt, da afhøstning er en stor fordel da P så fjernes fra området. › Trævækst herunder energipil i området er ikke godt da den bare jord under træerne ikke yder samme modstand mod vandets strømning og der derfor ikke er samme deponering og endvidere er risiko for erosion.

39 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE P FRIGIVELSE FRA NYLIGT DEPONERET SEDIMENT VED SIMULEREDE TEMPERATURER OG MÆNGDE AF REGN I APRIL OG MAJ › Fosfor frigivelse forår: < 5% Skjern 12% < Odense <25% › forholdet mellem reducerbart jern (Fe BD ) og fosfat (PO 4 ) styrer frigivelsen af fosfat til det nedsivende regnvand i de to områder. › I sediment fra Skjern Å er Fe BD : PO 4 ratioen høj: (N=9). › I sediment fra Odense Å er ratioen lav: ca. 4 (N=3).

40 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE MODEL FOR PARTIKELBUNDET TRANSPORT AF FOSFOR FRA OPLANDE 40 Q flom er Flomafstrømningen: (1-BFI)×års afstrømning (mm/år). S : Andel sandjord i opland (%). Sum af FK 1-3 i den danske jordklassifikation divideret med sum af FK 1-8. A : Andel af landbrugsjord i opland (%) fra Markblok tema, brug evt. AIS luatype 2112 selvom den i de fleste tilfælde vil være højere. SL : Slope/hældning af vandløb (‰ eller m/km) EM : Andel Eng/mose i opland (%). Kode i AIS areal anvendelses tema. BFI er Base Flow Indekset,som kan beregnes efter metode angivet af Institute of Hydrology (1992).

41 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Se også målinger af suspenderet stof i vandløb Rapporten fra p 52

42 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE DET NYE VANDLØBS DIMENSIONER › Som tommelfinger regel vil et naturligt snoet vandløb have en afstand mellem to meanderbuer på 7 gange ovenbredden af vandløbet (bredde ved bredfyldt vandføring) › Sinuøsitet: vandløbets længde mellem to punkter (fx over en 200 m strækning), divideret med fugleflugtslinien mellem de punkter › 1,50, meandrerende

43 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE OPLANDSAREAL OG DIMENSIONER 43 Brookes (1984)Mernild (2001) Bredfyldt bredde HedeslettevandløbW =0,741 * A 0,47 W =2,249 * A 0,26 MorænevandløbW =1,413 * A 0,32 W =1,941 * A 0,23 Bakkeøvandløb-W =1,737 * A 0,31 Bredfyldt dybde HedeslettevandløbD =0,513 * A 0,18 D =0,497 * A 0,13 MorænevandløbD =0,229 * A 0,33 D =0,247 * A 0,26 Bakkeøvandløb-D =0,274 * A 0,26

44 AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE HUSK › Det er generelt en dårlig ide at sikre brinkerne med sten for at forhindre erosion › Aktiv tilsåning af de nygravede brinker › Bionedbrydelige måtter til beskyttelse af de nygravede brinker › Udlægning af gydegrus, større sten, dødt træ og træplantning langs brinker (DTU AQUA kan hjælpe) 44


Download ppt "AARHUS UNIVERSITET P ÅDALE CARL CHR. HOFFMANN 26. JANUAR 2012 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE CARL CHR. HOFFMANN AARHUS UNIVERSITET INSTITUT."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google