Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Advisory Board Partnerskabsprojektet mellem 3 kommuner, MDI og ca 120 selvejende daginstitutioner December 2012.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Advisory Board Partnerskabsprojektet mellem 3 kommuner, MDI og ca 120 selvejende daginstitutioner December 2012."— Præsentationens transcript:

1 Advisory Board Partnerskabsprojektet mellem 3 kommuner, MDI og ca 120 selvejende daginstitutioner December 2012

2 Dagorden • Velkomst • Præsentation af status for projektet • Casen ”Ernas grønne gave” ved dagtilbudschef Birgit Lindberg Svendborg kommune og Charlotte Biil MDI • Forskellige velfærdsforestillinger og hvordan kan vi genkende dem i måden vi driver kommunale og selvejende daginstitutioner på? og hvad er ”Ernas grønne gave” udtryk for? Ved CBS lektor Holger Højlund • Pause • Drøftelse blandt deltagerne af hvilke velfærdsforestillinger der er i spil – og hvilke tror vi fremtiden bør bygge på? og hvad skal der til? • Afsluttende om implikationer

3 Projektets formål At udvikle en ny partnerskabsmodel, der understøtter et samarbejde, hvor vi ikke er ens, men udnytter parternes forskellighed. Et centralt element heri er udvikling af en netværksbaseret ledelsesmodel, der kan inspirere andre selvejende daginstitutioner og kommuner

4 Forplig- tende netværks- dannelse Kvalitets måling Bestyrelses- uddannelse 3 kom- muner En forpligtende netværksbaseret ledelsesmodel kan inspirere andre selvejende daginstitutioner og kommuner Institutionerne oplever de forpligtende netværk som berigende for egen institution og for en organisatorisk, strategisk og styringsmæssig stærk ledelse både indad og udadtil Bestyrelsen er bevidste om selvejets værdier og særkende og behovet for en ny ledelsesmodel Bestyrelserne udviser strategisk og styringsmæssig forståelse med afsæt i selvejets værdier og det gode børneliv Institutionerne bruger kvalitetsmålinger som et strategisk ledelsesværktøj indadtil og udadtil i organisationen De forpligtende netværk understøtter en ledelsesmodel der er strategisk, innovativ og civilsamfundsorientere t, med henblik på at skabe et godt børneliv Børn, ledere, medarbejdere og lokalsamfund profiterer af at institutionerne er en del af et forpligtende netværk Advisory board En ny partnerskabsmodel understøtter et samarbejde hvor vi ikke er ens, men udnytter parternes forskelligheder Kommunerne anerkender forpligtende netværk som et alternativ til kommunale klynger Kommunerne oplever selvejende institutioner som berigende samarbjedspartnere Kommunerne understøtter og har interesse for en ny partnerskabsmodel med fokus på outcome og input Forældre og civilsamfund er medskabere af det gode børneliv i og udenfor den selvejende daginstitution En ny partnerskabs- model er institu- tionaliseret som forretningsmodel og godkendt af feltets interessenter Advisory Board har kendskab til projektet og accepterer projektets sigte Advisory Board engagerer sig i projektet og er medskaber af en ny partnerskabsmodel Der er mellem myndighed, bestiller og leverandør skabt et nyt mindset, der understøtter en ledelsesstil der stiller skarpt på innovation, børn, forældre og civilsamfund. Mindsettet indeholder et et paradigmeskift fra regelstyret kontraktform til relationel dialogform, baseret på partnerskabs og netværks- organisering Administrationsbi draget er ændret til et kvalitetsbidrag indeholdende bl.a. kompetenceløft af bestyrelser og facilitering af civilsamfundet Paraplyorganisatio nerne har fået en ændret posi-tion i forhold til kvalitetssikring Bilag 1: cirklerne angiver de fokusnedslag der er lagt an til i 1. statusrapport

5 Følgeforskningens fokus – de 5 forskningstemaer 1) netværksledelse: analyseret gennem et styringsperspektiv, en ledelsesforståelse og en ledelsespraksis 2) kvalitetsmålinger: analyseret kvalitetsmålingsværktøjet som teknologi og hvordan kvalitetsmålingen anvendes i forhold til ledelsespraksis 3) partnerskaber: analyseret gennem selve partnerskabsdannelsesprocessen og den historiske ramme som partnerskaberne er dannet ud af 4) borgere og de udøvende som bærer af civilsamfundsengagement: analyseret ved de forforståelser der er af civilsamfundsengagerede borgere og den professionelt udøvende 5) civilsamfundsengagement i en kommunal kontekst: herunder analyseret ved civilsamfundsengagement som velfærdsværdi og politisk ideal

6 • Hvad sker der når civilsamfund og kommune indgår partnerskaber? …..et spejl fra Svendborg….hvordan samarbejdet startede – og hvor det er nu

7

8

9 Borgmester Curt Sørensen om civilsamfundsengagement i daginstitutionen ”I forhold til i gamle dage hvor det hed en driftsoverenskomst, så hedder det nu en partnerskabsaftale. Det er meget vigtigt for mig politisk, at det er et partnerskab, for oppe i mit hoved handler det om at sætte dem fri i højere grad. Der tror jeg..at den selvejende institution bidrager med noget, som kan være lidt sværere for den kommunale institution…. Det er noget af det, vi selv arbejder intenst politisk med ligenu –det er hvordan vi skaber et aktivt medborgerskab...appellen til at forældre men også borgere i det hele taget er aktive i produktionen af velfærd, … at vi fælles tager ansvar for det...

10 Borgmester Curt Sørensen om kvalitet i daginstitutionen ”Sådan i faser har det været sådan et hurraord kvalitetsmålinger for alt mellem himmel og jord. Kvalitet er svaret, men hvad er spørgsmålet egentlig?... Der kan jeg være skeptisk overfor det her med, at man sådan laver værktøjer, der skal gælde Gud og hver mand, uanset hvor man er henne, og hvad det er for børn man taler om… ”Man kan jo sikre sig med et hammerdygtigt personale og dygtig ledelse og et fantastisk samspil i personalegruppen og på den måde have en høj kvalitet på faglige kompetencer og pædagogisk dygtighed, men hvis ikke forældrene og børnene oplever kvalitet, så er der ikke meget ved det.”

11 Partnerskabet betragtet af kommunen PartnerskabDriftsoverenskomst En ny velfærdsmodelEn forældet velfærdsmodel Netværket er partner med kommunen – institutionen er sat fri Institutionen ses som vanskelig kommunal Kommune og civilsamfund definerer sammen kvalitet i daginstitutionen og tager sammen ansvaret for børnene. Ressourcer kommer både fra skattebillet og civilsamfund. Kommune og lovgiver definerer kvalitet i daginstitutionen og tager ansvaret for børnene. Der er betalt over skattebilletten Voksende tillid og respektBegrænset tillid og respekt Bedre kompetencer hos ledere og bestyrelser via partnerskabets ledelsesmodel Manglende kompetence hos ledere og bestyrelser – svage ledere og bestyrelser Erkendelse af at partnerskabet kan mobilisere civilsamfund og ønske herom Intet reelt ønske om civilsamfundsengagement Plads til juridisk gråzone og at sprænge grænser Love og regler skal følges

12 Formændene Majken og Vibke fra Fyrtårnet – samarbejdet kommunen Majken: Jeg har været med hvor processen (om partnerskabet) blev sat i gang, og hvor der lå usikkerhed om, hvad det er vi arbejdede hen imod, og hvad det skulle blive til. Og så til nu hvor vi udfører tingene sammen med kommunen…. Vibke: Jo mere vi kan gøre selv, jo mere støtter de (kommunen) op omkring det, fx her med kolonihaven, som vi har fået forærende.

13 Formand Vibke fra Fyrtårnet – Børnegården i Byparken om forældreengagement Jeg bryder mig i det hele taget ikke om den holdning, der nogen gange er blandt forældre om, at daginstitutioner er der, hvor vi BANG parkerer vores børn og så tager vi ikke stilling til noget – de gider knap snakke med pædagogerne når de kommer og henter deres unger. Jeg vil godt have en aktiv forældregruppe. Jo mere du ligger af dig selv sådan et sted her, jo tættere bliver dit tilhørsforhold også til stedet. Så er det ikke bare et sted, hvor du afleverer dine unger. Så er det lige pludselig også et sted, hvor du har bidraget med noget og fået noget, og så får man jo et andet tilhørsforhold til det, man nu engagerer sig i.

14 Formand Majken fra Mariasøstrene – Fyrtårnet om forældreengagement Vi havde kolonihaven på dagsordenen som en del af et bestyrelsesmøde…Vi kunne kun se fordele fra vores børnehave af – og fra vores børn. Så spurgte vi jo bare ud, om det var noget vi kunne tænke os og bruge og have i netværket..Det blev vi enige om i bestyrelsen, at det ville vi gerne gå videre med.

15 Partnerskabet betragtet af NGO/Fyrtårnet PartnerskabDriftsoverenskomst Større selvstændighed og nærmest ingen kommunal styring Selvejende ses som ”vanskelige” kommunale, der søges styret som var de kommunale Selvejende er åben imod andre i netværket – og kommune Selvejende er lukket om sig selv og egen institution Mere kompetente og uddannede ledere og bestyrelser Mangel på kompetence hos ledere og bestyrelser Krav til mangfoldighedEnsartethed selveje/kommunale daginstitutioner Egen ledelsesmodel -Tab af kommunal samarbejde omkring ledelsesspørgsmål og lederskab Kommunens ledelsesmodel Formelt og reelt er bestyrelsen arbejdsgiverFormelt er bestyrelsen arbejdsgiver – reelt er kommunen Daginstitutionen og kvaliteten for børnene er et fælles projekt der udvikles Kamp om retten til projektet Voksende tillid og respektManglende tillid og respekt Kommune og selveje kaster sig ud i juridiske gråzoner hvad angår læreplaner, partneraftaler, tillæg, tilsyn/kvalitetsmålinger, statens velfærdsprojekt osv. – ny fælles styrlighed Love og regler skal holdes – selveje prøver grænser af – ikke tæmmet ustyrlighed

16 Erna om at give kolonihaven væk til en børnehave: Jeg havde været derhenne og spørge (den kommunale daginstitution der ligger op og ned af kolonihaven, og som ikke har nogen have), og de var begejstrerede – men så var de det alligevel ikke. Så var det jeg tænkte, at så ringer du til Curt (borgmesteren), for han må vide lidt om, hvordan man gør, hvis han overhovedet gad tage sig af det. Og det gjorde han så sandelig. Så nu sker der rigtig mange ting. Og der er rigtig mange, der vil få glæde af det.

17 Borgmester Curt Sørensen om at modtage en kolonihave Det er nok lettere som borgmester at lave den kobling…(om at Fyrtårnet fik kolonihaven end for embedsværket, når nu den kommunale havde sagt nej tak). En frygtløs glad overskudskvinde som ringer til en borgmester – det sagde hun også: jeg ringer altid til hovedet – så kan der ske noget….ja, det forekom enkelt…og da der så i den anden ende (hos Fyrtårnet) var en daginstitution der sagde ja tak, så var det lige pludselig dem, der skulle håndtere alle de der spørgsmål, og de har så været håndteret efterfølgende..

18 Ernas grønne gave

19 Velfærdsforestillinger ved Holger Højlund • Hvordan kan vi forstå den traditionelle lovgivning? Hvilke velfærdsforestillinger er den udtryk for? • Hvad sker der når civilsamfund og kommune indgår et partnerskab som i MDI projektet? Hvordan kan vi forstå Ernas grønne gave? Hvorfor al den opmærksomhed? • Lidt om forskellige velfærdsforestillinger herunder fantasmer.. • Spørgsmål til drøftelse efter pausen: • Refleksion over samme spørgsmål – hvad er der behov for? hvad vil vi?


Download ppt "Advisory Board Partnerskabsprojektet mellem 3 kommuner, MDI og ca 120 selvejende daginstitutioner December 2012."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google