Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AT SCORE OG MÅLE - MED KVALITET - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE OG UDFORDRINGERNE VED IMPLEMENTERING AF MÅLREDSKABER.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AT SCORE OG MÅLE - MED KVALITET - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE OG UDFORDRINGERNE VED IMPLEMENTERING AF MÅLREDSKABER."— Præsentationens transcript:

1 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AT SCORE OG MÅLE - MED KVALITET - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE OG UDFORDRINGERNE VED IMPLEMENTERING AF MÅLREDSKABER Vibeke Lehmann Nielsen, professor Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og SFI

2 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Struktur på oplæg 1)Om at måle – med kvalitet - på det sociale område 2)Spørgsmål – og diskussion 3)Implementering og implementeringsudfordringer 4)Spørgsmål og diskussion 2

3 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Formålet med resultatdokumentation/scoring af forandring i psyko-social tilstand  Ledelsesinformationsredskab  Dialogredskab – med hhv. øvrige professionelle omkring barnet og brugerne/borgerne  Hjælperedskab til at sikre gode og dynamiske handleplaner 3

4 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Præmissen(erne) for at disse formål indfries ›Målinger med kvalitet – dvs. troværdige og praktisk brugbare data ›Men dårlige data kan forekomme på to måder 4

5 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Undgå at vi får ”dårlige data”: Stiller krav til: ›Selve målingsredskabet, samt ›Implementeringen af redskabet 5

6 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB  At undersøge og måle noget godt kræver 1) at gå på kompromis med det altomfavnende og perfekte OG 2) at kende og erkende begrænsningerne ved det man får undersøgt og målt.  Analyse af flerheder (mellem enheder eller over tid) vs. portræt af enkeltheder. (analyse vs. holisme)  At tæmme kompleksiteten. For kompleksiteten giver ikke overblik, men overvælder.  Men: Analysen skal stadig være troværdigt, relevant og i overensstemmelse med virkeligheden  Derfor: At vælge med klogskab og fortolke/handle med ydmyghed 6 Selve redskabet: En fundamental erkendelse

7 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Problem: I forbindelse med sociale fænomener kan vi sjældent måle det egentlige abstrakte fænomen, som vi er interesseret i. Derfor operationelle definitioner og indikatorer 7

8 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Validitetskæden 8 Dataindsamling og kodning: Indsamling og brug af information (indikatorer) til at måle/klassificere i h.h.t. den operationelle definition Abstrakt begreb: Fx. Det gode børneliv – med handicap Abstrakt begreb: Fx. Det gode børneliv – med handicap Teoretisk definition: Hvordan “undersøgeren” definerer begrebet i ord Teoretisk definition: Hvordan “undersøgeren” definerer begrebet i ord Operationel definition: Klassifikationsregler om, hvilke data/information undersøgeren ser som relevant som følge af begrebets definition Operationel definition: Klassifikationsregler om, hvilke data/information undersøgeren ser som relevant som følge af begrebets definition

9 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Så: Hvad er gode indikatorer og gode målinger? ›De skal måle væsentlige dimensioner ved det grundlæggende sociale fænomen, man er interesseret i ›Dimensionerne skal ses (eller komme til at kunne ses) som væsentlige for alle relevante aktører ›Der skal arbejdes systematisk og helhedsorienteret med dem – så man ikke mister helhedsbilledet ›De skal være overskuelige at arbejde med ›De skal måle på en sådan måde, at det skaber mulighed for systematisk dataanalyse ›De skal måle på en sådan måde, at muligheden for ”privat støj” og overfortolkning af ”privat støj” er minimeret så godt som muligt 9

10 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvad man spørger ind til og hvordan man spørger ind. Relevans og troværdighed af data/information 10

11 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Resultatdokumentation i Aarhus Kommune – selve indikatorerne ›Indikatorer på ”Det gode børneliv” ›Udvikling og adfærd ›Familieforhold ›Daginstitution, skole og beskæftigelse ›Sundhedsforhold ›Fritidsforhold og venskaber For børn yderligere: Selvhjulpenhed, tilknytning og kriminalitet For unge yderligere: Hverdagsliv, misbrug og kriminalitet For handicappede børn/unge yderigere: Selvhjulpenhed, livsduelighed, kommunikation 11

12 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Resultatdokumentation i Aarhus Kommune – selve målingen ›Score og dermed resultat/udviklingsmål gående fra 0-4. ›Hvorfor det? – Hvorfor ikke mere nuanceret? Er det ikke for grove kategorier? ›Jo mere detaljeret/findelt – jo større risiko for, at vi fortolker på ”privat støj”. Tilliden til nuancernes troværdighed bliver lav. ›Studier viser, at man får mere usikkerhed i datamaterialet ved store skalaer. ›Men det er konservativt og forsigtigt! – hvilket man også skal huske i fortolkningen af data. 12

13 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Spørgsmål? 13

14 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Implementering af nye initiativer – ledernes og medarbejdernes rolle

15 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvorfor overhovedet bekymre sig om implementering? ›Intet redskab er bedre end: 1)Den måde det bliver anvendt på 2) Den proces, hvormed det bliver indkørt overfor de mennesker, som skal bruge det - fordi et nyt redskab er at bede folk om at ændre praksis 15

16 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Implementering: ›Processen, hvor ny viden, tanker, ideer, politikker, beslutninger, lovgivning etc. føres ud i livet. ›Ofte: Praksisændring…. Man skal gøre noget andet end man plejer

17 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvorfor overhovedet bekymre sig om implementering? - Det værdibaserede argument ›Principal vs. agent ›De legitimt valgte beslutningstagere ›Værdier vi i et demokrati knytter til forholdet mellem forvaltningen (de ansatte) og politikerne (de valgte): o Politisk loyalitet o Responsivitet o Ansvarlighed – herunder også en professionel ansvarlighed 17

18 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Det store og det lille fællesskab 18

19 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Implementeringsproblemer: Den klassiske historie …. ›De vrangvillige medarbejdere – The run-away bureaucracies 19

20 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Men hvad siger forskningen? - Hvad skal der til for, at man – reelt - ændre adfærd? ›Praktisk muligt ›Viden og kendskab ›Tilslutning til målet ›Tilslutning til midlet (troen på det bagvedliggende årsags- virkningsargument) ›Tilslutning til arbejdsopgaver ›Troen på, at det kan betale sig at ændre adfærd Hvorfor: Ellers dekopling og dermed rituel/symbolsk implementering – i værste fald sabotage 20

21 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Faldgruber og optimizers FaldgrubeOptimizer Praktisk muligtManglende back- up/teknologiske systemer Manglende koordinering med enheder man er afhængig af Ikke implementere før back-up/it er i orden Tværgående samarbejder. Fora hvor problemer vendes og hvor løsning findes. Hvem er der snitfalder med? Viden og kendskabUdbredt til for få - herunder ikke til aktører man er afhængig af Fortsat uddannelse/info til alle relevante aktører – god kommunikation Tilslutning til måletOfte ikke relevant i forbindelse med socialpolitik – bred konsensus om det ikke-ønskværdige i fx socialt udsatte børn etc. Tilslutning til midlet a) Eksistensen af grundlæggende tvivlere b) Usikkerhed og svigtende tro fordi resultater udebliver a) Viden om evidens, skarp på argumenter b) Hold gryden i kog: Fx netværk på tværs af enheder, dialoggrupper, ”de gode historier” c) En implementeringsperiode, hvor man øver sig og skaber erfaringer 21

22 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Faldgruber og optimizers FaldgrubeOptimizer Tilslutning til arbejdsopgave Medarbejdere kan ikke længere identificere sig med arbejdsopgaver Afklaringssamtaler Flytte til andre opgaver Tro på at det kan betale sig at ændre adfærd Svigtende ledelsesmæssig fokus ”Alligevel ny politik om et halvt år” Blot en kamufleret sparplan Fastholdelse af ledelsesfokus fx via institutionaliseret opfølgning/afrapportering Troværdighed og tålmodighed fra politisk og adm. ledelses side Troværdighed om, hvordan resultaterne af det nye vil blive anvendt Ro – ikke en ny idé/et nyt koncept om 6 mdr. 22

23 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Altså: 23 Implementering handler bl.a. om: ›Målfasthed ›Troværdighed ›Beslutsomhed ›Evnen/viden til at overbevise ›Overblik over relevante aktører Optimering af implementeringsproces er en ledelsesopgave

24 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Er det så alt sammen ledelsens opgave og ansvar? Årsager til vrangvillighed på medarbejderniveau : ›Dovenskab – gider ikke ændre praksis ›Usikkerhed på egne evner til at udføre den nye praksis ›Ny praksis strider mod professionelle normer/forståelsesmåder – opfattelse, hvad der er rigtig hhv. forkert metode/teknologi 24

25 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Medarbejdernes rolle…  Villighed til at se kritisk og åbent på egne professionelle normer – hvad bunder normerne og forståelsesmåderne i?  Respekt for, at det at følge de demokratisk legitimt vedtagne beslutninger er et grundvilkår for offentligt ansatte.  Ærlighed overfor sig selv – hvor vigtigt er det? Kan jeg slet ikke leve med lugten i bageriet? Er det sjovere at være medspiller end modspiller? 25

26 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Altså: ›Både ledelse og medarbejdere spiller en vigtig rolle i og har et vigtigt ansvar for implementeringen 26

27 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Summa summarum… 27

28 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvad skal der til for, at et scorings/resultatdokumentationskoncept bliver en succes - del 1 – Måden det bliver anvendt på. ›Systematiske procedurer for, hvordan viden fra resultatdokumentationen og dens målfastsættelse bliver integreret i og understøtter handleplanen ›Systematiske procedurer for, hvordan vurdering af psyko-social status, bevægelse i status og målfastsættelse foretages 28

29 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvorfor er systematiske procedurer vigtige? ›Ellers ikke sammenlignelige data – over tid, mellem sager ›Ellers får vi ikke etableret et fællessprog og en fælles forståelse ›Ellers bliver det blot endnu et papir, der skal udfyldes, men som ikke kvalificerer handleplanen og dermed forbedre indsatsen 29

30 AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvad skal der til for, at et resultatdokumentationskoncept bliver en succes - del En frugtbar implementeringsproces… karakteriseres ved at ledere søger at optimere processen (optimizers nævnt ovenfor) OG medarbejdere, som erkender deres rolle - og dermed fungerer som medspillere….


Download ppt "AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AT SCORE OG MÅLE - MED KVALITET - PÅ DET SOCIALE OMRÅDE OG UDFORDRINGERNE VED IMPLEMENTERING AF MÅLREDSKABER."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google