Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Faglig læsning Oplæg & dialog Et indsatsområde, der vedkommer alle fag og lærere Pernille Christensen, Bagterpskolen, Hjørring Anne Bak, Sæbygaardskolen,

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Faglig læsning Oplæg & dialog Et indsatsområde, der vedkommer alle fag og lærere Pernille Christensen, Bagterpskolen, Hjørring Anne Bak, Sæbygaardskolen,"— Præsentationens transcript:

1 Faglig læsning Oplæg & dialog Et indsatsområde, der vedkommer alle fag og lærere Pernille Christensen, Bagterpskolen, Hjørring Anne Bak, Sæbygaardskolen, Sæby Hanne Beermann, Læreruddannelsen, Hjørring, UCN

2 Vi læser for livet •Danmarks Lærerforening har taget initiativ til læseprojektet ”Vi læser for livet” for at styrke elevernes læsekundskaber. Som en del af projektet tilbyder foreningen skolerne gratis oplæg og konsulentstøtte. •Læs mere om faglig læsning og skrivning på læseprojektets hjemmeside hvor du kan finde artikler, materiale til brug for forældremøder mv.www.vilæserforlivet.dk •Læseprojektet’s aktivitet ”Lån en ekspert” er venligst støttet af Lærerstandens Brandforsikring,

3 MÅL: •At tydeliggøre hvorfor arbejdet med faglig læsning på alle klassetrin er væsentligt. •At give såvel dansk- som faglærere indsigt i, hvordan den udfordrende fagtekst stiller eleverne overfor særlige læsekrav. •At eksemplificere ideer til, hvordan alle kan arbejde med faglig læsning i fagene. •At eksemplificere hvordan samarbejde i klasseteam kan udvikles. Hvad gør dansklæreren, og hvad gør faglæreren?

4 1.Samfundsudviklingen - Videnssamfund 2.Internationale undersøgelser (fx PISA) 3.Politisk vilje (læsevejlederuddannelsen, Fælles Mål 2009) 4.Forskningsresultater indenfor læsning og didaktik, der kan omsættes til undervisningstiltag.

5 en opslagstavle i Kina, Wikipedia, ”Videnssamfund”

6 PISA (Programme for International Student Assessment) Formålet med programmet er at måle, hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund.

7 Er faglig læsning skrevet ind i alle fag? Ja Nej  Naturfagene  Dansk  Kristendom  Historie  samfundsfag Faglig læsning er en snydebetegnelse: Vi lægger hovedtrykket på læsning, som om det i hovedsagen handler om tilegnelse af viden gennem læsning af tekst. I begrebet faglig læsning er der i realiteten meget mere fokus på læring og faglig indsigt end på læsning. Elisabeth Arnbak ”Faglig læsning – hvad er fag, og hvad er læseundervisning” in: Dansk, marts 2009

8 Læsning i skolen Den australske språkforskeren Michael A.K. Halliday har sagt at ”educationel failure is linguistic failure”. Med det mener han at eleverne må kunne lese og skrive i faget for å lykkes. Å mestre fagets språk er på mange måter det samme som å mestre faget. (Citat fra Forord i ”Å lese i alle fag”, side 9)

9 Hvorfor faglig læsning – Hvilke problemer ses i praksis? Faglæreren: •Det kræver samarbejde •Fagets omfang giver tidsproblemer •Udvælgelse af tekster er væsentligt, men svært Dansklæreren •Det kræver, at eleverne skal blive bevidste om, at de skal være indholds- og forståelseslæsere •Det skal tages individuelle hensyn, men man bør lære alle generelle værktøjer •Skal der arbejdes med ”kursus-tekster”/ danskfagets fagtekster eller andre fags tekster?

10

11 National Reading Panels forskningsreview fra 2000 •At kunne besvare spørgsmål til en tekst •At kunne stille spørgsmål til en tekst •At kunne anvende viden om tekststrukturer •At kunne opsummere en tekst •At bruge grafiske fremstillinger + Multistrategiprogrammer, Reciprok undervisning Cooperative learning

12 Reciprok undervisning (gensidig undervisning) Palinscar & Brown 1984, forståelsesstrategier: •At forudsige, hvad de næste afsnit indeholder (anvende overskrifter, illustrationer, skimning mv.) •At finde løsningen på/afhjælpe forståelsesproblemer (analyse af svære ord og sætninger) •At opsummere indholdet (fokusere på centrale dele) •At stille spørgsmål til indholdet (identificere centrale/vigtige informationer)

13 CSR, Cooperative Strategic Reading, Klingner og Vaughn, 2000 Gruppelederen (the leader): Guider kammeraterne i gruppen til at holde fokus på at fire strategier bliver brugt på det rigtige tidspunkt og at alle gruppens medlemmer får mulighed for at være aktive. Gruppelederen vælger den elev, der skal læse afsnittet højt. Problemløsningseksperten (The clunk expert): Minder gruppen om, hvad man kan gøre for at forstå et svært ord eller afsnit ved hjælp af problemløsningskort. Via kortene bliver eleverne bedt om at: (a)genlæse sætningen før og efter problemordet og kigge efter spor, der kan forklare ordet; (b)genlæse sætningen uden problemordet og tænke på, hvilket ord, der ville passe ind i sætningen; (c)se efter præfix og suffix; (d)dele ordet i mindre dele og se efter ord, de kender. Problemløsningseksperten opsummerer, hvad ordet eller afsnittet betyder og alle skriver det ned i en logbog.

14 Fokusér på det vigtige-eksperten (The gist expert): Minder kammeraterne om, hvad de skal gøre for at finde de vigtigste budskaber i teksten og sørger for, at gruppen diskuterer forslagene og bliver enige om, hvad der er de vigtigste dele i teksten. Diskussionslederen (The announcer). Eleven repræsenterer gruppen i klassediskussioner og når læreren beder grupperne om at fremlægge for klassen.

15 -fokus på sprog, teksttyper og multimodalitet Den udfordrende fagtekst

16 Hvad kendetegner fagsprog? •Fagterminologi •Hverdagsord får særlige betydninger •Abstrakt sprog •Meget information i en sætningen •Definitioner •Begrebshierarkier •Mangel på et ”jeg” •Passiv udtryksmåde Kilde (insp.) Maagerø, Å lese i alle fag

17 Fra: Letlæsningsbog, Dansklærerforeningen

18 Fra: Ind i Biologien, 9.klasse

19 •Jordens masse og massefylde •I 1700-tallet udregnede Henry Cavendish Jordens masse til ca. 5,97 ∙ ton (5,97 ∙ g). Jordens volumen er ca. 1,08 ∙ m 3 (1,08 ∙ cm 3 ). Når man kender jordens masse og volumen, kan man regne ud, at Jordens massefylde er ca. 5,5 g/cm 3. •Det tal er lidt overraskende, fordi massefylden af de materialer, der er i jordskorpen, kun er omkring 2,5 g/cm 3. Derfor blev man klar over, at der måtte være meget mere metal i Jordens indre, fordi de fleste metaller har en højere massefylde end 5,5 g/cm 3. (svær) •Jordens masse og massefylde •I 1700-tallet udregnede Henry Cavendish Jordens massefylde til at være 5,5 g/cm 3. •Det tal blev man lidt overrasket over, fordi massefylden af de materialer, der er i Jordskorpen, kun er ca. 2,5 g/cm 3. Derfor blev man klar over, at der måtte være meget mere metal i Jordens indre, fordi de fleste metaller har en højere massefylde end 5,5 g/cm 3. (let) Fra:

20 Teksttype:Formålet:Typiske træk: Beretning At genfortælle, med det formål at informere eller underholde Indledning- kronologisk beretning - slutning Beskrivelse At beskrive hvordanEn klassificering + beskrivelse af fx karakteristika mm. Forklarende tekster At forklare processer eller hvordan noget fungerer Introduktion + en række logiske trin Instruerende tekster At beskrive hvordan noget skal udføres Udsagn om endemålet + liste + en række trin. Overtalende tekster At være fortaler for bestemte synspunkter eller argumenter Budskab + argumenter for, argumenter imod Diskuterende tekster At præsentere synspunkter eller argumenter Emne + for, imod Kilde (insp.): Elisabeth Arnbak, Faglig læsning

21 Fra. NY Historie i sjette

22 Ordklasser •De basale byggesten til sætningen er ordene. Disse byggesten kan deles op i en række forskellige slags efter funktion, nemlig det vi til daglig kalder ordklasser. På dansk, og en række andre sprog, er det praktisk at operere med 10 ordklasser + en særlig ordklasse til ’at’ foran infinitiv. •Herunder vil ordklasserne, visse af deres funktioner og ganske lidt af deres morfologi (bøjning) blive gennemgået. Dette er en almen grammatik, og de fleste eksempler er fra dansk grammatik. Hvis det du leder efter, er de særlige regler der gælder for dansk syntaks (ordføjning) og morfologi (bøjning), henvises du til en dansk grammatik. En sådan findes på dette websted under dansk morfologi og syntaks.dansk morfologi og syntaks. Fra:

23 Fra: Bios, Grundbog A, 7. – 8. kl.

24 Hvad er forskellen på bogen og skærmens tekster? •Bogens tekster er oppe-fra-og-ned-orienterede. –Man kan skimme og nærlæse. –Fra øverst til venstre til nederst til højre. –Man kan læse lange tekster –Fysisk mærke afstanden mellem to steder i teksten. •Skærmens tekster er centralt orienterede –Man kan ofte ’gøre noget’ med dem –Man skal ofte kun bruge dem til at komme videre fra –Man skal ofte vælge tekster fra –Osv. (Dias lavet af Jeppe Bundsgaard)

25

26 Fokusl æ sning Hvor l æ seren l æ ser strategisk efter det hun s ø ger Overbliksl æ sning Hvor l æ seren danner sig et overblik over teksten foran sig N æ rl æ sning Hvor l æ seren l æ ser teksten Skimning Hvor l æ seren l æ ser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor l æ seren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller f ø lger den vej hun fanges af i ø jeblikket. Indholdslæsestrategier Dias lavet af Jeppe Bundsgaard

27 Det betyder at lærere må analysere og vurdere fagets tekster Problemstillinger: -Lay-out -Hvad er væsentligst at fokusere på? -Hvad gør teksten svær at læse og forstå?

28

29

30

31 Før, under og efter aktiviteter/ læseforståelsesstrategier Før: Aktivere baggrundsviden om fx fagbegreber skimme overskrifter og grafik mv. overveje tekstens opbygning opstille et læseformål Under: tjekke læseforståelse opbygge ordkendskab fastholde centrale elementer Efter: bearbejde stoffet anvende det læste evaluere udbyttet at læsningen

32 VØLMODELLEN

33

34

35

36 Find Fagbegreber og - udtryk gentagelse abstrakte ord sammensatte ord nominaliseringer metaforer Noter/marker ordet Genlæs teksten omkring ordet Forklar med egne ord Samtaleguide – appellerer til fordybelse og nærlæsning:

37 1. BESTEMMER Er det en bestemt sag? Hvis er det? Hvor mange er der? 2. BESKRIVER Hvordan er sagen? 3. TING/SAG Hvad handler det om? 4. TILFØJELSE Og hvad så mere? klode enmed en fast jordskorpe, flydende vand og en atmosfære af forskellige gasser

38 Tanker om teksten - FORSTÅELSESSTRATEGIER Teksten læses i fællesskab og ved aftalte steder tænkes der højt ved brug at flg. strategier: Fotografen Profeten Lighedstegnet Spørgsmålstegnet Problemknuseren Kilde: Arnbak, Faglig læsning

39 To-kolonnenotat

40 Fra: Læsedetektiven 2, Arnbak

41 Vi aftalte i fagteamet: •Hvilke tekster- og hvad gør de konkrete tekster svære at læse? •Hvilke teknikker og metoder vil vi introducere? •Hvordan kan der arbejdes med teksterne i dansk og andre fag? •Hvordan prøver vi at engagere eleverne?

42 Undersøgende metode: Strategiarbejdet: Videns-overblik Fagligt vidensområde indkredses At aktivere sin baggrundsviden Hands- on/observation At stille spørgsmål Videns-opbygningIndsamling af viden - At svare på spørgsmål At opsummere Viden-delingFremlæggelse af viden At organisere CORICORI I vores forløb Indlagde vi et kursus før læseaktivitet- erne

43

44

45

46 Motiverende faktorer i undervisningen (Guthrie 2008) •Eleverne skal kende til mål og selv sætte mål. Formålet med læseaktiviteter må være mål- fremfor teststyret. •Eleverne skal træffe undervisningsrelaterede valg. Gennem forskellige valg og muligheder styrkes ejerskabsfølelsen. •Eleverne skal lære at samarbejde. Det at arbejde med forskellige organisationsformer skal styrke den sociale motivation. •Eleverne skal mestre. Selvstændigt arbejde med lærestøtte styrker tilliden til egne evner. •Eleverne skal være aktive. Interessen skal styrkes gennem variation i undervisningen.


Download ppt "Faglig læsning Oplæg & dialog Et indsatsområde, der vedkommer alle fag og lærere Pernille Christensen, Bagterpskolen, Hjørring Anne Bak, Sæbygaardskolen,"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google