Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Individuel vejledning eller Vejledning i fællesskaber? UURS-kongres 2012 Anders Ladegaard UU-Lillebælt.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Individuel vejledning eller Vejledning i fællesskaber? UURS-kongres 2012 Anders Ladegaard UU-Lillebælt."— Præsentationens transcript:

1 Individuel vejledning eller Vejledning i fællesskaber? UURS-kongres 2012 Anders Ladegaard UU-Lillebælt

2 Baggrunden for kursændringen Debatten og processen internt i UU-Lillebælt Konkrete initiativer i 2012 AGENDA

3 UU-Lillebælt - faktaark Betjener Fredericia og Middelfart Kommuner Befolkningsgrundlag: Antal 12-25årige : Afgangselever 9. kl.: Afgangselever 10. kl.: 320 Medarbejdere: 1 Centerleder 2 Sekretærer 15 vejledere 1 projektansat Profilmodeltal afgangselever 9. klasse 2009: Fredericia: Med en ungdomsuddannelse: 83,3% Mindst en ungdomsuddannelse: 86,4% Middelfart: Med en ungdomsuddannelse: 83,9% Mindst en ungdomsuddannelse: 87,6% Til efterskole efter 9. klasse 2009: 196 elever 2010: 219 elever 2011: 201 elever

4 STABIL GENNEMFØRSEL AF UNGDOMSUDDANNELSE Kilde: Danmarks statistik Gennemførsel af en ungdomsuddannelse fem år efter afslutningen af folkeskolen i perioden : 65 % har fuldført en ungdomsuddannelse 15 % er stadig i gang med en ungdomsuddannelse 12 % har afbrudt en ungdomsuddannelse 8 % er ikke påbegyndt en ungdomsuddannelse

5 UDDANNELSESVALGET I ET UNGEPERSPEKTIV Kilde: ”Unges veje mod ungdomsuddannelserne”, CEFU De unge bruger valget af ungdomsuddannelse i deres identitets- dannelsesproces Uddannelsernes sociale position og ungdomskultur spiller i den forbindelse en stor rolle – de unge bruger valget til at finde sammen med andre unge, der er som dem selv, og dermed positionere sig og adskille sig fra de unge på de øvrige ungdomsuddannelser Hierakiseringen af ungdomsuddannelserne er markant De gymnasiale uddannelser opleves som ”det naturlige valg” Hovedparten af de unge trives på de gymnasiale uddannelser, men afstanden til lærerne gør det svært for nogle unge Afstanden mellem de unge og lærerne gør det svært for nogle unge at søge hjælp og støtte

6 UDDANNELSESVALGET I ET UNGEPERSPEKTIV Kilde: ”Unges veje mod ungdomsuddannelserne”, CEFU Mange af de unge på EUD trives, men en del kræver ekstra støtte Undervisningsformen er diffus og præget af meget gør-det-selv. Læringsformen stiller store krav om ansvarlighed, og en del unge har svært ved at honorere disse krav. En del af de unge overvejer at forlade uddannelsen på grund af mobning Udsatte unge synes at mangle relevante muligheder efter 9. klasse Der er behov for at tænke i alternative og kvalificerende uddannelses- tilbud, der kan appellere til og fastholde de unge, som har svært ved at finde sig til rette i de eksisterende tilbud i det ordinære uddannelses- system

7 FRA LYST TIL PLIGT De 15-17årige har pligt til at være i uddannelse, beskæftigelse mv. Vejledningen skal være til gavn for den enkelte og for samfundet Vejledningen skal målrettes unge med særlige behov for vejledning Vejledningen skal være til gavn for individet Ændring af folkeskolelovens formålsparagraf: … forberede eleverne til videre uddannelse…

8 HVOR BLEV VEJLEDNINGEN AF? HVAD ER DET VEJLEDERE KAN, SOM ANDRE IKKE KAN? HVAD ER INDHOLDET I DEN PROFESSIONALISME VI BRYSTER OS AF? ER DER ALMENGYLDIGE METODER BLANDT VEJLEDERE? HVIS JA, MESTRER VI DEM SÅ? VEJLEDERIDENTITET VEJLEDNINGSETIK VEJLEDNINGENS FREMTID?

9 Udfordringer Vi ved meget lidt om, hvad der motiverer elever i udskolingen Vi ved ikke noget om, hvilke fastholdelsesstrategier som har den nødvendige effekt Danmark har en tradition for individuel vejledning. Det er en effektfuld metode i forhold til unge, som er næsten afklarede med deres uddannelsesvalg. Uddannelseshierakiet blandt de unge har skabt en slagside – gymnasiale uddannelser er in og erhvervsuddannelser er yt. Unge som har det svært holder problemerne for sig selv og anser det i højere og højere grad for deres eget personlige ansvar at løse problemerne. Alle unge er pro uddannelse, men ikke alle er pro skole

10 HVORDAN MØDER VI FREMTIDEN? ” Vi lytter ikke til fremtiden. Vi trænger os ind i fremtiden med fortidens svar” Steen Hildebrandt ”Det handler om at etablere helt nye konstellationer af mennesker i netværk på kryds og tværs af eksisterende siloer” Steen Hildebrandt ”Without changing our patterns of thought we will not be able to solve the problems we created with our current patterns of thought” Albert Einstein

11 Kulturen i UU-Lillebælt Vi er gode tilVi er dårlige tilVi er stolte af At samarbejde på tværs med mange forskellige. At arbejde med unge. At afsætte tid til nytænkning. At lytte aktivt til hinanden. At være en god samarbejds- partner. Hver gang vejledningen lykkes. En god medarbejderEn god kollegaDen værste fejl man kan begå En der er ansvarsbevidst, loyal, positiv, idérig og omstillings- parat. En der er åben og lydhør og som er villig til at hjælpe. En der møder kollegaer, leder og samarbejdspartnere med tillid og faglighed. En der er åben for nytænkning med en sund skepsis. At miste troværdigheden overfor unge og samarbejds- partnere. At være illoyal. Det bedste ved arbejdet i UUDet værste ved arbejdet i UULederens opgaver Friheden til at tilrettelægge og udføre opgaverne. At blive udfordret på mange forskellige områder. At samarbejdspartneres syn på, hvad der er vores opgaver ikke stemmer overens med virkeligheden. At vejledningsetikken er under pres. At skabe en arbejdsplads, hvor udvikling og arbejdsglæde går hånd i hånd. At være troværdig i ord og handling.

12 BESLUTNINGS- KOMPETENCE Integration af selvkendskab og erhvervskendskab BESLUTNINGS- KOMPETENCE Integration af selvkendskab og erhvervskendskab ERHVERVS- KENDSKAB Viden om uddan- nelser og job ift. egen begrebs- verden ERHVERVS- KENDSKAB Viden om uddan- nelser og job ift. egen begrebs- verden SELVKENDSKAB Summen af interesser, kompetencer og vurderinger SELVKENDSKAB Summen af interesser, kompetencer og vurderinger Fra begreb til proces og handling ? ?

13 DEN INTERNE PROCES OG DEBAT I DANMARK HAR VI EN TRADITION FOR, AT INDIVIDUELLE VEJLEDERE PRAKTISERER INDIVIDUEL VEJLEDNING. ER DET SVARET PÅ VEJLEDNINGENS UDFORDRINGER? VEJLEDERPROFESSIONALISME, VEJLEDERIDENTITET, VEJLEDNINGSETIK, METODER HVOR VI KAN DOKUMENTERE EFFEKTEN, VEJLEDNINGENS KERNEKOMPETENCER, VEJLEDNINGENS FREMTID…. NYT, FÆLLES VEJLEDNINGSFUNDAMENT

14 DEN INTERNE PROCES OG DEBAT Vision: At medarbejderne oplever mig som tillidsfuld og ærlig og som en leder, der vil deres bedste Mission: At alle medarbejdere, som er udsat for min ledelse, udfolder deres fulde potentiale Ambition: At min ledelse gør en markant forskel for den enkelte medarbejder og for organisationen som helhed Passion: At initiere processer, som skaber udvikling og resultater

15 DEN INTERNE PROCES OG DEBAT EFTERÅRET 2011: 2 INTERNE UDDANNELSESDAGE: KOLLEKTIV VEJLEDNING, INDIVIDUEL VEJLEDNING, GRUPPEVEJLEDNING OG VEJLEDNING I FÆLLESSKABER - FORSKNING, METODER OG VÆRKTØJER. 1 INTERN TEMADAG OM UDDANNELSESPARATHEDSBEGREBET: SELVKENDSKAB, ERHVERVSKENDSKAB OG BESLUTNINGSKOMPETENCE 2 UDVIKLINGSRUM  UDVIKLING OG KONKRETISERING AF ET NYT, FÆLLES VEJLEDNINGSFUNDAMENT: ”DIN UDDANNELSESREJSE” BLEV UDVIKLET AF VEJLEDERNE

16 JAGTEN PÅ DE FØRSTE SVAR… DE NUVÆRENDE 8. KLASSER SOM EKSPERIMENT INTROKURSER  2 UNGDOMSUDDANNELSER OG VALGET MELLEM GYMNASIALT TEMA ELLER EUD TEMA DILEMMASPIL INTROKURSER  2 UNGDOMSUDDANNELSER OG VALGET MELLEM GYMNASIALT TEMA ELLER EUD TEMA DILEMMASPIL OPFØLGNING PÅ INTROUGE: E-SURVEY OG ”DIN UDDANNELSESREJSE” OPFØLGNING PÅ INTROUGE: E-SURVEY OG ”DIN UDDANNELSESREJSE” 1/2 UDVIKLINGSRUM I MAJ OG SEMINAR (2 DAGE) I JUNI MÅNED  TEMATISERING OG GRUPPERING AF 1200 UDDANNELSESREJSER  HVAD EFTERSPØRGER DE UNGE OG HVAD STILLER VI OP? SEPTEMBER OG OKTOBER 18 SKOLER MED UDSKOLING – VI OVERTAGER 9. ÅRGANG ÉN DAG PÅ HVER SKOLE  TEMATISK GRUPPEVEJLEDNING SEPTEMBER OG OKTOBER 18 SKOLER MED UDSKOLING – VI OVERTAGER 9. ÅRGANG ÉN DAG PÅ HVER SKOLE  TEMATISK GRUPPEVEJLEDNING ETABLERING AF FÆLLESSKABER PÅ HVER SKOLE  ELEVER SOM ER UDDANNELSESPARATE UNDER FORUDSÆTNING AF…

17 DILEMMASPIL 1 GAMEMASTER 1 UNG 1 FORÆLDER 1 KLASSELÆRER 1 UU-VEJLEDER DILEMMAKORTET LÆSES HØJT CIRKELSAMTALE HVOR DE FORSKELLIGE ”ROLLER” GIVER DERES BUD PÅ DILEMMAET RUNDEN AFSLUTTES MED DEBAT OM, HVOR PÅ PLADEN, AT SPILTOKEN SKAL PLACERES  HVEM HAR ANSVARET? NY RUNDE  NYE ROLLER OG NYT DILEMMA

18 DIN UDDANNELSESREJSE I FORLÆNGELSE AF INTROUGEN KOMMER VEJLEDEREN I KLASSEN OG GIVER ELEVERNE EN INTRODUKTION TIL ”DIN UDDANNELSESREJSE”. ELEVERNE BESVARER SPØRGSMÅLENE INDIVIDUELT OG AFLEVERER ARKET TIL VEJLEDEREN. BESVARELSERNE AFLEVERES TIL TOVHOLDER, SOM LAVER STATISTIK OG TEMAUDTRÆK. ELEVERNE FÅR ARKET TILBAGE NÅR DE SKAL LAVE FORELØBIG UDDANNELSESPLAN INDEN SOMMERFERIEN.

19 OVERGANGEN TIL UNGDOMSUDDANNELSE OVERLEVERINGSMØDER I MAJ MÅNED  UNGE SOM ER UDDANNELSESPARATE UNDER FORUDSÆTNING AF…  DE UNGE FÅR ”ETIKETTEN” OBS I UVVEJ VI HAR BEMANDET ALLE UNGDOMSUDDANNELSER OG DE 2 PRODUKTIONSSKOLER MED UU-VEJLEDERE  SAMARBEJDE OM FASTHOLDELSE / FOKUS PÅ UNGE MED ETIKETTEN OBS  MÅL: INGEN UNGE FORLADER EN UDDANNELSE I UTIDE UDEN AT HAVE EN PLAN FOR HVAD DE SÅ SKAL I GANG MED.


Download ppt "Individuel vejledning eller Vejledning i fællesskaber? UURS-kongres 2012 Anders Ladegaard UU-Lillebælt."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google