Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Udsatte unges oplevelse af uddannelsessystemet Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Udsatte unges oplevelse af uddannelsessystemet Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet."— Præsentationens transcript:

1 Udsatte unges oplevelse af uddannelsessystemet Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

2 VET-PROJEKT Projektets overordnede design

3 VET-PROJEKT Kvalitativ undersøgelse •Gennemføres på 8 udvalgte skoler •Efterår 2009: strukturerede interviews med 114 elever •Deres lærere interviewes •Forår 2011: 54 elever geninterviewes

4 VET-PROJEKT Kvalitativ undersøgelse - formål •Afdækning af feltet •Fastholder problemstillingen i sin praktiske sammenhæng •Giver mulighed for at følge eleverne over tid •Åbner for nye teser og problemstillinger •Giver mulighed for kontinuerlig tilretning af forskningsdesign •Ultimativt: Giver nye input til diskussionen om ”Frafald og fastholdelse”

5 VET-PROJEKT Frafaldsprocessen •”From a life course perspective, high school dropout culminates a long-term process of disengagement from school” (The Dropout Process in Life Course Perspective: Early Risk Factors at Home and School (Alexander, K., L., Entwisle, Kabbani, N. S.) Teachers College Record Volume 103, Number 5, October 2001, pp. 760–822).

6 VET-PROJEKT Mere en proces end en enkeltstående begivenhed •From a life course perspective, dropout is not so much an “event” as a “process,” a process of progressive academic disengagement that often traces back to children’s earliest experiences at school.

7 VET-PROJEKT Paradigmatisk studium •Finns (1990) – ”frustations-selvværdsmodel” – dårlige præstationer i skolen får eleverne til at tvivle på egne evner, fører til et disengagement (frafald er en flugt fra et psykologisk set straffende miljø) – omvendt: gode erfaringer, der fører til tilhørsforhold (eks. gennem ekstracurriculære aktiviteter, anerkendelse) kan styrke skoleengagement.

8 VET-PROJEKT Frafald som fravalg af skolen (Ellis Jonker, 2006). •Frafaldstruedes tilhørsforhold til skolen er truet, fordi skolen ikke har budt på megen behag. •Konfronteret med andre tilbud, taber skolen ofte. •De studerende vælger selv skolen fra – ofte i en form for ”pseudomodenhed”, hvor de vælger den ”barnlige” skolerolle fra til fordel for et tilsyneladende attraktivt voksenliv. •Frafald som kumulativ selveksklusion

9 VET-PROJEKT Mark Zorbas, Anne Chapman & Marnie O’Neil, 2005: Choices and decisions: perspectives of young males on withdrawing from business certificate courses in technical and further education, Research in Post-Complusory Education, vol. 10, nr. 2 •Studerende ved ikke meget om uddannelsen, finder ud af, at der er lang transport, finder undervisningen kedelig og irrelevant, har meget arbejde ved siden af, begynder et langsomt disengagement for at undgå nederlag, fravær gør, at de ved, de måske vil klare sig dårligt til eksamen, laver ikke lektier = dropper ud.

10 VET-PROJEKT Michelle Fine og Pearl Rosenberg (1983) •De eksisterende beskrivelser af frafaldstruede elever er præget af en ’fejl-og-mangel’ tilgang, hvor elever, der falder fra, beskrives som en fiasko, mens den kritik af uddannelsesinstitutionerne, der udtrykkes gennem frafaldsprocessen, ignoreres

11 VET-PROJEKT Frafald som kreativ læringsmulighed Smyth & Hattam (2002). 209 australiere – interviewstudium 1)Den aggressive skolekultur 2)Den passive skolekultur 3)Den aktive skolekultur

12 VET-PROJEKT Kreativitetsbegrebet beskrives og aktiveres i hovedtræk henholdsvis: •1) som et romantisk forsvar for individets ret til at udtrykke sig kunstnerisk, æstetisk og personligt •2) som en kritik af tiltagende centraliseret overstyring af offentlige institutioner •3) som en livsstil

13 VET-PROJEKT Elev-stemmer •: ”Det er overhovedet ikke fordi, at der er noget galt med linjen deroppe, eller fordi jeg ikke kan lide at være smed, men der er altså ikke nogen lærepladser”. •”Det er det ligesom en jungle at finde praktikpladserne”

14 VET-PROJEKT Institutionel eksklusion – de får lov at gå rundt •I: Det er rigtig meget ustruktureret på grundforløbet. Altså det er kanon lærere der er deroppe og – problemet er bare, at der er ikke nok lærere, og de har ikke styr på eleverne.

15 VET-PROJEKT Institutionel eksklusion – det er op til dig selv at lære noget •Oplever du, at lærerne er engagerede i eleverne? •Ja, hvis man selv viser interesse for faget: “De [lærerne] har nemlig sagt med at samme, at det er OS, der skal lære noget, og hvis vi ikke lærer noget, så dumper vi jo bare, og det kan de være ligeglade med.”. De lægger op til at eleverne selv tager ansvar for undervisningen: “Det er os selv, der skal sørge for, at vi lærer noget.”

16 VET-PROJEKT Institutionel eksklusion – hvis du er dygtig, er du interessant •TB: Hvordan var lærerne, der var der? Var de ikke … •I: Lærerne de var sådan lidt for tilbagelænede synes jeg og ikke villige til at lære fra sig i hvert fald. De var aldrig rigtig der, hvor man skulle bruge dem. De rendte altid og lavede alt muligt andet. Havde travlt med de elever, der var superdygtige og allerede vidste en masse om faget.

17 VET-PROJEKT Institutionel eksklusion – at sortere fra •I: Ja det ved jeg ikke helt, undervisningen på skolen, altså det var jo i grundforløbet, og det kan man godt mærke, at det er et grundforløb, for man skal have sorteret dem fra, som ikke skal på uddannelsen, og det kan man godt mærke. Især i starten, de første uger, kan man godt mærke det, fordi der er der stadig alle dem, som ikke gider. Øh men det bliver sådan mere fedt de sidste 10 uger. Der er det helt vildt fedt, fordi at øh der er ikke alle dem, som ikke gider. Så der er der kun dem, der gerne vil.

18 VET-PROJEKT Institutionel eksklusion – aldrig tid •Er lærerne dygtige til deres fag/ det de underviser i? •De er dygtige til deres fag, men de har ALDRIG tid til at hjælpe. Man skal hive fat i dem konstant og være vedholdende hvis man vil have hjælp. De når sjældent hen til én, fordi de bliver stoppet på vejen af andre elever, som også skal have hjælp. Giver meget ventetid for eleverne. Mange der ikke gider vente, så de laver ballade i stedet, ødelægger noget, stjæler noget.

19 VET-PROJEKT Det er meningen, nogen skal falde fra •I: Ja. Og så var det sådan noget med, hvis man skulle bruge hjælp, så kan du google det. •LT: Okay, så kan du google det. •I: Sån, altså – men det var okay, altså. Til tider så holdt de fremlæggelser og foredrag og sådan noget, men det var sådan ”Aarh, jeg ved ikke lige”, og så var der også folk, der havde det svært og sådan noget, og ingen praktikplads. Så der var ligesom sådan en stemning af, at det var ligesom meningen nogle skulle falde fra og sådan – det var ligesom dem, som virkelig ville det, der kunne komme videre, hvor deroppe der gælder det om, at alle skal med, ikk’ oss’.

20 VET-PROJEKT Fortsat •LT: Jo, jo. Det er interessant, så det er næsten – det ligger på forhånd og venter på: Jamen der er nogle af jer, der bare skal falde fra, det ved vi. •I: Ja, det var ligesom sådan – det var først, når man kom længere hen i forløbet, at de så ville til at sådan – jo længere man kom, jo mere respekt viste de.

21 VET-PROJEKT De kreative læringsmuligheder •En inkluderende skole: •1) arbejder med sin kultur, er i kontinuerlig dialog med sine elever og tilvejebringer forum, hvor det er muligt for skolens aktører at diskutere forhold af betydning for skolen på kritisk vis. •2) Skaber nærværende læringsmiljøer med muligheder for meningsgivende interaktioner mellem lærere og elever og sikrer kompetencer hos de involverede til rent faktisk at løse de opgaver, der er (Rodriguez, 2010).

22 VET-PROJEKT Det sker i interaktionerne…. •”The critical factor in the school drop-out decision seems to be the individual student’s perception of and interaction within the environment rather than the presence of some organizational factor” (Pittman, 1991, Ibid., p. 290, 2500 elever).

23 VET-PROJEKT Konklusion •En aktiv skolekultur søger mod at maksimere antallet af dialog- og læringsbefordrende interaktioner.

24 VET-PROJEKT Perspektiver…. •Frafald som led i skolens selvopretholdelse – grundforløbet sorterer de svage fra, men det foregår ’tavst’ •Kan frafald også anskues i en kreativ optik – som et svar på strukturelle vilkår og en opfordring til dialog?


Download ppt "Udsatte unges oplevelse af uddannelsessystemet Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google