Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereformen i København Skoler November 2014.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereformen i København Skoler November 2014."— Præsentationens transcript:

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereformen i København Skoler November 2014

2 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Formål med reformen Folkeskolereformen er en læringsreform, med fokus på børnenes læring gennem mere praktiske og varierede læringsformer. Formålet er: •At gøre folkeskolen endnu bedre og udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. •At hæve det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder) •At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den overordnede målsætning med reformen er, at eleverne gennem mere og bedre undervisning skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Folkeskolereformen gennemføres med afsæt i tre klare nationale mål – og de københavnske pejlemærker for folkeskolen. Folkeskolereformen omfatter også specialskoler.

3 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Mål og pejlemærker Alle elever skal blive så dygtige, som de kan Nationale mål Styrke tilliden til og trivslen i folkeskolen Mindske betydningen af social baggrund ift. faglige resultater Københavnske pejlemærker Ungdomsuddannelse Trivsel Chancelighed Fælles Mål Fælles nationale læringsmål Undervisningsministeriet formulerer de nationale mål som egentlige læringsmål. Skolen omsætter herefter de nye fælles mål til læringsmål for det enkelte barn, og for enkelte grupper af børn. Vi styrer efter folkeskolereformens tre nationale mål og de københavnske pejlemærker, så vi fastholder den faglige udviklingskurs vi allerede har sat i gang i København Tillid og attraktivitet Faglighed

4 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Reformen indebærer En længere og varieret skoledag • Flere timer: • Indskoling (0.-3. klasse): 28 timer uden lektiehjælp - 30 timer med • Mellemtrin (4-6. klasse): 30 timer uden lektiehjælp - 33 timer med • Udskoling (7.-9. klasse): 33 timer uden lektiehjælp - 35 timer med • To former for timer: • Fagopdelte lektioner • Understøttende undervisning • 45 minutters motion og bevægelse på alle klassetrin om dagen. Kan fordeles over hele dagen og integreres i undervisningen • Lektiehjælp og faglig fordybelse bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Placeres derfor i ydertimer. Fra 0. – 3. klasse varetages det af fritidsinstitutionens pædagogiske personale. • Flere praktiske, anvendelsesorienterede og varierede læringsformer.

5 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Reformen indebærer • Færre bindinger på timetal for de enkelte fag • Enklere at få godkendt nye valgfag • Lempelse af holddannelsesregler • Mulighed for at inddrage eksterne interessenter i skolebestyrelser • Dannelse af pædagogisk råd gøres frivilligt Færre regler i lovgivningen

6 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Reformen indebærer Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere • Pulje til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger • Pulje til efteruddannelse af skoleledere • Mål: at lærere i 2020 skal have undervisningskompetence svarende til linjefag eller tilsvarende kompetence via efteruddannelse el. lign. • 1 mia. kroner fra til efteruddannelse af lærere og pædagoger • 60 mio. kroner fra til efteruddannelse af skoleledere

7 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Reformen indebærer Understøttende undervisning En ny type læringsaktivitet, der skal være med til at skabe en mere varieret skoledag. Skal supplere og understøtte den fagopdelte undervisning Varetages af lærere, pædagoger og andre faggrupper - fagopdelt undervisning varetages af lærere, men pædagoger mv. kan støtte og supplere Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelses- regler. 7 Bedre udskoling og uddannelssparate unge Udskolingen skal klæde eleverne bedre på til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse Styrket fokus på sammenhæng mellem læring og praksis for at øge unges motivation til at vælge erhvervsuddannelse Valgfag fra 7. klasse Elev- og uddannelsesplan samles til én plan Den åbne skole Skolen skal i højere grad åbne sig mod det omgivende samfund og inddrage det lokale idræts-, kultur- og foreningsliv og samarbejde med erhvervslivet Folkeskolen og de kommunale musik- og billedskoler forpligtes til et gensidigt samarbejde.

8 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Det faglige omdrejningspunkt Reformen er en markant kulturændring af folkeskolen, hvor vi skal skabe nye læringsformer og rum for at nå målet om at hæve det faglige niveau og udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Det faglige omdrejningspunkt for den kulturændring er: •Fokus på elevernes læring – nye nationale læringsmål for eleverne og opfølgning på den faglige progression via bl.a. nationale test •Udvikling af teamsamarbejdet - Fx at læringsforløb i højere grad planlægges sammen i teamet, at fælles refleksion kvalificerer de pædagogiske valg i læringsforløb. •Udvikling af faglig ledelse - hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring 8

9 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Lærerens nye hverdag Reformens fokus på læring og samarbejde på alle niveauer vil påvirke hverdagen på skolen. Særligt på fem områder: •Fra undervisnings- til læringsfokus •Tilstedeværelse og teamsamarbejde •Mere faglig ledelse •Fornyet skole-hjem-samarbejde •Pædagoger og andre faggrupper på skolen 9

10 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Lærerens nye hverdag (I) Fra undervisnings- til læringsfokus Reformens krav til et fagligt løft af folkeskolen indebærer et ændret læringsperspektiv med særlig vægt på en ændring fra undervisningsmål til læringsmål, hvor: •Læringsmål er tilpasset den enkelte elev og gruppens faglige, kognitive, praktiske og personlige forudsætninger •I løbende giver feedback på elevernes faglige udvikling, så læringen bliver tydelig for eleverne selv •Arbejdet med læringsfokus er tæt koblet til udviklingen af teamsamarbejdet og varierede læringsformer. •Opfølgning på elevernes læringsmål med bl.a. de nationale test, så elevernes læring bliver tydeligere for jer Den udvikling vil blive understøttet med: •Inspirationsmaterialer, cases og – forløb, der kan bruges i en praksisudvikling. •Konkrete ’træningsaktiviteter’ for ledere og medarbejdere for arbejdet med læringsmål •Træningsforløb for elevinddragelse •Kompetenceudviklingsforløb på sommeruniversitet 10

11 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Lærerens nye hverdag (II) Tilstedeværelse og teamsamarbejde En af forudsætningerne for at højne børn og unges læring er, at lærerne i højere grad er tilgængelige for eleverne samt at undervisningen forberedes og evalueres i et tæt teamsamarbejde. Det indebærer: •Nye krav til de fysiske rammer på skolen, som fx faciliteter til medarbejdere og teamsamarbejde, it-udstyr, fælles planlægningsværktøjer. •Tyngden i teamsamarbejdet er elevernes læring. Fx at læringsforløb i højere grad planlægges sammen i teamet, at fælles refleksion kvalificerer de pædagogiske valg i læringsforløb. Den udvikling vil blive understøttet med: •En kortlægning af skolernes behov for installationer og inventar •Støtte til skolernes arbejde med selv at finde kreative løsninger på at sikre fysiske rammer til mere lærertid på skolen. •Inspirationsmaterialer og – forløb, der kan bruges i en praksisudvikling af teamsamarbejdet samt kompetenceudvikling 11

12 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Lærerens nye hverdag (III) Mere faglig ledelse Folkeskolereformen lægger vægt på den faglige ledelse, hvor skolelederen får større ledelsesrum til at understøtte reformens centrale mål. Det indebærer: • At skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring. • At fokus på opgaveløsning skifter fra tidsangivelser til vurderinger af opgavens indhold, karakter og omfang Den udvikling vil blive understøttet med: •Dialogproces i MED om rammer og strategi for den faglige ledelse •Forventningsafstemning og tydelighed om prioriteringer i kommunikationen og i dialogprocessen i MED. •Kompetenceudvikling til ledere 12

13 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Lærerens nye hverdag (IV) Fokus på skole-hjem-samarbejde Reformens ønske om at styrke et positivt skole-hjem-samarbejde, samt tilbuddet om lektiehjælp og den længere skoledag indebærer, at rammerne for skole-hjem- samarbejdet skal ændres. Det indebærer: •Et øget fokus på skole-hjem-samarbejdet, hvor formålet med samarbejdet er klart for skole og forældre •Skolebestyrelsen skal sætte rammerne for forældresamarbejdet – herunder principper for forældrenes ansvar i samarbejdet •Forventningsafstemning med forældrene om, hvordan samarbejdet kan foregå Den udvikling vil blive understøttet med: •Dialogproces i foråret med lærere og skoleledelser om muligheder og behov i forhold til et styrket skole-hjem-samarbejde 13

14 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Lærerens nye hverdag (V) Pædagogisk personale og andre faggrupper på skolen Pædagogisk personale og andre faggrupper kan fx være med i fælles læringsforløb, hvor de kan stå alene for nogle af aktiviteterne, mens andre varetages af lærere eller i fællesskab. De kan også inddrages i undervisningen i en understøttende rolle. De kan særligt have fokus på at støtte og supplere læringen med fokus på livslæring og livsduelighed. Det indebærer: • Pædagogisk personale og andre faggrupper kan varetage dele af den understøttende undervisning • Pædagogisk personale og andre faggrupper kan inddrages på alle klassetrin i en understøttende rolle • I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver • Et særligt fokus på at skabe en samarbejdskultur, der styrker børnenes læringsmiljøer. Den udvikling vil blive understøttet med: • Fælles forventningsafstemning og introduktionsforløb • Opgave og samarbejde formuleres i fællesskab • Drøftelser i MED-udvalget 14

15 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Implementering 15 Implementeringen forankres lokalt og reformen skal realiseres fra dag 1 med særligt fokus på at sikre et velfungerende arbejdsmiljø i processen. Implementering af reformen udføres og understøttes på tre niveauer: • Politisk niveau: hvor de overordnede rammebeslutninger træffes. • Forvaltnings- og områdeniveau: der planlægger en række understøttende indsatser i form af temamøder, værktøjer og inspirationsmateriale, kompetenceudvikling samt direkte support og rådgivning til den enkelte skole. • Skoleniveau: hvor hver skole udarbejder sin egen implementeringsstrategi – blandt andet med afsæt i vejledningsmateriale fra KL, og implementeringsplaner og vejledning fra områderne. Implementeringen understøttes af værnsreglerne og de nye MED-udvalg, som skal spille en væsentlig rolle i implementeringsprocessen.

16 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Implementering Implementeringen forankres lokalt og reformen skal realiseres fra dag 1 med særligt fokus på at sikre et velfungerende arbejdsmiljø i processen. Reformen er en markant kulturændring af folkeskolen og den enkelte skole. Ejerskab til at gennemføre forandringen er en forudsætning for at vi lykkes med folkeskolereformen. Vi har et godt fundament af stor faglighed og engagerede medarbejdere og reformen skal bygge videre på den professionelle viden, kunnen og udvikling, der allerede findes på skolerne. Derfor forankres implementeringen på den enkelte skole, som udarbejder en strategi for, hvordan folkeskolereformen kan gennemføres her. Vi understøtter implementeringen med: •Inspirationsmateriale og spørgeguide med refleksionsspørgsmål til processen. •Områdevise implementeringsplaner og understøttende indsatser •Inspirations- og temaseminarer, der kan støtte arbejdet •Skræddersyet kompetenceudvikling 16

17 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Værnsregler Reformen indebærer ændrede arbejdsvilkår for lærerne og dermed en stor kulturforandring. For at skabe tryghed og klarhed i den proces har Borgerrepræsentationen besluttet, at Københavns Lærerforening, Københavns Skolelederforening og BUF i fællesskab skal aftale værnsregler og rammer for samarbejde og arbejdsmiljø i BUF i form af et fælles forståelsespapir. Forståelsespapiret skal afspejle den københavnske vision for arbejdet med reformen og skitsere hvordan de centrale intentioner i reformen kan omsættes til en københavnsk praksis. Forståelsespapiret skal: • Sikre forventningsafstemning, gennemsigtighed og klare rammer for, hvordan vi håndterer de ændrede arbejdsvilkår i den lokale dialog og planlægning af arbejdet •Fungere som et dialogværktøj, der kan bruges i skolernes implementeringsarbejde •Anerkende den store betydning samarbejdet mellem ledere, lærere og forvaltningen har, for at vi kan lykkes med at implementere reformen Vi forventer en aftale om værnsregler i december • •- 17

18 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Inddragelse Vi inddrager løbende ledere, medarbejdere, forældre og børn i udviklings- og visionsarbejdet. Det sker gennem: • Løbende dialog i MED-udvalg, skolebestyrelse og elevråd • Dialogmøder i områder og med direktion • Inspirationsseminarer • Høringer • M.m. 18


Download ppt "KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Folkeskolereformen i København Skoler November 2014."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google