Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Sikkerhedsplansarbejdet Maj 2013. Målgruppe for sikkerhedsplaner • En sikkerhedsplan er en forebyggende foranstaltning iht. Serviceloven § 52, stk. 3,3.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Sikkerhedsplansarbejdet Maj 2013. Målgruppe for sikkerhedsplaner • En sikkerhedsplan er en forebyggende foranstaltning iht. Serviceloven § 52, stk. 3,3."— Præsentationens transcript:

1 Sikkerhedsplansarbejdet Maj 2013

2 Målgruppe for sikkerhedsplaner • En sikkerhedsplan er en forebyggende foranstaltning iht. Serviceloven § 52, stk. 3,3 • Sager med mistanke om omsorgssvigt eller mishandling af barnet / den unge – (tvangsmæssigt) Anbringelsesgrundlag – Hvor forældrene kan motiveres for tæt samarbejde – Hvor der er privat netværk der vil støtte op om familien • Hjemgivelsessager – Akutanbringelser – Anbringelse hvor barn/ung ikke er velanbragt og der skal overvejes anden løsning – Anbringelse hvor forældre og barn er motiverede for hjemgivelse

3 Opbygning af sikkerhedsplansteam • SP- Medarbejdere – Myndighedskompetence – Processuel og terapeutisk erfaring – Fleksibilitet – Ressource- og løsningsfokus

4 Grundprincip i sikkerhedsarbejdet At skabe samarbejde om at sikre barnet mod nye overgreb og sikre forældrene imod fremtidige mistanke Vi behøver ikke være enige om fortiden, men vi skal være enige om fremtiden Sonja Parker

5 Trin i sikkerhedsplansarbejdet Overblik over sagen Signs of Safety & De 3 huse Sortering af det vigtigste Klart bekymringsgrun dlag og overordnede sikkerhedsmål Hvad er vores endelige krav til sikkerhedsplane n Engagere forældre Hvor står BFCK Bekymringer Handlemulighed er Hvad er en sikkerhedsplan Hvad er vores sikkerhedsmål Hvad ønsker forældrene Finde netværk Arbejde med netværkscirkler Forældre inviterer netværk til møde – privat og professionelt Forældre informerer om BFE bekymringsgrundla g BFE informerer om sikkerhedsmål Enighed om fremtidige sikkerhedsmål Ord & Billeder Sikkerhedshus et med barnet Rollespil – ens men forskelligt Arbejde med sikkerhedsmål i netværket Endelig sikkerhedsplan Klare regler og aftaler Telefonliste Hvem gør hvad og hvem kontakter hvem Præsentere sikkerhedsplan for barnet Afprøve sikkerhedsplan Kontrol Hvem gør hvad hvis der opstår problemer? Opfølgning

6 Familien skal i arbejdstøjet • Ansvaret tilbage til familien – Familien skal finde personer til et sikkerhedsnetværk – Familien skal spørge og invitere – Vi skal omformulere vores bekymringer til spørgsmål – familien skal finde svarene • Familien får kontrollen tilbage og kan påvirke processen

7 BekymrerFungererMålAftaler / Løsninger Tidligere sket Hvem er underretter / kilde? Hvad er der sket, der gør, at der er en sag? Hvad ved vi om tidligere omsorgssvigt eller skade? • Hvad skete der? Hvor? Hvornår? Hvor slemt? Hvor ofte? • Hvordan har det påvirket barnet? Bekymringsgrundlag En klart forståelig beskrivelse og analyse af, hvad forvaltningen er bekymret for vil ske ift. barnet, hvis der ikke sker en forandring • Hvem er bekymret? • Beskrivelse af den bekymrende adfærd • Mulig betydning for barnet i fremtiden Komplicerende faktorer Hvad gør det mere kompliceret at skabe sikkerhed og trivsel for børnene og for at kunne samarbejde med familien, men som ikke i sig selv relaterer til, at der er en børnesag? Fx fattigdom, dårligt samarbejde mellem forældre og sagsbehandler, mange involverede professionelle, manglende samarbejde ml. professionelle, misbrug, isolation mv. Sikkerhed / undtagelser Konkrete beskrivelser af episoder og hændelser, hvor bekymringerne er blevet håndteret på en måde, der har taget hånd om barnets behov - af forældre eller andre • Tidspunkter, hvor problemet/bekymringen var der, men blev håndteret relevant • Tidspunkter, hvor problemet / bekymringen ikke var / er til stede Ressourcer/styrker • Hvad fungerer godt i familien og for barnet? • Personer i netværket og aktiviteter, som er til støtte for barnet/familien Score Angiv forvaltningens skalering ift. barnets sikkerhed /trivsel Sikkerhedsmål Klart beskrevne mål for, hvad forvaltningen vil se ske – i relation til de bekymringer, der er – for, at barnets behov for særlig støtte mødekommes, og sagen kan afsluttes • Beskrivelse af adfærd/tiltag, der skaber sikkerhed / trivsel for barnet • Skal ses demonstreret over tid Familiens mål Hvad ser forældrene, at de skal gøre ift. at håndtere de bekymringer, der er, for, at forvaltningen vil afslutte sagen? Barnets/ den unges mål • Hvad vil barnet/den unge? Sikkerhedsplan Aftaler og løsninger er der indgået mellem forvaltningen, barnet/den unge, familien og netværket? Næste skridt Hvad er forvaltningens og familiens ideer om, hvilke skridt familien og forvaltningen skal tage for at komme nærmere de mål, der skal nås for, at sagen kan afsluttes? (Skal løbende opdateres ) BFCKs Undersøgelses- og forandringsskema for ________________________ cpr.nr________ dato________

8

9 Sikkerhedsnetværk •Den nære •Udvidet familie Familie •Til forældre •Til barnet Venner •Naboer •Kiosk ejeren •Præsten Bekendte •Institution, skole •Læge, sundhedspl., psykiatri, døgnvagten •Døgninstitution/afla stning Professionell e

10 Hvordan inddrages barnet? • Børn bliver ofte ikke spurgt om, hvordan de forstår det der sker • Børn er ofte ikke en del af snakke om, hvad der sker og hvorfor • Voksne ved ikke, hvor meget eller lidt de skal fortælle barnet, og hvilke ord de skal bruge – Gælder både forældre, netværk og professionelle • Selv hvis vi som professionelle ved, hvad vi vil sige, er det ikke samme version barnet vil få fra sin egen familie

11 De 3 Huse Det der er sværtDet der fungererHåb og drømme

12 Hvem må besøge mig i mit sikkerhedshus? Hvad laver vi i mit sikkerhedshus? Regler for mit sikkerhedshus Hvem bor i mit sikkerheds- hus? Hvem må ikke komme i mit sikkerheds- hus Hvor tæt er jeg på mit sikkerhedshus? Skala 0-10 Sikkerhedshuset af Sonja Parker

13 Ord & Billeder? • Børn har brug for en sammenhængende historie om deres liv – Især vigtigt ved anbringelser, vold, misbrug, dødsfald, psykisk sygdom, skilsmisse – Børn der ikke har en meningsfuld forklaring på de svære ting de har oplevet i deres familieliv, skaber selv en – og oftest er de den ansvarlige/skyldige for de ting der har været • Et redskab der hjælper forældre med at give deres børn en sammenhængende historie – Forældre får mulighed demonstrere at de forstår bekymringerne og barnets behov for en forklaring – Hjælper samtidig forældrene til at bearbejde vanskelige perioder i deres liv

14 Sikkerhedsplanen som tegninger • Der tegnes illustrationer til hver punkt i sikkerhedsplanen sammen med barnet • Sikrer en forklaring til barnet • Sikrer at barnet kenderne reglerne og aftalerne i sikkerhedsplanen • Aftaler ved brud i sikkerhedsplanen både for børn og voksne – barnet kender det involverede netværk – sikkerhedsdyr, tilgængelig oversigt over vagtplan, mobil

15

16 • 55 % af forløbene har benægtelse af vold, seksuel krænkelse, misbrug eller omsorgssvigt hos forældrene • Planernes varighed er op til 3 år – de fleste har varet 6-12 måneder • 39 % af børnene er blevet anbragt. Kun 17 % længerevarende anbringelser – for de øvrige arbejdes fortsat på en hjemgivelse med sikkerhedsplan • Børnesagen er lukket for 22 %

17 Børnenes sikkerhed og trivsel Børnenes sikkerhed: • Ved start lå 70 % af børnene på 4 eller derunder på en skala fra 1-10 • Ved slut lå 12 % på 4 eller derunder Børnenes trivsel: • Trivslen er øget, men bekymringen for barnets trivsel falder mindre end bekymringen for sikkerheden • Øget fokus på trivsel i 2012 – vurderes på dette undervejs i forløbet

18 Internationale erfaringer Effektstudie i England: • Sikkerhedsplaner i familier med seksuelle overgreb. 3-7 % gentagelsesrisiko efter sikkerhedsplanens ophør • % gentagelsesrisiko ved behandling med traditionelle metoder Gumbleton (1997) • 2 år efter støttede netværket stadig op om planen. 21 ud af 27 forældre udtalte, at sikkerhedsplanen fortsat var en vigtig del af deres familieliv

19 Bispebjerg forløbene 2010 – 2012: I alt sikkerhedsplaner i 12 familier med i alt 18 børn. 6 børn er anbragte og 12 bor hjemme endnu – 7 sager med misbrug – 5 med psykisk sygdom – 4 med fysisk eller psykisk vold – 2 med seksuelle krænkelser

20 NavnAlder ved opstart bekymringnetværkforløbstatus dreng3 ugerVold og seksuelt overgreb Onkler, tanter, nevø 1½ årFlyttede til BRH, bor stadig hjemme pige14 årMors misbrug hjemgivelse Mormor, morfar, mors veninde, skolelærer 1½ årBor stadig hjemme, kontaktperson dreng5 årMors psykisk sygdom, selvmord Vente på tid til b&u-udvalget 3 af mors venner3 mdr.Blev tvangsanbragt, flyttet til Nørrebrø pige4 årSeksuelt overgreb, misbrug. Morfar, mormor, moster 1 årBor hjemme. pige8 årForældres misbrug hjemgivelse ingen8 mdr.Bor hjemme Flyttede til Gilleleje

21 Barnetalderbekymringnetværkforl øb status pige4 mdr.Vold og misbrugBedsteforældre og familie 1 årBor hjemme Dreng 6 år 2 år Misbrug, neglectmoster, fætter11 mdr Anbragt Glostrup – venter på plejefam. Pige Dreng 4 mdr. O år MisbrugFarmor, faster, oldemor, mors veninder 1½ år Anbragt hos famor, venter på plejefamilie Dreng Pige 10 år 12 år Vold og psykisk sygdom 7 af mors veninder11 mdr Anbragt til udredning Bor hjemme Dreng Pige Dreng 4 mdr. 9 år 7 år 12 år Misbrug og psykisk sygdom Bedsteforældre, søstre, brødre, svogre, nabo. 4 mdr. Bor hjemme Dreng14 årPsykisk voldFars kæreste, skoleleder, venner, familie. 4 mdr. Bor hjemme, kontaktperson forældreundersøgelse Dreng8 årPsykisk sygdom,Mormor, morfar, onkel, moster, 4 mdr Bor hjemme Dreng 3 ugerMisbrugFarmor, mormor, veninder? 6 mdr Bor hjemme

22 Sikkerhedsplan for Dreng 3 uger start september Far er aktiv stofmisbruger og der er tvivl om mor bliver så påvirket af far/ked af det at hun ikke vil være i stand til at varetage omsorgen for Dreng som fødes i september. § 50 undersøgelsen viser at der er anbringelsesgrundlag, hvilket betyder at familien samt netværket kan tilbydes forløb i sikkerhedsgruppen.

23 • Første møde på hospitalet da Dreng er født. Deltager sagsbehandler og familiebehandler fra sikkerhedsgruppen. • Valget for forældrene var gjort klart, sagen ville blive lagt i Børne&Ungeudvalget, hvis de ikke valgte at sige ja til at samarbejde med folkene fra sikkerhedsgruppen.

24 • Ud fra §50 laves mindste målene disse præsenteres for forældrene ved første besøg på hospitalet. • Bundlinjekrav: • Finde netværkspersoner, der kan hjælpe med at skabe sikkerhed og trivsel for Dreng. • Drengmå ikke være alene med far. • Der skal være andre voksne tilstede når far er sammen med Drengog mor.

25 • Da Dreng er ca. 10 dage gamle udskrives de fra hospitalet. Der afholdes første netværksmøde, med de mennesker som forældrene ønsker skal være en del af sikkerhedsnetværket. • Dreng og mor flytter til hendes mor. • Far flytter til hans mor.

26 Bekymringsgrundlag • Dreng sammen med Far. • Mors evne til at skærme. • Mors pressethed, udvikling til depression. • Fars tempo.

27 • Mor bor ca. 2 måneder med Dreng hos sin mor, hvilket er et krav fra sikkerhedsplansgruppen (BFCK-Bispebjerg) Der ønskes sikkerhed for, at mor kan varetage omsorgen for Dreng, samt at far kan passe sin behandling og vise at han er i stand til at aflægge rene Uprøver.

28 • Mor tilbage i egen lejlighed. • Der afholdes møde med forældrene samt privat netværk og Thoravej de lægger sammen med sagsbehandler og familiebehandler en plan.

29 Netværket laver plan for sikkerhed. • Far må dagligt, være sammen med mor og Dreng alene EFTER han har været på Thoravej. • Far skal tale med sin mor hver dag i telefon. • Far skal i hverdage overnatte hos egen mor. • I weekender må far sove hos mor og Dreng, når der er en tilstede fra privat netværk. • Fra flytter far hjem til Dreng og mor. • Sikkerhedsplanen fortsætter, far skal ringe dagligt til egen mor samt dagligt komme på Thoravej.

30 Brandøvelse • Netværket skal drøfte, hvad nu hvis far aflægger urene prøver. • Hvem skal tage sig af mor og Dreng, hvis hun kommer i krise • Hvem tager sig af far?

31 Drengog trivsel • Dreng følges af familiebehandler samt sundhedsplejerske. • De første 3 måneder kom familiebehandler hos mor 2 gange om ugen. • Mor har vist at hun har gode forældreevner. • Far er ”clean” (fortsat på metadon, men ønsker nedtrapning af dette) • Far har fået konstateret ADHD og få nu medicin for dette. • Der er lavet Marte meo forløb med forældrene. • Parterapi samtaler ved familiebehandler. • Der laves Ord og Billeder med forældrene. Bogen præsenteres for netværket.

32 Status lige nu. • Mor ønsker at forlade far og flytte til byen, hvor begge forældres netværk bor. • Sagen forventes lukket om max 2 måneder, da der ikke er flere bekymringer.

33 Ord & Billeder

34 Graviditet, glæde osv 34

35 Far tog noget det hedder stoffer. Når en voksen tager stoffer er det fordi de vil ha’ det sjovt og slappe af, men stoffer får en til at holde op med at passe på sig selv og passe på dem man elsker. Og man kan ikke passe godt på sine børn når man er på stoffer. 35

36 Børnekontoret og hospitalet blev bekymret fordi far tog stoffer og derfor ikke ville kunne passe på Dreng. Og at mor ville blive så ked af det, når far tog stoffer, at hun heller ikke kunne passe godt nok på Dreng. 36

37 37 Da Dreng blev født, ville far holde op med at tage stoffer. Det får han hjælp til fra de voksne på Thoravej og han skal bevise at han ikke tager stoffer til børnekontoret.

38 Børnekontoret bestemmer at far ikke må være alene med Dreng og mor. Det er kun mor der må være alene med Dreng. 38

39 Mor og far vil så gerne være sammen om at passe Dreng, Så Dreng og mor flytter ind til mormor i Stensløse og far flytter til farmor og Michael som også bor i Stensløse, så de alle tre kan være sammen hver dag. 39

40 Evaluering af arbejdet med sikkerhedsplaner Københavns kommune Cand.scient.soc. Tove Holmgård Sørensen

41 Evalueringen • Statistisk kortlægning af alle sikkerhedsplanssager ( ) • Erfaringsopsamling omkring organisering • Brugerundersøgelse – kvalitative interview med børn, forældre og personer i sikkerhedsnetværket • Effektmålingsværktøjer (CSC-Social) • Metode- og procesbeskrivelsen • Formativ evaluering

42 Resultater Kortlægning november 2011 • 33 sikkerhedsplanssager (over en 3-årig periode) • Flest piger (60%) • Knap halvdelen er børn under 6 år – 25 % er babyer under 1 år • 21 % børn/unge over 11 år • 33 % har forældre fra ikke-vestlige lande • 42 % nye/akutte sager

43 Problemtyper: • Forældres fysiske eller psykiske sygdom • Forældres misbrug • Vold eller trusler i familien • Mistanke om seksuelle krænkelser • Groft omsorgssvigt • Ukendt forældreevne ved nyfødte • Søskende anbragt uden for hjemmet • Helbredstruende fysiske rammer i hjemmet • Unges adfærd (kriminalitet, selvskadende adfærd mv)

44 > Alle forældre mener, at sikkerhedsplaner er en god indsatsform, som kommunen fortsat skal bruge – og det gælder uanset hvor tilfredse eller utilfredse forældrene har været med deres eget forløb. >” Jeg synes, det er godt, at i stedet for at tage ansvaret fra brugeren, fra mig, så i stedet lægge ansvaret over til mig, og give den mulighed for at vise, at man godt kan, og give mulighed for ligesom at få noget ansvar. Det synes jeg er godt ved sikkerhedsplanen.” Forældrenes vurdering af sikkerhedsplaner som en generel indsats i kommunen 44

45 >”Det er rigtig hårdt - i hvert fald i starten. At få læst det hele op. Og det bliver taget som udgangspunkt for en generel ting, det der bliver sagt. Og tit kan man måske føle, at det er ikke sådan, jeg selv har følt det. Jeg har gjort noget forkert, ja, men det er ikke sådan, jeg har oplevet det generelt. Så det er hårdt. Men hvis ikke det ligesom bliver sat op, så er det jo også uærligt. Kommunen må også sige deres mening om, hvordan de vurderer det. De kan jo ikke bare lade som om, jamen vi har fuldkommen tillid til dig, hvis de ikke har det. Og så tror vedkommende, at alt er i orden. På den her måde ved man da, hvad de tænker. Så kan man blive vred over det. Man bliver bare vred over alting i starten. ” Det siger forældrene om at få læst bekymringsgrundlaget 45

46 >”Vi kom op til et møde, hvor de informerede om, hvad det er for nogle risikofaktorer, der var på spil, og for at kunne beholde den lille, så var der nogle krav, som kommunen stillede, og de ville gerne hjælpe dem. Alvoren i det her gik først op for mig dér. Nu er jeg uddannet pædagog, så jeg kendte godt til tingene og systemet. Så da jeg hørte det, vidste jeg godt, at det var alvorligt. Det var derfor, jeg fik et chok, og tænkte, okay, det her skal der gøres noget ved - nu.” Bedsteforælder Netværket om bekymringsgrundlaget 46

47 >”Jeg tror, det er meget vigtigt, det med at få inddraget netværk, tætte personer, som ikke sidder i den samme situation, som én selv. Og som ikke er bange for at have kontakt med kommunen. Og jeg tror, det er vigtigt, at man er åben, og alle ved, hvad det handler om. Også selv om det er grænseoverskridende og meget ubehageligt i starten. Det siger forældrene om inddragelse af det private netværk. 47

48 >”Først blev vi kaldt til møde derinde alle sammen. Alle os der skulle være sikkerhedspersoner. Og det var ret forfærdeligt. Det gik ikke særlig godt for at sige det rent ud. Kemien mellem hans forældre og os har aldrig været god. De er ikke rigtig kloge, og vi har altid prøvet at undgå dem. Så var der en pause i mødet, hvor jeg så var henne og sige til dem, at vi bliver altså nødt til at blive enige, fordi ellers får vi jo ikke børnene hjem. Og det blev vi så også.” Bedsteforælder Netværket om samarbejdet 48

49 ”Jeg synes, det har været rigtig hårdt at skulle sidde og rippe op i det hele, også fordi man glemmer ting. Så det har været hårdt, men det har været okay, for det er jo også for hans skyld, vi gør det. Og jeg prioriterer ham, og så har jeg bare tænkt, at så må det være sådan. Man er jo nødt til at forklare dem, hvad der er sket. Så nu synes jeg faktisk, at det er en rigtig god metode at bruge – for børnenes skyld.” Forældrene om ord og billeder 49

50 >”Det er meget indgribende i vores liv. Det synes jeg meget af det har været. Fordi man har været så ked af det (…) Der er røget nogle tårer, det kan jeg godt sige dig. Det har været så hårdt.” Bedsteforælder >De skal sørme tænke på, at det er hårdt for netværket. Det må du gerne sætte en tyk streg under. Det er hårdt for netværket, og netværket bliver sat i nogle kæmpe dilemmaer” Bedsteforælder At deltage er ikke en badeferie … 50

51 >”I starten sagde vi lige præcis det samme, at det var godt nok en nem og billig løsning for kommunen. Indtil man ser hvordan det fungerer. Altså i dag er jeg lykkelig for det, det er helt sikkert. Jeg ville ikke betænke mig på at gøre det en gang til.” Bedsteforælder >”Hvis ikke vi havde haft sikkerhedsplanen, så var han aldrig kommet op at stå. Så var han ikke dér, hvor han er i dag, hvor han er holdt op med at drikke. Det havde knækket ham totalt, hvis de havde fjernet børnene.” Bedsteforælder... men det har været det hele værd 51

52 >”Jeg er rigtig glad for den indsats, som der har været gjort. Og jeg kan anbefale det til alle mulige andre. Jeg render faktisk rundt og praler med den her sikkerhedsplan. Jeg synes, det var pinligt i starten, men når det handler om sådan noget her, så vil jeg gerne gå rundt og sige, at jeg er glad for den her støtte, for det har bremset vores vold.” … og når man er færdig bliver man stolt over hvad man har udrettet. 52


Download ppt "Sikkerhedsplansarbejdet Maj 2013. Målgruppe for sikkerhedsplaner • En sikkerhedsplan er en forebyggende foranstaltning iht. Serviceloven § 52, stk. 3,3."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google