Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

EU’s grænseovervågning i strid med flygtninges rettigheder eller for deres egen skyld?

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "EU’s grænseovervågning i strid med flygtninges rettigheder eller for deres egen skyld?"— Præsentationens transcript:

1 EU’s grænseovervågning i strid med flygtninges rettigheder eller for deres egen skyld?

2 Introduktion • Historisk rids • Flygtninges basale rettigheder • Dublin konventionerne • FRONTEX • EUROSUR • Militarisering af grænserne • Præventiv grænsekontrol • Privatisering af grænserne • EUROSUR som teknologisk udvikling • Redde liv til søs? • Juridisk tomrum og mangel på kontrol • Er EUROSUR nødvendigt? • Kan vi klare os uden EUROSUR? • Fremtidsscenarier

3 Mod stærkere grænser og kontrol over immigration • Rom-traktaten/Traktaten om det europæiske fællesskab Sikrer udviklingen af et integreret system for forvaltning af de ydre grænser • Amsterdam-traktaten og Schengen samarbejdet Med ophævelse af de indre grænser styrkes de ydre - Integrated Border Management (IBM) • FRONTEX Hjælper medlemsstaterne med at sikre Unionens ydre grænser.

4 Flygtninges basale rettigheder Efter Flygtningekonventionens artikel 1, litra A, nr. 2, er en person flygtning, hvis den pågældende: "…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og på grund af sådanne begivenheder befinder sig uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af en sådan frygt ikke ønsker – at vende tilbage dertil".

5 Flygtninges basale rettigheder Ret til asyl: Art. 18 EU’s Charter om grundlæggende rettigheder Asylretten sikres under iagttagelse af reglerne i Genève-konventionen af 28. juli 1951 og protokollen af 31. januar 1967 om flygtninges retsstilling Ifølge EU’s retspraksis har flygtninge som passer in under førnævnte definition, ret til at søge asyl så snart de befinder sig på EU-territorium. Princippet om ”Non-refoulement” Artikel 33 Genève-Konventionen 1951 ”Forbud mod udvisning og afvisning: Ingen kontraherende stat må på nogen måde udvise eller afvise en flygtning ved grænserne til sådanne områder, hvor hans liv eller frihed ville være truet på grund af hans race, religion, nationalitet, hans tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller hans politiske anskuelser.” Ret til beskyttelse af personoplysninger: Art. 8 EU’s Charter om grundlæggende rettigheder ”Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende. Disse oplysninger skal behandles rimeligt, til udtrykkeligt angivne formål og på grundlag af de berørte personers samtykke eller på et andet berettiget ved lov fastsat grundlag. Enhver har ret til adgang til indsamlede oplysninger, der vedrører ham/hende, og til berigtigelse heraf”

6 DUBLIN Konventionerne • Dublin konventionen skal sikre at asylansøgere ikke bliver ”kastebolde” mellem medlemsstaterne. Derfor skal deres asylsag kun behandles i ankomstlandet. • Dublin III konventionen skal sikre større solidaritet med medlemslandende ved EU’s sydlige eksterne grænse, samt større gennemsigtighed og forbedre asylansøgeres rettigheder. • Kritik – Lappeløsning: medlemslandende vil fortsat forsøge at undgå at påtage sig ansvaret for immigranter der kommer til EU via middelhavet.

7 FRONTEX

8 • FRONTEX står for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved de Ydre Grænser og blev dannet i • Opgaver: At fremme solidariteten mellem medlemsstater hvad angår forvaltningen af de ydre grænser. Udarbejde risikoanalyser, hjælper med uddannelse af nationale grænsevagter og hjælper med at koordinere fælles tilbagesendelser. • Medlemsstaterne har selv ansvaret for kontrol og overvågning af de ydre grænser. ”Agenturet” fremmer fællesskabsforanstaltninger.

9 FRONTEX er svaret! • En naturlig del af integrationsprocessen i EU • Svaret på terrortrusler efter 9/11 og efter London og Madrid  Sikkerhedsliggørelse • Svaret på problemet med de mange immigranter der satte spanske kystvagter under pres. • Svaret på problemet med de mange immigranter der druknede på deres vej fra Afrikanske lande til EU.

10 FRONTEX under udvikling • HERA I og HERA II – EU’s grænser udvides • Øgede beføjelser i 2011 – Nu kan FRONTEX selv købe overvågningsudstyr – Øget effektivitet. • FRONTEX ny vagthund for menneskerettigheder? • Netop nu er en forordning vdr. Sikring af flygtninges rettigheder under FRONTEX -missioner til søs under behandling i EU, forventes vedtaget til april.

11

12 EUROSUR Den blev EU’s nye grænseovervågningssystem EUROSUR vedtaget af EU’s instanser. EUROSUR har tre formål: 1.Mindske antallet af illegale indvandre, der rejser ind i EU uden at blive opdaget. 2.Mindske antallet af dødsfald blandt illegale indvandre ved at redde flere liv til søs 3.Øge den indre sikkerhed i EU generelt ved at bidrage til forebyggelse af kriminalitet på tværs af grænser. EUROSUR trådte i kraft Kun UK og Irland er ikke med. Danmark tilslutter sig først senere grundet retsforbehold

13 EUROSUR • Det mest ambitiøse grænseovervågningssystem til dato med et budget på 2.5 milliarder kr.! • EUROSUR skal hjælpe medlemslandende med at få et fuldt kendskab til ”situationen ved deres ydre grænser”. • At styrke det nationalt politi og grænsevagters ”reaktionskapacitet”. Dvs. den tid det tager at ”få kontrol med bevægelser eller ”usædvanlige situationer ved grænsen”. • At skabe de fælles tekniske rammer for samarbejdet mellem medlemsstaternes myndigheder ved at gøre det muligt for dem at dele billeder og data af fra grænserne i ”realtid”

14 Implementering af EUROSUR Etableringen af EUROSUR blev i 2008 delt op i tre faser: 1.Fase: At sammenkoble og rationalisere de overvågningsmekanismer, der findes på medlemsplan.  Nationale koordinationscentre og samarbejde med tredjelande 2.Fase: At forbedre anvendelsen af overvågningsværktøjer på EU-plan  Udforske muligheder for brug af ex. droner og satellitter. 3.Fase: At sikre en gensidig informationsdeling vedrørende EU’s farvande: ”Common information sharing environment”  Mod fælles EU grænseovervågning

15

16 EU’s Præsentation af EUROSUR ”EUROSUR sparkes i gang: nyt værktøj skal redde liv blandt indvandrere og forbygge kriminalitet ved EU's grænser” ”EUROSUR er et vigtigt bidrag til at redde mennesker, som sætter livet på spil for at nå Europas kyster. Det vil også udstyre EU og dets medlemsstater med bedre værktøjer til at forebygge grænseoverskridende kriminalitet som narkotika- og menneskehandel og på samme tid opdage og hjælpe små både med flygtninge i havsnød i fuld overensstemmelse med europæiske og internationale forpligtelser, herunder princippet om non-refoulement.” (Pressemeddelelse fra EU-Kommissionen )

17 ”Redde liv og styrke grænser”

18 Militarisering af grænserne Krigs-lingo: • ”Situational awareness” • ”Quick Reaction Capabilities” • ”Near-real time situational pictures” • ”Targets in target zones” Reel brug af kampfly, krigsskibe og varmedetektorer og satellitter til at opspore ”mistænkelig adfærd”

19 Præventiv grænsekontrol

20 Privatisering af grænseovervågning • Udlicitering af grænseovervågning til private sikkerhedsselskaber som Finmeccanica og G4S • Private sikkerhedsselskabers dobbeltrolle: Rådgiver EU og FRONTEX indenfor den nyeste teknologi og er samtidig leverandører • Grænseindustrien som ”emerging market” • Private sikkerhedsselskaber står ikke til ansvar overfor menneskerettighederne.

21 EUROSUR som teknologisk ”Next- Generation” • Droner, satellitter, radarer, bevægelses og hjerterytme-detektorer… • Fra grænsekontrol til grænseovervågning • En del af en naturlig udvikling? • Persondatabeskyttelse • Varmedetektorer kan ikke skelne mellem ”illegale” immigranter og asylansøgere

22

23 Lampedusa-tragedien "I welcome today's vote by the European Parliament which paves the way for the entry into operation of EUROSUR… We all have in mind the dreadful images from the most recent tragedy in Lampedusa. I will never forget the sight of 280 coffins during my visit yesterday to the island. The EU must step up its efforts in order to prevent these tragedies and EUROSUR is a part of these efforts. It will make an important contribution in protecting our external borders and help in saving lives of those who put themselves in danger to reach Europe's shores.” EU Commissioner Cecilia Malmström

24

25 Redde liv til søs? Alt for mange flygtninge dør på vej til EU: I 2011 anslås det, at 1500 mennesker døde. I 2012 faldt dette tal til omkring 500 døde migranter Indtil Lampedusa tragedien i oktober var omkring 100 dødsfald i 2013, hvor omtrent 400 mennesker mistede livet. Dette er kun dem man har fundet. • Uklart hvordan EUROSUR vil redde liv • Indtil videre er ingen penge sat af til redningsmissioner • Nuværende satellitter og radarer kan allerede opspore fartøjer til søs – ”the left-to-die-boat” er et trist eksempel. • Fremtiden vil vise om EUROSUR redder liv.

26

27 Juridisk tomrum? • Implementeringen af EUROSUR løber parallelt med udformningen af systemets juridiske grundlag. • Ikke et tomrum, men et juridisk kludetæppe, som gør det muligt for stater at ”shoppe rundt”  Tidligere centre i Libyen – at flytte ”problemet” • Hvordan undgås push-back-operations? • Problemet med ”Mixed flows”

28 Mangel på kontrol • Grænser flyttes ud af europæisk territorium, minimeres tidsmæssigt, overdrages til private sikkerhedsværn og tredjelande, der ikke opfylder menneskerettighederne! • Hvordan bevares kontrollen over hvorvidt flygtninges basale rettigheder overholdes? • Hvor skal immigranter sættes i land? • Hvordan inddrages menneskerettighedshensyn, når beslutningen skal tages i ”realtid”? • Hvem har ansvaret?

29 Er EURSOUR nødvendigt? • En stor andel af de ”illegale” immigranter EUROSUR skal holde ude, kommer ikke over grænserne, men legalt via lufthavne og bliver efter deres visum er udløbet. • I 1992 var antallet af flygtninge der kom til EU dobbelt så stort som i dag. • Redder ikke liv, men tværtimod – immigrations-ruterne bliver længere og farligere og derfor dør flere ”At bruge milliarder af euro til at rejse grænser på land eller til vands vil ikke stoppe migrationen. Desperate mennesker vil altid finde desperate måder” • Lava-lampe-effekten

30 Kan vi klare os uden EUROSUR? • Øget tilstrømning af flygtninge til Europa efter krigen i Syrien • I 2013 kom immigranter til Italien alene. • ”Vi har ikke plads til hele Afrikas befolkning” • HERA II – en stor succes (?): i 2006 nåede bådflygtninge Spaniens kyster i 2012 var tallet minimeret til 3.800…

31 Fremtidsscenarier • ”Sikre korridorer” • Asylcentre i oprindelseslande • Udjævn global ulighed • Opruste EU’s grænser yderligere

32 Spørgsmål til jer • Kan vi klare os uden EUROSUR? • Kan man overhovedet tale om etisk acceptable/humane grænser? Hvordan ville de se ud? • Kan grænsebeskyttelse og beskyttelse af flygtninges rettigheder gå hånd i hånd? Hvem beskytter EUROSUR egentlig? • Nu er der snart EP-valg, hvad kan man som borger gøre for at gøre opmærksom på flygtninges rettigheder i EU’s grænseovervågningssystem?


Download ppt "EU’s grænseovervågning i strid med flygtninges rettigheder eller for deres egen skyld?"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google