Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kick off dag Ny pædagogisk praksis Mandag d. 3. marts 2014 Arbejdsgruppen om Ny pædagogisk praksis Pædagogisk Xperimentarium (Pæd X)

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kick off dag Ny pædagogisk praksis Mandag d. 3. marts 2014 Arbejdsgruppen om Ny pædagogisk praksis Pædagogisk Xperimentarium (Pæd X)"— Præsentationens transcript:

1 Kick off dag Ny pædagogisk praksis Mandag d. 3. marts 2014 Arbejdsgruppen om Ny pædagogisk praksis Pædagogisk Xperimentarium (Pæd X)

2 Dagens indhold: • Velkomst og kort præsentation af arbejdsgruppe om Ny pæd. praksis og Pæd X - 10 min • Formål med dagen - Kick off på processen omkring Ny pæd. praksis - 10 min • Hvor skal vi være efter dagen i dag - 5 min • Input som oplæg til arbejdet i grupper I - 20 min • Kaffepause – 15 min • Input som oplæg til arbejdet i grupper II - 20 min • Arbejde og drøftelser i collegegrupper, med campusgrupper tæt på - 60 min • Opsamling af gruppedrøftelser - 30 min • Afslutning – fra Kick off til Kick ass  - 10 min

3 Formål med dagen – et byggeprojekt • Opbygge pædagogisk praksis ud fra den betragtning, at øget kontakt mellem lærere og elever vil resultere i endnu bedre kvalitet i elevernes læringsforløb. – Fokus på læring, elevens læringsuge og det brede undervisningsbegreb. – At der forberedes konkrete beslutninger omkring nye læringsaktiviteter, nye metoder, ny samarbejdsstruktur osv. på det enkelte college / campus. – At de enkelte teams ser på deres nuværende praksis og vurderer udviklingsbehov på baggrund af det ”Fælles pædagogiske og didaktiske grundlag” – at vi skaber en professionel pædagogisk kultur.

4 Vi bygger videre på soklen som er sat….. De rammer der er besluttet omkring elevernes tid og organisering af arbejdet ”Tech College Aalborg vil i èt fællesskab udvikle èn stærk uddannelseskultur” Sigtepunkter i forhold til ny EUD reform Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Et pædagogisk paradigmeskift Fokusskifte fra undervisning til læring Nye strategiske målsætninger

5 Vi skal ikke snakke om soklen - men nu skal vi bygge huset…. Brug af jeres kompetencer og viden om pædagogisk praksis Vi bruger teknikker vi kender: Vi skal bygge oven på det gode vi gør og det vi er gode til….. I er ambassadører og jeres viden skal i spil på nye måder …I ansvarliggøres for byggeriet….I skal brænde for projektet Vi kender en del af materialerne: Samme LUP, bekendtgørelser og uddannelsesordninger Vi bygger huset sammen og sætter tingene sammen på nye måder, vi skal se nye muligheder Værktøjskassen – den pædagogiske skal sikkert suppleres Vi får soklen til at give mening for byggeriet sammen…. Vi bygger ud fra hvad vi ved der virker…evidensbaseret udgangspunkt for ny pæd. praksis

6 Den overordnede byggeplan…. En kategorisering af læringsaktiviteter der er kvalitativt forskellige med hensyn til graden af konfrontation, elevaktivitet, behov for forberedelse osv.? Hvilke samarbejder på tværs af skolen eller med eksterne aktører kan give øget og bedre læring? Hvordan skal vi samarbejde i teams og på tværs af teams for at skabe en øget og bedre læringsuge? Hvilken pædagogisk praksis forudsætter en øget og bedre læringsuge dvs. hvilke læringsaktiviteter skal der tilrettelægges og udvikles? Der fokuseres på, at eleverne skal have en øget og bedre læringsuge

7 Hvor langt er byggeriet kommet efter i dag? – Vi har et fælles billede af, hvordan vi kan organisere en endnu bedre læringsuge for vores elever – vi har inspireret hinanden med gode idéer. – Vi har samme opfattelse af formålet med det ”Fælles pædagogiske og didaktiske grundlag”. – Der er taget beslutninger eller forberedt beslutninger på college/campus, f.eks. omkring aktiviteter / moduler på tværs af uddannelser, colleger eller campus – senest 1. maj af hensyn til skema. – Der er en plan på det enkelte college for hvordan vi kommer videre i udvikling af en ny pædagogisk praksis. – Hvordan skal vi definere udviklingspunkter sammen med Pæd X? hvad med logistikken, ressourcerne og tiden?

8 Skal alle huse være ens…. • Alle colleger skal være noget særligt inden for en fælles ramme! • Alle uddannelser skal være noget særligt inden for en fælles ramme! • Alle teams skal være noget særligt inden for en fælles ramme! • Alle medarbejdere skal være noget særligt inden for en fælles ramme! Men vi bygger alle på den samme sokkel….og det har jo betydning for husets udseende og funktion. Der er tilvalg og fravalg…….

9 Input som oplæg til arbejdet i grupper: – De rammer vi har også efter 1/8 2014…. – Hvad ved vi allerede om reform 2015, som vi godt kan øve os på…. – Hvordan kan en længere og anderledes læringsuge se ud? – Hvordan kan de 28 klokketimer anvendes optimalt? • Konkrete idéer og forslag. • Typer af lærerarbejde i et nyt setup. • Mere tid med eleverne – mere tid hvor lærerne er sammen – vi skal tænke nyt… – ”Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag” som basis for arbejdet med tilrettelæggelse af læring og udvikling af en anderledes læringsuge – Igangsætning af praksisnært pædagogisudviklingsarbejde…ressourcer og muligheder

10 De kendte rammer også efter 1/ – Samme bekendtgørelser, uddannelsesordninger, LUP og faglige mål på langt de fleste uddannelser – Vores nuværende grundforløb kommer sikkert til at matche grundforløb 2 i den nye reform – Samme hovedstruktur i uddannelserne – Fælles læringsdage for alle på TCAA. Alle elever kører samme tema på samme tidspunkt. 2 dage i efteråret – 2 dage i foråret. – Fælles tema for pædagogiske dage i august 2014 – planlægges af hvert Campus sammen med Pæd X.

11 Lærere og elever skal have mere tid sammen til undervisning og læring (udvidet undervisningsbegreb) – 28 klokketimer fra skoleåret 13/14 på alle EUD forløb – Mere differentieret, målrettet og elevtilpasset undervisning (holddeling, 2-lærerordning osv.) – Hvilken slags undervisning kan der være tale om? – graden af lærerrammesætning Lærere skal have mere tid sammen til fælles planlægning og forberedelse, til pædagogisk og didaktisk refleksion og udvikling. - og alligevel nye muligheder og rammer

12 Elevens læringsuge MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag Kl. 8.15– ¼ timers blok inkl. 15 min. pause Kl. 8.15– ¼ timers blok inkl. 15 min. pause Kl. 8.15– ¼ timers blok inkl. 15 min. pause Kl. 8.15– ¼ timers blok inkl. 15 min. pause Kl. 8.15– ¼ timers blok inkl. 15 min. pause Kl –12.00 Middagspause Kl –12.00 Middagspause Kl –12.00 Middagspause Kl –12.00 Middagspause Kl –12.00 Middagspause Kl – timers blok Kl – ¼ timers blok inkl. 15 min. pause Kl – ¼ timers blok inkl. 15 min. pause Kl – ¼ timers blok inkl. 15 min. pause Kl – timers blok 5 timer6 timer 5 timer 28 klokketimer svarende til godt 37 lektioner á 45 min Krav fra UVM i 2016: 26 klokketimer svarende til knap 35 lektioner

13 En længere læringsuge – et bredt undervisningsbegreb – idékatalog ….. Nye elementer i læringsugen Ny organisering og planlægning af læringen Muligheder for nye måder at være underviser på Nyt samarbejde mellem uddannelser, colleger, campus • Mulighed for fagfaglig fordybelse. • Mulighed for nye aktiviteter der understøtter læringen. • Mulighed for inddragelse af nye pædagogiske metoder. • Mulighed for understøttende undervisning. • Mulighed for undervisning på tværs af uddannelser. • Mulighed for nye differentieringsmuligheder, inddragelse af it. • Mulighed for inddragelse af gæster udefra, sociale arrangementer. • Mulighed for deltagelse i særlige programmer og arrangementer – talent, X-faktor mm.

14 Reform 2015 som vi kan øve os på og sigte efter Motion og bevægelse i undervisningen Erhvervsskolerne skal tilrettelægge undervisningen på grundforløbet således, at eleverne inden for den samlede undervisningstid deltager i motion og bevægelse hver dag i et omfang svarende til gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Det nye grundforløb Opbygges med gradvis specialisering frem mod valg af hovedforløb og praktik, hvilket bidrager til at kvalificere elevernes uddannelsesvalg, herunder ift. praktikmuligheder. Den nuværende mulighed for at tilrettelægge forlængede grundforløb bortfalder – altså max. 2x20 uger. Derimod opretholdes de nuværende muligheder for kortere grundforløb, idet en uddannelses 2. del af grundforløbet kan være kortere end 20 uger. Grundforløb på et år for elever, der kommer fra 9. og 10. klasse Grundforløbets 1. del opbygges således, at eleven ved start vælger et hovedområde. I løbet af de første to uger gennemfører eleven introducerende erhvervsfaglig undervisning inden for det pågældende hovedområde. I slutningen af de to uger vælger eleven fagretning, hvor de i strukturerede holdfællesskaber modtager den brede generelle og almene erhvervsfaglige undervisning frem mod det endelige uddannelsesvalg efter 20 uger Uddannelsesmålene for grundforløbets 1. del skal være fælles for alle hovedområder.

15 Reform 2015 som vi kan øve os på og sigte efter Undervisningens indhold i grundforløbets 1. del Introducerende erhvervsfaglige kompetencer: arbejdsmiljømæssige problemstillinger, sikkerhed, ergonomi, lære at følge og indgå i en arbejdsproces. Faglige kompetencer: erhvervsfaglig viden, proces og metodefag. Generelle og almene kompetencer: Samarbejdsrelationer, opgaveplanlægning, kundeservice, arbejdspladskompetence, personlig hygiejne, sundhed og bevægelse, praktikpladssøgning, samfundsforhold, herunder Grundfag: Matematik, naturvidenskabelige fag, dansk og engelsk. Studiekompetence eller grundlæggende færdigheder gennem grund- og valgfag, fx læse-, skrive- og regnefærdigheder. Campusmiljøer kan være med til at styrke ungdomsuddannelsesmiljøet, bl.a. gennem fælles aktiviteter for flere elever i samme aldersgruppe. Det kan samtidig styrke alle campusuddannelsernes appel til de unge. Samtidig kan placering af EUD10, jf. afsnit 7, i et campusmiljø styrke koblingen mellem EUD10 og erhvervsuddannelserne.

16 Reform 2015 som vi kan øve os på og sigte efter Lærerstyret undervisning – hvordan og hvor meget: 25 klokketimer i klokketimer i ca. 34,6 lektioner På TCAA er rammen 28 klokketimer Skolerne skal fremover dokumentere, at omfanget af lærerstyret undervisning opfylder minimumskravet, dvs. at eleverne har fået tilbudt den undervisning, de har krav på. Lærerstyret undervisning betyder, at læreren tilrettelægger en undervisning, hvori læreren indgår aktivt. I erhvervsuddannelserne indgår læreren typisk aktivt i følgende tre former for undervisningsaktiviteter: • Formidling af fagligt stof / teoretisk stof. • Demonstration af en færdighed, vejledning. • Løbende evaluering i forbindelse med elevernes selvstændige opgave- eller problemløsning. Disse aktiviteter kan udføres for større eller mindre elevgrupper og for enkelte elever. Lærerstyret undervisning skal være skemalagt. Elevens deltagelse skal være obligatorisk. Læreren skal være til stede eller umiddelbart tilgængelig. Undervisningen på erhvervsuddannelserne gennemføres som fuldtidsundervisning inkl. elevernes selvstændige opgaveløsning, hjemmearbejde, forberedelse, mv.

17 Reform 2015 som vi kan øve os på og sigte efter Øget brug af niveaudeling og talentspor For at styrke differentiering i form af niveaudeling indføres der i lovgivningen krav om, at: • Erhvervsskolerne skal udbyde fag på flere niveauer med henblik på at kunne udfordre eleverne bedst muligt. • Erhvervsskolerne skal bl.a. gennemføre talentspor på alle relevante uddannelser og tilbyde intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer. • For at understøtte niveaudelingen skal de faglige udvalg for uddannelserne udvikle undervisningsmål for relevante område- og specialefag på højere niveauer end de obligatoriske. I dag anvendes niveaudeling primært på grundfag (f.eks. dansk f til c niveau), og mange uddannelsesspecifikke fag udbydes kun på ét niveau. Med flere muligheder for niveaudeling ligestilles de almene og de uddannelsesspecifikke fag i højere grad for at sikre større bredde i de faglærtes færdigheder ved afsluttet uddannelse. Undervisningsdifferentiering, niveaudeling og talentspor Differentiering omfatter for det første undervisningsdifferentiering, hvor læreren i den enkelte klasse tager højde for fx elevernes forskellige læringsstile, men hvor eleverne principielt skal nå samme slutkompetence. For det andet kan differentiering være niveaudelt undervisning, hvor eleverne opnår forskellige slutkompetencer, fx i form af opdeling i hold, påbygning eller eux.

18 Reform 2015 som vi kan øve os på og sigte efter Kompetencemål om at anvende teori i praksis For at styrke elevernes evne til at koble teori og praksis indføres der i skoleundervisningen - både på grund- og hovedforløb - et nyt kompetencemål, der medfører ændring af uddannelsesreglerne, herunder eksamenskrav. Kompetencemålet skal sikre en optimering af læringsmulighederne i vekseluddannelserne. For at understøtte elevernes evne til at koble teori og praksis skal den praksisrelaterede undervisning på både grund- og hovedforløb styrkes. Dette skal ske ved, at læreren systematisk bruger eksempler fra erhverv/branche eller gennemfører casearbejde, forsøg eller simulation. En styrkelse af den praksisrelaterede undervisning omfatter derudover, at læreren forklarer eleverne, hvorfor de skal lære noget bestemt, og hvordan de kan bruge det, de lærer, i udøvelsen af erhvervet. Ikke mindst for at understøtte ovenstående afsættes der midler til, at lærerne kan komme i kortere forløb i en virksomhed.

19 ”Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag” som basis for arbejdet med tilrettelæggelse af læring og udvikling af en anderledes læringsuge • Brug af det fælles grundlag? • Er evidensbaseret – bygger på metaanalyser – Clearinghouse og Hattie – bygger på skolens egne undersøgelser, ESEV • 6 helt centrale forhold for pædagogik og didaktik på Tech College Aalborg • Hvordan skal Pæd X indgå i det fremtidige arbejde?

20 ”Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag” som basis for arbejdet med tilrettelæggelse af læring og udvikling af en anderledes læringsuge

21 Eksterne projekter der understøtter 1 BevillingsgiverTitelHvem Beløb Region Nordjylland Læse, skrive og mat. vanskeligheder som barriere Afprøvning på alle colleger efterhånden som projektet kommer i gang. Ca. 2,5 mio. Region Nordjylland Erhvervsuddannelser i vækst - Alle colleger afh. af indsatsområder :Kompetenceudv :Kampagne :Praktikpladscent Aalborg Kommune Projekt uddannelsesløft 3-5 colleger á. 3-4 lærere Satspuljerne – Taleinstituttet SPIREAlle Colleger principielt Satspuljerne - Taleinstituttet Regionen Career HubAlle colleger. Bl.a. midler til udvikling af innovative undervisningsforløb f.eks. på EUX. Klasser til uge 40 og uge 10 Regionale midler Ca. 3,3 mio

22 Eksterne projekter der understøtter 2 BevillingsgiverTitelHvem Beløb Udsatte konkurrencepulje Talentspor Media, Technology, Food og Construction, Metal Ca. 1,2 mio IT i erhvervs- uddannelserne 2 IT projekter om didaktisk brug af IT Alle colleger 3 deltagere på PD modul. 450 udviklingstimer mm. HTX Diverse pædagogiske projekter Klasserumsledelse – formativ evaluering FoU – ansøgning 2013 De tre kvalitetsinitiativ er Der er søgt indsatser på alle tre programmer, 2 er bevilget. Fælles pædagogisk sprog – skole og virksomheder Implementering af det Pæd/ didaktiske grundlag

23 Arbejde i colleger / campus Campus ØU går i mødelokale 2 og 3 -El -Data -Media -Construction Campus Rørdalsvej bliver i N207 -SW/ Dental -Food Campus andre bliver i N207 -Agri -Auto -Metal -Mariagerfjord Repræsentanter fra arbejdsgruppen, Pæd X, direktionen m.fl. går rundt og lytter og bidrager til arbejdet.

24 Oplæg til gruppearbejde på college- eller campusniveau Arbejde med læringsugen hos jer • Hvilke nye elementer i læringsugen skal I udvikle, vil I prioritere? • Ny organisering og planlægning af læringen • Faste moduler, bånd og aktiviteter – snak sammen på tværs af teams, colleger og campus. Pædagogisk refleksion • Hvilke områder i det ”Fælles pædagogiske og didaktiske grundlag” er mest relevante for os lige nu? – Hvordan skal vi afklare det og skabe ejerskab på college? – Hvad er det næste skridt for at komme videre - opfølgning med PædX ? De vigtigste beslutninger fremlægges på 10 min. i plenum

25 Køreplan for det fortsatte arbejde Mål til 1. august: Ny pædagogisk praksis – version 1.0 • Start på projekter om Ny praksis ud fra PDG – møder med Pæd X og fremtidig plan på det enkelte college. • Oplæg til beslutninger på college / campus niveau om skema, struktur, samarbejde, fællesdage inden 1. maj. • Midtvejsmøde medio maj – opsamling af gode idéer – videndeling.


Download ppt "Kick off dag Ny pædagogisk praksis Mandag d. 3. marts 2014 Arbejdsgruppen om Ny pædagogisk praksis Pædagogisk Xperimentarium (Pæd X)"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google