Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kursus for akkrediteringskonsulenter - forår 2013.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kursus for akkrediteringskonsulenter - forår 2013."— Præsentationens transcript:

1 Kursus for akkrediteringskonsulenter - forår 2013

2 Program for dagen Velkomst og introduktion Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) - Opbygning - hvad er nyt i version 2. Pause Elementer i akkrediteringsprocessen Implementering og fastholdelse Frokost Lokale oplæg Kaffe Hvordan arbejdes der med Den danske Kvalitetsmodel lokalt Afrunding

3 Formål med dagen At sikre Jer den fornødne viden og kompetence i forhold til regionens og de enkelte sygehuses opgaver og ansvar i forhold til akkrediteringsprocessen - og at sikre den fortsatte kvalitetsudvikling i Region Nordjylland

4 Introduktion til Den Danske Kvalitetsmodel version 2. (DDKM2) Kursus akkrediteringskonsulenter - Forår 2013

5 Akkrediteringskonsulenten understøtter: - akkrediteringsprocessen i eget speciale/afsnit i tæt samarbejde med ledere og kvalitetsmedarbejdere - basisvurdering, selvevaluering, audits og handleplaner samt koordinerer implementeringen af standarder og indikatorer indenfor eget område - udvikling af en kvalitetskultur og formidle Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) til medarbejdere og ledere

6 Hvad er DDKM 2? –og hvad har den med os at gøre? • Grundlaget for Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM, blev lagt midt i 1990'erne, da der kom fokus på negative historier om det danske sundhedsvæsen. Medierne fortalte om fejloperationer, kræftoverdødelighed, sygehusinfektioner og dårlig kommunikation mellem sektorerne • Der var brug for at arbejde endnu mere med kvalitetsudvikling og kvalitetssikring • Staten, de daværende amter og H:S indgik en aftale om at skabe et fælles nationalt kvalitetsudviklingssystem, som skulle dække alle offentligt finansierede sundhedsydelser - på tværs af sektorer • En styregruppe udarbejdede i 2004 grundlaget for Den Danske Kvalitetsmodel

7 Formål! Formålet var at skabe et system, der på én gang: • forebygger fejl og dårlig kvalitet • inddrager ny viden i daglig praksis • fremmer samarbejde mellem sektorer • fremmer kvaliteten af patientforløb • skaber løbende kvalitetsudvikling • synliggør kvaliteten i sundhedsvæsenet

8 IKAS blev født! For at forankre arbejdet og implementeringen af DDKM nedsatte Regeringen og de daværende amterne i 2005 IKAS Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet Formålet med den ’lille ny’ var at samle hele udviklingen, planlægningen og driften af én fælles dansk kvalitetsudviklingsmodel ét sted.

9 Akkreditering! IKAS har foruden udviklingen af DDKM etableret et nationalt kvalitetsvurderingsorgan kaldet akkreditering Akkreditering kan defineres som ”kvalitetsvurdering, hvor et anerkendt organ vurderer, hvorvidt en aktivitet, ydelse eller institution lever op til et sæt af fælles standarder” (Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet, 2006)

10 Sagt på dansk! • Akkreditering er en proces, hvor sygehusenes arbejde med kvalitet bedømmes – en slags eksamen! • Akkrediteringen foretages af et hold eksterne surveyer – en slags eksterne censorer! • I 2010 gennemgik Region Nordjylland som den første region i Danmark en akkreditering i relation til DDKM, og vi skal igennem det igen i efteråret 2013

11 Hvad bedømmer man ud fra? • IKAS har udviklet 82 akkrediteringsstandarder i samarbejde med sundhedsprofessionelle fra hele landet. • De 82 akkrediteringsstandarder udgør samlet Den Danske Kvalitetsmodel version 2 • Da modellen skal have et internationalt niveau, bliver alle akkrediteringsstandarder vurderet af International Society for Quality in Healthcare (ISQua).

12 2. version af akkrediteringsstandarder • består af 82 akkrediteringsstandarder • fordelt på 39 organisatoriske akkrediteringsstandarder • 40 generelle akkrediteringsstandarder • 3 sygdomsspecifikke akkrediteringsstandarder

13

14 Konstant opdatering • DDKM er hele tiden under udvikling. Der vil løbende blive inddraget nye områder, og der vil blive udsendt reviderede versioner af akkrediteringsstandarderne ca. hvert 3. år • DDKM vers. 2 udkom i maj 2012, og det er den, som vi skal akkrediteres efter ultimo 2013

15 Hvad er fokus i version 2? Sygdomsspecifikke standarder: Omhandler ikke længere navngivne enkelte sygdomme. I stedet handler de nu om rammerne for, hvordan sygehuset tilrettelægger behandlingen af konkrete patientgrupper. (Der er tre sygdomsspecifikke standarder) 8 patientsikkerhedskritiske standarder Trin 3: I 2. version gives der en betydelig frihed til selv at vælge metode til kvalitetsovervågning. Journalaudit er ikke længere obligatorisk! Trin 4 I 1. version var kravet på trin 4, at der forelå handleplaner for kvalitetsforbedring. I 2. version er kravet skærpet til, at sygehuset skal have gennemført konkrete tiltag for at forbedre kvaliteten. Mål Effekten af tiltagene skal være vurderet, og man skal enten have konkluderet, at de havde den ønskede effekt, eller man skal have igangsat nye korrigerende tiltag.

16 16 Patientsikkerhedskritiske standarder Krav om at alle indikatorer på trin 1 og 2 er helt opfyldt

17 17 Hovedtræk ved overgangen fra 1.version til 2.version • Ændrede sygdomsspecifikke standarder • Øget fleksibilitet på trin 3 • Krav om kontinuerlig kvalitetsudvikling på trin 4 • Indikatorer formuleres, så det er tydeligere, hvad der vurderes på (ikke mindst trin 2) • Øget fokus på patientinddragelse • Nye vurderingsprincipper • Mulighed for at fravælge standarder ved vedvarende høj kvalitet

18 Akkrediteringsstandardernes opbygning Kursus akkrediteringskonsulenter - Forår 2013

19 Akkrediteringsstandarder Akkrediteringsstandard – definition: Standarder beskriver de krav, der skal være opfyldt for at blive akkrediteret Udviklet efter samme grundskabelon som DDKM 1, hvor kvalitetscirklen(PDSA) er omdrejningspunktet for understøttelse af en systematisk kvalitetsudvikling Med andre ord: Akkrediteringsstandarderne fortæller os, hvad vi skal gøre Alle akkrediteringsstandarder er bygget op i fire trin

20 Indikatorer Under akkrediteringsstandardernes fire trin er der indikatorer, der skal vurderes Indikator – definition: En målbar variabel, der anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten Akkrediteringsstandardernes indikatorer viser, hvad der skal måles på I version DDKM 2 er det op til de enkelte sygehuse at beslutte, hvordan der skal måles for at vise, om vi lever op til de fastsatte mål i forhold til akkrediteringsstandarden

21 21 Grundskabelon 2.version Titel Nummer SektorSygehuseVersion2Udgave1 Kategori Tema Standard Det samlede mål for akkrediteringsstandarden Formål Indhold Definitioner på begreber, forklaring til indikatorer, forståelse i forskellige kontekster Krydsreferencer Anvendelsesområde Hvilket organisatorisk niveau akkrediteringsstandarden skal være implementeret og anvendt Trin 1Indikator 1 Trin 2Indikator 2 Trin 3Indikator 3 Trin 3Indikator 4 Trin 4Indikator 5 Referencer

22 Akkrediteringsprocessen - PDSA • Trin 1 – Plan (planlægge) • Trin 2 – Do (udføre) • Trin 3 – Study (undersøge) • Trin 4 – Act (handle)

23 Trin1: Retningsgivende dokumenter Krav om retningsgivende dokumenter. Fx virksomhedsgrundlag, politikker, planer eller retningslinjer - alt afhængig af akkrediteringsstandardens fokusområde. Trin 2: Implementering og anvendelse af retningsgivende dokumenter Bruges til vurdering af, om sygehusets medarbejdere har kendskab til og arbejder i overensstemmelse med sygehusets retningsgivende dokumenter. Trin 3: Kvalitetsovervågningen Monitorering af om de fastsatte mål for akkrediteringsstandarden er opfyldt. Trin 4: Kvalitetsforbedringer Data fra trin 3 analyseres og danner udgangspunkt for eventuelle forbedringstiltag prioriteres. Standarden er en trappe med 4 trin

24 Titel Allergi og intolerans (3/4) SektorSygehuseVersion2Udgave1 Kategori Organisatoriske standarder TemaDokumentation og datastyring Standard Oplysninger om patientens kendte allergi og intolerans registreres systematisk i en kendt og umiddelbart tilgængelig del af patientjournalen. Formål •At sikre, at der i behandlingen af patienten tages højde for eventuel allergi og/eller intolerans •At forebygge utilsigtede hændelser på baggrund af allergi og intolerans

25 Indhold Allergi defineres som en overfølsomhedsreaktion, der udløses af en immunologisk sygdomsmekanisme. Allergi giver anledning til reaktioner, der strækker sig fra lettere gener til alvorlige og livstruende reaktioner. Intolerans defineres som en ikke-allergisk overfølsomhed og kan beskrives som mangel på evne til at tåle fx et bestemt læge- eller næringsmiddel. Retningslinjerne i indikator 1 beskriver som minimum følgende: a.Hvor og hvornår allergi dokumenteres i patientjournalen b.Hvad dokumentationen indeholder c.Regler for, at det dokumenteres, hvis der ikke er kendte allergier d.Procedure for, hvornår, til hvem og hvorledes oplysninger om allergi videregives til alle, der har brug for at kende disse. Retningslinjerne i indikator 2 beskriver som minimum følgende: a.Hvor og hvornår intolerans dokumenteres i patientjournalen b.Hvad dokumentationen indeholder c.Regler for, at det dokumenteres, hvis der ikke er kendt intolerans d.Procedurer for, hvornår, til hvem og hvorledes oplysninger om intolerans videregives til alle, der har brug for at kende disse. Jf. punkt d) skal det sikres, at relevante fagpersoner, som ikke har adgang til patientjournalen, får oplysninger, fx information om fødevareallergier til køkkenet.

26 Krydsreferencer AnvendelsesområdeHele sygehuset Trin 1Indikator 1 Der foreligger retningslinjer for dokumentation af kendt allergi. Trin 1Indikator 2Der foreligger retningslinjer for dokumentation af kendt intolerans. Trin 2Indikator 3Kendt allergi og intolerans dokumenteres i patientjournalen. Trin 2Indikator 4 Kendt allergi og intolerans videregives til relevante fagpersoner. Trin 3Indikator 5 Sygehuset har mål for kvaliteten af dokumentationen af allergi og intolerans. Sygehuset indsamler kvantitative data, der belyser opfyldelsesgraden af målene. Data analyseres og vurderes. Trin 4Indikator 6 Sygehuset har gennemført tiltag for at forbedre kvaliteten af dokumentationen af allergi og intolerans. Effekten af tiltagene er vurderet, og man har enten konkluderet, at de havde den ønskede effekt, eller man har igangsat nye korrigerende tiltag. Indikatoren er ikke relevant, hvis sygehuset opfylder de opstillede kvalitetsmål.

27 Pause

28 Elementer i akkrediteringsprocessen Kursus akkrediteringskonsulenter - forår 2013

29 Hvad er akkreditering? • En løbende vurdering af, om man lever op til akkrediteringsstandarderne, og om man handler på de kvalitetssvigt, man konstaterer • Det gør man via en række målepunkter - indikatorer - som kan bestå af en lang række forskellige tiltag • Akkreditering handler om at blive godkendt - akkrediteret - og dermed få uvildige fagpersoners (surveyors) vurdering af ens kvalitet Akkrediteringsprocessen begynder med indlendende møder mellem IKAS og de enkelte sygehuse. Herpå besøger eksterne surveyer institutionen og vurderer, om denne lever op til standarderne • Surveyerne skriver en rapport, der kommer til at danne baggrund for institutionens akkrediteringsstatus

30 Basisvurdering • Basisvurderingen er den første overordnede vurdering af, om indikatorerne i standarderne er opfyldt. • Akkrediteringskonsulenten er med til at sikre, at basisvurderingen gennemføres • De udarbejdede retningsgivende dokumenter, der måtte være til trin 1, skal være tilgængelige ved basisvurderingen. • Formålet med basisvurderingen er, at få et udgangspunkt (baseline) for at prioritere indsatsen frem til akkrediteringstidspunktet • Basisvurderingen giver et her-og-nu billede af opfyldelsesgraden af indikatorerne. På baggrund af basisvurderingen udarbejdes en handleplan.

31 Selvevaluering Ved selvevaluering vurderes systematisk, om man opfylder kravene i de enkelte akkrediteringsstandarder Kravene er beskrevet under de enkelte indikatorer for hver akkrediteringsstandard Formålet med selvevaluering er: • at vurdere, om de iværksatte handlingsplaner skal revideres på baggrund af basisvurderingen

32 Intern survey • I forlængelse af en selvevaluering kan man gennemføre en intern survey Hvad kan en intern survey bruges til: • At forberede sygehuset på den eksterne survey • At medvirke til at afmystificere processen vedrørende ekstern survey • At synliggøre sygehusets og afdelingernes arbejde med implementering af DDKM • At synliggøre om de interne strukturer er på plads, til at håndtere problemstillinger og udfordringer i relation til DDKM • At supplere og understøtte andre implementeringsværktøjer som basisvurdering og selvevaluering, hvor der er fokus på de skriftlige procedurer, som indeholder kvantitative bedømmelser af indikatoropfyldelsen

33 Forberedelser til ekstern survey Baggrundsinformation • ”Baggrundsinformation om institutionen” er et sæt skemaer, som sygehuset skal udfylde sammen med et opdateret organisationsdiagram ca. seks måneder før akkrediteringen Planlægningsmøde • Ca. seks måneder før det ekstern survey afholdes et møde om planlægning af den eksterne survey.

34 Ekstern survey Ekstern survey tager udgangspunkt i en surveyplan, som er udarbejdet af IKAS i samarbejde med sygehuset. Surveyorteam består af fagpersoner, som til dagligt arbejder i sundhedsvæsenet Indledende møde med sygehuset • Rammer og struktur for afvikling af den eksterne survey præsenteres. Ligeledes præsenterer sygehuset sig i overordnede træk. Indledende dokumentgennemgang • Surveyorne foretager en dokumentgennemgang af de retningsgivende dokumenter, og får herigennem et første billede af sygehuset.

35 Ekstern survey fortsat Tværgående interviews • Under surveyen foretages der tværgående interviews indenfor fem emner: • Kvalitetsovervågning, kvalitetsforbedring, patientsikkerhed og klager • Medicinering • Hygiejne og infektionskontrol • Infrastruktur (bygninger, forsyninger, beredskab) • Ledelse Traceraktiviter Tracere kan foretages som: •Patienttracer, hvor et bestemt patientforløb følges gennem flere afdelinger •Systemtracer, hvor en bestemt proces (fx medicinering) undersøges i flere afdelinger. Under traceraktiviteter anvender surveyteamet metoderne interview og observation.

36 Feedback • Hver morgen gives en tilbagemelding fra surveyteamet om den foregående dags fund. • Undtagen sidste dag, her vil der være en afsluttende samlet feedback på de fund der er gjort under survey. • Der bliver ikke informeret om hvilken status sygehuset vil blive tildelt

37 Forløb efter ekstern survey • Sygehuset tildeles akkrediteringsstatus senest seks uger efter ekstern survey. I de seks uger forløber processen, som vist i tabellen herunder: • Dag 1- Ekstern survey afsluttes • Dag 3 - Surveyrapport færdig • Dag 6 - Afklaring mellem ledende surveyor og IKAS • Dag 7 - Dataindsamling afsluttes, og surveyrapport sendes i høring Dag 12 - Indsigelser sendes til IKAS og til ledende surveyor • Dag 17 - Indsigelser besvares af ledende surveyor • Dag 18 - Sagsmateriale overdrages til akkrediteringsnævnet • Senest 6 uger efter ekstern survey tildeles akkrediteringsstatus

38 Akkrediteringsstatus Vurderingen af sygehusets opfyldelse af kravene i DDKM foretages udelukkende på indikatorniveau, idet det er den samlede opfyldelse af indikatorerne, som danner grundlag for tildeling af akkrediteringsstatus. Surveyornes vurdering af opfyldelsen af indikatorerne sker på en firepunktsskala. Den overordnede oversigt over vurdering af indikatoropfyldelse ses nedenfor.

39 39 Vurdering af opfyldelsen af indikatorer OpfyldelsesgradDefinition HELT OPFYLDT (HO)Alt er til stede I BETYDELIG GRAD OPFYLDT (BO) Noget er til stede, og manglerne er ikke en betydelig del af indikatorkravet I NOGEN GRAD OPFYLDT (NO) Noget er til stede, og manglerne er en betydelig del af indikatorkravet IKKE OPFYLDT (IO) Intet er til stede, eller der foreligger kun planer

40 Midtvejsbesøg • Akkrediteringsstatussen gælder i 3 år • Midtvejsbesøget foretages af IKAS • Besøget skal støtte op om det fortsatte arbejde med DDKM • Herpå skal hele processen gentages!

41 Hvor er der mere information? • Regionens hjemmeside • IKAS hjemmeside • PRI

42 PRI Kursus akkrediteringskonsulenter forår 2013

43 PRI • Er regionens elektroniske dokumenthåndteringssystem • PRI står for: Politikker, Retningslinjer og Instrukser • Alle kliniske politikker, retningslinjer og instrukser ligger i PRI – Er offentlig tilgængelig på: • Link på intranet og vores skrivebord (pc) • Standarderne i DDKM indeholder krav om, at der skal være et fælles dokumentstyringssystem • Alle standarder kræver, at der skal foreligge et retningsgivende dokument, som er tilgængelig, opdateret og godkendt af relevante personer

44 Implementering og fastholdelse - DDKM og Forbedringsmodellen Kursus akkrediteringskonsulenter Forår 2013

45 Hvad siger de kloge!!! “Every system is perfectly designed to achieve the results it achieves" Don Berwick “Insanity: doing the same thing over and over again and expecting different results” Albert Einstein

46 46 Forbedring er i fokus ForskningForbedringKontrol FormålSkabe ny videnImplementere eksisterende viden Dokumentere, bedømme og sammenligne HypoteseStatiskDynamiskIngen hypotese VariationKontrollérStudérJustér MålehyppighedEn eller få målingerDage, uger, måneder Kvartaler, år Stikprøve”Stor””Lille”Ingen stikprøve Statistiske metoder Komparative metoder (t-test, chi2, regression, …) Procesanalyser (statistisk processtyring) Deskriptive metoder (gennemsnit, spredning, …) Solberg et al. Jt Comm J Qual Improv Mar;23(3):

47

48 Hvorfor forbedringsmodellen i forbindelse med DDKM!

49 Implementering – traditionel tilgang

50 Implementering gennem tilpasning til lokal kontekst

51 51 Hvilke data skal vi samle? Resultatindikatorer Viser resultater i forhold til patienterne • Eks. Allergi og intolerans er dokumenteret i patientjournalen (80 %) Procesindikatorer Viser hvor langt vi er kommet med implementeringen af standarden • Eks. Ved udgangen af 2014 skal dokumentationen af allergi og intolerans i patientjournalen være steget med 10 %

52 Forbedringsmodellen - eksempel Resultatmål: Eks.: Tærskelværdi: 80 % allergi og intolerans er dokumenteret i journalen? Procesmål: Eks.:Ved udgangen af 2014 skal dokumentationen af allergi og intolerans i patientjournalen være steget med 10 %

53 Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring! Systematisk audit, småskalatest, sammenligne med baseline data

54 Hvilke forandringer kan iværksættes Elektroniske forbedringer, reminder (billeder), tavlemøder, undervisning osv.

55 Flere parallelle serier af test ReminderTavlemøderUndervisning

56 Fortløbende tests giver mulighed for…

57 Ro Tilløb Forandring Tilvænning Ro Der var ro til at passe arbejdet! I de gode gamle dage…

58 Men så kom fremtiden hvor det eneste vi trygt kan regne med er.... forandringer. Konstant uro, kompleksitet og turbulens – den ene forandring afløser den anden. Forandringer er ikke noget vi vælger – det er et vilkår.

59 Adfærd i forandringsprocessen Ildsjælen • Det nye er spændende • Utålmodig • Bygger vindmøller Konstruktiv - tilfører energi til processen

60 Adfærd i forandringsprocessen Turisten • Ser lige tiden an • Skeptisk • Sætter læhegn op Passiv – deltager ikke i processen

61 Adfærd i forandringsprocessen Terroristen • Det nye er en trussel • Negativ • Stikker en kæp i hjulet Destruktiv – tapper energi fra processen

62 Betingelser /kontekst (interesse) Handlerum (indflydelse ) ”Terroristens ” fokus? ”Ildsjælens” fokus? Vær proaktiv!

63 Omstillingstid og kommunikation 3 måneder 3 uger 3 dage 3 minutter

64

65 Særlige udfordringer i akkrediteringsprocessen: • Faglige traditioner, identiteter og kultur – monofaglig tankegang • Fag og magt er uadskillelige – formelle og uformelle magtstrukturer - kun respekt for de fagligt bedste • Forskelle i forståelse af behandlingskvalitet og organisatorisk kvalitet – enkeltydelser kontra sammenhængende forløb • Krydspres – forskellige krav fra interessenter • Deltagelse er en forudsætning for indflydelse

66 Et vellykket akkrediteringsforløb kan blandt andet medvirke til: • At italesætte og bevidstgøre det tavse og ubevidste • At gøre det individuelle og monofaglige fælles og tværfagligt – at tænke vi i stedet for jeg • At tænke i sammenhængende patientforløb frem for summen af enkeltydelser • At skabe overblik over de områder, der bør have særlig opmærksomhed • At fremme korpsånd og fællesskabsfølelse

67 Tips til akkrediteringskonsulenter - implementering • Sørg for at akkreditering er et fast punkt på dagsordenen til personalemøder. • Få en opslagstavle i afdelingen – som kun bruges til informationer om akkreditering • Sørg for at opslagstavlen altid er indbydende. Brug evt. en speciel farve papir. · Hvis der ikke er et nyhedsbrev om akkreditering på sygehusniveau – så lav et for afdelingen. Brug billeder/comic strips/vittigheder/tegninger som blikfang. • Når der kommer nye retningslinier/instrukser så få dem, der har været med til udarbejdelsen til at gennemgå de konkrete retningslinier/instrukser ved et møde. • etabler et system så man signerer for at have læst retningslinier/instrukser.

68 Frokost – 12.30


Download ppt "Kursus for akkrediteringskonsulenter - forår 2013."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google