Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Reklamer Etik. Hvad er reklame? ”Reklamer” forstås ifølge mediejuraen som ”tilkendegivelser fra private og offentlige virksomheder, der har til formål.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Reklamer Etik. Hvad er reklame? ”Reklamer” forstås ifølge mediejuraen som ”tilkendegivelser fra private og offentlige virksomheder, der har til formål."— Præsentationens transcript:

1 Reklamer Etik

2 Hvad er reklame? ”Reklamer” forstås ifølge mediejuraen som ”tilkendegivelser fra private og offentlige virksomheder, der har til formål at fremme afsætningen af varer eller tjenesteydelser.”

3 10 forbudte reklamer

4 Teenager under tvang Kan rygning blandt teenagere sammenlignes med oralsex under tvang? Det mener den franske antiryger- organisation Droits des Non Fumeurs, som står bag denne iøjnefaldende annonce. Pointen er ifølge organisationen, at rygning bærer præg af en form for underkastelse. Men den aktuelle kampagne er ikke mindst blevet kritiseret for at trivialisere seksuelt misbrug, og den franske familieminister, Nadine Morano, har nu beordret, at kampagnen fuldstændig stoppes.

5 Barnardo's forbudte babyer. Barnardo's er en britisk velgørenhedsorganisation, som arbejder for at forbedre børns vilkår. Organisationen står bag denne stærke annonce, som var del af en kampagne, der blev publiceret i flere engelske aviser i Den hårdtslående kampagne, som havde sloganet 'Der er ingen sølvskeer til børn født i fattigdom', blev dog mødt med voldsom kritik, og myndigheden ASA (Advertising Standards Authority) forbød hurtigt kampagnen.

6 For fræk til Superbowl Et datingsite specifikt for gifte folk, der gerne vil have en affære? Jo, det findes skam. AshleyMadison.com, som sitet hedder, har rødder i Canada, men henvender sig ikke mindst til amerikanere, og sidste år ville folkene bag sitet gerne have vist denne reklame i forbindelse med football- braget Super Bowl. Firmaet, som producerer det officielle Super Bowl- program, sagde først ja til en annonce, men fik siden kolde fødder og nægtede at vise enhver reklame, der havde noget med sitet at gøre.

7 Knivskarp spansk actionCalle 13 er en spansk tv-station, der siden 1999 har specialiseret sig i action- og spændingsfilm. Denne reklame, som blev skabt af bureauet Shackleton i 2003, var dog blodigere end den spanske censur tillod.

8 Lidt for fedt I mange lande er det forbudt at tvangsfordre dyr, mens det er lovligt at købe delikatessen foie gras. Det gælder også i Belgien, hvor denne kampagne fra dyreværnsorganisatio- nen GAIA stammer fra. Det var meningen, at plakater af gæs i S/M- udstyr skulle være hængt op på over 40 belgiske togstationer i 2005, men jernbanesel- skabet NMBS forbød i sidste øjeblik kampag- nen. Forklaringen lød, at kampagnen var politisk og kunne skræmme børn. Foie gras er for god ordens skyld en fedtlever - en kæmpelever - som stammer fra ænder eller gæs.

9 Body Shops Barbie I 1997 skabte kosmetikkæden The Body Shop en dukke ved navn Ruby: Hun var buttet, havde kastanjebrunt hår og var stjernen i kampagnen 'Love Your Body', der fokuserede på kvinders selvbillede. Rubys størrelse 44 blev fulgt af teksten: 'Der er 3 milliarder kvinder, som ikke ligner supermodeller, og kun 8, der gør.' Kampagnen blev dog forbudt i USA, hvor legetøjsgiganten Mattel sørgede for, at anti-Barbie-dukken blev fjernet fra butiksvinduerne.

10 Ligestilling?Det store, irske bookmaker-firma Paddy Power er kendt for at lave skæve og kontroversielle reklamer. En af dem er den her, som blev forbudt i London, fordi man mente, at reklamen ville 'fornærme den offentlige anstændighed'. Teksten lyder: 'Hvor er alle kvinderne blevet af?'

11 Iskoldt chok I denne ubehagelige annonce fra organisationen Humans for Animals er verden vendt på hovedet. Her er det voksne dyr, som deler bank ud til hjælpeløse menneskebabyer. Dette går dog fint i spænd med sloganet, der er en variant af ordsproget om, at man skal behandle andre, som man gerne selv vil behandles. Annoncen er skabt af det verdensomspændende reklamebureau TBWA, men blev forbudt i mange lande.

12 Som undervisning burde være...Synes du, at denne reklame for et tv- program er uskyldig og humoristisk? Eller synes du, at den objektiviserer og fornedrer kvinder? I Irland var der i 2007 mange, som syntes det sidste, og myndigheden ASA (Advertising Standards Authority) gav dem ret. Sloganet lyder: 'Piger klædt på af drenge.'

13 Hvor er de helt præcist henne? Okay, denne sidste reklame fra EasyJet blev faktisk aldrig forbudt, men det var den reklame, der indkasserede flest klager i England i Klagerne gik på, at reklamen var kvindenedgørende og bagatelliserede krigen i Irak. Engelske ASA (Advertising Standards Authority) medgav at referencen til masseødelæggelsesvå ben var smagløs, men mente ikke, at avisreklamen var stødende eller bagatelliserede krigen.

14 Hvor opstår de etiske dilemmaer i forbindelse med reklame? Nogle gange bliver reklamer så skjulte, at man knap kan få øje på dem. Alligevel påvirker de os. Andre gange går de til en grænse, måske over, i forsøget på at fange vores opmærksomhed. Her opstår de etiske problemer ved reklamen.

15 Reklamer virker. Ikke altid, men… I ca.50% af tilfældene får en reklame for en bestemt vare flere folk til at købe varen. Det betyder ikke noget, om reklamen er god eller dårlig, sjov eller uopfindsom – effekten af at blive gjort opmærksom på noget, som man kan overtales til at tro, man har et behov for, virker. Især på små børn. Og her er et stort etisk dilemma: Forstår børn, at legetøjsproducenter vil lokke dem til at købe eller plage sig til legetøj, eller sluger de den slags budskaber råt?

16 Sex virker …. Nøgne kroppe og seksuelle antydninger er det mest almindelige, ældste og udbredte ”trick” i reklamebranchen. Det virker, fordi seksualdriften er en af de stærkeste indbyggede biologiske drifter i mennesket og har indflydelse på de dele af hjernen, der har med de fleste former for nydelse at gøre, herunder nydelsen ved at anskaffe ting, købe, forbruge og kort sagt: tilfredsstille behov. Dilemma: Hvor langt må reklamebureauerne gå, hvor seksualiseret må det offentlige rum blive?

17 Skjult reklame virker Hvis paraderne er oppe, er man mindre påvirkelig for reklamer. Er paraderne derimod nede, er man mere påvirkelig. Derfor er skjult reklame, også kaldet "product placement," stadig mere populær. Det klassiske eksempel er James Bond-filmene, der er 100 procent finansieret igennem skjult reklame for bilmærker, alkoholdrikke, ure, mobiltelefoner med mere. Et kendt dansk eksempel er filmen ”Polle fiktion” der blev betalt af teleselskabet Nokia. I England har man forbudt skjulte reklamer. Så langt er man ikke gået i Danmark. I USA indeholder 7 ud af 10 storfilm reklamer for usunde fødevarer og slik. Dilemma: Hvor langt hen ad vejen dette er i orden? Skal film for eksempel være forbudt for børn, hvis de indeholder skjulte reklamer, eller vejer ytringsfriheden og det personlige ansvar tungere?

18 Reklamer manupulerer At lyve om sit produkt i en reklame er ulovligt (tidligt i reklamens historie var det ret almindeligt med grove overdrivelser). I stedet benyttes psykologiske virkemidler og overtalelsestek-nikker, som smiger (”for rigtige kvinder”) autoritetstro (”tandlæger anbefaler”) lokkemidler (”Du tror, det er løgn!” "Tænk hvis du vandt!”, ”Kun XXX kroner!”) og lignende. Dilemma : hvor grænsen går mellem information og manipulation?

19 Skal der være begrænsninger Tobaksproducenter må ikke længere reklamere uden samtidig at advare om skadevirkninger, og tv er forbudt område. Men hvad med alkohol, som cirka danskere ifølge Sundhedsstyrelsen drikker for meget af? Hvad med usunde fødevarer, sodavand og slik? Hvad med anorektiske modeller, der kan skabe mindreværdskomplekser hos visse unge? Hvad med kaffe, sukker, salt, hovedpinepiller, benzin, rødt kød og så videre og så videre? Dilemma : Hvor skal grænsen for forbud sættes?

20 Skadelige for miljøet 79 procent af danskerne modtager reklamer i postkassen, og en husstand i Region Hovedstaden modtager i gennemsnit 60 kg reklamer om året. Det udleder CO2, som skader miljøet. En husstand i Region Hovedstaden kan årligt spare miljøet for ca. 140 kg CO2 ved at sige nej tak til reklamer. Det svarer til den mængde CO2, der indgår i en tankfuld benzin. Hvis man i stedet læser tilbudsaviser på nettet, koster det mindst 75 kg CO2 pr. husstand om året. Dilemma: Det etiske dilemma er, om reklamer er vigtig nok læsning til at retfærdiggøre denne effekt på miljøet i en tid med stadig større klimaproblemer?

21 Journalistik betales delvist af reklamer. I juni 1836 begyndte den franske avis Le Presse som den første at bringe reklamer, og det var med til at holde avisens udsalgspris nede. I 1988 fik danskerne for første gang tv-reklamer. De nye netmedier er i mange tilfælde udelukkende betalt af annoncører.Spørgsmålet er, om eller hvor længe journalistiske medier kan forblive neutrale, når de i stigende grad er afhængige af sponsorer. Kan man være sikker på, at en avis ikke undlader eller nedtoner en kritisk historie om sin hovedsponsor. Dilemma: Kan journalistikkens uafhængighed garanteres?

22 Reklamer målrettes Hvor reklamen siden 1900-tallet har været henvist til massemedier som aviser, biografer og plakater i bybilledet, kan annoncører i dag i stigende grad målrette reklamer. Digitale medier gør det nemmere at indsamle og behandle oplysninger om enkeltpersoner – reklamebureauerne trækker simpelthen oplysninger om dig ud af din computer eller mobiltelefon. På den ene side betyder det, at du kan få reklamer om det, du er interesseret i. På den anden side betyder det, at du bliver overvåget. Dilemma: Hvor skal grænsen sættes, hvor meget må virksomheder som f.eks Google indsamle af oplysninger om enkeltpersoner?


Download ppt "Reklamer Etik. Hvad er reklame? ”Reklamer” forstås ifølge mediejuraen som ”tilkendegivelser fra private og offentlige virksomheder, der har til formål."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google