Hvordan fungerer økosystembasert forvaltning i praksis, og hvor langt er vi kommet per i dag? Hans Lassen Nordisk Marine Tænketank NMTT.

Præsentationer af emnet: "Hvordan fungerer økosystembasert forvaltning i praksis, og hvor langt er vi kommet per i dag? Hans Lassen Nordisk Marine Tænketank NMTT."— Præsentationens transcript:

1 Hvordan fungerer økosystembasert forvaltning i praksis, og hvor langt er vi kommet per i dag? Hans Lassen Nordisk Marine Tænketank NMTT

2 • Ser på alle menneskets påvirkninger (Holistisk tilgang, Rammeplan for forvaltning) • Tager hensyn til økosystemet tilstand og menneskets udnyttelse af økosystemet • Udnyttelse af ressourcer indenfor bæredygtige grænser • Baseret på en social acceptabel process; • Baseret på viden Hvad er økosystembaseret forvaltning?

3 • Bæredygtig udnyttelse af ressourcerne (MSY) • Bæredygtig påvirkning af alle andre økosystemkomponenter • Optimal økonomisk udbytte på samfundsniveau og for den enkelte fisker • Regionale og andre politiske hensyn (f.eks. befolkning i marginale områder, særlig beskyttelse af ikonarter ) Målsætninger (1)

4 • Sociale og økonomisk balance ved regulering af konflikter mellem forskellige udnyttelser af havområder • Fiskeri - Konflikter mellem forskellige fiskerier • Trafikruter, energiudvinding ( vindmøller, olie-og gas, bølgekraft) • Naturreservater • Vi skal vurdere fiskerierne på basis af den process hvori forvaltningen indgår – Inddragelse af interessenter Målsætninger (2)

5 • Ratificeret og implementeret en række internationale aftaler med fiskerirelevans – MARPOL 73/78 – UNCLOS 1982 – Biodiversity convention 1992 and Biodiversity implementation plan 2010 (Fisheries) – Fisheries Agreement 1995 – FAO code of conduct on responsible fisheries – WSSD 2002 (Implementation plan article 31) – FAO technical guide on the ecosystem approach Praksis (1) Internationale forpligtigelser og vejledninger

6 – Rammeplan for forvaltning (EU: MSFD) – National Fiskerilovgivning med mulighed for at implementere økosystemforvaltning (f.eks.) • TAC forvaltning • Indsatsregulering • Redskabsregulering evt. Forbud • Lukkede områder og sæsoner • Bifangstregler (f.eks. move-on regler) • Udkastforbud (Norge, Island, EU CFP reform(?)) Praksis (2) National lovgivning

7 – Begrænsning af sideeffekter af fiskeri • Redskabsreguleringer (f.eks. Pinger) • Lukkede områder og sæsonlukninger for at beskytte havbundsfauna, fugle og havpattedyr • Redskabstab (spøgelsesgarn) Praksis (2) National lovgivning

8 – Økonomisk efficiens • ITQ og lignende systemer indfører et marked for fiskerirettigheder og sigter mod at opnå økonomisk effektivitet; • Tilskud og skatter til at opnå generelle mål f.eks. Kapacitetstilpasning • Støtte til udvikling af redskaber for at beskytte ungfisk og undgå bifangst og lette redskaber for at beskytte bundfauna Praksis (3) Statslige tiltag for at opnå mål

9 • Alle de nordiske lande involverer på national basis industrien og til en vis grad NGO-er. Dette er der en meget lang tradition for at gøre • Danmark, Sverige og Finland er del af EU’s RAC system Praksis (4) Interessenter involveret

10 • Regional politik: Allokering af fangstmuligheder, Tilskud og skattepolitik • Generel regulering af skibsfart ikke specielt for fiskerier (Uddannelse, Sikkerhed, Affald, etc) • Lukkede områder (f.eks. Barentshavet) Praksis (5) Ikke-fiskerimæssige mål

11 • Administrativ Kapacitet • Tilstede • Økonomisk Belastning • Betydelige restriktioner Praksis (6) Kan vi magte opgaven?

12 • Rammeplaner under udarbejdelse/udarbejdet • Bæredygtighed (MSY) ledende princip ved fastsættelse af kvoter • Udbredt hensyn til økosystemkomponenter der påvirkes af fiskerierne især i kystzonen – Naturbeskyttelsesområder (f.eks. fugle) – Opfiskning af Spøgelsesgarn – Pinger til af undgå havpattedyr bifangst Hvor er vi? Økosystem hensyn i forvaltningen

13 • HELCOM (HOLAS) 2010 med total vurdering • OSPAR QSR 2010 deler Nordøstatlanten op i 5 geografiske underområder og for hvert underområde har man vurderet påvirkningen af: – Klimaændringer – Eutrofiering (overgødskning) – Udledning af farlige kemiske stoffer – Udledning af radioaktive stoffer – Offshore olie og gas industri – Fiskerier – Anden menneskelig brug af havet, herunder havvindmølleparker Hvor er vi? Økosystem status

14 • Eksempler – Barentshavet (Norge) – Norskehavet (Norge) – Østersøen (HELCOM arbejder herpå) – Nordsøen (mangler, Norsk plan for sit område forventes i 2013) Hvor er vi? Storskala Økosystem Forvaltningsplaner

15 Hvor er vi? Bestandsstatus Fishing mortality Spawning stock biomass Iceland Barents Sea Faroe Plateau North Sea Western Baltic Eastern Baltic East Greenland Norwegian Coastal Faroese Bank Kattegat

16 Hvor er vi? Process • Interessenter er involveret på rådgivningsniveau – Nationalt – Internationalt • For EU landene er RAC systemet etableret: Industri/NGO, for EU RACs rådgivning InteressentforvaltningCo-managementHøring/Rådgivning

17 Hvad ser vi i krystalkuglen? Proces • Rammeplaner • Co-management og Overdragelse af ansvar – Kan NGO-erne og fiskerisektoren finde sammen? – Industrien accepterer, at den der har gevinsten også betaler omkostningerne InteressentforvaltningCo-managementHøring/Rådgivning

18 Hvad ser vi i krystalkuglen? Forvaltningstiltag • Støtte til Udvikling af lettere redskaber/forbud mod tunge trawl • Netværk af beskyttede områder • Discardforbud • Udenfor økosystemforvaltning – Øget focus på Økonomisk efficiens (ITQ)

19 Hvad ser vi i krystalkuglen? Beskyttelse af økosystem • Er der en teknologisk løsning? Ja, Delvis • Kortlægning af sårbare områder med beskyttelsesbehov • Lette redskaber der kræver mindre energi

20 Hvad mangler vi? Viden • Redskabernes påvirkning af bundforhold og bedre forståelse af hvilke bundtyper (biotiske såvel som abiotiske forhold) der er særlig følsomme • Statistik for bifangst (fugle og havpattedyr betragtes ikke som troværdig i mange sammenhænge) • Generelle økosystem assessments baseret på et integreret program

21 Hvad er undervejs? Integreret Assessment • Assess den samlede påvirkning – Målarter – Økosystem – Sociale og økonomiske effekter • Økosystem survey i Norskehavet (Norge, Island) • US NOAA’s Integrated Ecosystem Assessment (IEA) Program

22 Hvad er undervejs? Integreret Assessment • Assess den samlede påvirkning – Målarter – Økosystem – Sociale og økonomiske effekter • Økosystem survey i Norskehavet (Norge, Island)

23 Hvad er undervejs? Integreret Assessment • Assess den samlede påvirkning – Målarter – Økosystem – Sociale og økonomiske effekter • Økosystem survey i Norskehavet (Norge, Island)

24 Hvad kan vi lære af? • US NOAA’s Integrated Ecosystem Assessment (IEA) Program • REACH - Registration, Evaluation, Authorisation and Restriction of Chemicals – REACH gør industrien ansvarlig for at vurdere og styre de risici, som kemikalier repræsenterer og yde passende sikkerhedsoplysninger til deres brugere.

25 - Kan Interessenterne finde fælles fodslag? - Kan fiskerierne økonomisk bære krav om øget informationsniveau? Tak for Jeres opmærksomhed

26 Eksempel på hvad Økosystem Assessment kan levere Source: NOAA. http://www.nefsc.noaa.gov/ecosys/