Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Præsentationer af emnet: "Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne"— Præsentationens transcript:

1 Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Psykiatritopmøde oktober på Frederiksberg Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian Nielsen  Center for Ungdomsforskning 

2 Karakteristika ved unge i dag:
Generation Fremtidsplan - uddannelse er en nødvendighed Vælgere – vil gerne vælge, men mange er også usikre på fremtiden Trådløse – ikke rodløse Forbrugere – i alle henseende Performative – jeg ses? MeWe’er - men i samspil med andre Emotionelle - jeg føler Oplever ansvar for eget (ungdoms)liv Den største udfordring i dit liv: Skolen. Jeg ligger godt i det meste, men bliver nervøs når jeg tænker på fremtiden. Simon 15 år Skolen og tanken om, at jeg i en alder af 16 år skal bestemme, hvad jeg vil resten af mit liv. Fie 16 år Forbrug - opfattes da også af mange unge som selvrealisering og identitetseksperimenter. Rykker også ved aldersgrænserne – B Barbiedukken som ex: for 20 år siden fik børn den første dukke som 10-årig, nu stopper de med at lege med dem i den alder

3 Den svære overgang til ungdomslivet
Jeg synes, det er en hektisk tid. Først gik jeg i folkeskolen i ni år med de samme mennesker. Ni år. Det er lang tid! Ni år hvor jeg stort set mødte de samme mennesker hver dag. I ni år var de holdninger jeg havde til alle de mennesker, jeg var sammen med, de samme. Og de holdninger jeg blev mødt med, var de samme. Så kom jeg på efterskole ét år, hvor jeg mødte 60 nye mennesker. Så ud af efterskolen igen. Derefter på Teknisk Skoles grundforløb i et halvt år. Igen nye mennesker, igen nye venner. Så ud af Teknisk Skole – ud i lære. Altså, jeg synes det er svært at holde gang i et venskab – det er svært at holde et venskab ved lige Mark 19 år Kvalificering af unge til at kunne tackle transitionsprocesser er meget vigtigt

4 Individualisering er det samfundsmæssige forhold der mere end noget andet præger vilkårene for ungdomsfasen For unge har aldrig haft så mange valgmuligheder - uddannelse, erhverv, livsstil, forbrug osv. MEN Nødvendigt at komme bag forståelsen af individualisering som en uproblematisk opskrivning af det enkelte individ og dets øgede frihed

5 Sagen i en nøddeskal er, at 'individualisering' handler om at omformulere menneskets 'identitet' fra noget 'givet' til et 'projekt' - og om at give aktørerne ansvar, både for at gennemføre det projekt, og for konsekvenserne - og sideeffekterne - af det Zygmunt Bauman

6 Individualiseringen er også et vilkår for unge, der skal vælge Den enkelte oplever en valgtvang og et ansvar for valgenes konsekvenser, der falder tilbage på én selv Det skaber et øget individuelt og institutionelt fokus på identitet og selvfremstilling Potentielt øget polarisering mellem succeserne og fiaskoerne

7 Hvordan har de unge det? – set ud fra vores forskning
Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning - DPU, Aarhus Universitet

8 De fleste unge synes, at de
TRIVES og har et GODT UNGDOMSLIV Flertallet af unge i DK er glade for deres ungdomsliv De fleste har et aktivt og varieret fritidsliv De fleste unge vurderer deres trivsel og liv positivt De fleste har et godt forhold til deres forældre – mere risikoadfærd og mistrivsel blandt de, der ikke har det De fleste har gode sociale relationer til jævnaldrende – mere mistrivsel blandt de, der ikke har det De fleste er trygge i fritiden både i byrum & på nettet – men en del har oplevet trusler eller værre mobning

9 Unge trivsel & mistrivsel i tal
Hvordan er dit liv lige nu – sådan alt i alt? Godt/meget godt Hverken godt/dårligt Dårligt/meget dårligt 83,3 % 13,6 % 3,1 % Hvor ofte har du problemer, der gør det svært for dig at klare din hverdag? Sjældent/aldrig Hverken sjældent/ofte Ofte/altid 78,6 % 12,7 % 8,7 % Hvordan er din selvtillid? Høj/meget høj Hverken høj/lav Lav/meget lav 73,4 % 20,6 % 6,0 % Hvor populær er du i forhold til andre unge på din egen alder? Mere populær Lige så populær Mindre populær 14,3 % 78,8 % 6,9 % Man kan selvfølgelig have mange indvendinger mod den her type spørgsmål og de unges svar på dem: Man kan fx indvende, at de unge mere eller mindre bevidst fremstiller deres selvtillid og deres liv i for rosenrøde vendinger, fordi de tror, at det er det, der forventes af dem i sådanne undersøgelser. Man kan også indvende, at de unge ikke altid har et realistisk billede af sig selv og deres liv, og at de godt kan have et dårligt liv og lav selvtillid, selvom de svarer det modsatte i en spørgeskemaundersøgelse. Sådanne indvendinger er naturligvis relevante. Men de her spørgsmål udgør selvfølgelig kun en brøkdel af de mange spørgsmål, vi har stillet de unge i spørgeskemaundersøgelsen. Vi har også spurgt ind til deres konkrete adfærd og orienteringer på en lang række forskellige fronter. Vi har fx spurgt om deres forhold til forældrene, hvordan de klarer sig i skolen, deres forhold til andre unge, deres brug af rusmidler, deres spisevaner, seksualvaner og en lang række andre ting. De fleste unge oplever problemer på nogle af de her fronter i løbet af ungdomslivet. Det er en del af ungdomslivet og en del af deres udvikling som unge. I undersøgelsen kan vi dog se, at unge med forholdsmæssigt mange og hyppige problemer, er mindre tilbøjelige til at angive, at de har høj selvtillid og et godt liv, end andre unge. Så de unges vurderinger af deres liv og selvtillid er ikke bare grebet ud af den blå luft, de ser ud til at hænge sammen med, hvad vi i øvrigt kan aflæse om dem i undersøgelsen. Vi kan derfor godt sige, at de tal, jeg netop har vist jer, er en slags strømpile for, at et flertal af de unge i Danmark trives og har det godt og ikke bakser med alt for store problemstillinger i livet. Det betyder dog også, at man omvendt kan sige, at tallene kan være strømpile for, at det store mindretal, der angiver, at deres liv og deres selvtillid er so so eller ligefrem dårlig eller meget dårlig, ikke nødvendigvis trives og har det godt, og måske bakser med nogle problemstillinger i livet, som kan være svære at håndtere. Kilde: Når det er svært at være ung i DK (2011) 9

10 MISTRIVSEL Men der er også unge som IKKE TRIVES
og som viser tydelige tegn på MISTRIVSEL

11 Tegn på mistrivsel blandt unge – i tal
21 % føler sig ofte stressede 19 % er ofte blevet og 6 % har ofte mobbet i deres skoletid 11 % føler sig ofte ensomme 17 % har overvejet at tage deres eget liv 9 % af de unge har cuttet sig 10 % er utilfredse/meget utilfredse med egen krop 12 % har sultet sig og 9 % har kastet op med vilje 3 % har presset andre seksuelt til at gøre noget, de ikke ville 5 % drikker sig fulde flere gange om ugen og 16 % hver uge 6 % af de unge har erfaring med hård kriminalitetsadfærd Kilde: Når det er svært at være ung i DK (2011) 11

12 Kan skabe sårbarhed og frygt for ensomhed og social eksklusion
Unge har selv ansvar for deres sociale trivsel og etablering af netværk Kan skabe sårbarhed og frygt for ensomhed og social eksklusion Kan gøre det svært at gribe ind overfor eksklusion og mobning i praksis Største problem eller udfordring i dit liv lige nu … At jeg somme tider føler mig ensom, og at jeg nogle gange er utryg ved, om mine venner kan lide den, jeg er. Camilla 15 år. At jeg ikke har så mange venner med hjem efter skole og det er jeg ked af. Jeppe 15 år. … men også at gå til de unges risikoadfærd 12

13 Jeg skal til at gå i gymnasiet
Jeg skal til at gå i gymnasiet. Det er en udfordring, da jeg ikke er så udadvendt. Jeg glæder mig, og håber virkeligt jeg får nogle venner hurtigt. Altså, at jeg bliver mere udadvendt. Men jeg er også bange for at jeg ikke får nogen venner I: Hvordan bange? For at jeg bliver i den rolle, jeg har. Hvor jeg bliver meget indadvendt, og bare sidder der i klassen og er aktiv i timerne, men ikke så meget bagefter Malene 16 år

14 Kroppen i fokus - også for mistrivsel
Hvad er en normal krop? En svær balanceakt for unge Enormt fokus på udseende Kroppen som projekt Mistrivsel i form af forsøg på kropskontrol Men også fedme og usund livsstil Det bedste ved at være dig: At jeg ikke ryger Det største problem i dit liv lige nu er: At jeg er fed! Nina 15 år

15 Hvis jeg ikke dyrker motion, føler jeg, at jeg skal kaste op, når jeg spiser. Jeg har haft det et halvt års tid. Jeg skal nok selv få det ordnet, men lige nu har jeg ikke overskud. Så jeg må bare gå ud og knække mig, når jeg har spist. Jeg stopper med det, men først når jeg har mere tid til at dyrke motion. Og når jeg er et sted, hvor der ligesom mere er en lige linje... Jeg har sagt til min mor: Mor, det her det bliver jeg bare nødt til at gøre. Det går over når det går over. Det gør hende selvfølgelig ked af det, men så siger jeg: Du må bare ikke stoppe mig nu. Nej, men det ville hun så heller ikke gøre: ”Jeg stoler på at du får det ordnet når du føler du kan”, siger hun Og det gør jeg også. Jeg kan stoppe når jeg vil, ikke. Så jeg ser det egentlig ikke som noget slemt Maja 17 år

16 Hvem går unge til med personlige problemer
Alle 12-13 14-15 16-17   Mine venner 58 50 63 62 49 67 Mine forældre 78 64 68 Andre voksne fx lærer, pædagog læge, psykolog 7 9 6 5 … hvis de da går til nogen: Jeg får tit lyst til at skære i mig selv, men jeg ved, at min mor bliver bekymret, så jeg prøver at skjule det. Emilie 14 år.

17 Hvad kan der gøres for at sikre, at unge trives og er rustede til at håndtere ungdomslivets udfordringer?  

18 Pejlemærker for dialog med den enkelte unge
Tag det første skridt: Vær ikke bange for at henvende dig, hvis du fornemmer at en ung mistrives Skab et rum for dialog: Også selvom den unge er afvisende, bør du fortælle, at den unge er velkommen til at vende tilbage, hvis hun/han alligevel gerne vil snakke Vis den unge tillid og respekt: Lad være med at fordømme den unges adfærd, selvom den vækker ubehag og stærke følelser Afsøg den unges perspektiv: Tag afsæt i den unges opfattelse af situationen og find ud af hans/hendes motivation for at have den adfærd, der antyder mistrivsel Undersøg hvem der kan hjælpe den unge: Vær opmærksom på om den unge har andre unge og/eller voksne, de kan tale med hvis de har problemer eller de er kede af det

19 Pejlemærker for en kollektiv dialog om og gerne med unge
Skab dialog med unge om ungdomslivets krav og udfordringer, fx krav om at være og fremstå som en succes Fokuser på at gøre (alle) unge kompetente til at tackle skift i ungdomslivet Fokuser på den sociale integration og kvaliteten af unges relationer, fx opmærksom på unge, der aldrig er med i de sociale sammenhænge, der er i og udenfor en gruppe

20 Skab muligheder for gode relationer til voksne (og voksne unge)
Der har blik for både uddannelses- og ungdomslivet – og dets krav, udfordringer og problematikker Der har blik for at det sociale samvær og liv er velfungerende Der har interesse for den enkeltes liv og problemer – og som tør reagerer når de oplever såvel diskrete som tydelige tegn på mistrivsel

21 Tak for opmærksomheden
Jens Christian Nielsen, Center for Ungdomsforskning – DPU, Aarhus Universitet