Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hygiejne – de økonomiske aspekter Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet ”Sæt hygiejne i front” Christiansborg 21. september 2006.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hygiejne – de økonomiske aspekter Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet ”Sæt hygiejne i front” Christiansborg 21. september 2006."— Præsentationens transcript:

1 Hygiejne – de økonomiske aspekter Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet ”Sæt hygiejne i front” Christiansborg 21. september 2006

2 Disposition 1.De økonomiske problemstillinger 2.Hvad kræver det at lave (holdbare) beregninger 3.Illustration (med grove økonomiske beregninger): •Sygehuse •Virkning af indsats vedr. håndhygiejne •Daginstitutioner •Virkning af indsats vedr. håndhygiejene •Fødevarer

3 To økonomiske problemstillinger 1.Hvad er konsekvenserne af dårlig hygiejne, fx på grund af infektioner (fagøkonomisk: ’cost-of-illness’) •For samfundsøkonomien? •For de offentlige kasser? 2.Hvad koster det at gøre noget ved problemet? Med hvilket udbytte? •Omkostnings-effektanalyse •Cost-benefit analyse. 3.De to økonomiske problemstillinger blandes ofte sammen •Cost-of-illness udtrykker den (samfundsøkonomiske) byrde ved et problem – MEN siger ikke noget konkret om, hvad der kan spares ved en indsats •Omkostnings-effekt-analyse kan bruges til at afgøre, hvad en indsats koster og hvilken gevinst, fx mindsket sygelighed, der kan forventes (ressource-allokering)

4 Hygiejne? ”Begrebet dækker over mange forhold, men mest almindeligt over tiltag, der kan/skal sikre ”renlighed” forstået som hindring af overførsel af smitte og sygdom” Teknologisk Fremsyn: Hygiejne, 2004

5 Hvad skal vi vide for at beregne de samfundsøkonomiske omkostninger ved (dårlig) hygiejne? 1.Konsekvenserne af dårlig hygiejne •Øget sygelighed: hvad, hvor meget/alvor, hvor mange? •Behandlingsudgifter •Sygefravær •Evt. invaliditet/handicap •Øget dødelighed: hvad, hvor meget, hvilke aldersgrupper •Øget ubehag/mindre velvære 2.Omkostningerne forbundet med konsekvenserne •Fx ekstra sengedage på sygehuset, ekstra indlæggelser, medicin •Sygefravær •’værdien’ af et liv

6 Infektioner på sygehuse

7 Speciale Antal patienter i undersøg. Antal m. sygehus- erhvervet infektion (%) Prævalens (infekt./tot. pt.tal) (%) Intern medicin (inkl. geriatri og neurologi) (6,0) 6,2 Kirurgi (inkl. plastikkir. (35 ptt.) og gyn.-obs.(50 ptt.)) (8,9) 8,9 Kar- og thoraxkir (9,0) 9,8 Urologi (12,5) 16,7 Kirurgisk gastro- enterologi (9,9) 11,7 Ortopædkirurgi (10,4) 10,4 Intensiv beh. (inkl. hjernetraumebeh.) (35,2) 42,5 I alt (9,7) 10,6 Sygehuserhvervede infektioner

8 Hvad er meromkostningerne ved sygehuserhvervede infektioner? • – patienter berøres • Fører bl.a. til • længere liggetid, 4-5 dage i gennemsnit • invaliditet og præmatur død • (hypotetisk) regnestykke: ekstra sengedage - der er årligt knap 5 mio. sengedage på de somatiske sygehuse • En sengedag koster i gennemsnit ca. kr • En ekstra sengedag koster væsentligt mindre: (skøn): • ’Regningen’ for ekstra sengedage: 1,2 mia. kroner (minimumsskøn) • PLUS: • omkostninger i primærsektoren • mistet produktion/værdien af liv

9 Additional cost, English hospital, 1995 Ratio of costs: ratio of mean costs by infected patients compared to uninfected patients Source: Plowman et al: the rate and cost of hospital acquired infections, Journal of Hospital infecton 2001, 47:

10 Source: Plowman et al: The rate and cost of hospital acquired infections, Journal of Hospital infecton 2001, 47: Additional length of stay, English hospital, 1995 Ratio of days: ratio of mean length of stay by infected patients compared to uninfected patients

11 Der er (mange) lavthængende frugter • bl.a. håndhygiejne

12 Kilde: Pittet et al: Effectiveness of a hospital-wide programme …. The Lancet, 2000, 56:

13

14 • NPSA har gennemført et succesfuldt pilotprojekt om håndhygiejne. • En udgift på £ per år til indkøb af alkoholbaseret håndvaskemiddel og NPSA's kampagnemateriale om håndhygiejne for et hospital med 500 senge med indlæggelser • Medfører en besparelse på £ per år eller en reduktion i sengedage på • Nationalt forventes kampagnen at føre til 450 færre dødsfald og besparelser på £ 140 mio. ”Selv med en reduktion i infektionsraten på 0,1 procent vil det kunne betale sig at gøre en indsats. Vi har ikke råd til at lade være med at handle. Vi bliver nødt til at indføre en cost-benefit metodologi over for både medicin, instrumenter og processer i forhold til patientsikkerhed”, administrerende direktør i NPSA. Eksempel fra England (National Patient Safety Agency, NPSA)

15 Håndhygiejne og småbørnssygelighed i daginstitutioner En interventionsundersøgelse UFL, 1999, 161(31): Sundhedsplejerske Mette Bill Ladegaard & sundhedsplejerske Vibeke Stage Daginstitutioner

16 Interventionen foregik på flere niveauer, hvor målene var: ­ at øge den hygiejniske uddannelse af daginstitutionspersonale, ­ at motivere daginstitutionsbørn gennem praktisk læring til faste vaner omkring håndhygiejne. ­ at informere forældrene om håndhygiejne. Beskedne omkostninger ved intervention i daginstitutioner. Tabel 1. Gnsn. sygefravær hos 0-6-årige, beregnet i antal dage per barn. Obser- vations- periode ’FØR’ Interventions- periode ’UNDER’ Effekt periode ’EFTER’ Interventionsg ruppe 3,252,592,22 Kontrolgruppe3,142,803,36 Effekt

17 Tabel åriges (børnehavebørn) gennemsnitlige sygefravær, beregnet i antal fraværsdage per barn. Observations- periode Inter- ventions- periode Effekt- periode Interventionsgr uppe 3,062,531,90 Kontrolgruppe2,942,202,71 Der var ingen tilfælde med langtidssygdom fx på grund af langvarig hospitalsindlæggelse eller lignende, ligesom der ikke har været meddelelse om hyppige gentagne sygdomstilfælde hos det samme barn. Effekt

18 (hypotetisk) regnestykke 1.Godt børn i daginstitutioner 2.Reducere sygefravær med ¾ dag i gennemsnit 3.Svarer til ca fraværsdage for børnene 4.Omsat til forældres ’barns første sygedag’ •(måske) – dage •A kr /dag •= 445 mio. i ’mer-produktion’/reduceret sygefravær ”Vi har ikke udført cost-benefit-analyse af resultatet. Men set ud fra et samfundsøkonomisk aspekt af sociale og medicinske konsekvenser af børns sygefravær, kan der ikke være tvivl om, at en løbende indsats på hygiejneområdet og tilsyn i daginstitutioner af medicinsk uddannet personale er en nødvendig investering og værdig anbringelse af ressourcer. ”

19 Kilde: 6-by fraværsstatistik, 2002 Ikke medregnet mindsket sygefravær blandt personale i (dag)inst.

20 Af: Ejv. Bjørnkjær I Arden i Nordjylland har man sænket sygeligheden hos personalet og de 250 børn i tre dagplejedistrikter og fire daginstitutioner sensationelt: Otte procent for personalet, 36 procent for børnehavebørnene og ikke mindre end 42 procent for dagplejebørnene. I de fem måneder, hvor man målte sygefraværet, faldt antallet af sygedage med 500! Målingen var led i et projekt, der nu har været gennemført i tre år - tallene her er resultatet, som det nu foreligger, af forskellen i 2002 og Man venter spændt på resultatet for Det sjove i sagen er ikke, at man kan sænke sygeligheden blandt børn og voksne. Det forunderlige er metoden. Den bestod i, at man efter registreringen af sygefravær over den første fem måneders periode i gav personale og børn kursus i, hvordan man vasker hænder! >Giv hygiejnen en hånd< hedder projektet. Det burde ikke komme bag på nogen, for det er jo børnelærdom: Hygiejne begynder og ender med, at man sørger for at holde hænderne rene - efter toiletbesøg, når man skal spise, i det hele taget, når der er behov. - En antydning af, hvad det betyder på personalesiden

21 Tirsdag den 24. maj 2005 Økonomichef: Hygiejne kan spare millioner Varde Kommunes økonomichef ser store perspektiver i muligheden for at spare penge ved at nedbringe sygdomsfraværet. En fald i sygdomsfraværet på 34% ved at indføre simple rutiner og vaner i forbindelse med hygiejnen i daginstitutionerne. Sådan et resultat lyder særdeles interessant i ørerne på Varde Kommunes økonomichef, Sten Lund. - Hvis man kan nedbringe sygdomsfraværet med en tredjedel på en række arbejdspladser, er der virkelig mange penge at spare. Hvis man laver det hypotetiske tankeeksperiment, at fraværet nedbringes fra 8 til 5,6%, så har man altså sparet eller effektiviseret 2,4% af lønudgifterne. Når man så sammenholder det med, at de samlede lønudgifter i Varde Kommune er på 440 millioner kroner, er der mange penge at hente. Også selvom man kun vælger at kigge på skoler og daginstitutioner. Selv en besparelse på et par procent i lønudgifterne bliver til millioner i det store regnskab, siger Sten Lund. Pas på med regnestykkerne – men det er alligevel interessant

22 Omkostninger ved fødevarebårne infektioner Kilde: Ugeskrift for Læger, 167(7), 2005:


Download ppt "Hygiejne – de økonomiske aspekter Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet ”Sæt hygiejne i front” Christiansborg 21. september 2006."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google