Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Idrættens udfordringer Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Idrættens udfordringer Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet"— Præsentationens transcript:

1 Idrættens udfordringer Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet

2 De største udfordringer Hvad siger foreningerne selv?

3 ’AKTIVITET’ Hvad skal vi beskæftige os med? ’ORGANISERING’ Hvilken forening skal vi være? ’FACILITETER’ Hvor skal vi dyrke idræt? ’KOMMUNEN’ Hvad forventer kommunen af os?

4 Hvordan skal der dyrkes idræt i foreningen?

5 Andelen af de voksne (16 år og ældre) som dyrker sport eller motion og er medlem af en idrætsforening : I 1964 blev der spurgt: Dyrker De Sport? 2: I 1998 blev der spurgt: Dyrker de normalt sport eller motion? 3: I 2004 blev der spurgt: Hvor ofte dyrker de normalt motion/ sport (her medtaget: Mindst 1 gang om ugen) 4: I 2007 og 2011 blev der spurgt: Dyrker du regelmæssigt sport eller motion? (her medtaget andelen, som svarede ’Ja’) Medlem af idrætsforening 4

6

7 Vandreture og stavgang

8 Spinning er det nye store hit i motionsidrætten – Er det en opgave for idrætsforeningerne??

9

10 Rulleskøjteløb er blevet en populær idrætsaktivtet. Men meget få går til rulleskøjteløb i en forening

11 Fitness-interessen vokser stærkt Mange foreninger danner ’motionscenter’

12 De mange små idrætsgrene

13

14 Gymnastik, aerobic og målrettet træning

15 De 15 mest dyrkere idræts- og motionsaktiviteter blandt voksne i Danmark 2011 (pct.)

16 De mindst dyrkede idræts- og motionsvaner i Danmark i 2011(pct.)

17 Større fleksibilitet og åbenhed? Man vil selv bestemme hvornår, med hvem og hvordan man vil dyrke idræt  Give mulighed for at børn og voksne kan benytte idrætsanlæggene og fritidslokaler på selv-valgte tidspunkter (fx i form af ”åben hal”, ”fritidsklub” ol.)  Give mulighed for at dyrke idræt og andre fritidsaktiviteter på forskellige tidspunkter af døgnet  Give mulighed for ”selv-styrende” grupper og hold i foreningen, fx - 4-mands-fodbold på små baner - selv-organiseret motionshold i ”idrætshuset”

18 De idrætsaktive vil gerne gå til idræt i en forening, hvis.. Kilde: Bjarne Ibsen (2002): Idræt i Vindinge. IFO.

19 Børns idrætsdeltagelse •Stagnation blandt de yngste •Svagt fald blandt de ældste •Stigende andel der bruger meget tid på sport / motion •De mindst fysisk aktive, er mindre aktiv i dag end for ti år siden. •Piger af anden etnisk baggrund end dansk dyrker meget mindre idræt end børn af danske forældre •Størst frafald blandt pigerne •Primære forklaringer på forskelle: –Forældrenes idrætsinteresse –Forældrenes socio-økonomiske baggrund –Kommunale forskelle (muligheder for at dyrke idræt) Kilde: Bille, Fridberg, Storgaard og Wulff (2005): Danskernes kultur- og fritidsaktivitet 2004 Pilgård, Maja (2008): Danskernes motions- og sportsvaner Idrættens Analyseinstitut

20 De mest foretrukne idrætsaktiviteter blandt børn og unge – 7 – 13 år (2011)

21 Hvordan organiserer vi os?

22 Hvor dyrker voksne idræt (2011)? Andel af idrætsaktive Idrættens Analyseinstitut 2013

23 Hvor dyrker børn idræt (2011)? Andel af idrætsaktive Idrættens Analyseinstitut 2011

24 Kommercielle og ikke kommercielle fitnesscentre i Danmark Kasper Lund Kirkegaard 2007

25 Foreningerne på Fyn – pct. fordeling på samfundsområder N = 5765 Pct. Folke- oplysnings- området Frivilligt socialt arbejde Lokalsamfund Kampen for og om værdierne Fagligt arbejde, branche. og profession

26 1. Den (nye) aktivitets-forening  fællesskabet bygger på medlemmernes fælles interesse og engagement i denne ene aktivitet  kun interesseret i én ”interesse” eller ”aktivitet”  ingen lokal tilknytning, medlemmer fra et stort område  økonomien fungerer primært ved kontingenter og offentlig støtte  både ”elite” og ”bredde”  stort ”frivilligt arbejde”  stærk tilknytning til landsorganisation og samarbejde med lignende foreninger

27 2. Den (nye) lokal forening  fællesskabet bygger på den lokale tilknytning  beskæftiger sig mere med ”tværgående aktiviteter” end ”interesser” (børneidræt, leg, ældreidræt, gadefester, ”skolens bevarelse” ol.)  benytter den lokale skole og boligområdets lokaler og arealer  samarbejder med andre lokale foreninger, Brugsen og kommunale institutioner om fester, arrangementer, SSP- arbejde, mv.  samarbejder med skolen, SFO’en og fritidsklubben om aktiviteter efter skoletid  stort frivilligt arbejde

28 3. Den (nye) idébestemte forening  Fællesskabet bygger på værdierne og holdningerne  En fælles etik for medlemmerne: regler for ”takt og tone”, for det forpligtende fællesskab, mv.  Valget af aktiviteter er bestemt af foreningens værdier  Børn, unge og voksne har ansvar for aktiviteter og inddrages og forpligtes som forudsætning for aktiviteternes gennemførelse  De formelle demokratiske procedurer udvides med en demokratisk kultur  Stort frivilligt arbejde i ledelse og udvalg med ildsjæle der tror på idéerne  Den ”faste udvalgsstruktur” er afløst af en ”fleksibel projekt-struktur”

29 4. Service-foreningen  ”pris” og ”kvalitet” samler medlemmerne, der er domineret af voksne  tilbud om motion, undervisning eller fritidsaktivitet på forskellige tidspunkter af dagen, som ”medlemmerne” frit kan vælge imellem  service-orienteret og lytter til medlemmernes ønsker  benytter sig i høj grad af lønnede undervisere, der er ansat på samme vilkår, som de konkurrerende kommercielle og offentlige institutioner  daglig leder til at stå for alle de daglige administrative opgaver  økonomien er overvejende baseret på kontingenter  overskud bruges til at investere i nye faciliteter eller rekvisitter, oprette nye tilbud, uddanne lærere, gøre flere børn interesseret  medlemmerne kan benytte faciliteter på selv-valgte tidspunkter (fx i form af ”åben hal”, ”fritidsklub” ol.)  Samarbejder gerne med kommunen (partnerskab)  mulighed for ”selv-styrende” grupper og hold i foreningen, fx - 4-mands-fodbold på små baner - selv-organiseret motionshold i ”Forsamlingshuset”

30 Hvor skal vi dyrke idræt?

31 Hvor stor betydning har følgende forhold for, hvor du foretrække at dyrke motion, idræt eller sport? (Vordingborg Kommune, 2012)

32 Syv hensyn 7 overordnede hensyn, som den fremtidige organisering, udvikling og udbygning af idræts- faciliteter skal tage højde for: 1.Afspejle udviklingen i idrætsdeltagelsen 2. Tilgodese mangfoldighed 3.Fleksibilitet og rummelighed 4.Nærhed og afstand 5.De fysiske omgivelser 6.Ledelse og organisering

33 1. Udviklingen i idrætsdeltagelsen  Mere udendørs og mindre indendørs  Mere motion / fitness og mindre ’sport’  Mere ’specialanlæg’ og mindre ’idrætshal’

34 2. Større forskellighed nMarkante ændringer i idræts- og motionsinteresserne blandt voksne og ældre betyder, at der er behov for andre typer af faciliteter, end de traditionelle gymnastiksale og idrætshaller. nBørns idrætsmønster er i dag næsten det samme som for 30 år siden. nKvinders foretrukne idræts- og motionsaktivitet (gymnastik, aerobic, dans, yoga, afspænding) er i meget lille grad tilgodeset i de eksisterende faciliteter (f.eks. en håndboldhal). nDe seneste år er der opstået en masse små idrætsgrene (kitesur- fing, mountainbike, snowboarding, speedskating osv.), som heller ikke passer ind i de traditionelle idrætsfaciliteter.

35 En differentieret facilitetspolitik •Forskellige anlægstyper –Små multifunktionelle anlæg, rum og arealer i lokalsamfundet –Special-anlæg –Store multi-anlæg •Forskellige typer anlæg til hver aktivitet / idrætsgren •Fodboldbaner til 11-mands fodbold og små baner til 3 mands fodbold •Udbygget atletik-stadion og ”mini-atletik-anlæg” •Osv. •Adskillelse af ’skole-faciliteter’ og ’fritids-faciliteter ’ –Skole-faciliteter egner sig i stadig mindre grad til fritids-aktiviteter •Lokaler som egner sig til kvindernes foretrukne motion –Små, lyse lokaler til 10 – 15 personer •Nye anlægstyper til ”motions-idrætten” –Udendørs kunstfrosne skøjtebaner –Asfalterede stier i naturen til rulleskøjteløb –Små indendørs rum til de nye træningsformer –Lokaler til ’motionscentre’

36 3. Fleksibilitet og rummelighed nMangfoldigheden i idrætsgrene stiller store krav til idrætsfaciliteternes fleksibilitet. nNedbrydning af grænserne mellem den organiserede, ’semi-’ og uorganiserede idræt. n’Parallelle’ træningsforløb for hele familien skal kunne finde sted i samme facilitet. nKunne dyrker idræt på forskellige tidspunkter i løbet af ugen (til forskel fra faste træningstidspunkter)

37 4. Nærhed og afstand nAfstanden til idrætsfaciliteter eller naturområder, hvor man kan dyrke motion, har stor betydning for deltagelsen. nFlere og flere (især voksne og ældre) ønsker at anvende idræts- faciliteterne om formiddagen, hvilket i mange tilfælde griber ind i skolernes brug af faciliteterne. nFokus på mindre lokale faciliteter og anlæg, hvor børn og unge kan gå hen og lege, og hvor voksne kan træne. Faciliteterne skal ligge tæt på boligen og skal kunne levere den ’hurtige’ motion og leg. nStørre idrætsfaciliteter, som primært ligger i de større byer, kan bruges til at koncentrere og specialisere faciliteterne til specifikke idrætsgrene eller ’familier’ af idrætsgrene (kampsport, vandidrætter eller rulleskøjteaktiviteter) eller til talentudvikling, elitetræning samt til konkurrencer og stævner.

38 5. Faciliteterne og omgivelserne nStørstedelen af faciliteterne er bygget op omkring det idrætsmønster, som vi havde i 1960’erne – men vi har nye idrætsmønstre og nye måder at bo og leve på. nMen flere og flere idrætsaktiviteter foregår udendørs (løb, stavgang, beachvolley, strandhåndbold, petanque, cykling, skøjteløb, skating, amerikansk fodbold m.m.), hvilket de traditionelle faciliteter ikke altid kan tilgodese.

39 6. Idrætsanlæggene skal ’aktiveres’ •Hidtil har idrætsanlæggene fortrinsvis fungeret som den fysiske ramme for den foreningsorganiserede idræt og skoleidrætten. •Men anlæggene kan have en mere aktiv og igangsættende rolle –Støtte til udviklingen af den foreningsorganiserede idræt (fx professionel support til visse opgaver) –Organisering og tilrettelæggelse af aktiviteter, som foreningerne ikke ønsker eller evner at tage sig af, fx •Drift at motionscenter •Idræt og motion i tidsrum, hvor foreningerne ikke benytter anlægget •Aktiviteter for særlige målgrupper som forudsætter instruktører med en særlig faglig ekspertise

40 Hvad gør kommunen?

41 Kommunale forandringer •Større kommuner •Udgiftsklemme •Større pres på de kommunale udgifter på de store velfærdsområder •Sundhed og forebyggelse får større betydning •Større forventninger til idrætsforeningerne om at påtage sig sundhedsfremmende opgaver •Nye styrings- og forvaltningsformer •Større vægt på målrettede tilskud, succeskriterier, effektmålinger, kontrol mv. •Mere bevidst idrætspolitik med ’idrætsforvaltning’ •Føre en mere selvstændig politik uafhængig af foreninger •Kan overtage nogle af idrætsorganisationernes opgaver

42 ”Value for money” •Kommunerne tænker i stigende grad i ”billige” og ”effektive” løsninger på offentlige opgaver •Ønsker at inddrage foreningerne i bl.a. –Integration af børn og unge –Forebyggelse mod kriminalitet –Sundhedsfremme –Dannelse af sociale netværk

43 Tre former for ’leg’ i forholdet mellem den offentlige og den frivillige sektor

44 1. Parallel leg Foreningerne og de frivillige byder sig til med en mangfoldighed af aktiviteter og tilbud, som ’velfærdstrængende’ danskere efterspørger. Foreningernes force er, at tilbuddene som regel er billigere end de kommercielle tilbud og mindre påtrængende end offentlige evidens-baserede tilbud (’vi ved, hvad der er godt for dig’). Den er er klar opdeling mellem den offentlige og den frivillige sektor. Hver sektor gør sit – parallelt uden meget samspil.

45 2. Rolleleg Foreningerne lægger sig i slipstrømmen af den statslige velfærds- og sundhedslogik. De foreninger og institutioner, der har interesse for det, byder sig til og indgår aftaler med kommunen om aktiviteter for grupper, som det offentlige etablerer særlige programmer for. Ofte i form af partnerskaber mellem foreninger og kommunale institutioner. Foreningerne vil i højere grad være integreret i løsningen af offentligt definerede velfærdsopgaver.

46 3. Organiseret leg Her er staten og kommunen, der ’organiserer’ legen. Støtten gives til foreninger og frivilligt arbejde, der fremmer politiske målsætninger og den kommunale opgaveløsning. Kommunen vil stille krav til både aktiviteter, der skal være evidens-baseret, og medarbejderne, der skal være uddannet på området. En konsekvens af dette er større professionalisering – såvel i faglig som økonomisk forstand – i foreningen. Til gengæld vil foreningen også tage sig betalt for denne opgave. Noget for noget.

47 Hvordan fremme udviklingen af idrætsforeningerne? •Foreningslivet udvikles i et dynamisk samspil mellem engagerede medlemmers interesser og det omgivende samfunds påvirkning og krav. •Afhænger af målet med udviklingen? –Udvikling af ’eksterne’ mål: –Udvikling af foreningens ’egne’ mål. •Mere ’proaktiv’ holdning til foreningsudvikling i såvel organisationer som kommuner.

48 KVALIFICERING Information Kurser og uddannelse Vejledning og processtøtte RAMMER Projekt- støtte Økonomiske incitamenter Samspil / partnerskab Konkurrence Lovgivning / regler

49 Differentierede støtteformer •Medlems/demokrati baseret virke = Grundstøtte •Værdi- og målbaseret virke = Aktivitetsstøtte •Fortjenestefri velfærdsproduktion = Driftsstøtte

50 VelfærdDemo- krati Folke- oplysning Grundstøtte • Ret til gratis benyttelse af ledige offentlige lokaler og anlæg, skattefordele og anden indirekte støtte • Krav om demokratisk organisering, men ingen krav til mål og aktiviteter x Xx Aktivitetsstøtte Den offentlige støtte går til politisk prioriterede mål, aktiviteter og grupper X xX Driftsstøtte Økonomisk støtte til fortjenestefri velfærdsproduktion (non-profit) X x?


Download ppt "Idrættens udfordringer Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google