Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Det er ikke helt nemt at være et “talent” I en verden hvor far har en federe hættetrøje og mor har det det samme BMI som en selv..” – perspektiver på ungdomsliv,

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Det er ikke helt nemt at være et “talent” I en verden hvor far har en federe hættetrøje og mor har det det samme BMI som en selv..” – perspektiver på ungdomsliv,"— Præsentationens transcript:

1 Det er ikke helt nemt at være et “talent” I en verden hvor far har en federe hættetrøje og mor har det det samme BMI som en selv..” – perspektiver på ungdomsliv, fastholdelse, frafald og talentudvikling I en verden hvor meget er til forhandling…. København 10.maj 2010 Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

2 Hvad er der på programmet? ● En kort intro til ungdomsliv…. ● De faktorer der har betydning i forhold til frafald… ● De faktorer der har betydning for fastholdelse ● Et par udfordringer….

3 Fra to dage til et helt liv…. – Ungdomstiden forlænges nedad og opad, men hvornår er det lige, at den begynder og slutter? – Børn-betweenagere-teenagere-unge voksne – hvad snakker vi egentlig om? – Alders- og livsunge Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

4 ”Hvad skete der i skolen i dag,Terkel?” – om det at vokse op i primært beskrivende kulturer ● Unge lever primært i såkaldt ”beskrivende” eller ”manifestationskulturer” – mens halter lidt med evnen til at analysere….. ● Det er den lamme der leder den blinde – om ændringer i legekulturen ● Hvis de mange oplevelser i ungdomslivet skal blive til læring er der det nødvendigt med såkaldte rum for refleksion…..og de rum opstår hvor der er ”voksne” der tør stille spørgsmål uden at de selv behøver at sidde inde med alle svarerne!

5 Børne- og ungdomsliv - et historisk perspektiv ”I de gode ganle dage”Børne- og ungdomsliv i dag: ● Ofte i flok Færre flokke, mere tid, alene og flere ”bekendte”, men lige så mange venner! ● Uorganiserede aktiviteter Flere organiserede aktiviteter ● Tæt kontakt mellem yngre ogMere sammen med jævnaldrende ældre ● Få og veldefinerede sociale rollerMange ”venner” i forskellige rum ● Yngre lærte lege af deældreDe lærer af jævnaldrende, ”ældre” søskende eller ved selv at være ”bruger ● Få og enkle legeredskaberFå og avancerede legeredskaber ● En mangfoldighed af legeMindre variation i ”legeformer” ● Viden og inspiration forsvinder, når ”legemestrene” forsvinder

6 Unge anno 2010 ikke specielle! ● De har de samme drømme som unge altid har haft. De skal dog navigere i en anden verden, og derfor er deres strategier noget anderledes ● Det er for unge et grundvilkår, at mange ting er til forhandling, og at de ikke får ”den store historie” serveret, men selv skal skrive den - og de er i udgangspunkt positive i forhold til at mange forskellige input kan være med til at inspirere skriveprocessen….. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

7 Vennerne – stabile fællesskaber ● Vennegrupper skal passes og plejes – og de er ikke så stabile som vi tror….- og derfor giver det meningmed 100 sms-beskeder hvor der står ”Hvad laver du – Knuzz Carina” ● Drenge-fællesskaber orienterer sig mod aktiviteter & snak… ● Pige-fælleskaber handler om snak & aktivteter……

8 Hvis der ikke var fester så var jeg her ikke….. ● 67% af drengene og 51% af pigerne går til fest hver uge…..og festen er i vid udstrækning en beløning for ugens slid….

9 50% skole – 50% fester ● Hvor tit drikker I hjernen ud? (1): Vi drikker hjernen ud stort set hver weekend. (2): For mig er det kun en gang om ugen – enten lørdag eller fredag – jeg kan ikke rigtig holde til to dage i træk. ● Har det nogen betydning for jeres præstationer i skolen, at I drikker i weekenden? (1): Nej, jeg har jo søndagen til at komme over det, og så er jeg klar mandag. Festerne er med til at gøre det lidt mere udholdeligt – at man har noget at se frem til. Så man lever for at feste om fredagen? (2): Ja, man snakker om festen i weekenden om mandagen, og så ser man frem til den næste fest. ● Og hvis der ikke var en festkultur forbundet med at gå på gymnasiet – ville det have betydning for jer? (1): Ja, for mig ville det – så ville jeg ikke have lyst til at gå her. Det må være halvt skole og halvt fester. Det ville ikke give mening at se tilbage på gymnasiet og så se, at det kun havde været lektier. (Piger, 1.g)

10 De stakkels drenge …? ● Der er intet, der tyder på, at unge tillægger de forskellige måder at være sammen på en kvalitativ forskel. Pigevenskaber fremtræder ikke bedre end drengevenskaber – der er blot tale om forskellige måder at være venner på. ● De ”stakkels drenge” oplever sig reelt ikke intimiderede af piger, der drøner rundt i den gule førertrøje og de ”stærke piger” - selvom nogle af dem beskriver sig selv som selvglade! – oplever ikke drengene som specielt ”stakkels”! ● Kort om ”pigeliv” – udfordringen ved at skulle kombinere ”macho”- inspireret ”bicthedness” med ”hyperfeminitet” – hvilket ikke altid er helt enkelt! Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

11 Deres relationer til voksne…. ● 89 pct. oplever at deres forældre har tid til at snakke… ● 73 pct. oplever at de kan tale med forældre om personlige problemer – men det er knapt så mange der gør det…. ● De har en forventning om at voksne indleder ”vigtige” samtaler – men de tilkendegiver samtidig at mange af dem i vid udstrækning vokser op i deskriptive kulturer….

12 Familien står for logistik! ● ”Jeg bruger min forældre til støtte og hjælp. F.eks. hvis jeg har svært ved en opgave i skolen. Mine forældre er en pengeautomat. Hvis jeg mangler noget, kan jeg få det af dem. Jeg gider ikke lave mad og vasketøj, og det gør de jo. De er bare maskiner, deres hverdag er det samme. De sover, arbejder, tager hjem og hører på vores mundlort… Ej, jeg var faktisk meget sød ved mor i går. Hun fik lov til at se en film oppe på mit værelse. Det var okay” (Sebastian). Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

13 Det er mor der bestemmer! ● Talrige undersøgelser peger på en sammenhæng mellem valg af fritidsaktiviteter og familiebaggrund (Hestbæk 1999, Østergaard 2007 m.fl. 2007). ● Specielt i forhold til idrætsdeltagelse ser det ud til have stor betydning, i hvilket omfang forældrene – specielt moderen – dyrker eller har dyrket idræt (Ibsen & Ottosen 2000).

14 Jeg vil hellere have en mor….. ● ”Jeg har haft en veninde, der gik ud af sjette klasse, hvis mor ville være veninde med hendes veninder og med hende. Og det har jeg ikke lyst til at blive med min mor. Jeg vil hellere have en mor end en veninde – veninder kan jeg nemt finde” ● Hvad betyder det så, at din mor er ”mor” for dig? ”Jeg kan fortælle hende, hvis der er et eller andet galt. Hun støtter mig, hvis jeg spørger om hjælp, men hun sætter også grænser for mig, selvom jeg hader det hver gang – stort set. At hun ligesom opdrager mig, så jeg kan klare mig selv”. Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR)

15 Spørgsmål er vigtige…. ● Forventningen er dermed at forældre i højere grad tager initiativ til de vigtige samtaler – men at de også må være indstillet på at samtalen nogen gange bliver ”skudt til hjørne” fordi det i nuet ikke giver den store mening….og at dette ikke er ensbetydende med at de ikke er velkomne til at stille det samme spørgsmål på et andet tidspunkt hvor det måske passer bedre ind i programmet! Spørgsmål er vigtige – men man skal bare ikke altid forvente et svar!

16 Når mor og far er med inde over projektet ● Forældre med mellem- og lang videregående uddannelse er ind over lektier – herunder specielt aflevringer!(69%)

17 Hvilket hold spiller Kierkegaard for? ● Kunne dine forældre hjælpe dig? ● ”… De er jo udlændinge, og hverken i folkeskolen eller gymnasiet kunne de hjælpe mig. Min mor gik ud af ottende klasse, fordi hendes forælde havde brug for en tolk, og sådan nogle ting betyder, at man ikke får den samme hjælp som ens klassekammerater. Nogle af dem havde forældre, der var ingeniører eller havde gået på universitetet, og de kunne hjælpe. Det kunne mine forældre bare ikke - ikke fordi de ikke ville, men fordi de ikke kunne. Og det gjorde ondt at få en lavere karakter end de andre, der havde fået hjælp af deres forældre, og mine forældre kunne ikke hjælpe med noget som helst. De støttede mig meget og opmuntrede mig, men rent fagligt kunne de bare ikke hjælpe…”.

18 Hvor meget tid anvender de på lektier? Tidsfor- brug i timer 1.G drenge 2.G drenge 3.G drenge 1.G piger2.G piger3.G piger

19 Piger og lektier ● For mig er lektiebyrden den største udfordring. Fordi der er et pres på hele tiden, og det hele skal nå at køre rundt hele tiden. Det føles bare lidt tungt nogle gange. Man kan blive sådan psykisk tynget. Folk er forskellige men jeg er nok sådan lidt perfektionistisk omkring det. Jeg kan bare ikke aflevere for sent. Jeg har vist kun afleveret for sent én gang. Almindelige lektier kan jeg godt sige: Okay, det er der ikke tid til, men afleveringer er jeg bare nødt til at få klaret. (Pige, 2.g)

20 Drenge og lektier ● Så lektierne er førsteprioriteten i hverdagen? ● [Lang tavshed] ● Ja, men nogle gange sker det jo, at - altså afleveringerne – dem får man klaret.Det er mere lektierne fra dag til dag. Hvis man nu skal læse ti sider til næste dag, så tænker man, at jeg kan nok klare at følge med i timen alligevel. Det er ikke de lektier, der gør, at man melder fra til fodbold. Man tænker – i aften, når jeg kommer hjem, læser jeg - og så ender det altid med, at man falder i søvn! Det er jo muligt at følge med alligevel, men selvfølgelig er det bedre, hvis man har læst. (Dreng, 1

21 Man er bare doven…. ● Hvad er den største udfordring? ● (1): Lektierne – der er mange lektier (2): At skulle prioritere sine lektier frem for hvis man f.eks. dyrker en sport ved siden af. (1): Du har afleveringer hver uge, og du skal selv finde tiden, og det er nok de sværeste. ● Hvorfor det? (2): Fordi vi er 16 år, og man er tit doven. Det er man bare, når man er 16 år! Man har tiden, men alligevel har man den ikke, for der er så meget andet, man også gerne vil lave.

22 Planlægning er alfa og omega! ● Hvis nu det hele kører op i en spids, og du er nødt til at vælge mellem håndbold og lektier, hvad vælger du så? Hvis det bare er almindelige læse-lektier, så ville jeg nok vælge håndbolden, så det hele ikke bare går op i lektier, fordi jeg føler generelt, at jeg er rimeligt godt med, og sådan en enkelt gang ville ikke gøre så meget. Er det en aflevering, plejer jeg at planlægge det sådan, at det ikke kommer til at falde sammen. Jeg er ikke sådan rigtigt kommet ind i den der, hvor jeg stod med valget imellem en aflevering og håndbold. Så har jeg måske haft noget af en aflevering tilbage, som jeg kunne klare, når jeg kom hjem fra håndbold. Så der blev tid til det hele. Men jeg har da nogle veninder, som siger. Ej, vi skal lave afleveringer nu, så vi kan ikke komme til håndbold. Jeg prioriterer bare rigtig højt at komme ud og få det der frirum. (Pige, 3.g)

23 I folkeskolen var det ikke så svært, men… ● ”… Mine forældre ville gerne have, at jeg satsede på det boglige, og det blev et mentalt pres for mig. Min træner forventede, at jeg ydede maksimalt til træning, og i skolen væltede det ind med lektier, og mine forældre ville også gerne have, at jeg prioriterede skolen. Det var ikke nemt at få det hele til at hænge sammen. I folkeskolen var det ikke så svært, men lige så snart man kommer i gymnasiet bliver det et kæmpe problem. Store klubber vil gerne have, at man får en uddannelse, men det er ikke helt nemt…”. ● På et tidspunkt bruger du meget tid på skole og fodbold. Oplevede ud at du brugte mere tid end dine ”danske” klassekammerater? ● ”… Jeg brugte rigtig meget tid på det. Jeg fik lave karakterer og måtte virkelig knokle for at forbedre mig. Min lærer bad mig om at gøre en større indsats, og jeg fortalte hende så, at jeg også spillede fodbold, men det forstod hun vist ikke helt…”

24 Hvad skal man satse på? ● Hvordan var det at kombinere gymnasium og fodbold? ● ”…Det var hårdt. Det var rigtig hårdt. Skole, formiddagstræning, skole igen, træning, lektier. Det slider en op. Det gør det. Du skal både koncentrere dig om lektier og fodbold. Man har så meget oppe i hovedet, og man skifter frem og tilbage. Så er man oppe at køre til træning, og så skal man koncentrere sig om undervisning – det er hårdt – det er det!...”.

25 Aktiviteter tiltrækker – relationer fastholder Hvilke faktorer er vigtige i forbindelse med fritidsaktiviteter: ● Sjovt/spændende/afvekslende ● God balance mellem ”hverdag” og ”events” ● At man lærer noget nyt ● Er sammen med vennerne ● Trænerne/lederne er ”gode”

26 Trænerne – engagerede og kompetente, tak! ● De behøver ikke være unge….. ● De skal være engagerede og dygtige ● De skal skabe rum for medindflydelse… ● Det er ikke noget minus, at træneren kan ”skære igennem” og stille krav til deltagerne – eller som det blev udtrykt: ”En god træner skal kunne slå igennem. Han skal være tough og skal sætte sig igennem. Han skal kunne sætte sig i respekt.” (Dreng, 9. kl) De skal være interesserede på den ”rigtige” måde - hvilket vil sige, at man hverken er omklamrende eller ignorerende….

27 Idræt i gymnasiet ● Piger prioriterer idræt fra før gymnasiet – drenge fortsætter… ● Faste foreningsaktiviteter udgør et ”mentalt frirum” og forebygger stress! ● Nye trænere som man ikke har fælles historie med fastholder ikke…..

28 Lidt om forskellige typer af brugere og frafald: Man kan skelne mellem følgende hovedgrupper af idrætsudøvere: ● De ”alsidige” der primært er aktive som følge af et ønske om at være i god form, kammerater, hygge m.v. - og idræt er som oftest ikke ”hovedaktiviteten”. ● De ”alsidige” stopper primært af tilfældighedsgrunde – en skade, nye træningstider der kolliderer med andre aktiviteter osv.

29 De fokuserede stræbere ● De ”fokuserede”, for hvem idræt er hovedaktiviteten som alting kredser om: ● Stræberen der har fokus på udvikle sig så de kan vinde ● Søger ofte ydre anerkendelse, fokus på selvtillid osv…. ● De fokuserede stopper af prioriteringsgrunde – hvis ambitionerne kan opfyldes på en bedre og lettere måde udenfor idrætten

30 De fokuserede aktører ● Idræt er hovedaktiviteten men ses reelt som et supplement til skoler, venskaber osv…. ● Vil mere end at vinde – idræt ses som et redskab til at tilvejebringe personlige kompetencer, fællesskab osv. ● De fokuserede aktører stopper af prioriteringsgrunde – hvis ambitionerne om kompetenceudvikling kan opfyldes på en bedre og lettere måde udenfor idrætten

31 Årsager til frafald - eller ● Fritidslivet bliver en arena for selvvalg… ● Bruge mere tid på venner/kæreste/job (ekstern) ● Dårligt kammeratskab på holdet (intern) ● Skader ● Træneren og specielt dennes pædagogiske evner (intern) ● Træt af holdet/klubben(Intern)

32 Flere årsager….. ● Mere fokus på skole/lektier (ekstern) ● Flytning/efterskole (ekstern) ● Økonomi/kontingent (intern) ● Ensformighed – herunder specialisering (intern) ● Aktiviteten er for skemalagt – mere uforpligtigende og fleksible tilbud som f.eks. fitness trækker mere fordi det er lettere at indpasse i en hektisk hverdag (intern)

33 Frafald blandt årige fodboldspillere handler om: ● Fællesskaber der smuldrer ● Trænere der enten vælger eller ikke kan tale om andet end fodbold ● Trænere der ikke kan skelne mellem tidlige fyssisk modenhed og talent…

34 Lærende organisationer – hm…. ● Man taler ikke med ledere og trænere omkring sine overvejelser…. ● Klubben spørger stort set aldrig indtil hvorfor spillerne stopper – og siger heller ikke ”velkommen tilbage”! ● To ud tre ville gerne bevare kontakten til fodbolden som trænere, ledere m.v. – men de blev aldrig spurgt….

35 Idræt handler om mere end blot at score et mål mere end modstanderen, løbe hurtigst eller have et BMI på 21! Det også om at blive: ● at blive set ● at blive accepteret og taget seriøst ● anerkendelse ● at jeg møder såkaldte ”betydende andre”, der gennem deres spørgsmål og input giver mig noget, jeg kan tage med videre på rejsen ● og en masse andre ting, der i udgangspunkt ikke har så meget med en bold eller bat at gøre

36 Og så den knapt så langhårede udgave…. ● I praksis betyder det, at man i klubberne, hvis man ønsker at fastholde yngre idrætsudøvere, er nødt til både at påtage sig ansvaret for både at lægge en god diagonal aflevering og for at udfordre til nogle af de snakke, der også gør dem til gode ”spillere” i resten af deres liv – og disse snakke efterspørges!

37 De fem vigtige spørgsmål: ● Hvad synes du er det sjoveste ned at spille fodbold? ● Hvad er knapt så sjovt? ● Hvad kunne gøre det endnu sjovere? ● Hvad kunne gøre at du holdt op med at spille fodbold? ● Hvad kunne du godt tænke dig at blive bedre til?

38 Jeg er ikke Dr. Phil, men…. - et par udfordringer ● Afklaring af værdigrundlag – hvad vil vi egentlig med vores klub/elitearbejde – udover at vinde medaljer… ● Trænere og ledere der tør involvere sig…. ● Gode udviklingsmiljøer for såvel 1. som 2.holdet…. ● Rammer og aktiviteter der styrker fællesskab….. ● Vi må blive bedre til at lære af de spillere der forlader os…. ● Vi må lade os inspirere af andre, men tænke selv…..


Download ppt "Det er ikke helt nemt at være et “talent” I en verden hvor far har en federe hættetrøje og mor har det det samme BMI som en selv..” – perspektiver på ungdomsliv,"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google