Behandling af Pårørende centrale problemstillinger

Præsentationer af emnet: "Behandling af Pårørende centrale problemstillinger"— Præsentationens transcript:

1 Behandling af Pårørende centrale problemstillinger
Thomas Mackrill PhD

2 Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere
TUBA Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkoholmisbrugere

3 Foreningsejet under Blå Kors Danmark
En terapeutisk rådgivning for unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i en familie med alkoholproblemer. Startet i november 1997. Foreningsejet under Blå Kors Danmark Rådgivninger i København, Århus, Hjørring, Frederikshavn, Ålborg, Bornholm, Odense, Aabenraa, Sønderborg, Kolding og arbejder på at åbne flere. Uddannet psykologer eller psykoterapeuter, som har en særlig viden om alkoholmisbrug og afhængighed - og i særdeleshed om konsekvenserne for de pårørende.

4

5 En række problemstillinger vedr
En række problemstillinger vedr. behandling af pårørende Jeg vil prøve at tænke misbrugsbehandling ud fra de pårørendes synsvinkel?

6 Problemstilling 1. Hvad er pårørende behandling?
3 muligheder

7 A) Traditionel misbrugsbehandling.
Fokus er på behandling af misbrug. Kendetegnet ved at det handler om at flytte misbruger fra A  B Misbrug Clean Inddragelse af pårørende øger effekt.

8 ÷ Dette er ikke behandling af pårørende.
De pårørende (inkl. børnene) er en element/brik i behandlingen af misbrugeren + Pårørende synes at det er afgørende, at denne slags behandling findes! ÷ Gentagelse/vedligeholdelse af familieproblematikken (misbrug som det organiserende princip). ÷ Dette er ikke behandling af pårørende.

9 B) familiebehandlingen, hvor misbrugeren er med.
Kendetegnet ved følgende behandlingsramme. A  B Familiemedlemmerne mistrives Øget trivsel hos familiemedlemmerne

10 Familiemedlemmernes trivsel (ikke misbrugeren alene) er det centrale.
Bryder med misbruget som det organiserende princip. Her er der tale om pårørende behandling. (skadesreduktion).

11 C) Behandling af pårørende, som et selvstændigt tilbud/projekt (uden misbrugeren).
Kendetegnet ved denne behandlingsramme er: A  B Et utilfredsstillende liv som pårørende Et tilfredsstillende liv som pårørende Argumenter for dette tilbud er følgende:

12 Mange misbrugere benægter deres problemer/kommer aldrig i behandling
Mange misbrugere benægter deres problemer/kommer aldrig i behandling. Hvis pårørende kun kan få hjælp, hvis misbrugeren erkender sit problem og er villig til at gøre noget ved det, så er der relativ få pårørende, der får et tilbud. Pårørende, hvor misbrugeren er i behandling. Pårørende, hvor misbrugeren ikke er i behandling

13 2. Pårørende står ofte med problemer alligevel, selv hvis en misbruger er holdt op med at være afhængig At løse misbrugsproblemet er ikke nødvendigvis lig med at løse de pårørendes problemer. Nogle pårørende opdager først deres problemer, når misbrugeren er holdt op. (At tage sig af andre er et temmelig godt forsvar).

14 3. En ny dansk undersøgelse af alkoholmisbrugere og deres pårørende i behandling drager den konklusion, at de pårørende på næsten alle måder er lige så psykisk belastet som misbrugerne Lindgaard, H. (2008): Afhængighed og relationer - De pårørendes perspektiv, Aarhus Universitet: Center for Rusmiddelforskning

15 Hvilke behandling er ønskeligt fra et pårørende perspektiv?
Traditionel misbrugsbehandling Familiebehandlingen, hvor misbrugeren er med. Behandling af pårørende, som et selvstændigt tilbud/projekt (uden misbrugeren).

16 Hvad er misbrugsbehandling i Danmark?
1) At få misbrugerne til at mindske eller stoppe deres misbrug – eller 2) At mindske den samlede mængde lidelse, som misbrug forårsager i Danmark.

17 Problemstilling 2. Behandlingsstedet – hvis er det
Problemstilling 2. Behandlingsstedet – hvis er det? de pårørendes eller misbrugernes sted? De pårørendes sted = Et clean sted, hvor man overhovedet ikke behøver bekymre sig om der kommer misbrugere, hvor fokus er på hvordan du som pårørende får et godt liv. Eller misbrugernes sted. Hvis det er misbrugerens sted vil mange unge ikke have lyst til at komme. De vil videre. Hvis det er de unges/pårørendes sted – stiller det særligt krav til de pårørende – Hvordan vil du have det skal være her

18 Problemstilling 3. Evidens og behandling af pårørende – hvad stiller man op?
Forskning viser ca 50%, der vokser op i familier med alkoholproblemer klarer sig lige så godt som en kontrolgruppe (der ikke er vokset op med alkoholproblemer.) Forskningen viser, at mennesker, der er vokset op med alkoholmisbrugende forældre har en øget risiko for bl.a. angst, depression, selvmords-adfærd, lavt selvværd, spiseforstyrrelser, eget misbrug, posttraumatisk stressforstyrrelse at slippe ansvaret for den drikkende forælder at finde en egen identitet. at etablere stabile forpligtelser i forhold til arbejde og nære relationer

19 Pårørende er ikke en diagnostisk gruppe.
I TUBA er vi generelt varsomme med brugen af diagnostiske begreber, som ”depression”, da unge i TUBA med symptomer på depression, har ”en række personlige og sociale problemer, der relaterer sig til deres opvækst og omstillingen til voksenlivet.” Deres problemer kan således ikke bare forstås som forårsaget af depression. I vores sidste evaluering oplevede 74 % af unge i TUBA sig selv som deprimeret. 41 % af de afsluttede unge vurderede, at de ikke længere var deprimeret, hvor 49 % mente, at de var mindre deprimeret.

20 Evidence based practice vs. Practice based evidence
PBE er en bevægelse I psykoterapiforskning. Et tillidsfuldt forhold til praktikere /teams. Etablering af en baseline af aktuelle viden, færdigheder og holdninger. Refleksioner over aktuelle styrker og god praksis. Monitorering og måling af forandring. Praktikere og klienter bruger monitorering til at forbedre praksis.

21 Problemstilling 4. Behandlingstænkning og voksne børn fra misbrugsfamilier.
Behandling skal være problemfokuseret. De unge pårørende kan godt bruge hjælp til at blive bedre til at løse de problemer de står overfor. Ofte er de uvidende om vigtige muligheder. Mange skal lære at evaluere deres problemløsning. De kan bruge hjælp til at skelne mellem problemer, der kan løses og problemer, de skal leve med. Samtidigt er et entydigt problemfokus problematisk. At fokusere entydigt på problemer er noget pårørende typisk altid gør og det er en del af deres problemstillinger og derved kan det vedligeholde deres problemer. (gode oplevelser, et tilfredsstillende liv, identitet )

22 Behandling skal fokusere på opvækst (eller livet i misbrugsfamilien).
De unge kan godt brug hjælp til at få barndommen (livet i misbrugsfamilien) til at give mening, og hjælp til at bearbejde sorg og traumer fra barndommen (livet i misbrugsfamilien). Men dette fokus er langt fra tilstrækkeligt. Pårørende står også med problemer, om hvordan de skal leve et anderledes liv end det de havde i deres barndom (misbrugsfamilie). Mange kommer ikke videre medmindre, der også fokuseres på deres liv væk fra forældrene/misbrugeren.

23 c) Behandleren skal være neutral - forstået på den måde at han/hun ikke viser sig og sine egne standpunkter Vægtning af praktikere er autentiske. Mange unge er vant til uforudsigelig og skiftende adfærd fra voksne (bifasiske fungeren). Praktikere skal derfor være tydelige. Det vi siger og det vi gør skal hænge rimelig meget sammen (kongruens). Vi er rollemodeller (en alternativ kultur). Vi må gerne lave og indrømme fejl. Rådgivning. Nogle har den holdning at terapeuter ikke skal give råd. Selvfølgelig skal vi ikke fortælle de unge hvad de skal gøre, men vi skal oplyse dem om alternative handlemuligheder. Mange unge fra familier med misbrug er uvidende overfor konstruktive muligheder.

24 (Familiebehandling uden familien)
d) Behandleren skal inddrage netværket, hvis behandlingen skal være effektivt. Ikke nødvendigvis. Mange pårørende har brug for et sted væk fra deres netværk hvor de kan begynde at forholde sig til sig selv og deres liv. (Familiebehandling uden familien)

25 Samtaler i TUBA indebærer typisk følgende elementer.
Hjælp til at forstå og håndtere dine følelser, tanker og reaktioner. Mange unge henvender sig til TUBA fordi de er bekymret over deres følelser, tanker og reaktioner i bestemte situationer. Hjælp til at fastholde dit eget perspektiv. Da drikkende forældre kræver en masse opmærksomhed, har mange unge for vane at glemme sig selv, når de er sammen med betydningsfulde andre. Samtaler i TUBA sætter fokus på hvordan du ser på dit liv, og på hvordan du får et liv, der passer dig. Råd og vejledning. Mange unge, der kommer i TUBA oplever, at de mangler viden om, hvordan de skal takle livets almindelige problemer. Samtalerne giver dig mulighed for at drøfte emner som, hvordan du takler konflikter, parforhold, at være alene, at leve med en forælder, der drikker, osv. Udgangspunktet for alle de overnævnte elementer er en tryg relation til din terapeut. Vi gør os umage, for at du oplever TUBA som et trygt sted, hvor der er plads til at tale om det, du har på hjertet.

26 Hvordan har jeg det i det hele taget?
Det primære fokus i terapien i TUBA er den unges tilværelse - en undersøgelse af, hvordan det egentlig er at være mig, med mine kvaliteter, værdier, interesser, følelser, tanker og muligheder. Hvordan har jeg det i det hele taget? Hvordan har jeg det, når jeg er alene, eller når jeg er sammen med bestemte andre? Hvad vil jeg? Hvad er vigtig for mig? Hvad er mit syn på mig selv, andre og verden i det hele taget? Hvordan fungerer mine relationer? Er der områder af livet, som er vanskelige og som jeg forsøger at undgå? Hvordan kan jeg få et kæresteforhold til at fungere? Hvordan kan jeg få tilrettelagt et liv, der passer til mig?

27 Problemstilling 5. Forskellen mellem Behandling af pårørende børn og voksne børn.
Afhængighed af misbrugeren. Praktisk / psykisk Den glidende overgang – at flytte hjemmefra. Barnets benægtelse af problemerne i misbrugsfamilien er barnets beskyttelse. Behandlere skal være varsomme med at udfordre barnets beskyttelse, når det bor sammen med en misbruger. (Det kan gøres som en del af en familiebehandling. Der skal være nogen i netværket, som barnet kan tale med). Mange unge kommer i TUBA fordi deres forsvar er krakeleret, eller er ved det. Det er ikke længere funktionelt. De er angste og skal til at finde en ny måde at klare livet på. (jvf. krigsflygtninge)

28 Problemstillingen 6. At behandle usynlige klienter eller klienter med usynlige problemer
Nogle pårørende er eksperter i skjule deres følelser og intentioner. Du kan ikke mærke dem. Behandlere projicerer nemt følelser eller teori over i klienten Usynlig over for dig og måske også usynlig for sig selv. Tilpasse sig behandlingen – lærer ordene men får det ikke bedre. Nogle behandlere siger – ”jeg kan ikke få fat i hende”. De kan ikke få fat i sig selv. Vi laver en ramme, hvor de får fat i sig selv. Det er ofte et problem for pårørende, at de ser sig selv fra et 3. persons perspektiv.

29 At lave familiebehandling (med familier hvor der misbruges)
Problemstilling 7. Hvad er tidlig indsats, når det gælder arbejde med pårørende? At lave familiebehandling (med familier hvor der misbruges) At arbejde med unge fra familier med misbrugsproblemer, inden de selv får børn?

30 Tak for jeres opmærksomhed