Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

1 Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 29. september •Dagsorden: •1) Markedsfejl og regeringsfejl - opsamling •2) Den teoretiske models.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "1 Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 29. september •Dagsorden: •1) Markedsfejl og regeringsfejl - opsamling •2) Den teoretiske models."— Præsentationens transcript:

1 1 Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 29. september •Dagsorden: •1) Markedsfejl og regeringsfejl - opsamling •2) Den teoretiske models rammebetingelser •3) EU og den klassiske magtdelingslære – et pricipal-agent perspektiv •4) Er der demokratisk kontrol i EU?

2 2 Hvad er fokus i den policyorienterede rational choice-tilgang: •Udbud og efterspørgsel efter politiske beslutninger. •Ligevægte dannes mellem udbud og efterspørgsel efter politiske beslutninger. •Det afhænger af: •Hvor kraftig efterspørgslen er og •Hvordan efterspørgslen er spredt mellem politikere, bureaukrater, lønmodtagere, virksomheder, forbrugere og skatteydere.

3 3 Markedsfejl og regeringsfejl (government failures) •Markedsfejl: 1.Markedsfejl skyldes fx særlige egenskaber ved varerne (landbrugsvarer) eller tjenesteydelserne (informationsasymmetri). 2.Markedsfejl antages at føre til koalitionsdannelse, hvor der er mulighed for via rent-seeking at afbøde konsekvenserne af markedsfejlene. •Regeringsfejl: 1.Tager regeringerne hensyn til interessekoalitionernes pres opstår regeringsfejlene – fx i form af protektionisme. 2.De indebærer som regel langt større omkostninger end fordele for dem, hvis markedsfejl de presses til at kompensere for.

4 4 Problemet med kollektiv handlen (Olson) •Olson: Der skal selektive incitamenter til for at organisere sig i en interessegruppe, hvis resultat er politiske beslutninger, som ligner offentlige goder. •Overvinde free-riding: •Selektive incitamenter: •Landbrug = interesseorganisationer varetager rådgivning (og i et vist omfang) sagsbehandling. •Lønmodtagere har ofte reelle eller de facto eksklusivaftaler eller ”selskabstvang”: advokater, læger osv. •Der er tale om en lille gruppe. •Hvis en elitegruppe kan mobiliseres på vegne af hele gruppen. •Disse punkter skal identificeres i en analyse!

5 5 Politiske koordinationsvanskeligheder •To analyseniveauer: •- Mikroøkonomiske – makroøkonomiske niveauer = 1) medlemsstat; 2) EU. •”Mikropolitiske” – ”makropolitiske” niveauer = 1) medlemsstat; 2) EU. •Antagelser: •Forholdsvis store koordinationsvanskeligheder i EU øger omfanget af regeringsfejl. •Protektionisme og subsidier bruges, selv om man via en tættere koordineret erhvervspolitik på EU-plan kunne have løse problemerne billigere.

6 6 Den teoretiske model: Pilene er dominerende årsag-virkning-relationer

7 7 Casestudierne •Casestudierne dækker tre vigtige og forskellige områder af EU-samarbejdet: •reguleringspolitikkerne (servicedirektivet) •udgiftspolitikkerne (CAP reform 2003) •eksterne relationer (EU’s handelspolitik vis-a-vis Kina) •Forskellige områder – forskellige asymmetrier •Alle under den supranationale beslutningsproces, hvor EU fungerer som en kvasiføderation. •Modellen forudsætter, at der er tale om ét politisk system.

8 8 Den policy-orienterede rational choice-teoris rammebetingelser: •Endogene rammebetingelser: •Kritik af rational choice (Mark Blyth): •1) Overser betydningen af ideer. •2) Individet har ikke overvejende ahistoriske og selviske karakteristika. •3) Individet og kun individet er grundlaget for teorien. •4) Individer agerer ikke overvejende rationelt, som teorien forudsiger. •Jeg accepterer dele af kritikken: Præferencerne forudsættes at være relativt stabile, men i virkeligheden sker der ændringer. Fx økologi, miljøbevidsthed osv. •Derfor: Præferencer ændres – fryses derefter fast i nogle år – tør op - og ændres. •Dvs.: den teoretiske model gælder kun inden for korte tidsintervaller af nogle få års varighed: •CAP- casen: to år. •Servicedirektivet: – reelt: •EU-Kina: ét år.

9 9 Den policy-orienterede rational choice-teoris rammebetingelser: •Eksogene rammebetingelser: •Hvorfor opstår initiativer til liberalisering? •Hvor kommer de fra? Det er spørgsmål, som reorien har svært ved at forklare. •Disse initiativer antages derfor som eksogent givne.

10 10 Kommissionen •Klassisk magtdelingslære: •1) Lovgivende magt – Parlamentet •2) Udøvende magt – Regeringen: a) •politisk (forslag til love) b) administrativ •(implementering af love) •3) Dømmende magt

11 11 EU har en ”dobbelt” udøvende magt: •• Regeringsrepræsentanterne i Det •Europæiske Råd/ Ministerrådet •(langsigtet) + Kommissionen •(kortsigtet) •• Kommissionen er en agent i forhold til Det Europæiske Råd/ Ministerrådet

12 12 Principal – agent: •Ad agenten: •• Kommissionen har kæmpet for og opnået betydelig autonomi. •• Kommissionen har selvstændige politiske mål og egne virkemidler. •• Kommissionens politiske mål er som regel ikke et gennemsnit af medlemslandenes politiske ønsker. •• Kommissionen er som helhed mere integrationsvenlig end gennemsnittet af EU-landene. •• Derfor er Kommissionen også et selvstændigt mål for lobbyvirksomhed.

13 13 Ad principalen: •• Grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan regeringerne kontrollere Kommissionen? •• Svar: •• a) Vente på klager fra konkurrerende •interesseorganisationer – ex •miljøorganisationer over EU’s •Landbrugspolitik. •• b) Etablere regler om beslutnings- og •høringsprocedurer = at minimere •agntens råderum - ex åbenhed om •Indflydelseskanaler.

14 14 Udøvende magt: •Det Europæiske Råd (=DER) + Ministerrådet •(=MR) •DER: EU’s overordnede beslutningscenter; stats- og regeringschefer; vedtager overordnede •henstillinger; absolut konsensus-norm; overvåger •Samarbejdet •MR: EU’s dag-til-dag beslutninsgcenter; •fagministre; vedtager EU-lovgivning; forholdsvis •stærk konsensus-norm; beslutter om direktiver og •Forordninger •Hierarki: •DER – MR – Coreper - Arbejdsgrupper

15 15 Beslutningsproces/administrativ proces: •Kommissionen (fremsættelse); derefter kommer: •– EU-landenes administration •(forberedelse) •– arbejdsgrupper i Bruxelles (behandling) •– Coreper (behandling) •– Ministerrådet (vedtagelse) •– Europa-Parlamentet (vedtagelse) •– EU-landenes administration •(implementering af EU-love) •– Komitologi-komiteer (kontrollerer •Kommissionens administration af EU- lovene) •Lobbyisme på alle trin.

16 16 Udøvende magt: •Kommissærerne i Kommissionen. •• En særlig EU-konstruktion. Adskiller EU fra andre former for internationalt samarbejde. •• Øverste led: Et kollegium af kommissærer. •• Èn kommissær pr. medlemsland. •• Kommissærer skal KUN varetage EU’s fælles interesser. Aldrig modtage instruktioner fra •hjemlandet. •• Men også: Karrierepolitikere med baggrund i nationale regeringer. •• Kommissionsformand: José Manuel •Barroso – Tidligere: Delors, Hallstein.

17 17 Generaldirektorater/ agenturer i Kommissionen •• Hver kommissær har et eller flere generaldirektorater under sig: indre •marked, landbrug, transport, miljø, finansielle sektor osv. •• 36 DG’ere i alt. EU’s ”ministerier”. •• Producerer regulering, kontrolmekanismer (overholdes reglerne?) og kontrakter ved pengeudbetaling. Ikke ydelser. •• Policy entreprenører. Kan ændre status quo via forslag. KAN indklage •lande for Domstolen. •• Ideelt set er Kommissionen en neutral mægler, men særlige interesser har indflydelse, især hvis i overensstemmelse med •Kommissionens nyttefunktion = udvidelse af EU’s kompetencer. •• Også mange agenturer i de senere år: Vidensenheder om uddannelse, miljø, fødevaresikkerhed osv.

18 18 Demokratisk kontrol med Kommissionen? •• Normal form for demokratisk kontrol med den udøvende magt: man vælger nye ministre. •• Embedsmænd kontrolleres tilsvarende via princippet om ministeransvarlighed. •• Derimod er kontrollen med Kommissionens politiske lederskab langt mere problematisk. Den kan kun foregå indirekte. •• Er det årsag til korruption? Dårlig styring i visse tilfælde? Ex Santer-Kommissionen.

19 19 I stedet indirekte demokratisk kontrol med Kommissionen: •• Europa-Parlamentet (EP) kan afsætte hele Kommissionen. Ex Santer-Kommissionen. Har fået indirekte indflydelse på kommissærudnævnelserne. •• Kommissionen præsenterer sit årlige •program i EP. •• Kommissærer besvarer mundtlige •spørgsmål fra EP-medlemmer i udvalg.

20 20 Graden af delegation til Kommissionen afhænger af to forhold: •1) Hvor stor er enigheden mellem •medlemslandene på et givet område: •Høj enighed = høj grad af delegation. •2) Hvor stor en grad af ekspertise er •nødvendig for samarbejdet på et •bestemt område: Stor ekspertise = høj •grad af delegation.

21 21 Hvorfor har principalen (regeringerne) egentlig skabt en så magtfuldt agent (Kommissionen)? •• Regeringerne har behov for en uafhængig instans til at komme med •ideer til lovgivning. En instans, som ikke behøver tage hensyn til specielle interesser. •• Regeringerne har behov for en uafhængig instans til at gennemføre og administrere regler, når de er vedtaget. •• Regeringerne har behov for en uafhængig instans, som de kan give skyldes for upopulære beslutninger. •Kommissionen er egnet, fordi den ikke skal genvælges som regeringerne.


Download ppt "1 Peter Nedergaard: Politik og erhvervsliv i EU – den 29. september •Dagsorden: •1) Markedsfejl og regeringsfejl - opsamling •2) Den teoretiske models."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google