Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Læsning og it Adjunkt, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitet jeppe.bundsgaard.netjeppe.bundsgaard.net,

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Læsning og it Adjunkt, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitet jeppe.bundsgaard.netjeppe.bundsgaard.net,"— Præsentationens transcript:

1 Læsning og it Adjunkt, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitet jeppe.bundsgaard.netjeppe.bundsgaard.net,

2 Nettets metaforer MetaforMental udfordring Hyperlink Gå ind ad dørHvad er der bag denne dør? At bruge konteksten Dørens omgivelser – hvad siger de om rummet bag døren? Hvad siger disse ord/ikoner om hvad der er bag døren? At navigere tilbage, frem, hjem, forside, på hjemmesider, i hierarkier, Metaforene skifter noget – Fx ”Tilbage” er ikke den samme dør, snarere en skillevej. Rumfornemmelse Gennemgående elementer, fx menuer, ikoner, farver etc. Oplevelsen af at befinde sig i samme rum. Mislykket: Genkendelighed eller mangel på samme – mentalt arbejde med at finde fokuspunkter (det nye i det gamle) At orientere sig i nye rum i samme bygning Hvor er jeg? Hvad kan jeg? Hvad kan jeg lære/erfare/ Hvad handler denne side om? Er det denne sider jeg vil være på – eller skal jeg videre.

3 Læse-aspekter, foreløbig  At kunne skimme for at læse korte tekster, ikoner, og andre grafiske elementer.  At kunne danne sig hurtigt overblik over multimodale tekster • Punktlæse, fravælge, læse skrift, billeder, farver, placering af elementer (struktur), ikoner etc.  At kunne forestille sig et ”rum bag et link”, dvs. at kunne forestille sig hvilken tekst der vil vise sig

4 Hvordan læser man en hjemmeside?  Se på disse tre sider – og bemærk… hvad I bemærker.

5

6 Hvad så I?

7

8 Hvad så I?

9

10

11 Hvordan orienterer vi os?  Hvad husker vi?  Hvor kigger vi først?

12 Orienteringslæsestrategier CentrallæsningHvor opmærksomheden orienteres mod midten af skærmen PeriferilæsingHvor opmærksomheden orienteres mod skærmens periferi Lineær læsningHvor skærmen læses fra det øverste venstre hjørne mod nederste højre

13 Indholdslæsestrategier Fokuslæsning Hvor læseren læser strategisk efter det hun søger Overblikslæsning Hvor læseren danner sig et overblik over teksten foran sig Nærlæsning Hvor læseren læser teksten Skimning Hvor læseren læser teksten for at fornemme hvad den handler om Surfing Hvor læseren flyder med teksten og lader producenten bestemme ruten eller følger den vej hun fanges af i øjeblikket.

14 Surfesøgning  Lad os forestille os at vi skal finde noget om 24 timer på tv2.dk:tv2.dk  Jeg har hørt at skuespilleren der spiller Audrey Raines, har danske rødder. Kan det passe?

15 En lille ekstraopgave…  Vi er Peter, 16 år. Gider ikke rigtig lave lektier. Søren siger han har læst nogle gode råd på Skum: community.dr.dk.community.dr.dk  Hvor er det?

16 Eksempel  Tre 4. klasseelever skal finde frem til en side på Børnekulturhuset Fyrtøjets hjemmeside der fortæller hvor hovedpersonen kan blive malet i ansigtet.  Vi kommer ind da børnene netop har klikket sig ind på Fyrtøjets hjemmeside.

17 Janne:Hvad skal man her? Sofie:Det ved jeg ikke. Janne:(Til intervieweren) hvad skal man her? Søren:Vi kan jo ikke engang læse det. Int.:Hvad var det I skulle, stod det ikke på den anden side? Janne:Nej. Søren:Jo. Gå ind på hjemmesiden. Sofie:Ja, det sagde bare: ”Gå ind på Fyrtøjets hjemmeside” (Janne klikker tilbage til opgavesiden). Janne:(Læser op sammen med Sofie) Og hjælp Anne med at finde ud af, hvor i Fyrtøjet hun kan blive malet i ansigtet så hun kan spille teater. Har I f… Søren:(Peger på Fyrtøjets hjemmeside der er i et lille vindue over opgavesiden) Nåe, så er det det vi skal læse der nedenunder (Janne maksimerer Fyrtøjets side).

18 Surfesøgning fordrer at man… 1. Forbereder sin surfing, dvs. at man skal gøre sig klart a. hvad man vil eller skal finde, og b. hvordan man forestiller sig at en given side som man har et link til, kan bidrage til denne opgave.

19 Sofie:(Læner sig hurtigt frem) Klik for at øeh Nyheder. Janne:(Smiler) Skal vi det? Sofie:Nej (griner, Janne griner med). Janne:Skal vi læse nyheder? Sofie:Nej Søren:Det skulle jo gerne stå der på sedlen… Janne:Vi kan ikke finde det (fniser lidt). Sofie:Det er umuligt. Int.:Hvad kunne det være I skulle gøre for at finde det? Sofie:(I baggrunden, mens hun griner) Søge efter det? Janne:Altså vi skulle finde et sted Anne kunne blive malet for at spille med i teater. Søren:Det kunne også være der stod noget ude i siden (de kigger alle tre mod menuen til venstre). Janne:(Janne fører musen ned over menupunkterne) Male, male, male, male, male. Der står ikke noget om at male derude (fører musen over teksten i tekstområdet for at finde ordet male, mens hun og Sofie gentager ’male’ mange gange). Det står ikke nogen steder. Søren:Jeg er ikke engang sikker på at har et [uforståeligt] dem der.

20 Surfesøgning fordrer at man… 2. Kan tænke fra det konkrete til det abstrakte og fra det abstrakte til det konkrete, dvs. kan a. opstille en hypotese om hvilke abstrakte kategorier et konkret spørgsmål kunne falde ind under, b. gøre sig forestillinger om hvad at givet menupunkt (en given kategori, et givent link) dækker over og c. kunne vurdere om det søgte kunne falde ind herunder.

21 Sofie:Måske skal vi prøve på nyheder. Janne:Skal vi det Jeppe [Int.]? Int.:Prøv lige at gå tilbage og se hvad det var for nogle ord, der stod so I måske kunne bruge. Janne:Selvfølgelig… Altså, skal vi det helt herfra – jeg læser altså ikke den her gang, nu er det altså din tur til at læse (peger på Søren). Søren:Vi læste da alle tre (Sofie læser det hele op igen. Alle tre kigger opmærksomt på skærmen). Int.:Kan I se der er nogle ord her som er fremhævet på siden, ord som aktiviteter og Fyrtøjet og… Søren:Ja det kunne være vi skulle gå ind under aktiviteter. Int.:Hvor kunne I gå ind under aktiviteter henne? Søren:Jamen inde under (Sofie istemmer) Fyrtøjets hjemmeside. Og se om man kan blive malet under aktiviteter (de går tilbage til siden). Janne:(Kører musen over menuen). Dér! Søren:Aktiviteter. Så skal du nok klikke der.

22 Sofie:Musik… Søren:Hey, prøv lige at flyt musen. Mu-sik. Mu-sik. Janne:Forskelligt. Sofie:Ja prøv den. Janne:Nej det var vist ikke lige det vi har ledt efter – vi prøver bare dem alle sammen Sofie:Ja (Janne klikker videre og de vurderer den næste side hurtigt). Ja. Se der var da noget om sp… (Janne har klikket videre). I kor:Der (de har fundet siden med billeder af børn der er ansigtsmalet. Janne jubler). Sofie:Hvad gik du ind i? Janne:Aner jeg ikke – jeg tror jeg gik ind på den der. Sofie:Prøv at tryk på den... Ja du er inde på den. Janne:Ja, det er den her (ruller siden op og ned). Hvad skal vi så?

23 Surfesøgning fordrer at man… 3. Kan gennemgå en række links (menupunkter, kategorier i søgeregister osv.) a. ved at prøve sig frem, og/eller b. ved at vurdere om den forestilling man gør sig, kan omfatte det fænomen man er på udkig efter. Herunder • vurdere generelle beskrivelser af et site – kan det søgte falde ind herunder, • vurdere den nære kontekst til et link.

24  Hvad er en IT-rygsæk? IT-rygsæk og surfing?

25  Fordele? • Kan læse alle tekster op  Udfordringer? • Hvordan skimme over mange korte linktester? • Hvordan læse knaptekster? • Hvordan vurdere om den tekst man kommer til, er én man vil mere med? Altså skimme for brugbarhed.

26 Fuldtekst-Søgning  Jeg har to kaniner – vist nok hunner.  Må de mon gå i det samme bur?  Jeg går på Google og undersøger sagen! 

27 Søgeordsudvikling, del I  Søg efter nøgleord og andre ord der med stor sandsynlighed står på siden,  undlad emneord,  undlad – i første omgang – ord der kun måske står på siden, og  varier ordenes staveformer og forsøg med synonymer.

28 Søgeordsudvikling, del II  Udvikling af søgeord på baggrund af • forhåndsviden om emnet • samtaler med mere vidende • undersøgelser i bøger osv. • undersøgelser på nettet, svarende til punkt 2: Forsøg.  Forsøg med søgeord • indskrænkning af søgning gennem undersøgelser af linksider og sider der ikke umiddelbart kan anvendes til det endelige formål.

29 At finde en relevant side  Vurdere om man har ramt rigtigt ved at se på antal hits og kigge overfladisk på fragmenterne – og ellers prøve med en ny søgning (fragmentoverblikslæse).  Vurdere de enkelte hits for om det måske var noget (fragmentlæse).  Tjekke siden med skimning og vurdering af layout, sværhedsgrad og dybde (overblikslæse).  Undersøge siden nærmere med fokuslæsning.  Kritisk granske sidens oplysninger og analysere kommunikationssituationen (kildekritisk læsning).

30 Eksempel  Webinterview om Ringenes Herre  Tre 9. klasseelever  Hvad betyder ordet Amon på Sindarin- sproget?

31 (De klikker ind på søgeopgaven. De læser i tavshed, dog høres en af pigerne sige lavt: "Sindarin") Michael:Fordi... (skriver)... man søger på. Eva:Jeg tror bare du skal skrive... (peger på skærmen) Michael:Ringenes Herre eller? Susanne+Eva :Ja (Michael skriver søgeordet. Klikker og Google åbner). Susanne:Hvordan er det man kan se... (peger langt fra skærmen). Michael:Jaer [uforståeligt]... fakta. Eva:Undervisningsmaterialet, hvis du lige prøver det (peger på et af de øverste links (Ringenes Herre – undervisningsmateriale)). Michael:Joe, det kan vi godt prøve. Eva:Okay, det var ikke lige... (efter at have kigget meget kort på siden – 2 sek.).

32 Michael:Nej. Eva:Det kan selvfølgelig godt være det står der (mens Michael klikker tilbage til søgeresultatet). Susanne:Så skulle man hen og komme ind på et eller andet sted hvor man kan søge [underforstået: På sitet]. Eva:Mnn. Michael:Amon (siger ordet for sig selv – det er det de skal finde. De vender tilbage til linksiden). Amon (kigger efter ordet blandt linkene). Eva:Nej, deee [mumler uforståeligt]. (Michael fører musen nedad, Eva trykker på pilned-tasten, så siden ruller nedad til de sidste resultater). Michael:Fakta... (Susanne peger på et link på siden). Michael: Eventyret om ringen. Eva:Bare prøv. Det kan være vi...

33 (Efter ca. 30 sekunder på linksiden klikker Michael ind på et nyt link (Scope > Fakta). Fører musen lidt rundt på siden til forskellige links). Eva:Okay [uforståeligt – måske imponeret over sidens mange tekster og billeder]. Susanne:(Peger på søgefeltet øverst i venstremenuen – herunder står avanceret søgning) Prøv at trykke neden under søgning. Eva:Det er øh... (Susanne vender hovedet mod Eva, men Eva stopper sætningen). Michael:(Kigger hvor Susanne peger, men kigger hurtigt videre på siden, ruller siden ned med musehjulet, mens han tilsyneladende afviser Susannes forslag) [uforståeligt]. Eva:Prøv i stedet med [uforståeligt].

34 Michael:(Michael klikker på tilbageknappen. Kigger på siden før den skifter, og ser et "fakta"-link midt på siden under infoboksen om filmen. Peger med musen). Hov. Der var "fakta" der... Hvad tror du det var? Eva:Bare frem (peger på fremknappen. Michael klikker og klikker så på "fakta"). Michael:Hvad tror I vi skal her? (Det viser sig at fakta ikke er aktivt – de er allerede på siden med faktaoplysningerne). Eva:Der står ikke rigtig noget. Michael:(Klikker tilbage. Ser tænksom ud) Måske der stod det der, at det var fra Simanrin eller sådan noget. Eva:Det tror... Michael:Se (Klikker på opgavesiden i bundbjælken). Michael:Det er (Eva istemmer) sindarin-ord. Sindarin – skal vi prøve at skrive det? Susanne:Det kan vi da godt. Michael:(Sætter musen i opgavesidens Googlesøgefelt) Skal vi så skrive det hernede?... Eller: Ringenes Herre? (slår spørgende ud med armene).

35 Eva:Ja (Michael skriver Ringenes Herre). Michael:Og så i parentes. Eller hvad? Eva:Nej bare skriv det... Michael:Sindarin. Eva:Ja. Michael:[Mumler i sin hånd] (Klikker et forkert sted hen). Eva:Prøv lige at gå tilbage en gang (peger på tilbageknappen). Michael:Der? Eva:Mnn, jeg tror du er gået forkert. Og så søg med Google (Peger på knappen på opgavesiden til åbning af Googles søgeside med de skrevne søgeord. Michael klikker og efter en rum tid kommer siden frem). Michael:(De kigger kort på siden, Michael og Eva siger noget uforståeligt i munden på hinanden og peger begge på det samme link midt på siden) Skal vi prøve under det? Eva:Ja (Michael klikker og de kommer til Chaias hjemmeside).

36 Michael:Udtale i elversprog. Eva:Ja, den der (Michael klikker ind på siden. De kigger på siden ca. 25 sekunder, Michael maksi- merer siden og kører lidt nedad med musehjulet). Nej, jeg tror ikke det er den der. Der var en anden en der var god. Michael:Eje [uforståeligt] (Klikker på tilbageknappen. Eva peger på bundbjælken). Susanne:Der var en anden en hvor der stod Sindarin. Eva:Var der? (Peger på linket Elementer i navne på Quenya og Sindarin). Michael:(Klikker). Det er så A jo. Eva:A. (De læser lidt) (Michael istemmer) Amon. Høj bakke. Et sindarin- ord som findes... Michael:... som første del af mange navne. Flertal... Men det er: Høj bakke. Eva:Ja.

37 Hvordan gør man det?  I funktionelle sammenhænge • •  Som ”dramatisering” • Internettet ned på gulvet: } Interaktive assistenter

38 Faglige loops i projektarbejde

39 Interaktive assistenter  Computerprogram, der tager udgangspunkt i en konkret opgave, som en elev – eller gruppe elever - skal løse  Eller en problemstilling, de skal forstå  Assistenten leder eleven gennem arbejdsgangen eller erkendelsen  Computeren strukturerer – eleven tænker  Præsenterer faglige begreber og metoder undervejs - integreret

40 Interaktive assistenter II  Computeren sidder ikke med alle svarene – de er ikke ”multiple choice”  Computeren stiller nogle gennemtænkte spørgsmål, så eleven tænker videre  Computeren integrerer elevens respons i den videre proces  Computeren styrer processen  Computeren er god til at strukturere  Eleven er god til at tænke

41 IT-rygsæk og fuldtekstsøgning  Udfordringer • At læse linksider – såvel overblikslæse fragmenter, som nærlæse fragmenter • At finde de centrale passager på de udvalgte sider • At vurdere anvendelighed ud fra kort skimning • At …?  Fordele?

42 Mere om tilvalg og fravalg  Se på nogle af hjemmesiderne fra søgningen om kaniner i bur • • • •

43 Vurderingsprocessen  En forberedelsesfase • hvor eleverne gør sig klart hvad det er de skal, og • hvor de kan foretage en foreløbig vurdering på baggrund af forhåndsviden om siderne, sidens navn og webstedets adresse.  En overbliksfase • hvor eleverne danner sig et hurtigt overblik over siden og evt. af links på siden og eventuelt forkaster den alene på det grundlag.  En nærmere undersøgelse • hvor eleverne hele tiden må balancere mellem at være grundige og ikke bruge uforholdsmæssig lang tid på opgaven og hvor de kan anvende følgende kriterier: • Omfang, • æstetisk fremtrædelse, • tekstens fokus, • overskuelighed, og • tilgængelighed.

44 Og den kritiske…  Søg efter danske skikke… og find dem fx på  Grundspørgsmålene til producenten: • Interesser • Forudsætninger • Mål • Intenderet målgruppe

45 Envejs-kommunikation  De tidligere omtalte læseformer er alle kendetegnet ved at de på en central måde ligner bogens: • Teksten der læses, er skrevet af én til mange. • Det betyder • at den der læser teksten, ikke forventes at svare. • at der overvejende tales i et velkendt ”upersonligt” sprog • at der ikke udvikles nærmere sociale relationer

46 Personlig kommunikation  Men internettet fremmer tekstformer hvor to eller få personer skriver sammen.  Forandrede læseformer (og ditto skriveformer).

47 Eksempel s  Hvordan er positioneringen af den anden? • Hvordan formidles disse gennem sproget? • Modalitet, metafor, deixis  Hvad skal der til for at forbedre det? • Principper for skrivning?

48 /forum  Hvordan læser man en ? • Det kommer an på hvem der har skrevet den…  Hvor mange spørgsmål er der i en? • Har jeg svaret på dem alle?  Hvordan tales der til mig?  Hvordan taler jeg til den anden • (at læse sin egen tekst!).  Den mistroiske: • Hvad vil den anden mig? • Hvad kan jeg læse af den andens udsagn?  Den betænksomme: • Forstyrrer jeg? • Kan jeg forberede mig bedre før jeg spørger?

49 Social kommunikation (chat, messengers, communities etc.)  Hvad kendetegner fjernværets sociale kommunikation? • At den foregår hurtigt og impulsivt • At den låner mange træk fra mødet ansigt til ansigt – men mangler andre. • Kropsligheden (mimik, gestik, proxemik) • Empati er (delvis) at mime den andens udtryk • At den er fremragende til at holde mange relationer ved lige • At det er let at gå og ikke komme tilbage

50 Evaluering  Godt?  Skidt?  Hvordan bedre?


Download ppt "Læsning og it Adjunkt, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitet jeppe.bundsgaard.netjeppe.bundsgaard.net,"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google