Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kvalitative metoder 22.2.2010. Dagsorden •Kort opsamling fra sidste gang •Giver det mening at tale om validitet i kvalitative undersøgelser – ja •Hvad.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kvalitative metoder 22.2.2010. Dagsorden •Kort opsamling fra sidste gang •Giver det mening at tale om validitet i kvalitative undersøgelser – ja •Hvad."— Præsentationens transcript:

1 Kvalitative metoder

2 Dagsorden •Kort opsamling fra sidste gang •Giver det mening at tale om validitet i kvalitative undersøgelser – ja •Hvad er kvalitative metoder •Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper •Udvælgelse af interviewpersoner •Invitation af interviewpersoner •Udarbejdelse af spørgeguides •Interviewteknik •Opsamling •Mini-evaluering

3 Opsamling fra sidste gang •Metodiske overvejelser sikrer undersøgelser af høj kvalitet. •Nødvendigt for at vi svarer korrekt, på de spørgsmål, vi vil besvare •Man skal forholde sig til følgende: –Vil man arbejde kvantitativt eller kvalitativt? –Hvordan indsamler man data? –Har vi med en repræsentativ stikprøve at gøre? –Stikprøvestørrelse, svarprocent osv.? –Hvad med validiteten? Spørger vi rigtigt

4 Validitet i kvalitative undersøgelser •I dag - Hvordan sikrer man validiteten i et kvalitativt undersøgelsesforløb? •Validitet: Måler vi det, vi gerne vil måle? •Hvordan integrerer man den slags overvejelser i sit arbejde, når man laver kvalitative interviews eller fokusgrupper?

5 Validitet i kvalitative undersøgelser •Validitet - typisk noget, man forholder sig til i forbindelse med kvantitative undersøgelser •Overvejelser omkring validitet forudsætter, at der er en objektiv observerbar kerne af sandhed, som man kan afdække •I forhold til holdningsundersøgelser, vil det f.eks. sige, at respondenterne har en holdning, som man som undersøger kan afdække •Positivistisk tankegang

6 Validitet i kvalitative undersøgelser •Nogle kvalitativt arbejdende forskere af den socialkonstruktivistiske skole vil afvise, at det giver mening at diskutere den slags. •De vil argumentere for, at hvert interview er unikt – afhænger f.eks. af dynamikken mellem interviewer og respondent •Det giver altså ikke mening at tale om, hvorvidt man vitterligt har afdækket respondentens holdning eller ej – den konstrueres i mødet med intervieweren •Men hvis man følger den argumentation til ende, så giver det vel ikke mening at lave undersøgelser i det hele taget – For så er et interview jo ikke andet end en samtale mellem interviewer og respondent, der kun har relevans, mens den foregår

7 Validitet i kvalitative undersøgelser •Vi tager afsæt i en pragmatisk tilgang, hvor vi måske ikke vil generalisere resultaterne af vore kvalitative undersøgelse på samme måde, som vi ville med en kvantitativ undersøgelse •… i stedet nøjes vi med at lede efter mønstre og sammenhænge evt. mellem flere interviews eller flere fokusgrupper •Derfor er det også relevant at overveje validiteten af vores kvalitative arbejde

8 Validitet i kvalitative undersøgelser •Dog er der en vigtig forskel i forhold til kvantitative undersøgelser. •I kvalitative undersøgelser indgår man i højere grad selv som en potentiel ”fejlkilde” –Man interagerer med og påvirker derfor potentielt interviewpersonerne i forbindelse med interviewet eller fokusgruppen –I analysen fortolker man de indsamlede besvarelser og trækker derfor i højere grad sin egen forforståelse ned over data •Dette skal man være opmærksom på, når man arbejder kvalitativt •Validitet i kvalitative undersøgelser handler altså i høj grad at være opmærksom på ens egen rolle i undersøgelsen

9 Kvalitative metoder •Kvalitativ metode handler om at forstå de tanker, følelser og overvejelser, respondenterne gør sig. •Hvordan de forstår forskellige begreber, og deres forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør. •Bagvedliggende antagelse: Menneskers handlinger, samfundselementer, sociale relation ol. får mening igennem vores fortolkning og forståelse af dem. •Eks. Forklar ord som ”velfærdsstat”, ”stress”, ”ledelse” osv. •Kommer ud af en humanistisk/hermeneutisk tradition •Kvalitativ data indsamles typisk vha. fokusgrupper og længere interviews.

10 Kvalitativ metode •Oftest mere begrænset data-materiale med færre cases. •Til gengæld mere i dybden med den enkelte case. •Begrænsede muligheder for at generalisere.

11 Kvalitativ metode •Man bruger åbne ”hv-spørgsmål”. Hvordan?, hvorfor? Osv. •Data vil ofte være i form af lange interviews/samtaler med en eller flere personer •Databearbejdningen består af at fortolke og analysere •Eksempel: Fokusgrupper med vælgere om, hvorfor de har stemt på et givent parti. Eller hvad de tænker om partiets valgmateriale/plakater.

12 Fokusgrupper >< Enkeltmandsinterview •Vil man arbejde med fokusgrupper eller enkeltmandsinterviews? •Vigtig overvejelse •Begge tilgange kan noget, som den anden tilgang ikke kan •Giver forskellige resultater •Enkeltmandsinterview: Genstandsfeltet er den enkelte persons tanker og holdninger •Fokusgrupper: Genstandsfeltet er en gruppes forhandlen og interaktion omkring et emne. •Hvad vil man opnå? •En mulighed er at kombinere de to tilgange

13 Enkeltmandsinterview •Kvalitative enkeltmandsinterviews: giver indsigt i den enkelte persons holdninger, tanker og følelser. •Man kan gå i dybden med den enkelte – får indblik i den enkeltes livsverden •Den enkelte får tid til at forklare og man har tid til at spørge ind

14 Enkeltmandsinterview •Ingen påvirkning fra andre (modsat fokusgruppen) •Måske lettere for interviewpersonen at være åbne og ærlige •Man kan måske lettere tale om lidt mere følsomme og personlige emner

15 Enkeltmandsinterview •Er velegnede, når man har brug for at ”komme ind under huden” på den enkelte •Hvis man har brug for at afdække, hvordan enkeltpersoner oplever noget bestemt •Hvis man skal tale om noget, der er lidt følsomt eller personligt

16 Fokusgrupper •En fokusgruppe er ikke bare flere enkeltmandsinterviews gennemført på samme tid •Man får ikke det samme ud af den enkelte interviewperson som i et enkeltmandsinterview •Med fokusgruppen kan man til gengæld afdække noget, som man ikke kan med enkeltmandsinterviews: Gruppedynamik

17 Fokusgrupper •Med en fokusgruppe kan man afdække: •Hvad kan en gruppe af mennesker blive enige om? Hvad kan de ikke blive enige om? •Hvad er kontroversielt, og hvad er der konsensus om? •Hvordan argumenterer og forhandler de med hinanden? •Hvilke argumenter er gyldige? Hvad kan man sige?

18 Fokusgrupper •Det man måler med fokusgrupper er, hvad en •Er velegnede, hvis man vil afdække, hvordan en gruppe mennesker forholder sig til et emne, hvor deres holdning eller stillingstagen bliver forhandlet eller påvirket af andre

19 Fokusgrupper >< Enkeltmandsinterview •Kan sagtens bruges til at belyse det samme emne •De to tilgange vil blot give viden om forskellige aspekter •I nogle tilfælde er den ene tilgang dog mere velegnet end den anden (Nogle emner egner sig f.eks. ikke til at diskutere i grupper) •Valget afhænger af, hvad I vil vide noget om: Hvad er jeres problemstilling •Det kan også være en interessant mulighed at lade de to tilgange supplere hinanden

20 Udvælgelse af interviewpersoner •Først og fremmest: Fastlæg præcis, hvem der er undersøgelsens målgruppe •Hvis holdninger, tanker og følelser vil jeg gerne vide noget om? •Hvilke muligheder har jeg for at komme i kontakt med medlemmer af undersøgelsens målgruppe og invitere dem til at deltage? •I nogle tilfælde giver det sig selv, hvem interviewpersonerne er, f.eks. Nogle bestemte medarbejdere på en arbejdsplads

21 Udvælgelse af interviewpersoner •Hvilke fordele og ulemper har de rekrutteringskanaler, jeg har til rådighed? •Der stilles ikke samme krav som ved indsamling af en stikprøve til en kvantitativ undersøgelse. •En seddel på opslagstavlen i supermarkedet kan sagtens fungere. •Dog stadig vigtigt at overveje, hvilke type mennesker, jeg får fat i.

22 Udvælgelse af interviewpersoner •Vær varsom med netværksrekruttering. •Venner, familie ol. •I har en forhistorie med vedkommende, og forhåbentligt også en fremtid •De har et forhåndsindtryk af jer, og I har et forhåndsindtryk af dem •Det kan påvirke interviewsituationen, og de resultater, der kommer ud af det. •Igen: jeres interaktion med interviewpersonen repræsenterer en potentiel fejlkilde

23 Udvælgelse af interviewpersoner •I fokusgruppesammenhænge kan det være forstyrrende, hvis en del af gruppen kender hinanden i forvejen •Det kan føles ubehageligt for andre deltagere – de kan føle sig udenfor •Overvej desuden om folk vil tale åbent om et emne, hvis deres venner er til stede. •Nogle gange er det nemmere at være ærlig overfor fremmede mennesker, som man ikke skal se bagefter •Overvej alternativt enkeltmandsinterviews ved følsomme emner eller i situationer, hvor undersøgelsens målgruppe består af mennesker, der også skal interagere med hinanden bagefter, f.eks. På en arbejdsplads.

24 Udvælgelse af interviewpersoner •Hvor mange interviews skal jeg bruge? •Afhænger helt af, hvad I gerne vil? •1 dybdegående interview med en person kan være nok. •Flere interviews giver mulighed for at sammenligne outputtet fra interviewene •Nødvendigt med flere interviews hvis I gerne vil finde mønstre indenfor en bestemt gruppe mennesker. •Undgå dog at falde i den ”kvantitative fælde” •Det er bedre at gå i dybden med få interviews •End at lave en masse semi-kvantificerede overfladiske interviews

25 Udvælgelse af interviewpersoner •Det samme gør sig gældende med fokusgrupper. •1 gruppe kan være nok… •Men vil man gerne finde mønstre for hvordan en bestemt type mennesker interagerer, er det nødvendigt med mindst én kontrolgruppe. •Hvis man f.eks. Vil sammenligne fokusgrupper med mænd og kvinder er det optimale: to fokusgrupper med mænd og to fokusgrupper med kvinder

26 Udvælgelse af interviewpersoner •Hvad med deltagersammensætningen i fokusgrupperne? •Det afhænger igen af, hvad man gerne vil. •I ”rene grupper” – grupper hvor alle deltagere er ens på den variabel, man gerne vil sige noget om – bør man gå efter spredning på øvrige variable. •Hvis man gerne vil holde en fokusgruppe for at sige noget om f.eks. unge, så bør fællestrækket for deltagerne i gruppen være, at de alle falder indenfor den alderskategori, man har defineret som ung. •På andre variable som køn, uddannelse ol. bør der være spredning. •Med en sådan gruppe vil man altså kunne sige noget om, hvordan en gruppe unge forholder sig til et bestemt emne. •Hvis man ikke sørger for en vis spredning, har man måske lige pludseligt en gruppe af unge højtuddannede i stedet for bare en gruppe ”unge”.

27 Udvælgelse af interviewpersoner •Man kan også have et analytisk sigte med at blande bestemte grupper. •Meget vigtigt at overveje, hvem man blander •Akademikere sammen med jord- og betonarbejdere kan være en opskrift på fiasko •Alternativt kan det skabe den dynamik, man er ude efter •Blandede grupper gør det sværere at sige noget særskilt om en af de undergrupper af deltagere, der er med i gruppen. •Akademikerne vil f.eks. Påvirke jord- og betonarbejderne til at forholde sig til ting, der måske ellers ikke ville komme på bordet og omvendt. •Det er gruppedynamikken, man kan sige noget om

28 Invitation af interviewpersoner •Når man har fastlagt, hvem man vil invitere til at deltage i undersøgelsen, kommer næste skridt: Invitationen: •Overvej, hvordan den første kontakt gribes an: Telefon, eller ved kaffeautomaten •Man får kun en chance for at lave det rette indtryk! •I dette tilfælde vil det sige: Motivere folk til at stille op til undersøgelsen uden at påvirke de svar, de senere kommer med.

29 Invitation af interviewpersoner •Overvej derfor følgende: •Hvad må de vide om undersøgelsen? •Hvad er den passende dosering af information •Hvis vi vil afdække folk spontane reaktion på et eller andet, kan det ikke nytte noget, at de får mulighed for at tænke over det inden interviewet •Nogle emner kan også virke afskrækkende: ”Kom til en fokusgruppe om skattelovgivningen” •Jo mere information, vi giver jo større er risikoen for, at det påvirker dem i den ene eller anden retning

30 Invitation af interviewpersoner •Overvej tonen! •Hvad er emnet? •Hvem er målgruppen? •Send de rette signaler. •Vi vil typisk gerne opnå, at folk føler sig trygge nok til at komme og fortælle relativt åbenhjertigt om deres holdninger og følelser

31 Pause!

32 Spørgeguiden •Overvej: ”Hvad er det præcist, interviewet skal afdække”? •Hvad vil jeg gerne vide? • Sørg for at have tænkt det 100 % igennem, inden i går i gang med spørgeguiden

33 Spørgeguiden •Hvor mange spørgsmål, kan vi nå? •Hvor lang tid må interviewet vare? •Skal I naturligvis have overvejet i forbindelse med invitationen af interviewpersonerne •Det er svært at sætte en bestemt grænse for varigheden: Afhænger af emnet, hvem man interviewer ol. •Sørg for at have god tid. •Typisk bruger man en del tid på at tale sig ind på emnet •I må ikke skynde på interviewpersonerne undervejs - folk skal have tid til at forklare sig

34 Spørgeguiden •Spørgsmålene i guiden kan være en blanding af helt åbne og mere lukkede spørgsmål •Ofte vil man gerne kende interviewpersonernes holdning til nogle meget konkrete spørgsmål, men man vil ikke lede dem eller påvirke deres stillingtagen •Derfor kan det være en fordel at operere med en blanding af spørgsmålstyper

35 Spørgeguiden •De åbne spørgsmål: •Typisk hv-spørgsmål •Hvad, hvorfor, hvordan osv.? •Tvinger interviewpersonen til at forklare sig og fortælle med sine egne ord •Bruges eksplorativt, når man bevæger sig ind på et nyt emne

36 Spørgeguiden •De opfølgende/konkrete spørgsmål: •Bruges typisk til at følge op på og uddybe de mere åbne spørgsmål •Når interviewpersonen har ”sat scenen” kan man følge op og udfylde hullerne i sin viden med de mere konkrete spørgsmål.

37 Spørgeguiden •Meget vigtigt at overveje rækkefølgen på spørgsmålene •Rækkefølgen på spørgsmålene kan påvirke svarene på spørgsmålene •Når først interviewpersonerne er blevet præsenteret for et emne eller et ord kan det ikke ”tages tilbage” •Man kan ikke spørge om en persons umiddelbare holdning til noget, hvis man allerede har sporet dem ind på dele af emnet via sine spørgsmål. •Forsøg så vidt muligt at få interviewpersonens egen uhjulpne udlægning og/eller prioritering af emnerne i guiden.

38 Spørgeguiden •Tænk på spørgsmålsrækkefølgen som en tragt, hvor I bevæger jer fra det mere overordnede niveau ned til det mere specifikke. •Start f.eks. Med at spørge om: ”Hvad synes du om at arbejde her”? Og ”Hvad er vigtigt for din arbejdsglæde”? •Spørg først derefter til tilfredsheden med løn, ledelse el. •Hvis I går den anden vej rundt risikerer I at få et misvissende billede, hvor I påvirker interviewpersonen til at tænke på faktorer, som han/hun måske ellers ikke ville have tænkt på. •Igen: Vi vil så vidt muligt have interviewpersonernes uhjulpne holdningstilkendegivelse

39 Spørgeguiden •Rækkefølgen i en spørgeguide skal dog ikke følges slavisk •Spørgeguiden rummer de emner, som I vil behandle i løbet af interviewet og et forslag til en rækkefølge, som kan fungere •Vær klar til at springe i emnerne og følge interviewpersonen vægtning af emnerne og associering

40 Spørgeguiden •I forhold til fokusgrupperne kan det være værdifuldt at inddrage forskellige øvelser i spørgeguiden •Giver dels et afbræk for deltagerne – kan være tiltrængt i en 3 timer lang fokusgruppe •Kan også fungere godt i forhold til at sikre en god gruppedynamik •Øvelser kan også være et redskab til at afdække gruppens holdninger på en ny måde •Der er et utal af forskellige øvelser, man kan inddrage. Her er lidt inspiration:

41 Spørgeguiden •Skriveøvelser: •hvor deltagerne f.eks. Skal angive deres holdning, skrive en associering ned, tildele point el., som man så efterfølgende diskuterer i fællesskab •Giver noget at diskutere ud fra •Forpligter folk på deres position

42 Spørgeguiden •Projektive teknikker: •De klassiske: ”Hvis du var et dyr, hvilket dyr var du så”? •Hvis x parti var en bil, hvilken bil ville det så være? •Værdifuldt som en måde at få folk til at beskrive og fortolke et emne •Lidt fortærskede – får folk til at trække på smilebåndet

43 Spørgeguiden •Projektive teknikker: •Sorteringsøvelser, hvor deltagerne f.eks. Skal sortere nogle produkter, billeder eller lignende i forskellige grupperinger. •Giver indblik i, hvordan deltagerne opdeler og kategoriserer verden •Hvad hænger sammen og hvad definerer forskellige grupper i forhold til hinanden

44 Spørgeguiden •I forbindelse med øvelserne får man hele tiden deltagerne til at begrunde deres valg og deres handlinger •”Hvorfor” er nøgleordet

45 Interviewteknik •Som sagt repræsenterer I med jeres egen adfærd og opførsel under interviewet og fokusgruppen en potentiel fejlkilde •Det er derfor vigtigt, at I overvejer, hvordan I kan forholde jer, så I påvirker interviewpersonerne og fokusgruppedeltagerne mindst muligt •I skal så at sige tilstræbe at være et blankt lærred, som de interviewede kan udtrykke sig på

46 Interviewteknik •I skal så vidt muligt forsøge at etablere en tryg og tillidsfuld atmosfære •Interviewpersonerne og fokusgruppedeltagerne skal føle, at de kan være ærlige, og at der er tid og rum til, at de kan fortælle og forklare •Derfor er det også vigtigt, at der er sat tilstrækkeligt tid af til interviewet

47 Interviewteknik •En god ice-breaker kan være at lade interviewpersonen eller fokusgruppedeltagerne præsentere sig selv ganske kort. •Hvem er de? Hvad laver de? Har de nogle hobbies/fritidsinteresser? •Husk dog at overveje, om det er noget, der kan påvirke det videre forløb •Hvis en deltager i en fokusgruppe om politisk- økonomiske spørgsmål afslører, at han har en phd. i nationaløkonomi kan det intimidere de andre deltagere

48 Interviewteknik •I skal fremstå oprigtigt interesserede i det, den interviewede fortæller •Vær venlige, åbne og imødekommende •Underspil evt. jeres egen viden •”Det er dig, der er eksperten” •Jeres fremtoning skal naturligvis også tilpasses den eller de personer I interviewer og interviewets emne. •Der er forskel på at interviewe nationalbankdirektøren og på at lave en fokusgruppe med en flok skoleelever

49 Interviewteknik •Men vær også bevidste om jeres egne fordomme og forventninger til den person I skal interviewe •Vær eventuelt eksplicit omkring dem og skriv det ned •I kan med jeres egen opførsel selv fremkalde den adfærd hos interviewpersonen, som I på forhånd forventer •Hvis I behandler nationalbankdirektøren som en nationalbankdirektør, vil han sikkert også opføre sig som en nationalbankdirektør. •Men hvis I behandlede ham som en skoleelev, ville I måske få et andet resultat. •Ved at være bevidste om jeres egne fordomme og forventninger kan I tage højde for dem i forbindelse med interviewet og i det efterfølgende analysearbejde

50 Interviewteknik •I skal så vidt muligt glemme jeres egen forforståelse af interviewets emne, inden I går i gang •Dette er noget af det sværeste •Mentalt skal I lade som om, I intet ved om emnet •Interviewpersonen er eksperten, der udlægger og forklarer emnet for jer •I skal være ligesom børn, når de kommer i spørgealderen •Alle udsagn skal så vidt muligt følges op med et ”Hvorfor?” •Også selv om det føles latterligt og fjollet

51 Interviewteknik •Vær bevidste om jeres eget kropssprog og fremtoning •Det kan også påvirke interviewpersonerne •Små ubetydelige ting kan have stor betydning •Overdreven nikken, ”ja-sigen” eller andet kan påvirke

52 Interviewteknik •Husk at tale er sølv og tavshed er guld. •Det er interviewpersonen, der skal tale – ikke jer •I skal sige så lidt som muligt •Alt hvad I siger, kan påvirke interviewpersonen – og det er grundlæggende spild af tid at høre jer tale •De folk, der elsker at høre sig selv tale er dårlige interviewere •Tavsheden kan også være et trick til at få folk til at tale •Tavshed opleves ubehageligt og folk vil for at bryde den begynde at tale og måske sige ting, der ellers ikke var kommet på bordet

53 Interviewteknik •I fokusgrupper er det en særlig udfordring at styre samtalen uden at blive for styrende •Samtalen skal have mulighed for at udvikle sig relativt frit og folk skal have mulighed for at reagere på hinanden •Kast et spørgsmål på bordet og lad samtalen køre •Husk at sørge for, at alle kommer til orde og alle får sagt noget

54 Interviewteknik •I fokusgrupper vil der ofte ske det, at der er nogle få dominerende individer, der taler hele tiden – hvis de får lov •Derfor kan det være nødvendigt at slå ned og trække de mere stille typer ind i snakken med et ”Hvad synes du om det her”? •Overvej også at starte med at spørge de mere stille typer. Snakkehovederne skal nok selv sørge for at komme på banen efterfølgende •Hvis man I en periode ignorerer de mere snakkende typer, når de markerer, plejer det også at de stille typer mere på banen

55 Interviewteknik •I nogle ekstreme tilfælde kan et individ være så dominerende i en gruppe, at man må gå videre for at ”lukke det lidt ned” •Her kan man sige ting som ”Nu vil jeg også gerne høre lidt fra de andre” eller ”Nu har du allerede snakket meget” •Et andet fif er at stille sig hen bag ved vedkommende – det plejer at give ro

56 Interviewteknik •Det sker også nogle gange, at interviewpersoner eller fokusgruppedeltagere stiller spørgsmålstegn ved hele præmissen •”Hvorfor skal vi det?”, ”Hvorfor spørger du på den måde”, ”Hvem laver du denne her undersøgelse for” •Nogle gange er et ærligt svar det rigtige: ”Jeg skal skrive en rapport om dette emne” •I andre situationer kan man tilbyde at svare på den slags spørgsmål, når interviewet eller fokusgruppen er afsluttet. •En sidste mulighed er et modspørgsmål ”Hvem kunne du forestille dig, at denne undersøgelse kunne være for?” (Det skal man dog være varsom med)

57 Opsamling •Kvalitative metoder giver indblik i folks tanker, holdninger og følelser •Validitet er vigtigt – I repræsenterer selv en potentiel fejlkilde, når I arbejder kvalitativt •Fokusgrupper: Afdækker en gruppes dynamik og interaktion •Enkeltmandsinterview: I dybden med den enkeltes tanker og holdninger •Vi vil gerne have indblik i interviewpersonernes upåvirkede holdninger, tanker. Dette skal man være opmærksom på, når man: •Udvælger de personer, man interviewer •Inviterer dem til at deltage •Udarbejder spørgeguiden •Og udfører interviewet

58 Til sidst – minievaluering •Hvad synes I?

59 Næste gang – d •Analyse og fortolkning af kvalitative interviews


Download ppt "Kvalitative metoder 22.2.2010. Dagsorden •Kort opsamling fra sidste gang •Giver det mening at tale om validitet i kvalitative undersøgelser – ja •Hvad."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google