September 2018 YBL 2018 Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 præsentation 12. november 2018 Arkitekt MAA Kim Christiansen.

Præsentationer af emnet: "September 2018 YBL 2018 Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab 2018 præsentation 12. november 2018 Arkitekt MAA Kim Christiansen."— Præsentationens transcript:

1 September 2018 YBL 2018 Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab præsentation 12. november Arkitekt MAA Kim Christiansen

2 Septemberr 2018 Præsentation: YBL 2018 Kim Christiansen Arkitektfirmaet Kim Christiansen Har været partner og direktør i arkitektfirmaet 3XN A/S, 3XN Norge og 3XN UK, gennem 15 år. Herefter eget rådgivningsfirma hvor teknisk rådgivning generelt i byggesager for private såvel som offentlige bygherrer har været og er de gennemgående arbejdsopgaver. Erfaringen fra mere end 20 års virke i den tekniske og administrative del af byggebranchen, kombineret med et stærkt ønske om at forudse konflikter og tværfaglige udfordringer i hele byggefasen således at disse løses proaktivt, praktisk og professionelt. Rådgivning gennem over 15 år for voldgiftsnævnet, de danske domstole, sagkyndigt retsmedlem ved Vestre Landsret og medlem af Akademisk Arkitektforeningens Rets- og responsumudvalg kombineret med bestyrelsesarbejde for rådgivende virksomheder har ligeledes givet en bred forståelse for byggebranchens mange problemstillinger og forslag til løsning af disse. Projektleder for Danske Ark i forbindelse med YBL 18 Medlem af voldgiftsnævnets bestyrelse og regeludvalg Orientering om, at materialet kan findes på FRI og Danske Arkitektvirksomheders hjemmesider. Trykt udgave kan købes for 80 kr. + moms Den projektspecifikke YBL er beregnet til konkrete aftaler, hvor ydelserne kan afgrænses og præciseres i højre kolonne. Alternativt kan anvendes afkrydsningsskema som hidtil – også opdateret.

3 Program: 9:00 – 9:15 Velkomst og introduktion
September 2018 YBL 2018 Program: 9:00 – 9:15 Velkomst og introduktion 9:15 – 10:00 Om revisionen 10:00 – 11:15 Kapitel 1, Indledende rådgivning og Kapitel 2, Projekteringsledelse 11:15 – 11:30 Pause 11:30 – 12:15 Kapitel 3 – 6, Forslag og Projekt 12:15 – 12:45 Kapitel 7 – 8, Udførelse og Aflevering 12:45 – 13:15 YBL i rådgiveraftalen – og videre arbejde 13.15 – Afslutning Orientering om, at materialet kan findes på FRI og Danske Arkitektvirksomheders hjemmesider. Trykt udgave kan købes for 80 kr. + moms Den projektspecifikke YBL er beregnet til konkrete aftaler, hvor ydelserne kan afgrænses og præciseres i højre kolonne. Alternativt kan anvendes afkrydsningsskema som hidtil – også opdateret.

4 Det gode byggeri, spørgsmål til jer.
September 2018 YBL 2018 Det gode byggeri, spørgsmål til jer. De største udfordringer med byggeri i dag? Har vi brug for bedre rådgivning, og i så fald hvordan? Skal bygherren skal tætte på processerne for at få den rigtige rådgivning? Bygherres mulighed for at påvirke byggeprojektet ved rammer og spilleregler for processen? Er byggeprojektets set-up er afgørende? Rådgiverne skal synliggøre, hvilke ydelser der skal leveres. Dialog om forventninger og ydelser. Hvorfor ydelsesbeskrivelse? Projekteringsledelsen er en central ydelse. Skal branchen udvikle nye samarbejder og metoder? Totalentreprise, hovedentreprise, fagentreprise, er der andre muligheder?

5 September 2018 YBL 2018 Om revisionen Herunder revisionsarbejdet, AB/ABR revisionen og nyt BR 18. Ny disposition, "leverancer" Ny ordliste Andre ydelser, Appendiks til AB/ABR.

6 September 2018 Masterbogen YBL 2018

7 Udvalg Underudvalg: Revisionsudvalg: Budget og Risiko
September 2018 YBL 2018 Udvalg Underudvalg: Budget og Risiko Digitalisering Tidligt udbud/ entreprenørprojektering Koordineringsmøder med: Bygherrerne Dansk Byggeri, Tekniq, Håndværksrådet og DI. AB udvalget Revisionsudvalg: Niels Christian Toppenberg, COWI (FRI) Kim Christiansen, AKC (Danske Ark.) Niels Ole Karstoft, Niras Morten Stahlschmidt, Kant arkitekter Ulla Sassarsson, FRI Preben Dahl, Danske Arkitektvirksomheder Særligt bidrag om IKT: Stig Brinck, Niras Michael Blom Søefeldt, COWI

8 Resultat: Revisionsnotat YBL 2018, 28. juni 2018
September 2018 YBL 2018 Resultat: Revisionsnotat YBL 2018, 28. juni 2018 Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab, 2018 Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Landskab (projektspecifik), 2018 Vejledning til projektspecifik YBL2018 Skema til afgrænsning af rådgiverydelser, 4. juli 2018 Findes på: og Orientering om, at materialet kan findes på FRI og Danske Arkitektvirksomheders hjemmesider. Trykt udgave kan købes for 80 kr. + moms Den projektspecifikke YBL er beregnet til konkrete aftaler, hvor ydelserne kan afgrænses og præciseres i højre kolonne. Alternativt kan anvendes afkrydsningsskema som hidtil – også opdateret.

9 Baggrund: ABR 18 ABR Forenklet AB 18 AB Forenklet ABT 18
2018 Baggrund: ABR 18 ABR Forenklet AB 18 AB Forenklet ABT 18 APP Projektudvikling APP Projektoptimering APP Driftskrav APP Incitamenter Betænkning 1570, sammenfattende betænkning. ”Hovedformålet med revisionen af AB-systemet er at skabe et aftalegrundlag, som kan håndtere den udvikling såvel teknisk, kompetencefordelingsmæssigt som procesmæssigt, som finder sted i byggebranchen. Samtidig skal aftalegrundlaget være fremtidssikret til imødekommelse af branchens udvikling også i fremtiden. Herudover skal revisionen medvirke til at fremme produktivitet og konkurrence i byg- gebranchen, herunder også konkurrence med udenlandske parter, samt mindske tvister og konflikter for herved at fremme en generel effektivisering og produktivitetsstigning i Danmark. Revisionsarbejdet skal tillige tilgodese anvendelse af principper om totaløkonomi i byggeopgaver og -projekter.” APP projektoptimering og APP driftskrav skal kommenteres.

10 Baggrund og mål for revisionen af YBL 18
Opdatering til ny ABR 18 og AB 18. Herunder ydelser og terminologi. Synliggøre og regulere rådgiverens og bygherrens ydelser særligt ift. funktionsudbud og projekterende entreprenører. Herunder projekteringslederens ansvar for koordinering. Særlig fokus på budgetstyring, tidsstyring og godkendelser. Digital projektering integreret (tidligere Tillæg 8.4 Digital projektering). Konsekvenser af nyt Bygningsreglement BR 2018.

11 Nyheder i ABR 18 (og konsekvens for YBL)
29 januar 2018 AB præsentation Nyheder i ABR 18 (og konsekvens for YBL) Bygherrens krav direkte ift. underrådgiver? Skal respektere UR ansvarsbegrænsninger mv. (ABR § 7, stk. 5-7) Ansvar ved tilkøb af glemte ydelser konventionalbod – 5 % fra 2% til 10 % af honorar (ABR § 49,2) Ansvarsbegrænsning – 2 x honorar, mindst 2,5 mio. kr. eller som dækning på projektforsikring (ABR § 50) Tvister (som AB ca.) (ABR § 59 – 63)

12 Nyheder i ABR 18 og konsekvens for YBL
29 januar 2018 AB præsentation Nyheder i ABR 18 og konsekvens for YBL "Klarhed" i aftalegrundlag – kun tilbud på beskrevne ydelser (ABR § 5, YBL side 19 ff.) Kvalitetssikring og projektgranskning (ABR § 2, 11, 14, YBL indeholdt) Fasevis godkendelse af projekt, tid og økonomi (ABR § 11, YBL indeholdt) Kontraktretlig gennemgang? (ABR ikke nævnt, YBL – bygherren)

13 Nyheder i ABR 18 og konsekvens for YBL
29 januar 2018 AB præsentation Nyheder i ABR 18 og konsekvens for YBL Ydelsesplan – svarende til entreprenørens arbejdsplan (ABR § 12, YBL indeholdt) Digitale bygningsmodeller (ABR § 15, YBL indeholdt) Pris og tid efter en ændring – honorarkrav mv. skal fremsættes (ABR § 20, YBL indeholdt)

14 Nyheder i ABR 18 og konsekvens for YBL
29 januar 2018 AB præsentation Nyheder i ABR 18 og konsekvens for YBL Projektgennemgang (ABR § 27, YBL indeholdt) Bygherremøder (ABR § 28, YBL indeholdt) Førgennemgang (AB § 44, YBL indeholdt) Omprojektering ved budgetoverskridelser – medmindre R ikke burde have forudset eller uforholdsmæssige omkostninger (ABR § 46, YBL side 49)

15 Konsekvens for projekterende rådgivere:
29 januar 2018 AB præsentation Konsekvens for projekterende rådgivere: YBL betydeligt mere leveranceorienteret. (fra tillidsmand til leverandør). ABR 18 og ny YBL 2018 indebærer flere ydelser. Hverken ABR 18 eller YBL 2018 er egnede til mindre projekter eller ift. forbrugere. Konsekvens for bygherren (bygherrerådgivere): Krav om "klarhed" i udbud og aftale (ABR § 5). Særlig fokus på den økonomiske ramme. Bygherrerådgiveren skal levere definerede ydelse

16 Faser Nuværende "Hovedprojekt" og "Projektopfølgning"
29 januar 2018 AB præsentation Faser Nuværende "Hovedprojekt" og "Projektopfølgning" Nuværende "Udførelse" Projekteringsledelse og IKT-ledelse Bygge-program Dispositions-forslag Projekt-forslag Myndigheds-projekt Udbuds-projekt Udførelses-projekt Idéoplæg Udførelse Aflevering Bygge-ledelse Bygge-ledelse Indledende rådgivning Projektering Projektering Rådgivere + entreprenører Tilsyn Tilsyn Projekt-opfølgning Projekt-opfølgning Entreprenører og rådgivere

17 Kapitel 9 – Andre ydelser
29 januar 2018 AB præsentation YBL side 71-82 Kapitel 9 – Andre ydelser 9. Andre ydelser YBL 2018 5.1 D&V plan flyttet til projekt 5. Ydelser i Driftsfasen 6. Inventar og udstyr 7. Planlægning 8. Andre ydelser YBP 2012

18 Kapitel 0 – Definitioner
29 januar 2018 AB præsentation YBL side 7-16 Kapitel 0 – Definitioner Definerer begreber anvendt i ydelsesbeskrivelsen … koordineret med ABR/AB begreber og BR 18 begreber.

19 Kapitel 0 – Definitioner
29 januar 2018 AB præsentation YBL side 7-16 Kapitel 0 – Definitioner Arbejder Drifts- og vedligeholdelsesmanual Plejeplan Arbejdsplan Drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan Projekteringsmøde Arbejdstegninger og styklister Endeligt projekt Projektgennemgang Arkivundersøgelser Entreprenør Projektgranskning Beslutningsplan Entreprenørprojektering Projektkontrol Bruger Entreprise Projektoptimering Byggemøde Fag Registrering af ændringer og hindringer Bygherre Fastlagt projekt Rådgiver Bygherremøde Forslagsfasen Rådgiverprojektering Bygherrerådgiver Funktionsudbud "Som udført" Bygværksprojekterende Færdigmelding Systemleverance Certificeret brandrådgiver Førgennemgang Systemprodukt Certificeret statiker Granskning Totalrådgiver Delt rådgivning Grænseflade Udbudskontrolplan Detailtidsplan Grænsefladebeskrivelse Udbudstidsplan Den økonomiske ramme Hovedtidsplan Udbudsprojekt Det samlede budget IKT-procesmanual Udførelsesprojekt Digital bygningsmodel IKT-Specifikation Udskudte arbejder Driftsbudget for teknisk drift og vedligehold Kontrolplan Udvalgte dele Kvalitetsplan Ydelsesplan Driftskrav efter aflevering Kvalitetssikring

20 Definitioner – økonomiske ramme
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 4 m.fl. YBL side 8 Definitioner – økonomiske ramme Den økonomiske ramme Ved den økonomiske ramme forstås et budget for projektering og udførelse af et bygge- eller anlægsarbejde, som er styrende for rådgivernes projektering. (Se også YBL 1.2.5) Det samlede budget Det samlede budget for et byggeri omfatter både den økonomiske ramme og bygherrens øvrige udgifter i forbindelse med realiseringen af byggeriet. Bygherrens øvrige udgifter omfatter alle udgifter ud over den økonomiske ramme, som typisk vil være ejendomskøb, bygherrens interne udgifter og eksterne honorarer mv., bygherrens udgifter til aptering og møblering af byggeriet, flytteudgifter osv. Den økonomiske ramme: Håndteringen af byggeriets økonomi gennem alle faser er strammet betydeligt. Ved rådgiverudbud på grundlag af bygherrens definerede økonomiske ramme er det særligt vigtigt, at parterne gennemgår forudsætningerne for budgettet og sikrer at det drøftes grundigt mellem bygherre og rådgiver. Hvis rådgiveren ikke vurderer at kunne overholde budgettet skal man sige fra. Gennem alle faser skal budgettet opdateres ift. projektets udvikling, og særligt ift. ændringer krævet af eller aftalt med bygherren, eller andre ændrede forudsætninger. Projekteringslederen har ansvaret for at koordinere de enkelte rådgiveres budgettering og danne det samlede budget. Omprojekteringsklausulen. Det samlede budget: Omfatte både den økonomiske ramme og bygherrens andre udgifter relateret til byggeriet og vil derfor være projektafhængigt. Det samlede budget etableres og opdateres typisk af bygherrerådgiveren eller bygherren selv. Opdatering kan naturligvis varetages af projekteringslederen, men normalt ikke hensigtsmæssigt, da der ofte vil være poster, som projekteringslederen ikke har indblik i.

21 Definitioner – fra BR 18 Bygværksprojekterende
29 januar 2018 AB præsentation YBL side 8 Definitioner – fra BR 18 Bygværksprojekterende Ved bygværksprojekterende forstås den aktør (firma), der, jf. Bygnings- reglementet, har ansvaret for at samle og koordinere den statiske dokumentation for bygværket. Certificeret brandrådgiver En certificeret brandrådgiver er en rådgiver (person), der er certificeret til at kontrollere bygningers brand- sikkerhed, jf. Bygningsreglementets krav for det pågældende byggeri. Certificeret statiker En certificeret statiker er en rådgiver (person), der er certificeret til at kontrollere bygningers statik, jf. Bygningsreglementets krav for det pågældende byggeri.

22 Kapitel 1, Indledende rådgivning og kapitel 2, Projekteringsledelse
29 januar 2018 AB præsentation Kapitel 1, Indledende rådgivning og kapitel 2, Projekteringsledelse Herunder byggeprogrammet som aftale- grundlag, Projekteringslederens ansvar for koordinering, budgetansvar mv.

23 Kapitel 1 – Indledende rådgivning
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 4 m.fl. YBL side 17-24 Kapitel 1 – Indledende rådgivning Byggeprogramfasen udbygget for at danne entydigt grundlag for udbud og aftale. Et komplet byggeprogram er en forudsætning for en entydig aftale, hvis der sker udbud af rådgivningen med det formål at opnå en fast pris for rådgivning på baggrund af et byggeprogram. 1.1 Idéoplæg 1.2 Byggeprogram YBL 2018 1.1 Idéoplæg 1.2 Byggeprogram YBP 2012

24 29 januar 2018 AB præsentation ABR § 10 YBL side 17 Kapitel 1.1 Ideoplæg Idéoplæg er den første bearbejdning af bygherrens idé, dvs. de tanker, forventninger og behov bygherren har med henblik på en beslutning om opgavens realisering. Ideoplægget svarer til, hvad der tidligere er krævet, en vurdering af, hvorvidt og hvordan idéen kan realiseres. Der er krav til indholdet af de generelle punkter, som er anført i alle faserne, herunder også til tid og økonomi. Indledende undersøgelser og et generelt beslutningsgrundlag

25 29 januar 2018 AB præsentation ABR § 10 YBL side 17 Kapitel 1.1 Ideoplæg Bygherrens idé bearbejdes i rapportform. Heri analyseres idéens muligheder, og der gives en vurdering af, hvorvidt og hvordan idéen kan realiseres. Fasen afsluttes med en rapport, bilag, registrering, budget og granskning . Ideoplæg tænkes anvendt som et tidligt beslutningsgrundlag i forbindelse med projektets mulige realisering.

26 29 januar 2018 AB præsentation ABR § 5, stk. 5 YBL side 19 Kapitel 1.2 Byggeprogram Byggeprogrammet er en koordineret sammenfatning af bygherrens krav og ønsker til byggeriet samt til byggeriets projektering og udførelse. Byggeprogrammets detaljeringsgrad tilpasses byggeriets størrelse, kompleksitet og organisering. Byggeprogramfasen er væsentligt udbygget, bl.a. fordi byggeprogrammet sammen med rådgiveraftalen og udbudsdokumenter ofte danner grundlag for rådgiverudbud og –aftale men også fordi byggeprogrammet danner udgangspunktet for de rasterende faser. I forhold til udbud er det vigtigt, at der er et klart grundlag for rådgiverens tilbud og ydelser, hvilket er en forudsætning for at der er klarhed over ydelser og vilkår jf. ABR § 5, stk. 5. Såfremt man vælger ikke at udbyde rådgivningen på baggrund af et byggeprogram, men eksempelvis med en gennemgående rådgiver, eller opgaven udbydes efter medgået tid eller en kombination heraf, vil kravene til, at ydelserne er defineret i omfang allerede i byggeprogrammet, kunne ændres ligesom valg af udbudsform mv. hensigtsmæssigt kunne afvente en senere beslutning herom.

27 29 januar 2018 AB præsentation ABR § 11 YBL side 19 Kapitel 1.2 Byggeprogram Byggeprogrammet udarbejdes på grundlag af det godkendte idéoplæg, hvor de nødvendige forudsætninger for opgavens videre bearbejdning er angivet. I en del sammenhænge kombineres ideoplægget og byggeprogrammet til ét grundlag. Dette grundlag kan danne rammerne for udarbejdelse af en konkurrenceforslag eller et skitseforslag, der således skal ses som rådgiverens respons og anbefalinger på de af bygherren stillede krav og ønsker i ideoplægget og byggeprogrammet.

28 Byggeprogram og konkurrenceforslag
29 januar 2018 AB præsentation Byggeprogram og konkurrenceforslag Når et konkurrence- eller skitseforslag er rådgiverens besvarelse af bygherrens ønsker og krav, skal konkurrence- eller skitseforslaget verificeres i forhold til de forudsætninger, der er beskrevet i ideoplægget og byggeprogrammet. Dette kan ske ved udarbejdelse af en dommerbetænkning, som følger det vindende forslag. Denne betænkning, eller en anden form verifikation af konkurrence- eller skitseforslagets konditioner i forhold til bygherrens ønsker, kan afstedkomme, at konkurrence- eller skitseforslag herefter skal tilrettes. Det tilrettede konkurrence- eller skitseforslag skal afslutningsvis godkendes af bygherren som grundlaget for projekteringen i de efterfølgende faser. Aftalen bør således indeholde en ydelse, hvor denne verifikation foregår. Udbudsform og entrepriseopdeling Det er bygherrens ansvar, at projektforudsætningerne i byggeprogrammet er realistiske herunder at der er balance mellem bygherre- og myndighedskrav, ønsker i byggeprogrammet og den økonomi der er til rådighed for realiseringen af projektet. Der skal i forbindelse med byggeprogrammet udarbejdes et oplæg til en beslutningsplan, der indeholder en beskrivelse af de bygherrebeslutninger, bygherren anser for nødvendige i det resterende forløb. Beslutningsplanen indarbejdes efterfølgende i Ydelsesplanen, som den projekterende rådgiver har ansvaret for. Den udvidede og grundige udarbejdelse af ideoplæg og byggeprogram inden de efterfølgende faser påbegyndes, har til formål at sikre, at alle parter har et forstået, gennemarbejdet og godkendt grundlag at arbejde videre ud fra. Såfremt man vælger ikke at udbyde rådgivningen på baggrund af et byggeprogram, men eksempelvis med en gennemgående rådgiver, eller opgaven udbydes efter medgået tid eller en kombination heraf, vil kravene til, at ydelserne er defineret i omfang allerede i byggeprogrammet, kunne ændres ligesom valg af udbudsform mv. hensigtsmæssigt kunne afvente en senere beslutning herom.

29 Kapitel 1.2 Byggeprogram Rådgiver udfører, uddrag:
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 9 og 11 YBL side 23 Kapitel 1.2 Byggeprogram Rådgiver udfører, uddrag: Organisationsbeskrivelse og -plan Afgrænsning og præcisering af ydelser Fastlæggelse af funktionsudbud IKT-specifikation Godkendelsesproces myndigheder Beslutningsplan bygherrebeslutninger Hovedtidsplan Det samlede budget (bygherre)og den økonomiske ramme (rådgiveren) Risikoanalyse Krav til kvalitetssikring og granskning. Bygherre sikrer, uddrag: Leder og refererer bygherremøder Godkende byggeprogram Kvalitetsniveau fastlægges Overensstemmelse mellem programkrav og byggeriets anlægs- og driftsøkonomi Beskrivelse risici, risikoanalyse Beskrivelse af rådgiverydelser En detaljeret hovedtidsplan. Godkender byggeprogram og bilag som grundlag for næste fase. Mange dokumenter. Krydsforpligtigelse mellem rådgiver der udfører og bygherre der sikre Den økonomiske ramme Rådgiveren Ved den økonomiske ramme forstås et budget for projektering og udførelse af et bygge- eller anlægsarbejde, som er styrende for rådgivernes projektering. Det samlede budget Bygherren Det samlede budget for et byggeri omfatter både den økonomiske ramme og bygherrens øvrige udgifter i forbindelse med realiseringen af byggeriet. Bygherrens øvrige udgifter omfatter alle udgifter ud over den økonomiske ramme, som typisk vil være ejendomskøb, bygherrens interne udgifter, eksterne honorarer, bygherrens udgifter til aptering og møblering af byggeriet, flytteudgifter osv.

30 Indledende rådgivning afslutningsvist
29 januar 2018 AB præsentation Indledende rådgivning afslutningsvist Den udvidede og grundige udarbejdelse af ideoplæg og byggeprogram, med granskning og godkendelse inden de efterfølgende faser påbegyndes, har til formål at sikre, at alle parter har et forstået, gennemarbejdet og godkendt grundlag at arbejde videre ud fra. Alle erfaringer viser, at et gennemtænkt ideoplæg og et efterfølgende forventningsafstemt og gennemarbejdet byggeprogram er en forudsætning for, at de efterfølgende faser opnår en tilstrækkelig modenhed. Et gennemarbejdet og fyldestgørende byggeprogram vil være af overordentlig stor værdi for resten af forløbet, både for bygherren og rådgiverne. En del forudsættende dokumenter påbegyndes i byggeprogrammet som nævnt i foregående slide. Disse dokumenter er gennemgående i de kommende faser med de opdateringer og tilretninger projektet afstedkommer med det formål at give overblik og kontinuitet i projektet. Fundamentet for resten af projektet a) rådgivningens omfang, herunder de ydelser, som rådgiveren skal levere, b) rådgiverens honorar, herunder honorarform og satser, c) opgavens økonomiske ramme og de budgetforudsætninger, den er baseret på, d) i hvilken organisationsform rådgivningen skal gennemføres, e) hvilke beslutninger bygherren skal træffe i forbindelse med opgavens løsning, f) i hvilken form løsningen skal fremtræde, og g) den aftalte hovedtidsplan med angivelse af start- og sluttidspunkt for udførelsen af opgaven samt eventuelle afgørende tidsfrister for tidligere færdiggørelse af enkelte dele af rådgiverens opgave (mellemfrister).

31 Kapitel 2 – Projekteringsledelse
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 23 YBL side 25-33 Kapitel 2 – Projekteringsledelse Faserne er organiseret som hidtil. Omfanget af projekteringsledelsens ydelser er dog med denne ydelsesbeskrivelse udvidet både i forhold til koordinering og faktiske opgaver. Formålet er bl.a. at sikre koordinering og opmærksomheden på grænseflader med henblik på at undgå fejl og mangler. 2.1 Projekterings ledelse 2.2 IKT-ledelse YBL 2018 2.1 Projekterings ledelse 2.2 IKT-ledelse YBP 2012 Koordinere og sikre grænseflader med henblik på at undgå fejl.

32 Kapitel 2.1 Projekteringsledelse
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 23 YBL side 25 Kapitel 2.1 Projekteringsledelse Rådgivning i forbindelse med projekteringsledelse omfatter planlægning, koordinering, styring og opfølgning i byggeriets forslags- og projektfaser, samt i forbindelse med projektopfølgning, herunder ift. : rådgiverne og eventuelle projekterende entreprenører forholdet til myndighederne byggeriets tid, økonomi og kvalitet forholdet til bygherren. Projekteringsledelsen strækker sig fra det tidspunkt, der er indgået en aftale herom jf. ABR § 23. Normalt fra starten af projektering til projektopfølgningen er afsluttet ved afleveringen. Det bør overvejes, hvorledes opgaven bemandes bedst muligt gennem hele projektforløbet. Det kan være hensigtsmæssigt, at PL består af flere personer med forskellige kompetencer, når opgavens kompleksitet og størrelse kan begrunde det. Samarbejdsforpligtigelse både projekteringsleder og bygherre skal sikre at der foreligger et godkendt byggeprogram

33 Udkast til entrepriseaftaler, ansvar for eget arbejde
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 23 YBL side 25-31 Kapitel 2.1 Projekteringsledelse PL opgaver, uddrag: Inden forslag gennemgang og opdatering af økonomi+risikoanalyse Udbudsform og entrepriseopdeling Kompetence og ansvarsfordeling Udkast til entrepriseaftaler Krav til projekterende entreprenører Ydelsesplan Byggepladsplan Omfang byggeledelse og fagtilsyn Kvalitetsplan, KS og granskning Færdigmelde faserne. Bygherrens opgaver, uddrag: I forbindelse med igangsætning af forslagsfasen godkender bygherren det af projekteringslederen opdaterede budget for den økonomiske ramme og den opdaterede risikoanalyse. Bygherren registrerer løbende forlangte og aftalte ændringer og eventuelle hindringer samt disses tidsmæssige, økonomiske og honorarmæssige konsekvenser for projektet og koordinerer dette med projekteringslederen. Godkende faserne. Der er indbygget krydsreferencer i forhold til kontrol og godkendelse mellem bygherre og projekteringsledelsen. samt en forpligtigelse til proaktivt at drage omsorg for at projekt, økonomi og tid passer sammen. Udkast til entrepriseaftaler, ansvar for eget arbejde Tage stilling til hvad der skal ske i bygherrens godkendelsesperiode Forpligtiget af § 32 Samarbejds- og loyalitetspligten

34 Kapitel 2.1 Projekteringsledelse
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 23 YBL side 25 Omfanget af projekteringsledelsens ydelser er med denne ydelsesbeskrivelse udvidet både i forhold til koordinering og faktiske opgaver. Det medfører et større arbejde, tværfaglig kunnen og ansvar for projekteringsledelsen - og for bygherren. Projekterings- og IKT-ledelsens projektdokumentation er beskrevet særskilt under de enkelte faser for at tydeliggøre dette. Projekteringsledelsen koordinerer grænsefladerne mellem de enkelte rådgivers ydelser og de entreprenører der leverer projekteringsydelser. Både de enkelte fagrådgivere og de projekterende entreprenører er selv ansvarlig for interne grænseflader i deres projektmateriale. Det gælder også for rådgiverne ved delt rådgivning, herunder bygherreleverancer. Det vil sige, at projekteringsledelsen sørger for at de ”rådgivningspakker”, der er udarbejdet af andre, koordineres med det samlede projekt i forhold til grænseflader, men projekteringsledelsen har ikke ansvaret for koordinationen af ”pakken” Ansvar hvis der er fejl eller mangler i det af entreprenørerne udarbejdede projektmateriale bygherre problematisk Entreprenør pakker af forskellig størrelse

35 29 januar 2018 AB præsentation ABR § 15 YBL side 31 Kapitel 2.2 IKT-ledelse Ved aftalt digital projektering forestår IKT-lederen i samarbejde med projekteringslederen tilrettelæggelse af det digitale samarbejde mellem rådgiverne, projekterende entreprenører, bygherre og eventuelle myndigheder.  Det digitale samarbejde tilrettelægges med udgangspunkt i rådgiveraftalens IKT-specifikation. Hvis der ikke er udarbejdet IKT- specifikation, tilrettelægger IKT- lederen det digitale samarbejde i samarbejde med rådgivere. Som for projekteringsledelsen er omfanget af IKT-ydelsen afhængig af både opgaven og aftalerne (ABR § 15), men det er forudsat, at IKT ledelsen arbejder med reference til projekteringslederen. Det er derfor projekteringsledelsen, der er ansvarlig for, at der sker koordineringen af IKT ydelserne parterne imellem. Det er dog bygherrens ansvar, at alle øvrige parter er forpligtiget til et IKT samarbejde, når digital projektering er valgt via de indgåede aftaler. Det er IKT ledelsen der fastlægger efter hvilke principper der skal arbejdes når der er aftalt digital projektering Samt hjælper med IKT-procesmanual IKT ledelsen Ved IKT-procesmanual forstås et samarbejdsdokument, der fastlægger rammerne for det digitale samarbejde. Dokumentet opdateres som minimum ved hvert faseskift i relevant omfang. IKT-proces­manu­alen udarbejdes med udgangspunkt i projektets IKT-specifikation. IKT-Specifikation, Bygherren Ved IKT-specifikation forstås et aftaledokument bilagt ydelsesbeskrivelsen, der fastlægger bygherrens eventuelle krav til IKT (Informations- og kommunikations teknologi). ed

36 Projekteringsledelse, bemærkninger
29 januar 2018 Projekteringsledelse, bemærkninger AB præsentation Som nævnt i revisionsnotatet er det klart, at en professionel projekteringsledelse er afgørende for at sikre et godt samarbejde mellem bygherre, rådgivere og projekterende entreprenører om projektets tilblivelse. Særligt ift. koordinering og projektbeslutninger gennem projekteringens faser. Kontinuerlig forventningsafstemning og formidling er væsentlige bidragsydere til processen. Granskning af økonomi inden opstart samt opdatering af budget for den økonomiske ramme efter hver fase, både for at de økonomiske konsekvenser af beslutninger, som bygherren tager i fasen indarbejdes, men også for at budgettet afspejler den stigende detaljering og afklaring af projektet gennem faserne, er en kerneydelse, der skal sikre at forudsætningerne overholdes. Ved lidt større projekter skal projekteringsledelsen ses som en funktion ledet af en projekteringsleder, der samarbejder med en bygherre, der også kan bestå af en organisation evt. ledet af en bygherrerådgiver. Store krav til faglig indsigt både hos projekteringsledelsen og hos bygherren.

37 Kapitel 3 – 6, Forslag og Projekt
29 januar 2018 AB præsentation Kapitel 3 – 6, Forslag og Projekt Herunder fokus på rådgiverens ydelsesplan, samspil med projekterende entreprenør ved funktionsudbud, projektgennemgang mv..

38 Kapitel 3 – 6 Forslag og projekt
29 januar 2018 AB præsentation YBL side 34-57 Kapitel 3 – 6 Forslag og projekt Projekteringsledelse og IKT-ledelse Det har været væsentligt for arbejdet med YBL 2018 at tydeliggøre rådgiverens ansvar for at definere krav til den projektering, der eventuelt skal varetages af en eller flere projekterende entreprenører. Det er helt i tråd med AB 18 der ligeledes behandler entreprenørprojektering. Hvis ikke andet er aftalt er udgangspunktet, at rådgiveren skal levere al projektering frem til et udførelsesprojekt. Ved et udførelsesprojekt vil stadig skulle udføres arbejdstegninger og styklister mv. af entreprenøren, men projektet er defineret entydigt. Materialevalg / komponentvalg er stadig entreprenørens jf. udbudsloven. DET ER HELT ALMINDELIGT, at bygningsdele projekteres af entreprenøren, hvor de klassiske eksempler er betonelementer (A113), systemfacader (A114), sprinkleranlæg osv. Det er dog ikke lykkedes at udarbejde nogen konkret liste over almindelige funktionsudbud, idet det vil være afhængig at byggeriets karakter, rådgivernes kompetencer osv. Det er helt afgørende at bygherren er opmærksom herpå ifm. udbud og sikrer en fleksibilitet, evt. efter dialog med tilbudsgiverne – og/eller i dialog med en rådgiver, der skal udføre arbejdet.

39 29 januar 2018 AB præsentation Ydelsesplan

40 Definition - ydelsesplan
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 12 YBL side 16 Definition - ydelsesplan Ved ydelsesplan forstås en plan for rådgiverens og bygherrens ydelser, herunder: • faseopdelt projektering frem til udbud • frister for bygherrens fremlæggelse af oplysninger som grundlag for projektering og for bygherrens beslutninger i hver fase • plan for myndighedsbehandling • eventuel brugerinddragelse, høringer mv. • udkast til plan for rådgiverprojektering, entreprenørprojektering mv. efter udbud og aftaleindgåelse • frister for rådgiverens leverancer og bygherrens godkendelser. Ydelsesplanen svarer til entreprenørens arbejdsplaner. Ydelsesplanen skal tillige indeholde beskrivelse af og frister for ydelser der skal leveres af bygherren (forudsætninger mv.) og for bygherrens beslutninger. Ydelsesplanen kan være i tidsplanformat eller skemaform.

41 29 januar 2018 AB præsentation YBL side 28 ff. Ydelsesplan: Ydelsesplanen udarbejdes af projekteringslederen (sammen med fagrådgiverne) I overensstemmelse med bygherrens hovedtidsplan Skal indeholde bygherrens beslutningsplan jf. rådgiveraftalen Opdateres ved hver faseafslutning Skal indeholde plan for myndighedsbehandling Skal indeholde plan for projektgennemgang, entreprenørprojektering efter udbud

42 Kapitel 3 – Forslagsfaserne
29 januar 2018 AB præsentation (ABR § 11) YBL side 34-43 Kapitel 3 – Forslagsfaserne Dispositionsforslag og projektforslag principielt uændret. Funktionsudbud: Omfang af funktionsudbud ikke fastlagt !! Entrepriseform og udbud på funktionskrav forudsættes afklaret i byggeprogramfasen som forudsætning for forslagsfaserne. Funktionsudbud forudsætter samlet projektforslag. (Altså ikke funktionsudbud før projektforslag). 3.1 Dispositions- forslag 3.2 Projekt- forslag YBL 2018 3.1 Dispositions-forslag 3.2 Projekt- forslag YBP 2012 Det har været væsentligt for arbejdet med YBL 2018 at tydeliggøre rådgiverens ansvar for at definere krav til den projektering, der eventuelt skal varetages af en eller flere projekterende entreprenører. Det er helt i tråd med AB 18 der ligeledes behandler entreprenørprojektering. Hvis ikke andet er aftalt er udgangspunktet, at rådgiveren skal levere al projektering frem til et udførelsesprojekt. Ved et udførelsesprojekt vil stadig skulle udføres arbejdstegninger og styklister mv. af entreprenøren, men projektet er defineret entydigt. Materialevalg / komponentvalg er stadig entreprenørens jf. udbudsloven. DET ER HELT ALMINDELIGT, at bygningsdele projekteres af entreprenøren, hvor de klassiske eksempler er betonelementer (A113), systemfacader (A114), sprinkleranlæg osv. Det er dog ikke lykkedes at udarbejde nogen konkret liste over almindelige funktionsudbud, idet det vil være afhængig at byggeriets karakter, rådgivernes kompetencer osv. Det er helt afgørende at bygherren er opmærksom herpå ifm. udbud og sikrer en fleksibilitet, evt. efter dialog med tilbudsgiverne – og/eller i dialog med en rådgiver, der skal udføre arbejdet.

43 Kapitel 4 – Myndighedsprojekt
29 januar 2018 AB præsentation - YBL side 44-46 Kapitel 4 – Myndighedsprojekt Fasen ”myndighedsprojekt” svarer til den tidligere forprojektfase der også havde undertitlen myndighedsprojekt. Fasebeskrivelsen er opdateret og tilpasset BR 2018. Som hidtil er udgangspunktet, at grundlaget for ansøgning om byggetilladelse er det godkendte projektforslag, men med den supplering og dokumentation der er nødvendig for at kunne indsende ansøgning om byggetilladelse. 4. Myndigheds- projekt YBL 2018 3.3 Forprojekt YBP 2012

44 Udbudsprojekt og udførelsesprojekt
29 januar 2018 AB præsentation Udbudsprojekt og udførelsesprojekt Endeligt projekt + funktions-udbud Endeligt projekt til udførelse

45 Kapitel 5 og 6 – Udbudsprojekt og udførelsesprojekt
YBL side 47-57 29 januar 2018 AB præsentation Kapitel 5 og 6 – Udbudsprojekt og udførelsesprojekt Udbudsprojekt principielt som tidligere hovedprojekt, men med tydeliggørelse håndtering af funktionsudbud. Udbudsprojektet skal stille krav til de projekterende entreprenørers ydelser og samarbejdet videre. Ydelsen var tidligere en del af rådgiverens projektopfølgning. Udførelsesprojektet en kombination af rådgiverprojekt og entreprenørprojekt. 5. Udbuds- projekt 6. Udførelses-projekt YBL 2018 3.4 Hovedprojekt 3.5 Projekt-opfølgning YBP 2012

46 September 2018 YBL 2018 Funktionsudbud

47 Definitioner - funktionsudbud
September 2018 YBL 2018 ABR § 14 m.fl. YBL side 10 Definitioner - funktionsudbud Funktionsudbud Funktionsudbud for en entreprise omfatter udbud på grundlag af funktionskrav og et fastlagt projekt og design og ud fra definerede forudsæt- ninger og udfaldskrav. Det er op til entreprenøren at opfylde de stillede krav og dokumentere dette, herunder om nødvendigt udarbejde et udførelsesprojekt som specificeret i udbuddet. Det forudsættes, at funktionsudbud af en bygningsdel ikke sker tidligere end når der foreligger et samlet og godkendt projektforslag. Systemprodukter udbydes ligeledes sædvanligt i funktionsudbud. Det forudsættes, at bygherren i udbuds- og aftalegrundlaget for rådgiverydelsen tager stilling til omfanget af funktionsudbud for det aktuelle byggeri. Afklaring heraf sker mest hensigts- mæssigt i dialog med rådgiveren inden indgåelse af aftale. Såfremt omfanget af funktionsudbud tilpasses efter aftaleindgåelse, så skal det ske senest i projektforslagsfasen. Det har været væsentligt for arbejdet med YBL 2018 at tydeliggøre rådgiverens ansvar for at definere krav til den projektering, der eventuelt skal varetages af en eller flere projekterende entreprenører. Det er helt i tråd med AB 18 der ligeledes behandler entreprenørprojektering. Hvis ikke andet er aftalt er udgangspunktet, at rådgiveren skal levere al projektering frem til et udførelsesprojekt. Ved et udførelsesprojekt vil stadig skulle udføres arbejdstegninger og styklister mv. af entreprenøren, men projektet er defineret entydigt. Materialevalg / komponentvalg er stadig entreprenørens jf. udbudsloven. DET ER HELT ALMINDELIGT, at bygningsdele projekteres af entreprenøren, hvor de klassiske eksempler er betonelementer (A113), systemfacader (A114), sprinkleranlæg osv. Det er dog ikke lykkedes at udarbejde nogen konkret liste over almindelige funktionsudbud, idet det vil være afhængig at byggeriets karakter, rådgivernes kompetencer osv. Det er helt afgørende at bygherren er opmærksom herpå ifm. udbud og sikrer en fleksibilitet, evt. efter dialog med tilbudsgiverne – og/eller i dialog med en rådgiver, der skal udføre arbejdet.

48 September 2018 YBL 2018 Projektgennemgang

49 YBL 2018 – definitioner – projektgennemgang:
September 2018 AB18 § 19 stk. 3 YBL side 13 og 27 PL YBL 2018 YBL 2018 – definitioner – projektgennemgang: Projektgennemgang Ved projektgennemgang forstås en gennemgang, der sker kort efter indgåelse af entrepriseaftale, og inden bygge- og anlægsarbejdet udføres. Ved projektgennemgangen gennemgår bygherren sammen med sin(e) rådgiver(e) og entreprenør(er) det udbudte og aftalte projekt og eventuelle projektbidrag og forslag til materialevalg fra entreprenører og leverandører. Formålet er at skabe en fælles forståelse af projektet, at give entreprenøren mulighed for at præge byggeprocessen ved at påpege uhensigtsmæssigheder i projektet, at afdække risici og forberede håndtering heraf samt at afdække uklarheder og utilstrækkeligheder i projektet.

50 YBL 2018 – definitioner – projektgennemgang:
September 2018 YBL 2018 YBL 2018 – definitioner – projektgennemgang: … fortsat Projektgennemgang kan efter særskilt aftale gentages ved senere væsentlige ændringer i projektet. Projektgennemgang kan ligeledes forestås af en projekterende entreprenør som et led i dennes overdragelse af sit projekt til eventuelle underentreprenører og udførende håndværkere.

51 ABR 18: Projektgennemgang
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 27 ABR 18: Projektgennemgang § 27. Inden udførelsen af bygge- og anlægsarbejdet påbegyndes, skal bygherren sammen med rådgiver og entreprenør gennemgå det aftalte projekt og eventuelle projektbidrag og forslag til materialevalg fra entreprenører og leverandører. Der skal endvidere gennemføres projektgennemgang ved senere ændringer i projektet, hvis bygherren eller rådgiveren vurderer, at der er behov for det. Kommentar: YBL anbefaler, at det sker snarest efter aftale YBL siger, at fornyet projektgennemgang kræver aftale.

52 ABR 18: Projektgennemgang
29 januar 2018 AB præsentation ABR 18: Projektgennemgang Stk. 2. Projektgennemgangen sker med henblik på at opnå en fælles forståelse af projektet, herunder af grænseflader og tidsfølge mellem de enkelte dele af projektet, og på at give entreprenøren mulighed for at præge byggeprocessen ved at påpege uhensigtsmæssigheder i projektet. Den sker endvidere med henblik på at afdække risici og forberede håndtering heraf samt på at afdække uklarheder og utilstrækkeligheder i projektet. Ved projektgennemgangen skal parterne udpege nærmere bestemte arbejder eller materialer, der skal føres tilsyn med efter AB § 21, stk. 4. Kommentar: Svarer til YBL definition Hvem tager stilling til tilsynsomfang? – honorar!!

53 29 januar 2018 AB præsentation ABR 18: … fortsat Stk. 3. Bygherren skal forestå projektgennemgangen. Alle parter skal medvirke loyalt ved projektgennemgangen. Kommentar: At forestå betyder at tilrettelægge, fastlægge omfang og faser, indkalde, udarbejde referat og redegørelse + håndtere konsekvenser. Bygherren bør naturligvis delegere til projekteringsleder som den naturlige leder

54 29 januar 2018 AB præsentation ABR 18: … fortsat Stk. 4. Bygherren skal inddrage entreprenøren samt bygherrerådgiver, projekteringsleder, byggeleder, sikkerhedskoordinator og andre rådgivere, der deltager i projekterings- og udførelsesfasen. Rådgiveren skal inddrage underrådgivere, der har bidraget til projekteringen. Bygherren skal sikre, at entreprenøren inddrager valgte underentreprenører og leverandører, der skal udføre entreprisen, eller som har bidraget eller skal bidrage til projekteringen. Kommentar: Mange parter – pas på, at det ikke bliver til spildtid Planlægges og opdeles hensigtsmæssigt.

55 29 januar 2018 AB præsentation ABR 18: … fortsat Stk. 5. Bygherren, rådgiveren og entreprenøren skal snarest muligt give meddelelse til hinanden om uhensigtsmæssigheder, uklarheder og utilstrækkeligheder, som de afdækker. Det samme gælder fejl ved projektet, som de bliver opmærksomme på. Kommentar: Medfører et vist ansvar … men …

56 29 januar 2018 AB præsentation ABR 18: … fortsat Stk. 6. Entreprenørens fremsættelse af forslag, som bygherren implementerer, indebærer ikke, at entreprenøren har påtaget sig projekteringen eller bærer risikoen for forslaget. Kommentar: Udgangspunktet, at ansvaret er rådgiverens, når forslag skal indarbejdes Rådgiveren skal derfor nøje overveje konsekvenser – også ift. honorar Entreprenøren kan naturligvis have/få ansvaret, hvis entreprenøren påtager sig projekteringen.

57 29 januar 2018 AB præsentation ABR 18: … fortsat Stk. 7. Bygherren skal snarest muligt udarbejde en redegørelse for projektgennemgangen med en beskrivelse af, hvad der har været behandlet, og hvor megen tid der er brugt på de enkelte dele af projektet. Redegørelsen skal endvidere indeholde en beskrivelse af forhold omfattet af stk. 5 med angivelse af de foranstaltninger, der skal træffes til at afbøde dem. Bemærkninger til redegørelsens beskrivelse af den gennemførte proces skal snarest muligt sendes til bygherren. Kommentar: Fokus – vigtig: Kommentarer skal sendes !!

58 29 januar 2018 AB præsentation ABR 18: … fortsat Stk. 8. De projekterende skal snarest muligt udføre nødvendig opretning af deres projekt i overensstemmelse med redegørelsen. Kommentar: Medmindre entreprenøren skal projektere.

59 29 januar 2018 AB præsentation ABR 18: … fortsat Stk. 9. Rådgiveren og bygherren skal snarest muligt give den anden part skriftlig meddelelse om sine eventuelle krav om forandring i aftalen med hensyn til pris og tid som følge af de foranstaltninger til afbødning, der fremgår af redegørelsen. Bestemmelserne i § 20, stk. 3-5, finder tilsvarende anvendelse. Kommentar: Rådgiverens honorar … ? Gælder jo også entreprenørens krav jf. AB 18 Bygherrens krav ved glemte ydelser.

60 Projektgennemgang: Opsamling:
29 januar 2018 AB præsentation Projektgennemgang: Opsamling: Projekteringsleder bør være ansvarlig, ikke bygherren Omfang skal defineres i rådgiverudbud og –aftale Skal organiseres – antal møder/opdeling – tidsplan, tid til revision Ved entreprenørprojektering tillige mellem entreprenør og dennes UE mv. Økonomiske konsekvenser ift. entreprenører og rådgiver Pas på at det ikke bare bliver bureaukrati.

61 Kapitel 7, Udførelse og kapitel 8, Aflevering
29 januar 2018 AB præsentation Kapitel 7, Udførelse og kapitel 8, Aflevering Herunder førgennemgang og samarbejde ved aflevering.

62 Kapitel 7 og 8 – Udførelse og aflevering
29 januar 2018 AB præsentation Kapitel 7 og 8 – Udførelse og aflevering ABR § 24 og 25 YBL side 58-70 7.1 Byggeledelse, 7.2 Fagtilsyn og 7.3 Opfølgning under udførelse 8.1 Byggeledelse 8.2 Fagtilsyn og 8.3 Opfølgning ifm. aflevering Rådgivning i forbindelse med udførelsesfasen, Byggeledelse, fagtilsyn og opfølgning er opdelt i to kapitler med samme emner knyttet specifikt til udførelsesfasen kapitel 7 og afleveringsfasen kapitel 8. Formålet med denne ændring er, at kunne tilpasse ydelserne bedre til begge faser og særligt til afleveringen og forberedelsen heraf. YBL 2018 4.1 Byggeledelse og 4.2 Fagtilsyn samt 3.5 Projekt-opfølgning 4.1 Byggeledelse og 4.2 Fagtilsyn samt 3.5 Projekt-opfølgning YBP 2012 Forudsat at projektmaterialet er færdigprojekteret med mindre andet er aftalt

63 Samarbejds- og loyalitetspligt
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 32 AB § 33 Samarbejds- og loyalitetspligt Generelt og ikke kun i de afsluttende faser er alle involverede parter forpligtiget til at samarbejde loyalt, således fejl, forsinkelser og fordyrelser undgås. Jf. Betænkningens bemærkninger er fordyrelser indført i bestemmelsen for at understrege, at samarbejds- og loyalitetspligten også omfatter en pligt til at arbejde for, at byggeriet gennemføres under hensyntagen til et behov for at begrænse eller helt undgå meromkostninger. Betænkning nr. 1570, 2018 side 140: ”Det følger af almindelige regler, at en parts tilsidesættelse af den generelle samarbejds- og loyalitetspligt kan udløse misligholdelsesbeføjelser for den anden part. ” - Og så giver samarbejde også god mening. Betænkningen side 139 Samarbejds- og loyalitetspligten omfatter tillige entreprenørens eventuelle projekteringsydelser, således at parterne er forpligtet til at samarbejde loyalt om projektkoordineringen i forbindelse med delt projektering. Parternes forpligtelse til at samarbejde og udvise gensidig loyalitet omfatter både parternes direkte kontraktparter samt de øvrige parter, herunder kontraktpartens underrådgivere, underentreprenører og leverandører.

64 Kapitel 7.1 Byggeledelse under udførelsen
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 24, 27 stk. 4 YBL side 58-64 Kapitel 7.1 Byggeledelse under udførelsen Inden byggeriet igangsættes, udpeges en byggeleder. Byggelederen forestår den økonomiske og tidsmæssige styring af byggeriets udførelse, herunder koordineringen af rådgivernes fagtilsyn under udførelsen… Omfanget af byggeledelse under udførelsen fastlægges i aftale mellem bygherren og byggelederen.  Byggelederen udarbejder plan for byggeledelse under udførelsen helt frem til aflevering og 1-års eftersyn har fundet sted. Der skal i rådgivningsaftalen tages stilling til om, og i så fald i hvilket omfanget, der skal udføres byggeledelse jf. ABR §24. Det er vigtigt, at omfanget af byggeledelsen svarer til opgavens kompleksitet og bygherrens forventninger. Derfor er det hensigtsmæssigt, at udpege byggeledelsen i god til før udførelsen, således denne kan akkumulere projektinformationerne og tilrettelægge fasen bedst muligt og deltage i projektgennemgangene. Halter tit med plan for byggeledelse, hvor meget og hvornår osv. Krav at BL deltager i projektgennemgange § 27. stk. 4 4. Bygherren skal inddrage entreprenøren samt bygherrerådgiver, projekteringsleder, byggeleder, sikkerhedskoordinator og andre rådgivere, der deltager i projekterings- og udførelsesfasen. Rådgiveren skal inddrage underrådgivere, der har bidraget til projekteringen. Bygherren skal sikre, at entreprenøren inddrager valgte underentreprenører og leverandører, der skal udføre entreprisen, eller som har bidraget eller skal bidrage til projekteringen.

65 Kapitel 7.1 Byggeledelse under udførelsen
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 24 stk. 2 YBL side 58-64 Kapitel 7.1 Byggeledelse under udførelsen Nedslag i ydelsen. Med bistand fra projekteringsleder og fagtilsyn gransker byggelederen det opdaterede budget for den økonomiske ramme. ( inden opstart på pladsen) Sikrer at projektgennemgangsmøde afholdes Afklaring af kompetence forhold, herunder størrelse og omfang af fuldmagt jf. ABR § 26 og AB § 28 bør afklares inden udførelsen starter for alle rådgivere. I modsat fald gælder max kr. pr ændring + 5 dags tidsfristforlængelse. - styrer byggelederen byggeriets samlede økonomiske forløb (samt tid) og opdaterer månedligt budget for den økonomiske ramme Plan for og koordination af fagtilsynet. Løbende opdatering af hovedtidsplan Månedlig rapportering og opdatering af budget. Byggeledelsen er omdrejningspunktet for økonomi tid og koordinering samt kommunikationen både med myndighederne mellem rådgivere og fagtilsyn mod entreprenøren men også mellem disse parter og bygherren. Stort administrativt arbejde

66 Kapitel 7.2 Fagtilsyn under udførelsen
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 25 YBL side 61-63 Kapitel 7.2 Fagtilsyn under udførelsen Inden byggeriet igangsættes, udpeges byggeriets fagtilsyn. Fagtilsynet forestår den kvantitative og kvalitative kontrol i form af stikprøvevis tilsyn. Omfanget af fagtilsyn fastlægges i aftale mellem bygherren og fagtilsynet. Fagtilsynet udarbejder tilsynsplan for aftalt fagtilsyn. Tilsvarende byggeledelsen skal der i rådgivningsaftalen tages stilling til om og i så fald omfanget af fagtilsyn. Det er vigtigt, at omfanget af fagtilsynet svarer til opgaven kompleksitet og bygherrens forventninger. Derfor er det hensigtsmæssigt, at udpege fagtilsynet i god til før udførelsen således denne kan akkumulere projektinformationerne og tilrettelægge fasen bedst muligt og deltage i projektgennemgangene.

67 Kapitel 7.2 Fagtilsyn under udførelsen
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 25 YBL side 61-63 Kapitel 7.2 Fagtilsyn under udførelsen Fagtilsynsydelsen består af kontrolopgaver på byggepladsen, deltagelse i projektgennemgangsmøder, og Førgennemgangsmøder samt de administrative rutiner, der er beskrevet i YBL18. Omfanget af kontrolydelserne, det vil sige selve fagtilsynet på pladsen, skal aftales med bygherren, inden disse påbegyndes. Omfanget af kontrolopgaver/fagtilsyn præciseres i en tilsynsplan. Det er vigtigt for tilsynsydelsen, at parterne er opmærksom på, at det således alene er de i tilsynsplanen aftalte emner, der foretages fagtilsyn med, i det beskrevne omfang og efter den beskrevne metode. Det er vigtigt at være opmærksomt på, at projektgennemgangsmøderne kan bidarge med yderligere tilsynsemner og tilsynsplanen således bør opdateres med disse løbende. Det kan betyde at honoraret skal justeres

68 Kapitel 7.3 Projektopfølgning under udførelsen
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 25 YBL side 63-64 Kapitel 7.3 Projektopfølgning under udførelsen Ydelsen er en projekteringsydelse, der knytter sig til den del af projektet, som den projekterende rådgiver har udarbejdet. Projektopfølgning varetages af den projekterende rådgiver. Projektopfølgningen skal bidrage til, at udførelsen, herunder evt. projektering udført af entreprenører følger projektets intentioner. I forhold til projektopfølgningen er det forudsat, at projekteringen er afsluttet i forbindelse med udførelsesprojektet, og det alene er evt. præciseringer, der finder sted i projektopfølgningen. Faktiske ændringer, fx projektoptimering mm., der ønskes udført, betragtes som ekstraydelser og skal forelægges byggeledelsen, der træffer beslutning om, hvorledes disse skal håndteres. Projektopfølgningen forudsættes koordineret af projekteringslederen, der delegerer til de respektive fagrådgivere. Projektopfølgningen forudsættes varetaget af det rådgivningsteam, der har forestået projekteringen med projekteringslederen som koordinerende ankerperson. Det vil sige at det er en meget lang periode rådgivningsaftale spænder over, kan være vanskeligt at fastholde kontinuiteten i rådgivningsteamet

69 Kapitel 8.1 Byggeledelse ifm. aflevering
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 24 YBL side 65-67 Kapitel 8.1 Byggeledelse ifm. aflevering Byggelederen tilrettelægger, indkalder og administrerer afleverings- forretningen med bistand fra fagtilsynet. Med bistand fra fagtilsynet indkalder byggelederen til og afholder Førgennemgang samt udarbejder Førgennemgangsprotokol. Byggelederen tilrettelægger og administrerer 1-års eftersynet med bistand fra fagtilsynet I denne fase er ydelserne koncentreret omkring aflevering af byggeriet samt sikring af, at den aftalte dokumentation er tilstede for alle parter, at der afholdes Førgennemgang, at afleveringsforretningen kan ske velforberedt og hensigtsmæssigt, at de tekniske anlæg er testet, at myndighedsforhold afklaret, og at der udarbejdes afsluttende byggeregnskab, samt at sikkerhedsstillelsen nedskrives jf. AB § 9 . Supplerende beskrivelse af hvordan den den faktiske aflevering skal ske. Det der er projekteret skal afleveres og fungere som forudsat.

70 Førgennemgang definition
29 januar 2018 AB præsentation AB § 4 stk. 4, § 44 ABT § 4, stk. 3 YBL side 65-66 Førgennemgang definition Førgennemgang Ved Førgennemgang forstås en gennemgang af byggeriets stade og stade for entreprenørernes test af tekniske anlæg og installationer inden byggeriets afsluttende arbejder med henblik på at koordinere disse. Førgennemgangen omfatter en overordnet vurdering af omfang og væsentlighed af mangler. Førgennemgangen kan ske samlet eller opdelt i sektioner eller entrepriser. Fra Betænkningen Formålet med førgennemgangen er at give entreprenøren indsigt i, hvilke arbejder der ved aflevering vil blive påtalt af bygherren som mangelfulde. Dette vil tilgodese, at mangelafhjælpningen eller i hvert fald en væsentlig del af den gennemføres før aflevering, mens entreprenøren har arbejdspladsen fuldt bemandet, og hvor selve afhjælpningen ikke medfører gener for bygningens brug efter aflevering.

71 Kapitel 8.1 Førgennemgang
29 januar 2018 AB præsentation AB § 4 stk. 4, § 44 ABT § 4, stk. 3 YBL side 65-67 Kapitel 8.1 Førgennemgang Ny ydelse for byggeledelsen, gennemføre Førgennemgang og udarbejde en Førgennemgangsprotokol. Førgennemgangen er en proaktiv gennemgang af byggeriets stade med de udførende entreprenører og fagtilsynet, herunder vurdering af de tekniske anlæg med henblik på at kunne planlægge afleveringen bedst muligt. I forbindelse med Førgennemgangen bør evt. beslutninger om udskudte arbejder i forbindelse med afleveringen defineres og konsekvenserne indarbejdes i protokollen. Førgennemgangen er ikke en tidlig mangelgennemgang (med mindre det er aftalt jf. bem. til AB), men et proaktivt planlægningsinitiativ til bedst mulig forberedelse af selve afleveringen. Bygherren deltager i Førgennemgang og godkender Førgennemgangsprotokollen, og det anbefales ligeledes, at bygherren deltager i afleveringsforretningen. Bygherrens  deltagelse i Førgennemgangen og den afsluttende afleveringsforretning anbefales således udbedringen af mangler, nedskrivelse af sikkerhedsstillelse og øvrige administrative rutiner, herunder gennemgang af ”Som udført” materiale mv. deles med bygherren til fælles bedste og forståelse.  Forstår ikke helt afsnittet.. kan det undværes Fra betænkningen Førgennemgangen omfatter de arbejder, entreprenøren har udført. Førgennemgangen omfatter også en test af tekniske anlæg og installationer (performancetest), hvis anlægget eller installationen i henhold til parternes aftale skulle være færdiggjort på tidspunktet for førgennemgangen.

72 Kapitel 8.2 Fagtilsyn ifm. aflevering
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 25 YBL side 67-68 Kapitel 8.2 Fagtilsyn ifm. aflevering Fagtilsynet deltager i førgennemgang i aftalt omfang. Fagtilsynet udarbejder mangelliste til afleveringsforretningen, deltager i denne og påser ved ét eftersyn, at mangler udbedres. Fagtilsynet udarbejder mangelliste til 1-års eftersyn, deltager i dette og påser ved ét eftersyn, at mangler udbedres. I mangellisten skal medtages eventuelle mangler oplyst af bygherren. Omfang af eftersyn er begrænset til ét eftersyn pr fag / entreprise. Bygherren opsamler mangler fra afleveringen og frem til 1-års eftersynet.

73 Kapitel 8.3 Projektopfølgning ifm. aflevering
29 januar 2018 AB præsentation ABR § 25 YBL side 68-70 Kapitel 8.3 Projektopfølgning ifm. aflevering Projekteringslederen sikrer, at den aftalte dokumentation overdrages til bygherren. De projekterende rådgivere opdateret projekt "som udført" i det omfang, det er nødvendigt for myndighedsgodkendelse og ibrugtagningstilladelse. Samlede drifts- og vedligeholdelsesmanualer. Samlede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner. Projekteringslederen har stadig en funktion på dette tidspunkt som koordinerende for rådgiverne overfor byggeledelsen og bygherren. Omfanget af opgaven afhænger af det aftalte, men opfyldelse af myndighedskrav, herunder ifm. ibrugtagningstilladelse er obligatoriske.

74 29 januar 2018 AB præsentation Kapitel 9. Andre Ydelser. Rådgiveren kan, efter forudgående aftale med bygherren, præstere efterfølgende ydelser eller på bygherrens vegne foranledige, at de præsteres af andre.

75 Kapitel 9. Andre Ydelser, eksempler.
29 januar 2018 AB præsentation Kapitel 9. Andre Ydelser, eksempler.

76 Afgrænsning af ydelser:
29 januar 2018 AB præsentation Afgrænsning af ydelser:

77 Afgrænsning af ydelser:
29 januar 2018 AB præsentation

78 Afgrænsning af ydelser:
29 januar 2018 AB præsentation Afgrænsning af ydelser: Fokus på den økonomiske ramme – entydighed og afgrænsning ift. bygherrens øvrige udgifter. Dialog med bygherren inden start. Husk, at omprojektering er standard. Ydelsesplanen – både detailplan for projektering – men også bygherreydelser og beslutninger/godkendelser. Bygherreforeningen udgiver oplæg til standard ændringer til YBL, herunder vedrørende aflevering af digital bygningsmodel i originalformater – ikke som forudsat i IFC format – holdninger?

79 Afgrænsning af ydelser:
29 januar 2018 AB præsentation Afgrænsning af ydelser: ABR om klientens kontraktretlige gennemgang af aftaler mv. er slettet og er dermed som udgangspunkt rådgiveransvar. Er dog indarbejdet i YBL afsnit 2.1.8, hvilket Bygherreforeningen protesterer over. Husk, at der er specifikke krav til "klarhed" i bygherrens udbuds- og aftalegrundlag (ABR § 5 stk. 5 og bemærkningerne). Stil spørgsmål til udbuddet i tilbudsfasen.

80 Bygherreforeningens forbehold:
29 januar 2018 AB præsentation Bygherreforeningens forbehold: Bygherreforeningen har taget forbehold for YBL på flere punkter og formulerer forslag til standardafvigelser: funktionsudbud – Bygherreforeningen vil udarbejde liste stiller krav om, at rådgiveren specifikt skal granske budget ved hver faseafslutning (YBL 3.1.6) uenig i YBL – krav til at bygherren skal sikre entydigt grundlag inden projektering igangsættes – mener det er rådgiveropgave

81 Bygherreforeningens forbehold:
29 januar 2018 AB præsentation Bygherreforeningens forbehold: Bygherreforeningen …. fortsat: mener, at projekteringslederens ansvar for budget skal udvides – herunder med ansvar for bygherrens samlede budget (YBL 2.1.5) finder, at projekteringslederens/fagrådgivernes ansvar for at udarbejde/samle dokumentation ved faseafslutning er uklart (YBL 2.1.7) finder, at rådgiveren skal varetage kontraktretslig gennemgang (YBL 5.8) finder, at bygherren skal kræve originale BIM-formater – ikke kun åbne.

82 YBL i rådgiveraftalen – og videre arbejde
29 januar 2018 AB præsentation YBL i rådgiveraftalen – og videre arbejde Hvordan bruges YBL 2018 i rådgiveraftalen. Revision af øvrige ydelsesbeskrivelser mv.

83 Afgrænsning af ydelser:
29 januar 2018 AB præsentation Afgrænsning af ydelser: Appendiks: APP Projektudvikling Tidlig involvering af entreprenøren. Nok mest relevant i totalentreprise. Ikke nævnt ift. ABR 18.

84 Afgrænsning af ydelser:
29 januar 2018 AB præsentation Afgrænsning af ydelser: Appendiks: APP Projektoptimering Relevant, såfremt bygherre eller rådgiver ønsker entreprenørens forslag til optimering af udbudsprojektet. Projektoptimering skal være beskrevet i bygherrens udbud – ellers tillæg! Gennemføres eksempelvis ifm. projekt- gennemgang. Husk, at omprojektering mv. for at indarbejde optimeringer skal medtages. Rådgiverens bonus ved besparelser skal angives.

85 Afgrænsning af ydelser:
29 januar 2018 AB præsentation Afgrænsning af ydelser: Appendiks: APP Driftskrav Omfatter: "krav til arbejdets driftsmæssige ydeevne efter aflevering og ibrugtagning, som ikke kan konstateres opfyldt ved afleveringen". Dvs. eksempelvis opfølgning ift. indeklimakrav i 1-års perioden o.a Ikke nævnt i ABR 18 ! Huske at det jo principielt er tillægsydelse, hvis ikke fastlagt i bygherrens udbud.

86 Afgrænsning af ydelser:
29 januar 2018 AB præsentation Afgrænsning af ydelser: Appendiks: APP Incitamenter Relevant for AB, ABT og ABR For rådgiveren er nævnt: - Bonus ved ubrugt afsætning til uforudseelige udgifter - Bonus ved rettidig aflevering af udbudsprojekt - Bonus ved fastholdelse af nøglemedarbejder - Bonus ved ingen arbejdskader Kan være ret svære at afklare i praksis.

87 29 januar 2018 AB præsentation Organisering:

88 29 januar 2018 AB præsentation Organisering:

89 Andre ydelsesbeskrivelser:
29 januar 2018 AB præsentation Andre ydelsesbeskrivelser: Vejledning til YBL 2018 udkommer i efteråret Ny "Som udført", 2018 forventes "inden jul" 2018 Ny "Bygherrerådgivning" igangsættes efteråret 2018 Ny "Anlæg og Planlægning" igangsættes efteråret 2018? Forenklet YBL til mindre projekter ???

90 Opsamling: Klart og defineret program. Enkle aftaler er gode aftaler.
29 januar 2018 AB præsentation Opsamling: Klart og defineret program. Enkle aftaler er gode aftaler. Skriftlige aftaler er gode aftaler. Forventningsafstemning. Projekttilpasset ydelsesbeskrivelser. Faseopdeling og skriftlige godkendelser. Honorar efter ydelser og omfang. Tværfagliggranskning, dokumenteret. Projektgennemgange Aftalte ændringer, dokumenteret.

91 Kim Christiansen kic@kimcark.dk
29 januar 2018 AB præsentation Afslutning – og spørgsmål: Kim Christiansen