Diabetes diæt Hvad anbefaler vi i dag

Præsentationer af emnet: "Diabetes diæt Hvad anbefaler vi i dag"— Præsentationens transcript:

1 Diabetes diæt Hvad anbefaler vi i dag
Marianne Christensen Klinisk diætist 2018

2 Program Formål med diabetesdiæt De officielle kostråd Kulhydrater
Fedtstoffer Måltider/Tallerkenmodellen Sødestoffer Drikkevarer Nøglehuls- og fuldkornsmærket Kulhydrattælling Småtspisende Spørgsmål

3 Diabetesdiæt Mål med maden:
Anbefalingerne for diabeteskosten er i princippet ens for type 1 og type 2 diabetespatienter. Der tages udgangspunkt i den enkeltes behov, appetit, fysiske aktivitet og vaner.

4 Diabetesdiæt Formålet med maden:
At opnå stabile blodsukkerværdier så tæt på ”det normale” som muligt. At tilstræbe at kolesteroltallet er så nær ”det normale” som muligt. At opnå en stabil vægt forenelig med god livskvalitet. At forebygge og forsinke udviklingen af senkomplikationer.

5 Diabetesdiæt Principper i diæten:
De generelle anbefalinger i diabeteskosten adskiller sig som udgangspunkt ikke fra Normalkosten, som det hedder på offentlige institutioner eller i daglig tale for den øvrige del af befolkningen – de 10 kostråd.

6 De officielle kostråd Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv. Det er et overordnet råd. Ingen fødevare indeholder alle vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Så for at kroppen kan få dækket behovet, er det vigtigt med variation i maden. Det betyder, at der skal indgår mad fra alle fødevaregrupper og forskellige fødevarer inden for hver gruppe. Der anbefales samtidig en balance mellem hvor meget energi der indtages igennem mad og drikke samt hvor meget energi der forbruges igennem fysisk aktivitet.

7 De officielle kostråd Spis frugt og mange grøntsager:
Spis 6 om dagen – det svarer til ca. 600 g frugt og grøntsager. Mindst halvdelen skal være grøntsager, men gerne flere. Vælg især de grove, som f.eks. blomkål, løg, broccoli og rodfrugter. Bælgfrugter har et højt kostfibre indhold.

8 De officielle kostråd Spis mere fisk:
Der anbefales at spise 350 g fisk om ugen. Mindst 2 gange om ugen til middag og flere gange til pålæg. Heraf ca. 200 g fed fisk som f.eks. laks, ørred, sild og makrel. Alle former for fisk tæller med, også fiskefrikadeller, frossen fisk, fisk fra dåse som torskerogn og tun samt skaldyr som rejer og muslinger.

9 De officielle kostråd Vælg fuldkorn:
Fuldkorn findes i mad, der er lavet af kornprodukter, hvor hele kornet er taget med. Fuldkorn er den del af kosten, der bedst forebygger livsstilssygdomme. Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. F.eks. 2 dl havregryn og en skive rugbrød.

10 De officielle kostråd Vælg magert kød og kødpålæg:
Kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt pr g. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen, fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg. Øvrige dage til middag og pålæg: Fjerkræ, fisk, æg, grøntsager eller bælgfrugter.

11 De officielle kostråd Vælg magre mejeriprodukter: Dagligt:
Drik ¼ - ½ liter mælkeprodukt og spis ca. 25 g ost. Vælg produkter som: Skummet-, mini- og kærnemælk, med højst 0,7 % fedt. Syrnet mælkeprodukter med højst 1,5 g fedt og 4 g tilsat sukker. Ost med højst 17 % fedt (30+).

12 De officielle kostråd Spis mindre mættet fedt:
Vælg plantefedt som raps-, olivenolie samt flydende og blød margariner. Undlad smør, smørblandinger og hård margarine. Følg en tommelfingerregel: Jo blødere margarinen og smørret er ved køleskabstemperatur, jo mere umættet fedt indeholder det.

13 De officielle kostråd Spis mad med mindre salt:
Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i madlavningen og smag på maden, før du salter. Det meste salt kommer fra forarbejdede produkter som brød, kødprodukter, ost og færdigretter. Under 20 % af saltet tilsætter vi selv. Det daglige salt indtag bør begrænses til 6 gram.

14 De officielle kostråd Spis mindre sukker:
Der er plads til lidt af de søde sager en gang imellem. Slik, kager, og is er ikke omfattet af rådet om variation, da der ikke er nogen ernæringsmæssig fordel ved at spise forskellige typer slik og kager. For mange tomme kalorier fra sukker, optager pladsen for den sunde mad. Det kan gøre det svært at få de vitaminer og mineraler, der er brug for samt øge risikoen for at blive overvægtig.

15 De officielle kostråd Drik vand:
Drik vand i stedet for f.eks. sodavand, alkohol, juice og saftevand, til maden og motion samt ved tørst. Fordi vand dækker væskebehovet uden at bidrage med unødvendige kalorier. Derved er det nemmere at nå eller opretholde en sund vægt. Når det ikke er så varmt, er det som regel tilstrækkeligt at drikke 1 – 1½ liter væske i døgnet. Kaffe og te tæller med i væskeregnskabet.

16 Kulhydrater Hvordan påvirker kulhydrater blodsukkeret:
Kulhydraterne påvirker blodsukkeret forskelligt, afhængig af hvor hurtigt de fordøjes i tarmen. Nogle giver en hurtig stigning af blodsukkeret, mens andre giver en langsommere stigning. Flere slags kulhydrater: De inddeles i simple og sammensatte kulhydrater. De sammensatte kulhydrater deles igen op i stivelse og kostfibre. Kostfibre forsinker optagelsen af sukker.

17 Kulhydrater Stivelse og simple kulhydrater:
Simple kulhydrater og stivelse er de to slags kulhydrater, som er fordøjelige og får blodsukkeret til at stige. De simple kulhydrater er dem som giver en hurtig og kraftig stigning i blodsukkeret. Men stivelse spaltes også hurtigt i tarmen og giver en kraftig stigning i blodsukkeret f.eks. franskbrød og kartofler.

18 Kulhydrater Kostfibre er en anden slags kulhydrater :
Kostfibre er ufordøjelige og de passerer næsten ufordøjet igennem tarmsystemet og giver ikke blodsukkerstigning. Det er godt med kostfibre til alle måltider, da de kan forsinke optagelsen af sukker og derved give en langsommere stigning i blodsukkeret. Især de vandopløselige kostfibre har de gode egenskaber, de findes i grove grøntsager.

19 Kulhydrater Simple kulhydrater Sammensatte kulhydrater Stivelse
Stivelse og simple kulhydrater er fordøjelige, hvorimod kostfibre er ufordøjelige Simple kulhydrater Sammensatte kulhydrater Stivelse Kostfibre Giver en hurtig og kraftig stigning i blodsukkeret. Visse typer af stivelse giver en hurtig stigning i blodsukkeret – fx franskbrød og kartofler. Kan forsinke optagelsen af sukker fra fx stivelse, og give en langsom stigning i blodsukkeret Druesukker Honning Frugtsukker Mælkesukker Sukker Juice Brød Kartofler Cornflakes Ris Pasta Gryn Rugbrød Havregryn Grove grøntsager Bælgfrugter Frugt

20 Frugt og Mælk Spis 2 – 3 stk. frugt om dagen efter frugtlisten.
1 stk. frugt/1 portion pr. måltid = 10 g kulhydrat. Spis eller drik maks. ½ liter om dagen: Mælk med højst 0,7 g fedt Syrnet mælkeprodukt med højst 1,5 g fedt og 6 g sukkerarter. 2 dl mælk eller syrnet mælkeprodukt = 10 g kulhydrat.

21 Sukker Type 2: I en sund og varieret kost, kan der spises op til 50 g tilsat sukker om dagen. Det anbefalet i forbindelse med dagens måltider, og i små mængder af gangen (5 gram). Til et måltid: Kan der anvendes 2 tsk. marmelade m/sukker, sild i marinade eller eddikesyltede m/sukker.

22 Kulhydrater Det er mængden af de spiste kulhydrater, som afgøre hvor meget blodsukkeret stiger.

23 Fedtstoffer Fedt påvirker fedtstofferne i blodet, det kan ses såvel på kolesteroltallet som indholdet af triglycerider, det er derfor vigtigt at vælge de rigtige fedtstoffer. Indholdet af mættet fedt i maden bør begrænses, da det får LDL kolesterolet til at stige og dermed øger risikoen for udvikling af hjerte-karsygdomme. Det er derfor aldrig fødevarer med et højt kolesterol indhold som påvirker LDL kolesterolet.

24 Fedtstoffer Mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer.
Fedtstoftyper: Mættede, enkeltumættede og flerumættede fedtsyrer. De opdeles overordnet i to typer: Usundt fedt (mættet fedt) Sundt fedt (umættet fedt) Kroppen har brug for at få fedt, fra de livsnødvendige fedtsyrer (n-3 fra fisk og n-6 fra nødder og olie) og for at optage de fedtopløselige vitaminer.

25 Fedtstoffer Usundt fedt (Mættet fedt):
Det skal man have mindst af, da det øger blodets indhold af kolesterol. Mættet fedt er ”hårdt” i køleskabet. Mættet fedt stammer primært fra dyr og findes f.eks. i: • Mælkefedt • Fedt kød • Smør • Blandingsprodukter som f.eks. Kærgården • Stegemargarine • Fløde • Kager • Chokolade • Flødeis Kokosfedt er også mættet fedt.

26 Fedtstoffer Det sunde fedt (Umættet fedt):
Det virker enten neutralt eller har en gavnlig effekt på kolesteroltallet. Enkelt- og flerumættet fedt er ”blødt” i køleskabet. Enkeltumættet fedt stammer primært fra planter og findes f.eks. i: Oliven- og rapsolie, oliemargarine Oliven og avocado Mandler og nødder Især det enkeltumættede har en gavnlig effekt på blodets indhold af kolesterol. Flerumættet fedt stammer mest fra planter og fisk og findes f.eks. i: Vindruekerneolie, solsikkeolie, majsolie, tidselolie Plantemargarine, minarine Fede fisk (sild, laks, makrel) Torskelever Valnødder

27 Måltider Hvor mange måltider:
Dagligt 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Fordel maden, herunder også kulhydraterne jævnt i løbet af døgnet og vælg flest af de kulhydrater, som giver en langsom stigning i blodsukkeret. Det kan være med til at holde blodsukkeret mere stabilt og undgå store udsving.

28 Blodsukkersvingninger

29 Tallerkenmodellen SLANKETALLERKEN: Y-TALLERKEN:

30 Sødestoffer Sødestoffer kan anvendes som hel eller delvis erstatning for sukker. Sødestoffer er tilsætningsstoffer, der alle har et såkaldt E- nummer (E ). E’et betyder, at reglerne for brugen af stofferne er fælles i hele EU. I Positivlisten, udgivet af Fødevarestyrelsen, findes i hvilke mængder og til hvilke produkter sødestoffer må anvendes. Følges de regler og mængder er alle sødemidler uskadelige.

31 Sødestoffer Sødestoffer bruges til at give fødevarer en sød smag og anvendes som en kaloriefattig erstatning for sukker. Sødestoffer inddeles i stoffer, der ikke giver stigning i blodsukkeret og stoffer, der giver lidt stigning i blodsukkeret.

32 Sødestoffer Sødestoffer, der ikke påvirker blodsukkeret, er velegnede og kan derfor anbefales: E950 Acefulfam-K (Sunett). E951 Aspartam (NutraSweet). E952 Cyklamat. E945 Saccarin. E955 Sucralose. E957 Taumatin. E959 Neophesperidin DC (DC=didrochalcon). E968 Erythritol (sukrin). E960 Stevia.

33 Sødestoffer De energigivende sødestoffer kaldes også sukkeralkoholer eller polyoler. De omdannes i kroppen og får blodsukkeret til at stige (mindre end sukker). Det er f.eks.: E 420 Sorbitol E 965 Maltitol, Maltitolsirup E 953 Isomalt E 966 Lactitol E 967 Xylitol De findes især i slik, chokolade og is. Sukkeralkoholer kan give diarré.

34 Drikkevarer Vær opmærksom på, at nogle light læskedrikke/sodavand kan indeholde sukker. Ligesom drikkevarerne kan være samsødet, det vil sige at de både er tilsat sukker og sødemiddel. De kan ikke drikkes frit, da det påvirker blodsukkeret.

35 Drikkevarer Alkohol i drikkevarer: Gode råd ved indtag af alkohol:
Vin og stærk alkohol indeholder ingen eller meget lidt kulhydrat og får sjældent blodsukkeret til at stige. Øl indeholder kulhydrater, der giver en hurtig blodsukkerstigning. Gode råd ved indtag af alkohol: Spis mad sammen med alkohol, for at minimere risikoen for hypoglykæmi. Spis et måltid inden sengetid, for at forbygge natlig hypoglykæmi . Sundhedsstyrelsen anbefaler højst 7 genstande til kvinder og 14 genstande til mænd om ugen. Drikker man alkohol i større mængder uden at spise samtidig, kan blodsukkeret senere falde, idet alkohol hæmmer frigivelse af glukose fra leveren.

36 Nøglehulsmærket Nøglehullet er på fødevarer, der bidrager til en sund og varieret kost. Det er et fælles nordisk mærke, som er en frivillig ordning for producenterne. Varer med nøglehullet indeholder: Mindre sukker Mindre mættet fedt Mindre salt Mange kostfibre

37 Fuldkornsmærket Fuldkornsmærket er garanti for et højt indhold af kostfibre og fuldkorn i brød, gryn, mel, morgenmadsprodukter, ris og pasta. Fuldkorn er alle dele fra kornet.

38 Kulhydrattælling Kulhydrattælling er målrettet hurtigtvirkende insulin i pen eller pumpe. Princippet er, at det primært er mængden af kulhydrat der bestemmer insulinbehovet. Kulhydratkildens kvalitet har betydning for blodsukkerpåvirkningen. Men mængden af kulhydrat har også betydning for stigningen i blodsukkeret.

39 Kulhydrattælling Hvad er fordelene ved kulhydrattælling?
Stabile blodsukkerværdier. Forebygge høje og lave blodsukre. Pænere blodsukkerniveau. Hjælp til vurdering af insulinbehovet til måltidet. Bedret livskvalitet – frihed til at vælge.

40 Kulhydrattælling Kulhydratkilder:
Vigtigt at kender til kulhydrater og afveje det som spises. Anvend app fra Diabetesforeningen, den bliver løbende opdateret.

41 Kulhydrattælling Beregningsmetoder:
Når behovet for måltidsinsulin skal beregnes, kan der tages udgangspunkt i 2 ”tommelfingerregler” (”500-reglen” og ”100-reglen” ) Reglerne tager udgangspunkt i den totale døgndosis af insulin.

42 Kulhydrat-insulin ratio
Den nemmest metode er ”500-reglen” Kulhydrat-ratio fortæller hvor mange gram kulhydrat, der dækkes af 1 enhed hurtigvirkende insulin. 500 divideret med den totale døgndosis af insulin. Eksempel: Hvis den samlede døgndosis insulin er på 50 enheder: 500/50 enheder insulin = 10 g Det vil sige: 1 enhed hurtigtvirkende insulin dækker 10 g kulhydrat Ernæringschef Anette Martinsen 42

43 Insulinfølsomhed Den nemmeste metode er ”100-reglen”
Insulin-følsonhed fortæller hvor meget blodsukkeret, falder på 1 enhed hurtigvirkende insulin. 100 divideret med den totale døgndosis af insulin. Eksempel: Hvis den samlede døgndosis insulin er på 50 enheder: 100/50 enheder insulin = 2 Det vil sige: 1 enhed hurtigtvirkende insulin bevirker et fald på 2 mmol/l. Korrektionsinsulin

44 Kulhydrattælling Beregning af måltidsinsulin: 40 g kulhydrat fra burgerbolle (vejer 83 g) 1enhed hurtigtvirkende insulin dækker 10 g kulhydrat Måltidsinsulin 40 g / 10 g = 4 enheder insulin til måltidet Korrektionsinsulin: - ekstra insulin til at korrigere, hvis BS er for højt - mindre insulin, hvis BS er for lavt

45 Småtspisende Ændring i maden, hvornår?
Patienten er i en ernæringsmæssig risiko, når screeningen afdækker, at patients kostindtagelse er på mindre end 75 % af den sædvanlige kostindtagelse i en uge. Hos småtspisende personer med diabetes, må der viges fra de gældende anbefalinger, for at sikre at energi- og proteinbehovet dækkes.

46 Småtspisende Der anbefales små portioner fordelt på mange måltider, maden skal være energitæt og drikkevarerne skal have et stort indehold af protein og energi. Læg en plan for ernæringen, udfør kostregistrering med henblik på vurdering af det aktuelle indtag. Patienten vejes 2 x ugentligt, og ernæringsplanen justeres efter behov. Blodsukkeret vil sandsynligvis stige, men det afgørende er at dække patientens næringsbehov. Det vil derfor ofte være nødvendigt at ændre i den medicinske behandling.

47 Småtspisende Kostråd: Spis 6-8 måltider – altid med drikkevarer.
Brug drikkevarer med kalorier og protein. Brug fede mælkeprodukter og fede oste. Brug ekstra fedtstof både på brød og i sovs. Brug ekstra pålæg og rigeligt fisk. Brug remoulade, mayonnaise og pålægssalater. Brug lyst brød i tynde skiver og mindre rugbrød. Brug nødder, mandler, avocado og oliven.

48 Småtspisende • Sødmælk. Drikkevarer: • Kærnemælk med fløde.
• Proteindrik, hjemmelavet eller købt. • Industrielle tilskudsdrikke. Drik mælk til alle måltider og derudover eventuelt proteindrik eller tilskudsdrik.

49 Spørgsmål? Tak for i dag.