BASIS MASKINFORSTÅELSE FOR OPERATØRER (F/I)

Præsentationer af emnet: "BASIS MASKINFORSTÅELSE FOR OPERATØRER (F/I)"— Præsentationens transcript:

1 BASIS MASKINFORSTÅELSE FOR OPERATØRER (F/I)
AMU XXXXX ***** VIGTIGT NOTE TIL UNDERVISER: ***** PP indeholder både slides til den jævne kursist og til de særligt dygtige, hvor der er plads til differentiering. Slides påtænkt differentiering, er mærket *DIFFERENTIERING først i noten

2 Praktiske forhold Start 08:00 Formiddag 09:50 Middag 11:35
Eftermiddag 13:35

3 Lidt om mig Underviserens præsentation af sig selv

4 Hvilke forventninger har du/I til kurset?

5 AMU Uddannelsesmål Deltageren har efter kurset:
Grundlæggende kendskab til principperne for energioverførsel og styringstekniker anvendt i maskiner/produktionsudstyr ved industriel produktion i Danmark. Kendskab til sikkerhedsudstyr på maskiner/produktionsudstyr. Deltageren kan efter kurset og den tilhørende instruktion: Betjene maskiner/produktionsudstyr anvendt ved industriel produktion i Danmark. Aktivere og deaktivere manuelle og automatiske nødstopfunktioner.

6 Hvem er i…? Jeg hedder… Jeg har været ansat i…
Jeg udfører disse opgaver på jobbet… Min erfaring med elektrisk fejlfinding er… I min fritid…

7 Intro til maskin- og produktionsanlæg
Basis maskinforståelse for operatører F/I

8 Sæt jer sammen 3-4 personer i få minutter og debatter følgende spørgsmål:
Hvad er en maskine og hvad er et produktionsanlæg? Hvem må betjene disse? Hvem må fejlfinde på disse? KORT: Kursisterne går sammen 3-4 personer og summer over spørgsmålene spørgsmål 3-5min Fokus på sammenhæng mellem de to. Fokus på maskindirektivet og hvad det omhandler

9 Til- og afgange til maskin- og produktionsanlæg
Hvilke til- og afgange kan eksempelvis ses ved disse anlæg: Elektricitet Vand Luft Hydraulik Gas Afløb Råvareindtag Færdigvareaftag Fokus på de tilslutninger og afgange der kan være ved anlæggene og som kan blive påvirket ved utilsigtet ophold i produktionen… Eksempler fra kursisternes egne virksomheders produktion inddrages Visualisering ved f.eks. et faststofanlægs transportmønster. Se eksempel på skolens egne produktionsanlæg om muligt.

10 FOKUS PÅ: Elektricitet & automatik Produktionsluft
Fælles gennemgang af hvorfor det er de to områder der oftest er mulighed for at påvirke / arbejde med som operatør, uden særlige kurser og certifikater og de områder der oftest indgår i produktionsforståelsen.

11 Intro til anlægget som I skal arbejde med, gennem de næste tre dage…
Dokumentation til de anlæg der benyttes, uddeles til kursister uden yderligere forklaring. Det kommer senere…

12 Intro til det danske arbejdsmarked
Basis maskinforståelse for operatører F/I

13 Rundbords snak om følgende emner:
Hvad er ok at gøre og hvad er IKKE? Skal man gøre ALT hvad chefen beder om? Arbejdsmiljø og ergonomi, hvad betyder det? Arbejdstilsynet (AT) Sikkerhedsstyrelsen (SIK) Fagforening & Tillidsrepresentant Det er VIGTIGT at kursisten føler sig sikker og er klar over at skolen IKKE ER EN INSTANS. Har intet med kommunen, jobcenter at gøre. Når alle føler sig trygge kommer historierne på bordet…

14 EL Sikkerhed Basis maskinforståelse for operatører F/I

15 De grundlæggende elektriske begreber
Strøm Spænding Modstand Effekt Hvor kende I dem fra i hverdagen?

16 STRØM Elektrisk strøm beskrives som elektroner der vandrer.
Strøm måles i Ampere Strøm (Ampere) forkortes A Formeltegnet for strøm er I Hvis man sammenligner elektricitet i ledninger med vand i vandrør, svarer den elektriske strøm populært sagt til hastigheden på vandet der løber gennem røret.

17 SPÆNDING Spændingen ligger over en ledning/komponent
Spænding måles i volt Forkortelsen for spænding er V Formeltegnet for Spænding er U Hvis man sammenligner elektricitet i ledninger med vand i vandrør, svarer den elektriske spænding populært sagt til størrelsen af det tryk der driver vandet frem gennem røret.

18 MODSTAND Modstand er noget der opstår når der løber en strøm gennem en ledning eller et komponent. Modstand måles i Ohm Ohm forkortes vha. det græske tegn Ω [udtalt: Ohmega] Formeltegnet for modstand er R Hvis man sammenligner elektricitet i ledninger med vand i vandrør, svarer den elektriske modstand til hvor let vandet kommer frem gennem røret (altså hvor tyk røret er, eller hvor meget åbning der er på en eventuel hane)

19 Sammenhæng mellem begreberne

20 Hvilke faktorer betyder noget for modstanden i en ledning?
Modstand er en egenskab der findes i ledere og forskellige komponenter. Størrelsen af den elektriske resistans i en leder måles i Ohm (Ω), og er afhængig af tre ting: Lederens længde; jo længere leder, desto større resistans. Lederens tværsnitsareal; jo større areal, desto mindre resistans. En materialeegenskab, kaldet resistiviteten, for det stof lederen er lavet af. *DIFFERENTIERING

21 EFFEKT James Watt ( ). Effekt er en måde at bestemme hvor meget ”Power” en genstand bruger. Effekt måles i Watt Watt forkortes W Formeltegnet for effekt er P Effekten findes ved at se på hvor meget spænding der ligger over et apparat, samtidig med mængden af strøm der forbruges. Man benytter blandt andet effekten til at afregne med elektricitetsselskaberne, for den mængde energi(kWh) man bruger.

22 Effekt og kostpris Hvordan finder vi ud af hvor meget vi skal betale for at benytte en elektrisk brugsgenstand eller en maskine? Kostpris = Effektforbrug x tid x EL-pris Angives i timer *DIFFERENTIERING Uddyb med beregningseksempel fra kursisternes virksomhed. Angives i kW Angives i kr./kWh

23 SIKRING Hvad benyttes de til? Hvor er de ofte placeret?
Hvorfor går de i stykker? Hvem må skifte dem? Gruppeopgave, 3-4 personer gå sammen og summer over spørgsmålene i 5 minutter

24 HPFI afbryder Hvad benyttes de til? Hvor er de ofte placeret?
Hvem må genindkoble dem?

25 HPFI Afbryderen Direkte Berøring Indirekte Berøring Udsatte Dele
Personers eller husdyrs berøring af spændingsførende dele. Indirekte Berøring Personers eller husdyrs berøring af udsatte dele, der er blevet spændingsførende som følge af fejl. Udsatte Dele Ledende del på elektrisk materiel, som kan berøres, og som normalt ikke er spændingsførende, men som kan blive spændingsførende i tilfælde af fejl. *DIFFERENTIERING

26 Fejl kan være fatale… *DIFFERENTIERING

27 Strømmens virkning Kroppens reaktion på forskellige strømstyrker

28 Nødstop Formålet med nødstop er at fjerne en pludselig opstået farlig situation. Nødstop skal bevirke, at farlige maskinbevægelser og lignende, stoppes/nedbremses hurtigt, og at maskindele evt. reverseres til en ikke farlig position. Disse krav medfører i flere situationer, at nødstop ikke betyder, at anlæg skal gøres spændingsløse, men at de opståede farlige situationer fjernes med sikkerhedsfunktioner, der udføres ved hjælp af særligt sikrede (f.eks. dublerede og overvågede) elektriske styre- og effektstrømkredse, hvor koblingsudstyret har tvangsførte kontakter og den nødvendige brydeevne.

29 Sikkerheds- og reparationsafbryder

30 Sikkerheds afbryder Formålet med sikkerheds afbryder er, at reparatører/servicefolk ved anvendelse af nøgler/hængelåse kan sikre, at mekanisk reparation og/eller rengøring af en maskine kan ske uden risiko for personfare. Sikkerheds afbryder skal bevirke at større eller mindre dele af en maskines farlige bevægelser, der evt. blotlægges ved fjernelse af afskærmninger o.lign., standses helt, og at de effektivt hindres i at gå i gang igen under den pågældende reparation og/eller rengøring.

31 Krav til sikkerheds afbryder
Både Stærkstrømsbekendtgørelsen SB og Arbejdstilsynets AT vejledninger stiller krav til sikkerheds afbryder. Udformnings- og identifikationskrav går ud på, at en sikkerheds afbryder skal placeres let tilgængeligt og mærkes således, at der ikke hersker tvivl om dens funktion. Det er tilladt at anvende rødt håndtag på gul bund under skyldigt hensyn til reglerne for nødstop.   De elektriske/mekaniske krav til en sikkerheds afbryder er, at den mekanisk betjente skal kunne afbryde fuldlaststrømmen. Endvidere skal afbryderen have en stillingsindikering, der tydeligt angiver, om den er åben eller sluttet.   En sikkerheds afbryder skal funktionsmæssigt og fortrinsvist bryde effektkredse enten til enkelte apparater, sektioner eller til hele maskinen, og den skal kunne aflåses i afbrudt tilstand, eventuelt med individuelle låse, hvis der arbejder flere personer ved maskinen.   En Stikkontakt/stikprop kan anvendes som sikkerheds afbryder for en maskine, når denne er let at overskue og man samtidig kan sikre (f.eks. med en hængelås), at stikproppen ikke kan sættes i stikkontakten, mens servicearbejdet står på.

32 Hvad er dette…?

33 Forholdsregler for ARBEJDE PÅ EL-ANLÆG
Betjening/drift må kun foregå med alle kapslinger/låg lukket. Ved fejlfinding som kræver spænding på anlægget, er det kun tilladt at åbne kapslingen, hvor der skal måles. Man skal sikre sig, at alle klemmer og lign. er berøringssikre eller beskyttet mod berøring med afdækning. Spændingsmåling skal ske med 2 polet måleudstyr (eks: multimeter). Der er FORBUD mod brug af værktøj på anlæg under spænding. Der må ikke være løse ender på anlæg under spænding Udbedring af fejl må KUN ske på anlæg som er spændingsløse og hvor forsyningen er tydeligt adskilt fra anlægget. Fejlsøgning skal fortrinsvis ske ved spændingsmåling, sammenholdt med funktion, ud fra dokumentation på det pågældende anlæg. Snak om regler ved arbejde på anlæggene.

34 Afrunding på dag 1 Basis maskinforståelse for operatører F/I

35 Afrunding på dagen Hvordan er dagen forløbet?
Er der nye spørgsmål der er opstået i løbet af dagen? Gennemgang af dagens ord. Hvad skal vi lave i morgen?

36 Velkommen til dag 2

37 Opsamling fra i går Er der dukket nye spørgsmål op siden i går?
Hurtig gennemgang af ordene fra i går…

38 Styringsteknik 1 Basis maskinforståelse for operatører F/I

39 Hovedstrøm

40 Reparations- afbryder
Hovedstrøm Reparations- afbryder

41 Reparations- afbryder
Hovedstrøm Reparations- afbryder Sikring

42 Reparations- afbryder
Hovedstrøm Kontaktor (Afbryder) Reparations- afbryder Sikring

43 Kontaktoren Forklaring omkring hvordan kontaktoren virker, men IKKE noget omkring styrestrøm endnu! Indtil videre er det et uvist hvordan den ”trækker”…

44 Reparations- afbryder
Hovedstrøm Kontaktor (Afbryder) Termorelæ Reparations- afbryder Sikring

45 Termorelæ *DIFFERENTIERING
Forklaring omkring hvordan termorelæet virker, men IKKE noget omkring styrestrøm og hvordan det bryder i styrestrømmen. Det kommer senere i styrestrøms gennemgangen.

46 Reparations- afbryder
Hovedstrøm Kontaktor (Afbryder) Termorelæ Reparations- afbryder Sikring

47 Hovedstrømsdiagram Kort gennemgang af diagrammets opbygning

48 Praktisk monteringsøvelse 1
Basis maskinforståelse for operatører F/I

49 Vi går i værkstedet… *DIFFERENTIERING (i forbindelse med monteringsopgaver. Nogle når længere end andre) Monteringsøvelse af simpel hovedstrøm, med motor, sikkerhedsafbryder, termorelæ, kontaktor og sikring. Monteres i tavle på det mindre anlæg der vælges til øvelsen. Eksempelvis transportbånd eller kar-anlæg.

50 Afrunding på dag 2 Basis maskinforståelse for operatører F/I

51 Afrunding på dagen Hvordan er dagen forløbet?
Er der nye spørgsmål der er opstået i løbet af dagen? Gennemgang af dagens ord. Hvad skal vi lave i morgen?

52 Velkommen til dag 3

53 Opsamling fra i går Er der dukket nye spørgsmål op siden i går?
Hurtig gennemgang af ordene fra i går…

54 Styringsteknik 2 Basis maskinforståelse for operatører F/I

55 Styrestrøm Kan I huske kontaktoren fra i går? Vi bygger styringen stille og roligt op…

56 Styrestrøm Start tryk Sluttekontakt

57 Styrestrøm Start tryk Nødstop Sluttekontakt Brydekontakt

58 Styrestrøm Start tryk Termorelæ Nødstop Brydekontakt Sluttekontakt

59 Styrestrøm Indikator lampe Start tryk Termorelæ Nødstop Brydekontakt
Sluttekontakt Brydekontakt

60 Styrestrømsdiagram

61 Farver på tryk og lamper
Maskindirektivet ( ) beskriver de anbefalinger der ligger for farver på tryk og lamper. Nogle farver er fastlagt, f.eks. RØD der udelukkende skal bruges i en nødsituation. Andre så som SORT, kan bruges mere efter behov. Kap og 10.3 gennemgås KORT med fokus på RØD, GUL, BLÅ, SORT, HVID.

62 Praktisk monteringsøvelse 2
Basis maskinforståelse for operatører F/I

63 Vi går i værkstedet… *DIFFERENTIERING (i forbindelse med monteringsopgaver. Nogle når længere end andre) Monteringsøvelse af simpel styrestrøm, nødstop, termorelæ, start tryk, indikationslampe og kontktor. Monteres i tavle på det mindre anlæg der vælges til øvelsen. Eksempelvis transportbånd eller kar-anlæg. UDVIDELSESMULIGHED for de hurtige: Selvhold m. stop tryk Parallel start tryk Reversering

64 Følere og anden instrumentering
Basis maskinforståelse for operatører F/I

65 Styre-/ føleorganer og instrumentering
Måler eller føler på det emne der skal reguleres eller på anden måde registreres. Styreorganer Behandler de signaler der kommer fra en eller flere følere, og afgiver derefter signal til udgangsdelen. Instrumentering Instrumentation er et kollektivt udtryk for måleinstrumenter, der anvendes til at indikere, måle og registrere fysiske mængder og har sin oprindelse inden for videnskab og videnskab inden for videnskabelig instrumentering. Betegnelsen instrumentation kan være noget så simpelt som et termometre for aflæsning af temperatur. Når der anvendes mange sensorer, kan det blive en del af et komplekst industrielt kontrolsystem inden for industrien.

66 Forskellige føleorganer
Basis maskinforståelse for operatører F/I

67 Endestop Benyttes som led mellem det mekaniske og det elektriske system. Benyttes især som sikkerhedsafbrydere ved f.eks. Elevatorer, hejs, kraner og transportbånd. SKAL benyttes steder hvor der kræves tvangsbrud!

68 Forskellige endestop

69 Niveauvipper Anvendelse Opbygning
En svømmeafbryder der kan benyttes i de fleste slags væsker Opbygning Dråbeformet klokke Ophængt i ledning Indeholder kviksølvskontakt *DIFFERENTIERING

70 Manuelle betjeningskontakter
Bruges overalt i industrien, og eksisterer i mange forskellige udgaver. Eksempelvis: Nøgleafbryder Tryk m. fjeder Tryk med selvhold Tryk med indikator NO, NC eller begge funktioner Sikkerhedsafbrydere

71 Nødstop kontakter

72 Magnetisk føler (REED)
Glasrør med to indsmeltede elektroder. Oftest indstøbt i plast eller aluminium for beskyttelse af glasset. Aktiveres ved påvirkning med magnet, og deaktiveres igen når magneten fjernes. Simpel i opbygning, billig, stabil og stiller ingen specielle krav til montage.

73 REED kontakt Eksempel: REED kontakt benyttes til signalgivning i begge yderpunkter.

74 Induktiv føler Ingen fysisk kontakt med emne der tastes.
Taster kun på elektrisk ledende materialer. Kan have justerbar tasteafstand. Ufølsomme overfor støv og skidt. Forholdsvis kort tasteafstand.

75 Kapacitiv føler Taster på alle emner.
Følsomme overfor skidt, støv og fugt, og benyttes som regel de steder hvor andre følertyper ikke kan benyttes. Kan have justerbar tasteafstand. Følsom overfor placering f.eks. ved planforsænket montering.

76 Følertype PNP eller NPN
Den indbyggede forstærker kan have forskellige transistorer i udgangsdelen. Der skelnes mellem to typer, NPN- eller PNP- transistorer, heraf stammer navnet NPN- og PNP-følere *DIFFERENTIERING

77 Optiske følere I dag anvendes som regel lys i det ikke synlige lysområde i form af infrarødt lys. Tidligere benyttes normalt lys. Eksempelvis ”katteøje” ved indgangen til en kiosk. Et af problemerne ved at anvende fotoceller er at holde sender og modtager rene. Hvis der opstår belægninger på linserne, nedsættes lysstyrken eller følsomheden

78 Direkte skanning Sender/Modtager
Denne type er den mest sikrede metode til at af-taste emner med. Tasteafstanden er bedre end de efterfølgende eksempler. Sender og modtager er placeret i hvert sit hus. Det stiller store krav til korrekt justering af sender og modtager. Lyset fra sender skal ramme direkte ind i modtageren. og dermed ændres taste-evnen.

79 Direkte skanning Reflekterende
I denne type er sender og modtager bygget sammen i et fælles hus. Føleren kræver, at lyset reflekteres. Lyset i dette princip skal tilbagelægge den dobbelte strækning, herved reduceres taste- afstanden til under det halve.

80 Diffus reflekterende skanning
Denne type er meget lysfølsom. Derfor er den i stand til at opfange lyset, der reflekteres fra emnet. Tasteafstanden er meget begrænset. Afstanden vil afhænge af overfladens evne til at tilbagekaste lyset til føleren.

81 Light-on og dark-on En fotocelle skifter udgangssignal, når lysstrålen bliver brudt mellem sender og modtager. Hvilket signalstatus (ON-OFF) udgangen får, afhænger af følertypen. De to mest almindelige typer er light on og dark on. Mange optiske følere har den egenskab, at de kan ændres, så de skifter funktion på udgangen. Light on betyder, at når modtageren modtager tilstrækkelig lys, vil udgangen være ON. Dark on betyder, at når modtageren ikke modtager lys, vil udgangen være ON.

82 Optisk føler ved hjælp af lysleder
Ved at anvende et lyslederkabel kan man få lysstrålen ført frem steder, det ellers var umuligt på grund af fotocellens størrelse. Lyslederkablet kan bøjes i alle retninger og kan derfor nemt tilpasses på et anlæg *DIFFERENTIERING

83 Lysleder *DIFFERENTIERING

84 Afblænding Hvis fotoceller er placeret tæt ved hinanden, kan de forstyrre hinanden. Dette kan løses ved at forsyne fotocellen med en blænde, så den får et begrænset spredningsfelt. *DIFFERENTIERING

85 Anden Instrumentering
Basis maskinforståelse for operatører F/I

86 Kursisterne bidrager med deres kendskab til forskellig instrumentering fra egen virksomhed.
Et besøg på eventuelle produktionsanlæg på skolen kan med fordel være afslutning. Tryk Varme Flow Niveau

87 Afrunding på dag 3 Basis maskinforståelse for operatører F/I

88 Afrunding på dagen Hvordan er dagen forløbet?
Er der nye spørgsmål der er opstået i løbet af dagen? Gennemgang af dagens ord. Hvad skal vi lave i morgen?

89 Velkommen til dag 4

90 Opsamling fra i går Er der dukket nye spørgsmål op siden i går?
Hurtig gennemgang af ordene fra i går…

91 Pneumatik (Luft) Basis maskinforståelse for operatører F/I

92 Kompressor Der kan tage udgangspunkt i en tegning og/eller skolens/virksomheds kompressoranlæg/-rum. Spørgsmål til drøftelse – Hvorfor er vi interesseret i, at indsugningsluften er så ren og kold som muligt ? Kompressoren – Anvendes til at frembringe den komprimerede luft Kompressorer deles typisk op i stempel- og skruekompressorer. Indsugningsluften til kompressoren skal være så ren og kold som muligt. Derudover er det vigtigt at bemærke, at luft bliver opvarmet ved komprimering i kompressoren.

93 Køletørre *DIFFERENTIERING Spørgsmål til drøftelse - Hvorfor fjernes vand/vanddamp fra trykluft ? Køletørre – Anvendes til at køle den varme luft fra kompressoren ned for at fjerne vanddamp/vand fra trykluften. Køletørreren fungere i princippet som et køleskab, hvor luften køles ned og vanddampen kondenseres - ”Varm luft kan indeholde mere vanddamp ind kold”.

94 Filtre Filtre – Anvendes til at filtre ”uønsket” ud af trykluften…
Spørgsmål til drøftelse - Hvorfor anvendes filtre i forbindelse med trykluft for eksempelvis at fjerne olietåger, mikroorganismer, CO mv. fra trykluften ? Filtre – Anvendes til at filtre ”uønsket” ud af trykluften… – Eksempelvis vand/vanddamp, olie, partikler mv. Filtrene kan anbringes overalt i trykluft systemet alt efter formål og funktionen.

95 Tryktank/-beholder *DIFFERENTIERING Spørgsmål til drøftelse - Hvorfor er det vigtig, at fokusere på om der er kondensvand i tryktanken og dræne den ? Tryktanken/-Beholderen – Anvendes til at lagre luften fra kompressoren og dermed også som buffer i forbindelse med udsving i forbruget. På Tryktanken er der typisk placeret et manometer til visnings af trykket. I bunden af tanken er der en ventil, hvor kondensvand kan drænes ud.

96 Rørføring med udtag og kondenspotter
Rørsystemet bør have et fald på ca. 1% væk fra kompressoren Udtag: Kondenspotter og dræn. Udtag: Arbejdsluft, pneumatik, instrumentluft mv. Spørgsmål til drøftelse – Hvilke problemer kan det give, hvis pneumatik, instrumenter, maskiner mv. tilsluttes et udtag til dræn ? Rørsystemet – Føre luften frem til hvor den skal anvendes, men er også en indirekte tank/beholder ”Buffer” alt efter dimension/volumen.

97 Luftbehandling ”FRS enhed”
*DIFFERENTIERING Spørgsmål til drøftelse Hvordan virker ”FILTERET”, og hvad skal vi være opmærksom på ? HUSK – Beholderen må aldrig blive fuld af vand og skal derfor drænes regelmæssig! Hvordan virker ”REDUKTIONEN”, og hvad skal vi være opmærksom på ? HUSK – Reduktionen kan ikke hæve trykket, og skal indstilles på et niveau som sikre funktionaliteten på det efterfølgende udstyr! Hvordan virker ”TÅGESMØREEN”, og hvad skal vi være opmærksom på ? HUSK - Der skal være olie i beholderen, men den skal også bruge af det! FRS Enheden– Består af ”Filter” – ”Reduktion” – ”Tågesmøre” skal sikre, at partikler, vand mv. bliver filtreret fra, og trykket bliver reduceret til det ønskede, samt at luften bliver tilført en olietåge.

98 Cylinder og aktuator Spørgsmål til drøftelse – Hvad er forskellen i praksis på en enkelt- og dobbeltvirkende cylinder/aktuator ? Cylindre og aktuatore – Er de enheder som skal udføre arbejdet/praktiske handlinger. Typisk anvendes cylindre til at løfte, flytte, skubbe mv. og aktuatore til at åbne-lukke ventiler mv. Cylindre og aktuatore kan både være enkeltvirkende ( Luft – Fjeder) eller dobbeltvirkende (Luft – Luft).

99 Pneumatiske ventiler Spørgsmål til drøftelse – Hvad er fordele og ulemper samt anvendelses muligheder ved de forskellige aktiveringsmuligheder ? Pneumatiske ventiler – Er de enheder som styre cylindre og aktuatores handlinger ved pneumatiskestyringer. De pneumatiske ventiler kan aktivers på mange forskellige måder, eksempelvis manuelt, mekanisk, luft, elektrisk mv.

100 Drøvle-/kontraventiler & lyddæmper
Spørgsmål til drøftelse - Er det ligegyldigt, hvordan flowretningen er i en drøvle-kontraventil ? - Hvorfor anvendes lyddæmpere ? Drøvle-/kontraventiler – Anvendes til at drøvle (reducere) hastigheden på cylindre og aktuatore Lyddæmper – Anvendes til at dæmpe lyden fra luften ved afblæsning.

101 Fittings og slanger Spørgsmål til drøftelse - Hvad skal man være opmærksom på i forbindelse med fittings – PAKNING ? - Hvorfor er det vigtigt, ikke at klippe slanger med en alm. skævbider ? - Kan en slangefittings godt være til 8 mm slange og med 1/8” gevind ? - Hvor hårdt skal fittings spændes ? - Hvorfor anvendes slanger i forskellige farver og dimensioner ? Fittings og slanger – Det er de komponenter, som sørge for luftforbindelsen mellem ventiler og cylindere mv.

102 PNEUMATIK symboler 3/2 ventil 3 porte og 2 stillinger *DIFFERENTIERING
Der tages udgangspunkt i tegninger med forskellige pneumatiskestyringer… Spørgsmål til drøftelse - Hvad betyder de enkelte symboler på tegninger ? - Hvordan fungere/virker den pågældende pneumatiske styringen ?

103 Utætheder - Har sin pris!
Øjenåbner – Beregn, hvor meget det koster med et hul på 1 mm ved 10 bar på årsbasis med en pris på 0,90 kr. pr. KW ? (87/120 x 24 x 365 x 0,90 = 5716 kr.) Utætheder – Trykluft er en meget dyr energikilde ”Tommelfingerreglen siger, at det koster 1 KW at producere 120 l/min”.

104 Utætheder - Hvordan finder vi dem ?
Spørgsmål til drøftelse - Hvad er din holdning til utætheder, hvor meget må det blæse inden du og/eller dine kollegaer gør et eller andet ? - Hvordan kan der gennemføres driftsforsøg/-målinger i praksis som gør, at omfanget af utætheder ”tomgangstabet” kan beregnes ? Øjenåbner Anvend lækagesøgning med ultralyd i et ”støjfyldt” produktionsmiljø, så giver det et biled af, hvor mange utætheder man kan overhøre i hverdagen ? Utætheder – Utæthederne som kan høres direkte er jo lige til, derudover kan omfanget af utætheder beregnes ud fra praktiske driftsmålinger. Herefter kan anvendes ultralyd og lækagespray anvendes (på trods af støj).

105 Minimering af energi spild ved trykluftanlæg!
Kompressorens indsugningsluft skal være så kold og ren - Som muligt… Driftstrykket på trykluftanlægget skal være så lille - Som muligt… Automatisk styring og regering af kompressoranlægget… Kompressoren stoppes i perioder uden forbrug (aften, weekend mv.)… Lufttanken/-beholderen skal drænes for kondensvand… Luften til maskiner, udstyr, afsnit mv. ”Lukkes” - Når der ikke er forbrug… Holdningsbearbejdning – ”LUFT er en meget dyr energikilde” Minimere antallet af luftpistoler… Når utætheder observeres skal de repareres… FRS-Enhederne – Filter drænes , trykket og tågesmøring tjekkes/justeres… Gennemfør test for utætheder med fast tidsinterval på hele anlægge… Gennemfør service på kompressoren med tilhørende køletørre, filtre mv. *DIFFERENTIERING Spørgsmål til drøftelse - Hvordan kan kompressoren stoppes automatisk i de perioder, hvor der ikke er forbrug/produktion ? - Hvilke perioder kan det være relevant og stoppe kompressoren ? - Vil det være en god ide, at anvende en åben luftpistol til at køle en el-motor, som typisk bliver for varm og kobler termisk ud hver dag ? - Hvorfor er det vigtig at minimere antallet af luftpistoler ? - Hvad vil du/I med fordel kunne gøre på din arbejdsplads ? - Hvordan skal du/I gøre i praksis i forhold til FRS-Enhederne ?

106 Pneumatik Hvad er forskellen ved et Pneumatisk og et hydraulisk system? Hvad anser I som værende fordele og ulemper ved et pneumatisk system i forhold til et hydraulisk system? Gruppe drøftelse ca. 15minutter i grupper a’ 3-4 personer. Opsamling i plenum. Fokus på: Hydraulik producerer ofte en større kraft end pneumatik. Benyttes ofte til at løfte/knuse/komprimere emner. Dyrere i indkøb mht. olie mm. men fylder ofte lidt mindre. Billigere i driftsomkostninger på lang sigt. Kan holde ting HELT stille i lang tid, men skidt/farligt/usikkert ved olielækage Pneumatik benyttes ofte til at køre ting. Særligt hvor elektrisk udstyr ikke er påtimalt, skidt, vand, snavs, ATEX område mm. Billigere i indkøb, men dyrere i driftsomkostninger på lang sigt. Svært at holde ting helt stille i lang tid, men mere sikkert ved lækage og utæthed af luft.

107 Praktisk monteringsøvelse 3
Basis maskinforståelse for operatører F/I

108 Vi går i værkstedet… *DIFFERENTIERING (i forbindelse med monteringsopgaver. Nogle når længere end andre) Monteringsøvelse af 5/2 ventil samt cylinder, eller pneumatisk styret cylinder, alt efter hvilket udstyr der er til rådighed. Monteres i tavle på det mindre anlæg der vælges til øvelsen. Eksempelvis transportbånd eller kar-anlæg.

109 Afrunding på dag 4 Basis maskinforståelse for operatører F/I

110 Afrunding på dagen Hvordan er dagen forløbet?
Er der nye spørgsmål der er opstået i løbet af dagen? Gennemgang af dagens ord. Hvad skal vi lave i morgen?

111 Velkommen til dag 5

112 Opsamling fra i går Er der dukket nye spørgsmål op siden i går?
Hurtig gennemgang af ordene fra i går…

113 Nødstopkredsløb Basis maskinforståelse for operatører F/I

114 Nødstopkredsløb (AT Vejledning B.1.3)
Maskiner, som af arbejdstekniske grunde ikke kan indrettes eller afskærmes, så risiko for personskade er udelukket, skal have nødstop ved farestederne. Ved farligt efterløb skal nødstoppet kombineres med en bremse. Genstart af maskinen må kun kunne ske med de normale startanordninger, og først når nødstoppet manuelt er stillet tilbage i “klarstilling”. Der skal også være nødstop sammen med almindelige betjeningsorganer, fx trykknapper, hvis funktionssvigt af sådanne betjeningsorganer kan medføre fare. Nødstop i form af trykknapper, håndtag, stang, plade o.l. skal være rødt. Trykknap skal være paddehatformet. På eller ved nødstop skal findes ordet NØDSTOP. Paddehatformet nødstop kan i stedet for teksten under trykknappen have gul bundplade med en diameter ca. dobbelt så stor som trykknappen. Nødstop i form af rød wire skal med passende mellemrum bære en holdbar mærkeseddel med påskriften NØDSTOP. Gennemgang af AT vejledning, samt vigtigheden i HVORNÅR man genindkobler efter nødstop, HVORDAN man genindkobler efter nødstop og om der kan være særlige foranstaltninger efter nødstop (f.eks. Begrænsninger på hvem der har nøglen til nødstoppet)

115 Struktureret fejlfinding
*DIFFERENTIERING VIGTIGT – Dette emne skal gives som en ”nice to know” for den generelle forståelse, men IKKE som et emne kursisten skal mestre selv. Basis maskinforståelse for operatører F/I

116 Struktureret fejlfinding
Opdeling i to områder Hovedstrøm Styrestrøm *DIFFERENTIERING Debat om at fejlfindingen i mange tilfælde ofte kan startes ved en kontaktor…

117 Opdeling i tre områder på anlægget
FORSYNINGEN INDE I TAVLEN *DIFFERENTIERING Debat om at fejlfinding oftest deles op i tre fysiske områder. Tilgang/forsyning, tavle eller på maskinen UDENFOR TAVLEN

118 Destillationskolonne 1 Kontrolmåling varmelegeme –E3
Afgang Sikring -F9 Ø2 og Ø V AC *DIFFERENTIERING Introduktion af VIGTIGHEDEN i brug af måleskemaer til struktureret fejlfinding.

119 Eksempel 403 V AC *DIFFERENTIERING OBS
INGEN FEJL, Hvad forventer vi at måle de forskellige steder?

120 Destillation 1 Kontrolmåling varmelegeme –E3
Afgang Sikring -F9 Ø2 og Ø V AC V AC *DIFFERENTIERING

121 Fejlrapport *DIFFERENTIERING Introduktion til fejlrapporten. HVORFOR
HVORDAN Kursisternes bidrag med egne erfaringer omkring måleskemaer og fejlrapporter…

122 Vedligehold Basis maskinforståelse for operatører F/I

123 Hvorfor vedligehold ? Argumenter for at udfører vedligehold på udstyret, kan være: Personsikkerhed Forurening i forhold til omgivelser og miljø Produkt kvalitet og ensartethed Leveringssikkerhed – Kunden får sin ordre til tiden Opretholde udstyrets kapacitet Produktionsomkostninger pr. enheder Værdien af udstyret ønskes bevaret Forlængelse af udstyrets levetid Med videre… Spørgsmål til drøftelse: Hvad forstås du ved vedligehold (Evt. kan der drages paralleller til det private såsom Cykel eller bilen) ? Giv gerne flere argumenter… Giv eksempler – Hvad er de typiske årsager til og/eller begrundelser for, at produktionsudstyret vedligeholdelses i din virksomhed ?

124 Vedligehold generelt Afhjælpende vedligehold Forebyggende vedligehold
Vedligehold bliver typisk delt op i 2 hovedgrupper: Afhjælpende vedligehold Forebyggende vedligehold Hvilken vedligeholdelses strategi der vælges i virksomheden, kræver grundige overvejelse og bør træffes på et overordnet niveau. I mange virksomheder er det dog typisk en kombination af både afhjælpende og forebyggende vedligehold… Spørgsmål til drøftelse: Afhjælpende og forbyggende vedligehold kan umiddelbart også forklares ud fra ”Private eksempler”, såsom ”Cykel”, Personbil mv. Giv eksempler - På afhjælpende vedligehold i din virksomhed… Giv eksempler - På forbyggende vedligehold i din virksomhed…

125 Overvejelser ved prioritering af vedligehold
Eksempelvis i forhold til ”NEDBRUD” på produktionsudstyret… Er der risiko for personskade ? Er der fare for forurening af omgivelser og miljøet ? Vil der være væsentlige økonomiske konsekvenser ? Kan der opstå følgeskader på produktionsudstyret ? Kan der opstå følgeskader på produktet ? Hvilken betydning vil det få for den øvrige produktion i virksomheden ? Hvilken betydning vil det have på leveringstiden/-sikkerhed ? Med videre… I forhold til spørgsmålene: Giv generelle eksempler - Lad kursisterne/elevene komme med flere eksempler… De enkelte eksempler kan jo prioriteres i forhold til om anbefalingen skal være afhjælpende eller forbyggende vedligehold…

126 Forebyggende vedligehold - ”Stærke argumenter”
Personskade – Hvis det vurderes, at et nedbrud vil kunne medføre risiko for personskade ”Typisk også et lovkrav”! Forurening af omgivelser og miljø – Hvis det vurderes, at et nedbrud vil kunne medføre risiko for forurening af omgivelserne og miljøet ”Typisk også et lovkrav”! Økonomiske konsekvenser – Hvis det vurderes, at et nedbrud vil kunne resultere i væsentlige økonomiske konsekvenser på kort og/eller længere sigt for virksomheden… Spørgsmål til drøftelse: Giv eksempler på PERSONSKADE… Giv eksempler på FARE FOR OMGIVELSER OG MILJØ… Giv eksempler på ØKONOMISKE KONSEKVENSER…

127 Afhjælpende vedligehold
Afhjælpende vedligehold sættes i gang eller udføres når udstyret fejler eller slidt op – Det kan deles op i to grupper: Planlagt reparation (Udstyret virker hel eller delvis) Akut reparation (Udstyret fungerer ikke mere) Planlagt reparation - Er ofte den mest økonomiske måde, at udføre ”Afhjælpende vedligehold” på - Af følgende årsager: Produktionen stoppes ikke unødvendigt Produktionsudstyret er ude af drift i kortest mulig tid Udstyret slides ”næsten” maksimalt - Kasseres først når det er slidt op Der anvendes ikke tid til at udskifte udstyr – Som kunne have produceret ”ret meget mere” Komponenterne adskilles ikke unødvendigt Spørgsmål til drøftelse: Giv flere årsager… Giv eksempler på ”Planlagt reparation” i forbindelse med afhjælpende vedligehold i din virksomhed…

128 Afhjælpende vedligehold forsat…
Akut reparation - Er ofte den dyreste måde, at fortage ”Afhjælpende vedligeholde” på – Af følgende årsager: Produktionen kan ikke gennemføres som planlagt, ordre kan ikke leveres til tiden, virksomheden går måske glip af fremtidige ordre mv. Leveringstid på reservedele kan resultere i yderligere problemer med leveringer. I denne forbindelse kan der også komme ekstra omkostninger for at fremskønne leveringen af reservedele Ekstra lønomkostninger for at gennemføre reparationen akut Der kan opstå beskadigelse på omkring-/nærliggende komponenter Der kan også opstå sikkerheds-/miljømæssige problemer – ”Vigtig at holde sig for øje”…   Spørgsmål til drøftelse: Giv flere årsager… Giv eksempler på ”Akut reparation” i forbindelse med afhjælpende vedligehold i din virksomhed… Summer op og konkludere på fordele og ulemper i forhold til ”AKUT” & ”PLANLAGT”… Hvorfor udføres så meget ”AKUT” reparation ?

129 Forebyggende vedligehold
Forebyggende vedligehold udføres regelmæssig – Det kan deles op i to grupper basseret på: Tid eller enheder Tilstand Tids-/enhedsbasseret – Er typisk den enkleste og billigste måde at gøre det på, men det resultere i mange tilfælde i, at udstyret vedligeholdelses før det reelt er nødvendigt… Tilstandsbasseret – Er typisk teknisk kompliceret og dermed en relativ meget dyre måde, men det giver det maksimale antal driftstimer på udstyret. Spørgsmål til drøftelse: Andre fordele/ulemper i forhold til forebyggende vedligehold basseret på tid/enheder og tilstand… Giv eksempler på ”Tids-/enhedsbasseret” i forbindelse med forbyggende vedligehold i din virksomhed… Giv eksempler på ”Tilstandsbasseret” i forbindelse med forbyggende vedligehold i din virksomhed… Summer op og konkludere på fordele og ulemper i forhold til ”Tids-/enheds” og ”Tilstands basseret”…

130 Hvad skal vedligeholdes ?
”Alt udstyr” skal på et eller andet tidspunkt vedligeholdes! MEN… Prisen på visse former for udstyr betyder dog i praksis, at det ikke kan betale sig at udfører egentlig vedligehold på dette, men derimod at udstyres kasseres i stedet for og erstattes af nyt. Udviklingen/forældelsen af udstyr går i nogle tilfælde også så stærkt, at vedligehold ikke kommer på tale, men udstyret udskiftes til nyt inden behovet for vedligehold opstår. Spørgsmål til drøftelse: Giv eksempler – Hvilket udstyr kan det typisk ikke betale sig at vedligehold i din virksomhed ? Hvad er kendetegnende for det udstyr, som det typisk ikke kan betale sig at vedligeholde? Giv eksempler – Hvilket udstyr forældes typisk i din virksomhed så hurtig, at behovet for vedligehold ikke kommer på tale ? Hvad er kendetegnende for det udstyr, som det typisk ikke skal vedligeholdes på grund af forældelse ?

131 Hvor meget skal der vedligeholdes ?
”Alt udstyr” skal vedligeholdes men noget mere en andet! Typisk kan det siges, at det mere udstyret anvendes , det mere skal det vedligeholdes. Udstyr der meget sjældent eller aldrig anvendt skal dog også vedligeholdes, hvis det skal holdes i funktions dueligt stand og klar til produktion. Udstyr der er udsat for stor slidtage, vibrationer, aggressivt miljø eller måske anvendes og opbevares udenfor kræver ofte ekstra vedligehold. Spørgsmål til drøftelse: Giv eksempler – Hvilket udstyr, skal på din virksomhed vedligeholdes tit… Giv eksempler – Hvilket udstyr, skal på din virksomhed vedligeholdes sjældent…

132 Rengøring er også vedligehold
Rengøringen er en vigtig del af operatørens opgaver - Manglende rengøring kan medfører: Fare, hvis der er spildt på gulvet Sammenblanding af produkter ved produkt skift Øget slidtage på komponenter Overophedning af køleflader/manglede køling Generelt et dårligt arbejdsmiljø Forkert rengøring kan være: Der anvendes vand, hvor der ikke må anvendes vand Der anvendes vand eller damp under høj tryk, som kan medføre skader/ødelæggelser Der anvendes trykluft på konstruktioner der ikke tåler dette Der skrabes med skruetrækker og lignende på flader der ikke tåler dette Forkert rengøring kan medfører: Indtrængen af partikler, vand, damp i konstruktionens slidende dele Fugt i el-dele med fare for afledning og/eller kortslutning Riser i overflader som skal være plane /glat , kan resultere ødelæggelse af pakninger mv. Spørgsmål til drøftelse Drag evt. paralleller til LEAN værktøjet 5S… Giv eksempler – På forkert rengøring og konsekvenserne du har ”hørt” om ?

133 Orden og rydelighed Ved at skabe orden og rydelighed kan opnås følgende: Sikkert og godt arbejdsmiljø Overblik over rå-, mellem- og færdigvare Overskuelig lokaler Overblik af værktøj Overblik over dokumentation Mindre spild Mindre risiko for fejl Mindre risiko for forurening Minimere tidsforbruget ved omstilling og vedligehold Med videre… Spørgsmål til drøftelse: Giv flere eksempler ? Gruppe drøftelse – Hvor vil du helst være operatør, i en rodet beskidt produktion hvor ingen kan finde det de skal bruge eller det modsatte ? Og hvorfor ?

134 Brug af dine sanser ved vedligehold
Ved at anvende sine sanser (Se - Lytte - Føle - lugte/smage) til inspektion, vil operatøren i mange tilfælde kunne observere fejl og mangler ved produktionen og produktet samt produktionsudstyret, inden det får fatalt følger... I forhold til produktionsudstyret og vedligehold kaldes dette også ”Sansestyret vedligehold” , og anvendes typisk i relation til ”Afhjælpende vedligehold” og ”Planlagt reparation”… Spørgsmål til drøftelse: Gruppe drøftelse – Som operatør bruger vi så sanserne lige meget eller…

135 Se Ved at anvende synet til ”Sansestyret vedligehold” under runderingen og inspektion, vil mange fejl, mangler, risikomomenter mv. bliver opdaget i tide - Eksempelvis: Utætheder på rørsystemer med væske Spild af emner, støv mv. fra transportenheder Spild af olie og smørermidler, eventuelt fra gear Skader på konstruktioner Bolte der er knækket eller gået løse Ændringer af målinger/visninger (trykluft, vand, køling, varme mv.) Slidtage/fejl på el-matriel Ødelagt el-matriel på grund af påkørsel eller slag Manglende , afmonteret, defekt afskærmning/sikkerhedsudstyr Spørgsmål til drøftelse: Giv eksempler – På hvilke fejl og mangler du har opdaget med syns sansen på din virksomhed ?

136 Lytte Ved at anvende høre sansen til ”Sansestyret vedligehold” under runderingen til inspektion, vil mange fejl, mangler risikomomenter mv. bliver opdaget i tide. Det er på trods af de mange lyde, der er i et produktionslokale, men operatøren er typisk vant til de ”normale lyde” og reagere når noget som lyder anderledes. - Eksempelvis: Utætheder på pneumatik Fejl på lejer Manglende eller forkert smøring af forskellige konstruktioner Fejl på transmissioner kileremme, kæder og lignende Spørgsmål til drøftelse: Giv eksempler – På hvilke fejl og mangler du har opdaget med høre sansen på din virksomhed ?

137 Føle Ved at anvende føle sansen til ”Sansestyret vedligehold” under runderingen og inspektion, vil mange fejl, mangler risikomomenter mv. bliver opdaget i tide. Det med at anvende føle sansen behøver ikke være med hænderne, det kan også være vibrationer i hele konstruktionen, som får operatøren til at reagere, da de er anderledes end normalt. - Eksempelvis: For høj temperatur på motor, gear, lejehuse, olie, kølevand el-matriel mv. Andet er kold som burde være lunt Vibrationer på udstyr der har roterende komponenter Spørgsmål til drøftelse: Giv eksempler – På hvilke fejl og mangler du har opdaget med føle sansen på din virksomhed ?

138 Lugte/smage Ved at anvende lugte/smags sansen til ”Sansestyret vedligehold” under runderingen og inspektion, vil mange fejl, mangler risikomomenter mv. bliver opdaget i tide. Det er på trods af de mange lugte/smage, som befinder sig i luften i produktionslokalet, men operatøren vil typisk reagere på noget som ikke er normalt. - Eksempelvis: Utætheder på væsker og gasarter Overhedning af materialer, særlig plast og gummi El-matriel som bliver for varm eks. varm lak fra en el-motor Røg Spørgsmål til drøftelse: Giv eksempler – På hvilke fejl og mangler du har opdaget med lugte/smags sansen på din virksomhed ?

139 Fejlmelding Hvis der ved runderingen med tilhørende inspektion observeres fejl eller mangler, skal operatøren foretage en fejlmeldingen på de fejl der er observeret i henhold til virksomhedens retningslinjer. Det kan være til kollegaer, ledelse, intern og/eller ekstern reparatør/tekniker, også vigtig i de tilfælde hvor operatøren selv udbedre eller har udbedret fejlen. Operatøren er i mange tilfælde den helt afgørende faktor, der forhindre at fejlen bliver en akut reparation, men derimod en planlagt reparation. Fejlmelding kan være alt fra en mundlig besked til en leder/reparatør over en skriftlig i en log-/maskinbog til en større skriftlig redegørelse i et IT-baseret vedligeholdelsessystem. Følgende er vigtig ved fejlmelding: Hvad er fejlen og hvor er den samt evt. årsag Hvornår vil den med fordel kunne udbedres ,og hvilke reservedele og værktøj skal anvende En vurdering af hvor meget det haster at få udbedret fejlen, og hvilke konsekvenser det kan få, hvis fejlen ikke bliver udbedret i tide Spørgsmål til drøftelse: Giv eksempler – Hvordan udføres fejlmeldinger i din virksomhed ? Udfør forskellige opgaver med fejlmelding og dokumentation af rundering og inspektion…

140 Demontering af anlæggene
Basis maskinforståelse for operatører F/I

141 Vi går i værkstedet… Demontering af de benyttede anlæg

142 Alle ordene fra ugen… Basis maskinforståelse for operatører F/I

143

144 Afrunding på dag 5 Basis maskinforståelse for operatører F/I

145 Afrunding på dagen samt hele kurset
Ar vi nogle spørgsmål der stadig ”hænger”, som skal lukkes? Har vi opnået de punkter der lå i AMU målbeskrivelsen fra dag 1? Mundtlig evaluering med underviser Evaluering via viskvalitet.dk

146 Tænk altid over om lappeløsninger er i orden…