Almen statskundskab Politisk meningsdannelse v/ Peter Nedergaard

Præsentationer af emnet: "Almen statskundskab Politisk meningsdannelse v/ Peter Nedergaard"— Præsentationens transcript:

1 Almen statskundskab Politisk meningsdannelse v/ Peter Nedergaard
Dagsorden Meningsdannelse – hvad er det? Hvordan påvirkes meningsdannelsen? Måling af meningsdannelsen Bagudrettet stemmeafgivelse Tekster: Zaller: The Nature and Origins of Mass Opinion Healy & Malhotra: Retrospective Voting Reconsidered

2 Hvad er meningsdannelse?
Alle meninger = et ægteskab mellem information og disposition. F.eks. nye facts + en disposition til at se den i et bestemt lys.

3 Eliters rolle i meningsdannelsen
Eliter spiller en helt afgørende rolle angående information og disposition Zallers racisme-eksempel: I den politiske elite i USA er racisme gået Fra at være ”videnskabeligt” retfærdiggjort og accepteret Til at være uden videnskabelig evidens og helt uacceptabelt

4 Elitediskurser Definition = irammesat information rettet mod befolkningen. Elitediskurser påvirker den offentlige mening = moraliseret version af facts (Lippmann). Dynamikker i den offentlige mening opstår, når elitediskurser IKKE er monolitiske.

5 Hvem er mest påvirkelig overfor elitediskurser
Tese: Påvirkeligheden mindst ved ringe politisk bevidsthed og stor politisk bevidsthed. Påvirkeligheden størst ved mellemstor politisk bevidsthed.

6 ”Bueformet kurve”

7 Politisk bevidsthed Definition: Udgøres af omfanget, hvormed et individ et bevidst om politik og forstår, hvad vedkommende står overfor. Politisk bevidsthed er en størrelse med to sider: Borgere udsættes for en stigende grad af politisk kommunikation. Borgere har en voksende evne til kritisk at gennemskue en sådan kommunikation. Det beror på en konkret vurdering, om der er sandsynlighed for en holdningsændring eller ej.

8 Politiske dispositioner
Definition: Stabile, individbaserede træk, der regulerer accepten eller ikke-accepten af den politiske kommunikation, som personen modtager. Politiske dispositioner hænger sammen med personens livserfaring, socialisering og politiske påvirkninger. Ændres ikke på kort sigt af de politiske elite.

9 Politiske værdier Definition: Domæne-specifikke organisationsprincipper á la økonomisk individualisme, om man er udenrigspolitisk ”hård” eller ”blød”. Ligner en ideologi. Politiske dispositioner hænger sammen med værdier. Eksempel fra USA: Er man værdipolitisk ”due” eller ”høg” i udenrigspolitikken påvirker det ens stillingtagen til konkrete militære bevillinger.

10 Hvad er en politisk mening?
KAN også afhænge af hvordan spørgsmålet er stillet/ de anvendte ord osv. F.eks. vil 45 procent af alle amerikanere ikke ”tillade” en kommunist at holde en tale. Men kun 20 procent vil ”forbyde” det.

11 Måling af den offentlige mening
Hvad skyldes forskellige svar i politiske meningstilkendegivelser, når folk udspørges? Folk svarer, som udspørgeren gerne vil have (Converse). Det skyldes ”målefejl” = ikke forklaret forskel.

12 Eksempel på forskellige svar
En amerikansk undersøgelse fra 1970’erne: 1) Kun 37 procent ville tillade russiske journalister indrejse i USA – målte holdning til kommunistiske journalister. 2) Spurgte man først, om amerikanske journalister skulle have adgang til Sovjetunionen, steg procentsatsen til 73 – målte holdning til fair play.

13 Zaller om den offentlige mening:
Borgere har sjældent ”sande holdninger” til allehånde politiske spørgsmål. De dømmer i stedet impulsivt på baggrund af deres dispositioner, når de udspørges.

14 Den offentlige mening

15 Vælgernes rolle i meningsdannelsen
Retrospektiv stemmeafgivning = man vurderer hidtidige regerings performance for at tage fremadrettede beslutninger. En af kontroverserne i vælgerforskningen: Michigan School versus rational choice. Healy & Malhotra: midt imellem

16 Hvordan bedømmer vælgerne regeringers performance?
Tre modeller: Sanktionsmodellen: Vælgerne (principalerne) forsøger at reducere valgte repræsentanters (agenternes) Moral Hazard-adfærd. Udvælgelsesmodellen: Vælgerne vælger ledere, som vil performe mest kompetent efter valget. Bevidsthedsmodellen: Vælgerne er i høj grad influeret af bevidstheds- og følelsesmæssige biases ved valghandlinger.

17 Bevidsthedsmodellen Nogle bidrag fra forskningen:
Økonomien i valgåret vægter tungest i f.m. valgbeslutningen. Svært for vælgerne at vurdere performance. Må ty til lettilgængelige retningslinjer ”heuristics”). Følelser spiller ind. Jo dårlige humør, jo dårligere vurderes regeringen. Negativitetsbias = husker negative resultater bedre end de positive.

18 Problemer med at pålægge siddende regeringer ansvaret
Problemer, hvis regeringen ikke har et klart flertal for sin politik. Hvem har da ansvaret for resultaterne? Lettere ved flertalsvalg i enkeltmandskredse end ved forholdstalsvalg. Hvad skyldes udefrakommende faktorer – og hvad skyldes regeringens politik? Den satser f.eks. på katastrofehjælp i s.f. at forebygge katastrofer.

19 Ikke-økonomiske faktorer og valg – eksempler
Lederskab. F.eks. Gerhard Schröder i f.m. oversvømmelserne. Tørkekatastrofer straffes (er det alligevel rationelt p.g.a. manglende forberedelse?) Korttidshukommelse. Nylig performance vejer tungest.

20 Opsamling Eksamensopgave