At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL mato1@ucl.dk.

Præsentationer af emnet: "At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen Lektor Marianne Tolstrup, UCL mato1@ucl.dk."— Præsentationens transcript:

1 At udfordre eleverne på deres valg, også i forbindelse med uddannelsesmessen
Lektor Marianne Tolstrup, UCL

2 At udfordre eleverne på deres valg
Ca. 13 % af de unge, der gennemfører gymnasial uddannelser starter efterfølgende på EUD, og 15 % kommer ikke i gang med mere uddannelse? (EVA, 2013)

3 Valg eller læring? Karrierelæring = kunne foretage valg livet igennem

4

5

6

7

8

9 Hvad jeg mener og tror FØR messen Hvad jeg ved EFTER messen
Uddannelsesmesse Ungdomsuddannelse: Hvad jeg mener og tror FØR messen Hvad jeg ved EFTER messen Refleksioner over evt. forskelle i FØR og EFTER Hvilke fag?  Hvor meget teori og hvor meget praksis?  Uddannelsens opbygning  Adgangskrav både formelle og uformelle Økonomi under uddannelse. SU/løn?

10 Hvad kan uddannelsen bruges til?
Hvor meget er denne uddannelse noget for mig? Fra 1 (lidt) – 10 (meget) Andet

11 Opsamling på messen Lav grupper af elever, der har været til samme oplæg. Lad dem sammenligne deres noter, og bed dem lave et oplæg til resten af klassen om uddannelsen Lav til sidst en sammenligning på tværs. Hvad er forskelle og ligheder. Lad eleverne formulere hvilke muligheder de kan se i de forskellige uddannelser Lad dem skrive ting ned, de gerne vil have svar på, når de skal på besøg på uddannelserne

12

13

14 Forberedelse 1. eleverne introduceres for forløbets mål og tegn. 2. Når man ved hvilke uddannelser der skal besøges, får eleverne opgaven: Mine forestillinger om ungdomsuddannelsen. (se s. xx) Der udfyldes én for hver uddannelse, der skal besøges. 3. eleverne bedes stille mindst 3 spørgsmål, de gerne vil have svar på under besøget. De skal overveje, hvad de skal gøre, for at få svarene. 4. Eleverne bedes nu vurdere med et kryds på en skala fra 1-5 hvor 5 er rigtigt meget og 1 er slet ikke, hvor meget de kan forestille sig at gå på denne ungdomsuddannelse. Krydset skal begrundes.

15 Efterbehandling: 1. Efter hjemkomsten udfyldes sidste del af `Mine forestillinger om ungdomsuddannelsen´. Der tages en snak i grupper eller på klassen om hvordan forestillingerne stemte overens med det oplevede eller ej. Hvad kan en evt. uoverensstemmelse skyldes? 2. eleverne sætter nu et nyt kryds på linjen. Kan de se sig selv gå på denne ungdomsuddannelse? Evt. forskelle reflekteres. Hvilken ny viden, nye holdninger er kommet til efter besøget? 3. eleverne inddeles nu i grupper på 2-3. Man opdeles i forskellige ungdomsuddannelser, som man har besøgt. Eleverne skal nu udforme en ”salgstale” for en ungdomsuddannelse. Hvad ville de fremhæve for at få unge til at tage denne uddannelse? Hvilke fordele kan der være ved at tage denne uddannelse? 4. Fordelene ved de forskellige uddannelser skrives ned, og alle får en kopi. Den enkelte elev skal nu vurdere fordelene i forhold til eget valg. De forskellige ungdomsuddannelser kan også listes op overfor hinanden: Hvad er ens, hvad er forskelligt? Fag, timetal, varighed, praksis/teori, fokusering, anvendelse osv.

16 Øvelse efter besøg på ungdomsuddannelserne –
Alternative karriereveje Eleverne arbejder i grupper med øvelsen

17 Vigtige pointer Uddannelse og job /kollektiv vejledning aktiviteter skal forstås som en fælles undersøgelse i klassen mhp. læring Valget skal først tages i 9. klasse Lærerne er nødt til at deltage i aktiviteterne, så de har den viden der skal til, for at kunne udfordre eleverne på deres valg

18 God arbejdslyst!!