Fra hverdagssprog til fagsprog

Præsentationer af emnet: "Fra hverdagssprog til fagsprog"— Præsentationens transcript:

1 Fra hverdagssprog til fagsprog
Kick-off dag den 23. nov. Workshop Fra hverdagssprog til fagsprog Fokuspunkter: Fra hverdagssprog – fagsprog (v. Lene Lerche, læsekonsulent) Fokus på den mundtlige dimension, da den danner grundlag for den videre sproglige udvikling.(V. Gitte Bækgaard, læsekonsulent. Se: PowerPoint: ”Fra hverdagssprog til fagsprog. Den mundtlige dimension”.)

2 Skolen bygger videre på barnets sproglige erfaringer fra førskolealderen
Sproget kan ses som en repræsentation for de oplevelser og erfaringer barnet har gjort sig i førskolealderen, og det er skolens fornemste opgave at bygge videre på barnets erfaringer fra førskolealderen. Et velfungerende talesprog er basis – afsæt for at komme godt ind i det skriftsproglige univers. Legelæsning/legeskrivning. Tale til tekst Sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.

3 Sproglig udvikling er et tværgående tema og fokusområde i Fælles Mål og er som sådan indskrevet i alle obligatoriske fag. Sproglig udvikling handler om skolens og fagenes målrettede arbejde med elevernes tilegnelse af fagenes sprog, ordforråd og tekster, så eleverne bliver dygtige til at tilegne sig det faglige indhold og kommunikere mundtligt og skriftligt i fagsprog. Man kan sige, at eleverne lærer fag gennem sprog – og sprog gennem fag. For at det kan lade sig gøre, skal der opstilles både faglige og sproglige læringsmål for eleverne.

4

5 Sprog Receptivt Produktivt Mundtligt Lytte Samtale Skriftligt Læse Skrive

6 Tekster i begynderundervisningen
Teksterne i begynderundervisningen indeholder typisk et meget begrænset vokabular (ordforråd), som er mere eller mindre præget af små lydrette ord samt hyppige gentagelser af de samme ord og de samme sætningskonstruktioner det er ikke tekster, som i særlig grad bidrager til elevernes fortsatte udvikling af sproglige og narrative kompetencer Der er brug for noget ekstra - så elevernes udvikling ikke risikerer at blive sat på ’stand by’ i dansktimerne i indskolingen Men forældre/dansklærere kan gennem nuanceret bevidsthed om området og evt. gennem anvendelse af: ”LÆS FOR” sikre, at eleverne møder tekster med den sproglige og indholdsmæssige/narrative kompleksitet, som er nødvendig for at sikre en forsat udvikling Jette Løntoft præsenterer: ”Dialogisk oplæsning – en metode til Læs For i indskolingen”, se nedenstående link: Dialogisk_oplAesning_af_billedboeger_Jette-Loentoft.pdf

7 Tekster i begynderundervisningen
Tekster i begynderundervisningen er ofte berettende. De er hverdagsfortællinger, der tager udgangspunkt i oplevelser fra børns hjem, skole og fritid Disse tekster er et godt afsæt for at komme i gang med en læse – og skriveundervisning, da eleverne derved gives mulighed for at kunne identificere sig med indholdet i det skrevne sprog Men vær opmærksom på at understøtte dem i overgangen mod faglige tekster, som de ofte møder fra 3. klassetrin

8 Sprog i skole Kommende uddrag er fra :
”Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag”, Ruth Mulvad, Alinea 2009

9

10

11 Lære gennem praktisk handling Dialog – sprog ledsager handling Her og nu situation

12 I skolekøkkenet instruerer læreren - opskriften får en central placering – sproget instruerer – eksemplarisk princip

13 Sprog i forskellige situationer
To forskellige måder at ”vide” noget om bollebagning Far – barn situation - praksisviden bundet til konkret handling Skolekøkkenet: konkret situation med at bage boller bliver til genstand for en generalisering. = et eks. på abstrakt fænomen som fx gærdej, næringsværdi, udtrykt i tekniske termer. (Ovenstående slides var fra ”Sprog i skole. Læseudviklende undervisning i alle fag”, Mulvad,2009, s. 21)

14 Opbygning af sproglig viden
Skelne mellem hverdagslivet (opbygges gradvist – afhængigt af den situation det anvendes i) Skolekundskaber (opbygges hurtigt og systematisk i logisk sekvens) Hvis eleverne skal have mulighed for at tilegne sig det nye sprog, må de have kendte repræsentationer at " hænge det nye sprog op på”. (Mulvad, s.300). F.eks. Pizzaslides som afsæt i brøkregning i matematik

15

16 Hverdagssprog - fagsprog
Læreren planlægger sin undervisning, så der ”bygges bro” fra elevernes hverdagssprog til fagsproget. Elevernes mundtlige sprog er forskelligt om det anvendes i timer eller på egen hånd Hvert fag har sine fagudtryk og måder at skrue tekster sammen på (Mulvad, s. 20) Det man gør med faget, afspejler sig i det, man gør i klasserummet .(I biologi laver man f.eks. forsøg. I dansk tolker man en tekst).

17 Lærerstyring/elevdeltagelse
Flyt fokus fra isbjerget til "under vandlinjen" ( fra: ”Traditionel pædagogik til - Den progressive diskurs” (Mulvad s. 304)) Overvej ikke formen elevdeltagelse/lærerstyret som et enten eller Integrer samspillet mellem lærerstyring og elevdeltagelse (Mulvad, s. 303).

18 Systemisk Funktionel Lingvistik SFL
En metode - skab rum for, at sproget bruges dialogisk i klasserummet. Sprog i skole - ikke alene at bruge sproget som middel til at lære nyt stof At lære et fag= eleverne udvikler deres sprog Konsekvens af dette er, at der i unv. skal arbejdes synligt med selve den sproglige udformning.

19 SFL Vejled eleverne under deres aktive deltagelse i klasserummet, hvor fælles viden og erfaring konstrueres Lærerens rolle bliver at tilrettelægge konteksten for interaktion således, at eleverne gennem en kæde af sprogbrugssituationer i fællesskab med læreren undervejs opbygger en fælles og synlig erfaring og viden.(f.eks. Dissekere en fisk)

20 Sprogbrugssynsvinkel på det man gør i skolen
Se det som et rum fyldt af tekster hvor: Eleverne skal bevæge sig – både mundtligt og skriftligt – ud og ind af et varieret tekstrum –både receptivt ( lytte, læse) og produktivt (samtale, skrive) Sproget gør noget andet ved os i en ”formel uddannelse” end i hverdagssammenhænge

21 Førfaglige ord ikke en fast gruppe af ord - ligger mellem de mest almindelige og hyppigt forekommende ord og de deciderede fagord nødvendigt ordforråd, som eleven skal kende for at kunne arbejde tilfredsstillende med fagordene ikke selv fagord, men lægger sig op ad den faglige terminologi i faget forklarer eller anvender den faglige terminologi Førfaglige udtryk = et ordforråd inden for hvert fag (mulighed for overlap) eleven skal have kendskab til førfaglige ord for at kunne arbejde med fagets fagord. ”

22 Førfaglige ord Førfaglige ord i 3. klasse kan fx være:
”forud for” eller ”indlagt” Disse ord hører til i de fleste danske elevers basisordforråd - ikke nødvendigvis de tosprogede elevers derfor kan de lægge sproglige forhindringer for elevernes tekstlæsning, mundtlige sprog og løsning af forskellige opgaver Førfaglige ord har ofte forskellig betydning i forskellige fag og i hverdagskontekst, fx buk og hest i idræt, formel, kant, positiv, negativ, promille i matematik.

23 Eks. på førfaglige ord ”Spalter” og ”nedbryder” = eksempler på førfaglige udtryk ”Enzymerne spalter og nedbryder maden.” Enzym er et fagord hentet fra biologitimen ”Spalter” og ”nedbryder” er de førfaglige udtryk, der knytter sig til fagordet, forklarer og anvender det.

24 Fagord Fagord er ofte lange sammensatte ord fx borgerrettighedsforkæmper, levevilkårsundersøgelse og trosbekendelse Historielæreren kan fx støtte eleverne ved at give dem indsigt i, hvilken information morfemerne i ordet bidrager med til forståelsen af det samlede ord

25 Særlige træk ved fagtekster Nominalisering
Forsvundne sætninger og forbindere Budskabet komprimeres. Man skal have megen viden, for at kunne ”folde” sætningerne ud. Historien om de forsvundne sætninger og forbindere handler om fænomenet nominalisering Nominalisering = grammatisk navn for at lave processer (verber) om til nominer (substantiver og adjektiver) Forbinderne forsvinder, fordi der ikke er brug for dem, når sætningerne laves om til nominalgrupper

26 Nominalisering Det betyder, at sætningen kan fjernes Ex
journalisten skriver en artikel Kan blive til Journalistens artikelsamling Verbet, der almindeligvis udtrykker en handling, er blevet erstattet af et substantiv (en nominalisering). Sætningen er blevet til en ordgruppe, en nominalgruppe

27 Ex. Svits de flåede og hakkede tomater på panden.
Nominalgrupper Fagsprog består ofte af lange nominalgrupper, hvor alle ordene er relevante oplysninger . Ex. Svits de flåede og hakkede tomater på panden. Eleven skal være opmærksom på, at der går nogle handlinger forud, inden tomaterne kan svitses, nemlig at tomaterne først skal flås og derefter hakkes Fagsprog er komprimeret sprog, som eleverne skal lære at forstå og folde ud. En af forudsætningerne for at eleverne kan forstå ”komplekse sætninger” er, At de kan pakke nominaliseringerne i nominalgrupperne ud

28 Undervisning i ordforråd
Et nyt ord eller begreb læres ikke ved at høre det eller se det på tryk en enkelt gang eller to Det er derfor vigtigt, at eleverne møder ordene i mange forskellige sammenhænge Samt ”tvinges” til at anvende ordene i forskellige sammenhænge mundtligt og skriftligt

29 Skelne mellem ord - begreber
eleven skal gennem forskellige øvelser og lignende arbejde med både ord og begreber, så disse bliver en aktiv del af elevens ordforråd. Ordforråd er – for alle elever, også tosprogede elever – imidlertid ikke blot et spørgsmål om, hvor mange ord en elev kender (kvantitet), men også om, hvor sikkert kendskabet er (kontrol), og om eleven kan anvende ordet i den rette sammenhæng (kvalitet). Dybdeforståelse af et ord indebærer fx kendskab til ordets stavemåde og dets udtale samt til betydningsrelationer som synonymer, antonymer, homonymer, over- og underbegreber og associationer. På vejen mod en sådan dybdeforståelse er der tale om forskellige grader af delforståelse af ord, da ordforrådstilegnelse foregår som en gradvis tilnærmelse til den præcise og nuancerede forståelse af ordet.

30 Mundtligt sprog Hvis eleverne skal opnå en bred sproglig kompetence, må de have rig mulighed for at anvende sproget aktivt i varierede kommunikative situationer i undervisningen. Det gælder for alle elever i alle fag, at jo mere aktive de får lov til at være i undervisningen, jo større er chancerne for, at eleverne tilegner sig et aktivt ordforråd – ikke mindst hvad angår ord og begreber relateret til fag.  Det er hensigtsmæssigt at veksle mellem forskellige samtaletyper (gruppe, klasse, elev-elev, elev-lærer) og mellem friere og mere bundne samtaleaktiviteter CL metoder kan anbefales. Når noget bliver set, hørt og gentaget, lagrer det sig. (Natur og teknik. Fokus på fagsprog i 4. kl. v. Ulla Lindholm (ur:13.52 – 19.45))