Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Autisme og komorbiditet

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Autisme og komorbiditet"— Præsentationens transcript:

1 Autisme og komorbiditet
Høje Taastrup Gymnasium, d Dorte Bek-Pedersen, aut. psykolog, Specialpsykolog i Børne- og Ungdomspsykiatri

2 Program 1. Teori og forståelse 2. Tilgang til ASF og komorbiditet
ASF i kombination med andre psykiatriske lidelser (komorbiditet) Karakteristika ved ADHD, angst, OCD, depression, selvskade og oppositionel adfærd 2. Tilgang til ASF og komorbiditet Stress-reduktion og copingstrategier Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling Medicinsk behandling

3 Autismens 3 kardinalsymptomer
Wings Triade (1979): Forstyrrelse i socialt samspil Forstyrrelse i kommunikation Forstyrrelse i forestillingsevne ICD-10: Forstyrrelse i forestillingsevne = gentagelsespræget mønster i adfærd og interesser

4 Gennemgribende udviklingsforstyrrelser / autismespektrumsforstyrrelser
Samme grundlæggende vanskeligheder! Infantil autisme GUA/GUU: Gennemgribende udviklingsforstyrrelser andre/uspecificeret Atypisk autisme Aspergers Syndrom

5 Autismespektrums-forstyrrelse
Neuro-typiske Moderat grad Bredere fæno- type Høj grad Lav grad Den bredere fænotype: Ikke en forstyrrelse, men træk ift.: - sprog og kommunikation - social tilbagetrukkethed - rigiditet

6 Komorbiditet – flere samtidige diagnoser
Andre psykiatriske forstyrrelser/lidelser: Adfærdsforstyrrelse Tilknytningsforstyrrelse Depression Angst/OCD Psykosomatiske symptomer Søvnproblemer Mani Psykose/skizofreni Selvskade Selvmordstanker/-forsøg Alkohol/stofmisbrug Spiseforstyrrelse Neuroudviklings-mæssige forstyrrelser: Mental retardering ADHD/ADD Tourette

7 Stress-sårbarhedsmodellen
max Stress RASK min max Sårbarhed (arv+miljø) Udviklet af Zubin og Spring i 1977

8

9 Komorbiditet Studie af årige med autismespektrums-forstyrrelse viser følgende: 70% havde mindst 1 komorbid lidelse 41 % havde 2 eller flere komorbide lidelser ADHD: 28% (84 % af disse havde en 2. komorbid diagnose) Social angst: 29% Oppossionel adfærdsforstyrrelse: 28 % Fra andre studier ved man, at: Mental retardering: ca. 20 % Depression: ca. 20 % hos unge Emily Simonoff et. Al (2008) Journal of the American Academy of Child & Adolescent Psychiatry

10 Risikofaktorer hos ASF
Genetiske dispositioner samt Nedsat evne til at kommunikere og indgå i sociale sammenhænge Mange uforudsigelige hændelser Negative oplevelser og negativ feedback fra omgivelserne kan alle fører til Mangelfuld følelse af kontrol

11 Hvad er hvad? Sammenfald/overlap i symptombillede og psykologiske dysfunktioner ved ASF og f.eks.: ADHD Angst OCD Depression Skizofreni og andre psykotiske forstyrrelser m.fl…..

12 ADHD - kernesymptomer Impulsivitet Uopmærksomhed Hyperaktivitet 12
ADHD er en tilstand præget af store vanskeligheder. Vanskelighederne er ofte af en sådan karakter og et sådant omfang, at de må betegnes som et handicap. – USYNLIGT. Det betyder at det ikke er noget der kan behandles / man vokser fra, men at det er noget der kan bedres med den rette forståelse og hjælp. ADHD vanskeligheder påvirkes af både indre og ydre faktorer. Indre faktorer som sult, tørst, stress, søvn og mangel på samme, intelligens. Temperament og eventuelle andre handicap kan påvirke den måde opmærksomhedsvanskeligheder og uro kommer til udtryk. Ligeledes har ydre faktorer – som struktur, gennemskuelighed, genkendelighed, gentagelse, forudsigelighed, lærerens tydelighed, rammer og regler indflydelse på vedkommendes mulighed for at styre sin indre uro og sin opmærksomhed. Mange børn i dag har vanskeligheder med urolig adfærd og med at opretholde tilstrækkelig grad af opmærksomhed på det, som er relevant. Der er der ikke noget underligt i, at man bliver urolig og uopmærksom, hvis det der foregår i klassen, er kedeligt, uinteressant og meningsløst. Så forudsætningen er, at det der foregår, ikke er kedeligt, uinteressant og meningsløst, og at barnets reaktion derfor ikke blot er et sundt udtryk for urimelig og uinteressante vilkår. I skolen i dag er et udtryk fosm “ansvar for egen læring” meget centralt, men det er også vældig problematisk for børn, som har svært ved atkkoncentrere sig og har en urolig adfærd. Børn / unge med ADHD vil meget ofte have svært ved at leve op til den grad af indre styring, som det forventes, at de skal være i besiddelse af i dag. SPEAKERS’ NOTES Complicating komorbidity should be raised. Explain that the core symptoms will be covered in more detail in module 2. Additionally, supplement with the following case-studies (Julia, inattentive, and Joe, combined/ predominantly impulsive) if you wish. Julia, 14 years old, is being presented by both of her parents because her school performance is getting worse and she doesn’t feel like doing her homework or studying for school. Julia thinks that studying is not worth it, and classes and, especially, teachers are only getting on her nerves. Her parents bother her the whole day and she can’t please anybody at all. Her parents explain that she always had problems at school. Even in her first year at primary school it was obvious that Julia was day-dreaming, that she did not follow the teacher, and that she needed much more time than everybody else because she was always doing something different. Reading and writing were especially difficult for her right from the beginning. Her current teacher explains that she has always known Julia as a kind of dreamer. She seems to tire very quickly, and the latter parts of her written tests are full of careless mistakes - and not only in dictation. Julia used to be quite an open person who tried very hard to fulfil everybody’s expectations. Now, however, there is a growing realisation that Julia does not feel like trying anymore. Her attitude is worsening and she seems very unhappy. She complains that everybody always complains about her. She always resolves to concentrate more at home and at school, and to try to finish things, but she finds this very hard – other things are always coming into her mind. The problem is compounded because she’s always looking for things – she lives in absolute chaos and loses things all the time. In a recent test, Julia scored an average IQ. She does try very hard but gets distracted easily. She interrupts frequently, asking how much longer things will take, and seems focused on failure. Joe, 7 years old, charming and bright, has earned the reputation of ‘class clown’, mostly because he answers questions before the teacher has completed them. He can’t wait to get his ice-cream at school dinner, but, on one occasion, dropped it on another child’s head. Joe was a lot of fun in nursery school, but his teachers and friends are now annoyed by his stampeding habits and frequent interruptions. His mother describes him as ‘a bull in a china shop’ and finds it very hard to take him shopping. He is so unpredictable and impetuous that he often makes irrelevant comments to strangers. His teachers now find him a nuisance and, on two occasions, he has been excluded from school. He is losing friends and becoming increasingly miserable and lonely as a result. Impulsivitet Uopmærksomhed Hyperaktivitet 12

13 Autisme + ADHD – eksempler:
Mangelfuld social forståelse og impulsiv Indskrænket interesse, uopmærk- som og ufleksibel Sær og hyperaktiv 13

14 Dilemmaer ved forskellige behov hos det samme individ kan opstå, f.eks.: Rastløs og impulsiv (ADHD) med stærkt begrænset interessefelt og behov for høj grad af uforanderlighed og tilbagevendende rutiner (ASF)…

15 Angst Frygt er en basal følelse og overlevelsesmekanisme, som dyr og mennesker fødes med. Frygt udløses instinktivt ved en synlig eller rationel fare. Reaktionen vil ofte bestå i ”at fryse til is”, angribe eller flygte. Angst er en ubehagelig følelse af, at der er fare på færde uden at der rationelt set er det, og uden at man nødvendigvis ved hvorfor, man har den fornemmelse.

16 Psykiske og fysiske komponenter
Tanker relateret til angsten Følelsen af angst Kropslige symptomer Adfærd eller handlemåde, f.eks. undvigelse

17 ASF og intolerance over for usikkerhed (IU)
Generel kerneproblematik omkring angst – hvad består den egentlig af? Fænomenet velkendt ved autisme (”insistence on sameness”, ufleksibilitet og vanskeligheder med uforudsigelighed ) IU højere hos ASF end hos typiske angste børn Angstniveau højere hos ASF JADD (June 2014) ”Intolerance of Uncertainty as a Framework for Understanding Anxiety in Children and Adolescents with Autism Spectrum Disorders”, Boulter et al.

18 OCD (Obsessiv-kompulsiv tilstand)
Består af: Tvangstanker (obsessioner) om f.eks. snavs, smitte, ulykke, indre billeder af seksuel karakter, katastrofetanker mv. Tvangshandlinger (kompulsioner), en form for ritualer for at forsøge at kontrollere og forhindre det ubehagelige eller farlige i at ske, f.eks. hyppig håndvask, ”checking”, sørge for symmetri, gentagelser af adfærd mv. Personen selv oplever at tvangstankerne er ”udefrakommende” og ikke en del af personen selv!

19 Depression Kerne- symptomer Ledsage- Nedtrykthed Nedsat lyst/interesse
Nedsat energi eller øget trætbarhed Nedsat selvtillid/selvfølelse Selvbebrejdelser/skyldfølelse Tanker om død/selvmord Tænke-/koncentrationsbesvær Agitation/hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- og vægtøgning

20 ”Negative briller” ”Negativ tænkning”

21 Depression øger risikoen for udvikling af angst og omvendt!
De udløsende faktorer ift. udvikling af depression hos ASF er ofte de samme som hos andre: Livsforandringer (flytning og skoleskift, overgang fra barn til teenage-liv, øgede krav til selvstændighed mv.) Psykisk belastende hændelser (højt konfliktniveau i familien, ulykker/sygdom/død osv.) Negative oplevelser eller afvisning fra andre Lavt selvværd Stress Depression øger risikoen for udvikling af angst og omvendt!

22 Selvskadende adfærd ....er en strategi, som ofte benyttes til at cope med... følelsesregulering (flytte fokus) mangelfuld fornemmelse af selv-kontrol/kaos nedsat følelsesmæssig kontakt med sig selv

23 Oppositionel/ kravafvisende adfærd
....er en strategi, som ofte benyttes til at cope med... følelse af kontroltab følelse af formålsløshed følelse af urimelighed/urimelig begrænsning følelse af at få overtrådt sine grænser

24 Tilgang til ASF og komorbiditet

25 ”.. at man, når det i sandhed skal lykkes én at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst” S. Kierkegaard: Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed, SV3 18, s , 1859

26 At give andre lov til at vise vejen frem…
Og turde at følge efter…

27 Planlægning af indsats
Fra oplevelsen af kontroltab til oplevelsen af at genvinde kontrol...uden behov for at være overkontrollerende Fra oplevelsen af nederlag til oplevelse af at ting lykkes

28 Behov for mere støttende autisme/ADHD-pædagogik?!
Stress-reduktion Øgning af psykiske symptomer er som oftest indikation på stress-belastning. Med psykiske symptomer følger ofte nedsat energi og overskud. Kan være nødvendigt med tilpasning af krav, herunder aktivitetsniveau, mental tilstedeværelse og selvstændig funktion i en kortere eller længere periode! Behov for mere støttende autisme/ADHD-pædagogik?!

29 Opblomstring af psykiske symptomer fører ofte til
behov for en længere periode til at komme sig i igen.....længere tid end de fleste tror! Kognitive symptomer som nedsat koncentrationsevne, korttids-hukommelse og forarbejdningshastighed persisterer ofte i længere tid end de psykiske symptomer!

30 Stress-modellen ------------------------------------- S T R E F A K O
Uventet besøg KAOS Vikar Situationelt stress Sanseforstyrrelser, f.eks. støj og berøring Relationelle vanskeligheder, f.eks. i situationer med samvær med flere unge samtidig Grundlæggende stress Begrænset motivation, f.eks. i forhold til fremmøde i skolen Søvnvanskeligheder TID Bo Hejlskov og Trine Uhrskov

31 Navn: _ _________________ MIN DAG – dato: ________
Tidspunkt Aktivitet Mit batteri i % 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Kl. 6 Kl. 7 Kl. 8 Kl. 9 Kl. 10 Kl. 11 Kl. 12 Kl. 13 Kl. 14 Kl. 15 Kl. 16 Kl. 17 Kl. 18 Kl. 19 Kl. 20 Kl. 21 Kl. 22 Kl. 23 Kl. 24 Kl. 1 Kl. 2 Kl. 3

32 Sund livsstil og rutiner...
Kost Motion Søvn Alkohol og andre euforiserende stoffer ”Ro, renlighed og regelmæssighed”

33 Copingstrategier i hverdagen
25 normaltbegavede voksne, diagnosticeret med ASF i voksenalderen i Stockholm, kontrolgruppe n=53. Alle udfyldt ratingscale: Perceived Stress Scale. Konklusion: Gruppen med ASF rapporterede om signifikant højere niveau af oplevet stress og lavere grad af evne til at cope med stress i hverdagen end kontrolgruppen. Hirvikoski, T. et. Al (2015) High self-perceived stress and poor coping in intellectually able adults with autism spectrum disorder, Autism vol. 19 (6)

34 Udvikling af copingstrategier i hverdagen
Fra: Planlægning, organisering, strukturering og prioritering inkl. behov for pause/ pusterum/ alenetid. Til: Socialtræning og/eller støtte til forståelse af sociale signaler og situationer Og: Håndtering af stress, belastning og psykiske symptomer som angst, tristhed mv.

35 Udvikling af copingstrategier ift. komorbiditet
Udvikling af konkrete strategier til konkrete situationer: - ”mine våben” - plan A og plan B (sikkerhedsnet) 2. Afprøvning af strategier 3. Evaluering af strategier

36 Sæt fælles mål og arbejd med mestring...
Delmål L

37 Motivation og formål er alfa og omega.......
Hvad motiverer den enkelte? Tydelighed omkring formål! Hvad er der at vinde og hvad er der at tabe? Afdækning af plusser og minusser!

38 Principper til den der skal hjælpe..
Sæt ord på alt det underforståede, ”intuitive” og non-verbale. Forklar og skab sammenhæng. Gæt gerne og giv mulighed for at svare ”ja” eller ”nej”, hvis personen med autisme ikke selv kan formulere sig. Vær konkret, tydelig og direkte i formulering og budskab. Sig din mening og måde at se situationer på til rådighed men insister ikke (hvis det ikke er absolut nødvendigt) Set gerne ting på formel eller opskrift eller udtænk en konkret regel! Benyt evt. læsestof og visuelt materiale til at tale ud fra.

39 At ”spejle” personer og situationer
Hjælp med at sætte ord på, hvad der sker: Hvad personen selv og andre siger og gør. tænker eller måske tænker på. Hvad personen selv og andre føler eller måske føler.

40 Vær nysgerrig og undersøgende – tag ikke noget for givet, men spørg igen!

41 Kognitiv-adfærdsterapeutisk behandling
Metode til behandling af forskellige psykiske symptomer og lidelser. Hovedformålet: At ændre følelser og adfærd, som står i vejen for personens livsførsel eller livskvalitet. Fokus på nutidige symptomer og problemer Udgangspunkt i personens oplevelser af konkrete situationer i hverdagen Fokus på udarbejdelse og afprøvelse af konkrete strategier til ændring af følelser og adfærd i konkrete situationer.

42 Medicinsk behandling ADHD Depression Angst og OCD
Adfærdsvanskeligheder (irritabilitet, agressivitet, selvskade, stereotyp/repetetiv adfærd) Søvn Psykose Mani

43 Fordele og ulemper? Nogen har glæde af medicinsk behandling, andre har det ikke – man ved det ikke på forhånd! Der er bivirkninger ved al medicinsk behandling (appetit, vægt, somatiske problemer, træthed, seksuelle bivirkninger...) En del med ASF synes, at den forandring, medicinen giver, er for stor.


Download ppt "Autisme og komorbiditet"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google