Mintzbergs former og kræfter på Realskolen. Adm. Leder Pæd. Leder FO-leder Bestyrelse Skoleleder -Relation til fagforening -Forskning og udvikling -Lønninger.

Præsentationer af emnet: "Mintzbergs former og kræfter på Realskolen. Adm. Leder Pæd. Leder FO-leder Bestyrelse Skoleleder -Relation til fagforening -Forskning og udvikling -Lønninger."— Præsentationens transcript:

1 Mintzbergs former og kræfter på Realskolen

2 Adm. Leder Pæd. Leder FO-leder Bestyrelse Skoleleder -Relation til fagforening -Forskning og udvikling -Lønninger Lærere, pædagoger og TAP´er Træk mod professionalisme -Strategisk planlægning -Økonomi -Kontrol -Planlægning

3  Leverer en kerneydelse (undervisning) varetaget af personer med en særlig uddannelse (lærere).  Kræften der dominerer er færdigheder  Vigtigste organisationsdel er produktionskernen (lærere og pædagoger) Fagbureaukratiet

4  I fagbureaukratiet (Realskolen) har de professionelle på gulvet(lærerne og pædagoger) en stor autonomi i deres arbejde ringe planlægning og kontrol fra ledelsen.  Autonomien betyder, at de professionelle kan udføre deres arbejde uden nogen særlig ledelsesmæssig indblanding. Deres nærmeste leder (pæd. leder og FO-leder) er som regel en person fra deres egen faggruppe, og det skaber en særlig forventning om, at ledelse skal tage afsæt i de professionelles opfattelse af, hvad der er nødvendigt for at udføre kerneopgaven forsvarligt.

5  Mellemlederen har ganske vist en formel ledelsesautoritet, men er hele tiden afhængig af de professionelles opbakning for reelt at kunne fungere som leder.  Ifølge Mintzberg har lederen kun magt, så længe vedkommende varetager de professionelles interesser.  Hvis de professionelle oplever, at deres mellemleder begynder at varetage topledelsens eller det politiske systems interesser, mister lederen autoritet og magt.  Dette sætter mellemlederen (pæd. leder og FO-leder) i et stort pres mellem de professionelle på den ene side, og topledelsen (skolelederen og bestyrelsen) på den anden side.

6  Frem for at lytte til topledelsen og organisationens øvrige interessenter, lytter de professionelle (lærere og pædagoger) i et fagbureaukrati hellere til deres faglige organisationer udenfor organisationen. Det gør de, fordi de faglige organisationer er styret af den selvsamme faglighed, de til dagligt arbejder efter.  Fagbureaukratiet (Realskolen) er således en stærkt decentral organisation

7  Tilsammen skaber disse karakteristika en organisation, der ikke er særlig innovativ.  Der kan godt ske innovation og udvikling – men kun når faggruppen selv ser et behov for det.  Initiativer fra ledelsen, fra det politiske niveau eller fra andre interessenter, vil få det svært, hvis de professionelle (lærere og pædagoger) ikke kan se en faglig interesse i forslagene.  Både de professionelle på gulvet og deres faglige organisationer, vil ofte med held kunne modsætte sig uønskede initiativer.