DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES.

Præsentationer af emnet: "DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES."— Præsentationens transcript:

1 DET KAN MÅLINGER I VANDLØB BRUGES TIL! SØREN KOLIND HVID, SEGES

2 DE KOMMENDE ÅRS KVÆLSTOFREGULERING Kollektiv indsats 3800 ton N Målrettet regulering 3800 ton N Udvasknings- kvoter Frit valg af virkemidler. Vådområder Minivådområder Skovrejsning m.fl. Målrettet placering af kollektive virkemidler. Retentionskort. Screening af kvælstof i vandløb, grøfter og dræn. Emissions- baseret regulering på sigt!

3 MÅLRETTET REGULERING – CA. 90 OPLANDE ●Målsætninger for kvælstof- udledning for hvert vandopland ●Officielle målestationer i alle større oplande ●Kvoter på kvælstofudvaskning fra rodzonen – hvor der er behov for målrettet regulering.

4 GUDP PROJEKT OM REGULERING UD FRA MÅLINGER N-min Dræn Vandløb Formål: Billigere kvælstofregulering med målinger som en tilvalgsmulighed. Hjarbæk Fjord opland Norsminde Fjord opland Karrebæk Fjord opland Viborg Fillerup Saltø Å

5 ●Belønning for effektive virkemidler og god næringsstofudnyttelse ●Alle – også ikke godkendte – virkemidler kan anvendes. Alle tiltag tæller med. ●Mindre detailregulering. F.eks. ingen krav til sådatoer og plantetal osv. Større frihed. HVORFOR ”BØVLE” MED AT MÅLE? Der er et økonomisk potentiale i regulering ud fra målinger – potentialet er større jo skrappere regulering!

6 ●Måler samlet udledning fra alle kilder ●Kvælstofudledning fra de dyrkede arealer i et opland kan beregnes efter kildeopsplitning ●Forudsætter kollektiv regulering for det målte opland ●Indbyrdes afhængighed mellem landbrugsbedrifter KVÆLSTOFUDLEDNING PÅ BEDRIFTSNIVEAU KAN IKKE MÅLES I VANDLØB Bedrifter i Fillerup delopland Farverne repræsenterer bedrifter.

7 ●Næsten alle bedrifter har jord i flere oplande ●Separat regulering for hvert opland ●Kan blive bøvlet! FILLERUP DELOPLAND TIL NORSMINDE FJORD

8 ●Regulering ud fra målinger som tilvalgsmulighed kræver samme reguleringsniveau både med og uden målinger ●Derfor nødvendigt med en output-baseret regulering i stedet for en input-baseret (som nuværende regulering) ●Kvoter på kvælstofudvaskning fra rodzonen (eller udledningskvoter) ●Udvaskningskvoter skal omregnes til en grænseværdi, der skal være overholdt ude i vandløbet, hvor der måles. KVÆLSTOFREGULERING KRÆVER GRÆNSE- VÆRDIER FOR DET OMRÅDE, DER MÅLES PÅ

9 Ens udvaskning fra rodzonen på dyrkede arealer i gennemsnit pr. ha for alle bedrifter i samme kystvandopland. FRA UDVASKNINGSKVOTE TIL GRÆNSEVÆRDI FOR KVÆLSTOFUDLEDNING I VANDLØB Karrebæk Fjord oplandet 40* Udvaskningskvote (ud af rodzonen) kg N/ha *) Kun eksempel. Retention % Gns. retention % Grænseværdi, udledning kg N/ha 25*

10 Grænseværdi, udledning + usikkerhed kg N/ha 25 Kvælstofretentionen er kortlagt med en usikkerhed på 19 procentpoint på ID15 niveau. USIKKER GRÆNSEVÆRDI PÅ GRUND AF USIKKERHED PÅ RETENTIONSKORT M.V. Gns. retention + usikkerhed % 19 - 57 17 - 32 ●Stor usikkerhed alene på grund af retention ●Dertil kommer måleusikkerhed (10-20 %) ●Og usikkerheden på kildeopsplitningen

11 ●Kvælstofudledning på bedriftsniveaukan ikke måles i vandløb ●Kollektiv regulering på ID15 niveau er teoretisk set muligt, men vanskeligt i praksis ●Kræver mange års målinger – urealistisk til årlig regulering ●Måleresultat 1-1½ år efter høst af afgrøden ●Ret store usikkerheder. REGULERING UD FRA MÅLINGER I VANDLØB

12 MÅLINGER SOM GRUNDLAG FOR MÅLRETTET PLACERING AF KOLLEKTIVE VIRKEMIDLER ●Evt. etablere netværk af målepunkter i vandopland ●Kvælstofudledningskort ●Målrette og optimere de kollektive virkemidler Målinger nødvendige for præcis viden om kvælstofudledning Målestation Evt. nye målepunkter Tak for opmærksomheden!