DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS 1 Benchmarking af kommunernes integrationsindsats Iben Bolvig Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse.

Præsentationer af emnet: "DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS 1 Benchmarking af kommunernes integrationsindsats Iben Bolvig Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse."— Præsentationens transcript:

1 DEN BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS 1 Benchmarking af kommunernes integrationsindsats Iben Bolvig Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA

2 En væsentlig udfordring for det kommunale beskæftigelsessystem  Én ud af fire flygtninge opnår en lettere grad af beskæftigelse i deres første tre år i Danmark  Én ud af ti flygtninge opnår mindst 13 ugers sammenhængende ordinær beskæftigelse.  Halvdelen af familiesammenførte til ikke-flygtninge opnår ordinær beskæftigelse indenfor de første tre år. Integration af flygtninge og familiesammenførte: Nytilkomne 2008-2014, der følges frem til slut 2015.

3 En væsentlig udfordring for det kommunale beskæftigelsessystem  37% flygtninge og familiesammenførte finder beskæftigelse under det 3-årige integrationsprogram  Det tager i snit 1 år og 10 mdr. efter ankomst.  Men varierer fra 1,3 år i Ishøj til 2,3 år i Frederikssund. Integration af flygtninge og familiesammenførte: Nytilkomne 2008-2014, der følges frem til slut 2015.

4 Hvad bringer flygtninge og indvandrere tættere på job?  Internationalt litteraturstudie:  Det virker (for nogen):  Privat løntilskud  Ser lovende ud:  Virksomhedspraktik, offentlig løntilskud og vikaransættelse  Ser blandet ud:  Intensiveret kontaktforløb, sprogkurser og aktiveringskurser  Kun ét effektstudie for personer under integrationsprogrammet (positiv effekt af jobtræning)

5 Det går tiden med de første år – nytilkomne flygtninge og familiesammenførte til flygtninge

6 Det går tiden med de første år – nytilkomne familiesammenførte

7 Nogle kommuner er mere succesfulde end andre  Kommunal benchmarking korrigeret for rammevilkår (efter samme princip som de kommunale klyngeinddelinger).  De nytilkomnes individuelle forudsætninger som fx helbredstilstand, kompetencer, kultur, arbejdsmarkedserfaring og uddannelse  Det lokale jobmarked  Benchmarkingen fokuserer på, hvor hurtigt kommunernes flygtninge og familiesammenførte kommer i beskæftigelse  Forventet varighed sammenlignes med faktisk varighed

8 8

9 Nogle kommuner er mere succesfulde end andre 9

10  Nytilkomne - Bedste femtedel: 9 pct. hurtigere i beskæftigelse end forventet - Dårligste femtedel: 7 pct. langsommere end forventet  91% af kommune-forskellene forklares af forskelle i rammevilkårene.  Dvs. de ukorrigerede forskelle mellem kommunerne ser større ud end de egentlig er.

11 Region Hovedstaden 11

12 De nøjagtige placeringer – men husk lige usikkerheden 12

13 Hvad kan forskellene skyldes?  Geografisk ser region Hovedstaden ud til at klare sig bedst  men ellers ses ikke noget mønster ift. by/land eller øst/vest.  Måske klarer de københavnske forstadskommuner sig godt fordi de har en større andel af indvandrere i forvejen? 13

14 Hvad kan forskellene skyldes? 14 Tydelig sammenhæng: jo større andel af borgere med ikke-vestlig herkomst i kommunen, jo hurtigere får kommunen de nytilkomne i job ift. forventet.

15 Hvad kan forskellene skyldes?  Forskelle i den beskæftigelsesrettede indsats?  To forskellige mønstre blandt de nytilkomne flygtninge, der finder job: 15 Fra beskæftigelsessystemet :Direkte fra opholdstilladelsen:

16 Hvad kan forskellene skyldes?  Der kan ikke spores et mønster i de bedste kommuners brug af den beskæftigelsesrettede indsats.  Lige så stor andel af den type nytilkomne, der finder job via beskæftigelsessystemet (14-18%).  MEN, andelen, der opnår job/selvforsørgelse ved opholdstilladelsens start er 34% i de kommuner, der klarer sig bedst og under 10% i de øvrige kommuner.  Det kunne tyde på, at de kommuner, der klarer sig godt, gør det godt i asylfasen. 16