Download præsentationen
Præsentation er lastning. Vent venligst
Offentliggjort afRune Berg Redigeret for ca. et år siden
1
Spiseforstyrrelse og autisme
2
Præsentation Helle Vallentin Pædagogisk leder for afdelingerne i Viborg Jane Mark Jensen Daglig leder i Dannebrogsgade og med fra opstarten som pædagog Trine Kjærhus Pædagog
3
Dannebrogsgade Afdeling under Region Midtjylland, SAU, Viborg § 107-tilbud Eksisteret siden Januar 2012 Autisme+ tilbud til voksne Primær målgruppe: Unge kvinder med autisme og komorbiditet som fx selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser, OCD og angst. 11 Pladser fordelt med 10 kvinder og 1 mand Takstfinansieret – med høj normering
4
Karakteristika for de unge kvinder i DBG Vi møder 2 kategorier: Type 1: Borgere diagnosticeret med spiseforstyrrelse Type 2: Borgere, som kopierer adfærden eller har atypiske spisemønstre
5
Kerneproblemer for kvinderne Type 1: Diagnosticerede: Ofte sent diagnosticeret og diagnosticeret med spiseforstyrrelsen før autismen Kvinderne har nemmere ved at identificere sig med spiseforstyrrelsen end med autismen Angst / depression / perfektionisme Stresssårbarhedsgrænse Sociale kompetencer – mangler strategier Kender ikke sine følelser – svært ved at ændre dem Lavt selvværd – selvusikre, forkerthedsfølelsen Overanalyserende – det meste af tiden Hader at blive irettesat eller korrekset. Orker ikke at høre på, at man skal gøre tingene anderledes
6
Kerneproblemer for kvinderne Type 2 Atypiske ”spiseforstyrrede”: Ofte diagnosticeret med autismen først, ligesom der er set andre komorbide symptomer end spiseforstyrrelsen f.eks. selvskade En kopiadfærd En fascination eller særinteresse, der tager overhånd Giver en identitetsfølelse Svært ved at være en del af det sociale fællesskab Lavt selvværd – selvusikre, forkerthedsfølelsen Sociale kompetencer – mangler strategier Kender ikke sine følelser – svært ved at ændre dem Grænseløs – svært ved at fornemme grænser (seksualitet, tale med andre, grineflip)
8
Syn på komorbiditet Borgeren har en eller flere diagnoser ud over autismediagnosen Autismen er grundliggende og kommer således før komorbiditeten Komorbiditeten ses som det udtryk, eller som den adfærd, der er umiddelbart påfaldende Ofte kommer borgeren til os, når behandling af komorbiditeten er fejlet Komorbiditet kan ses som en stressbelastning
9
Autisme og Stress Det påvirker både overblik og eksekutive funktioner Mentalt overarbejde kræver meget energi Mindre mentalt overskud Overbelastnings -symptomer Udvikling af angst selvskade, spiseforstyrrelser, OCD
10
Autismesyn
11
Hvorfor udvikler mange kvinder med autisme spiseforstyrrelse Mentalisering: svært ved social interaktion, private logikker om mad, forestilling om at blive en del af et fælle- skab
12
Hvorfor udvikler mange kvinder med autisme spiseforstyrrelse Detaljefokus: selektivt spisende, specielle rutiner om mad/måltider, mad som særinteresse, gode muligheder for symmetri, ritualer etc.
13
Hvorfor udvikler mange kvinder med autisme spiseforstyrrelse Eksekutivt: Følge planer, opskrifter, motionsprogrammer
14
Hvorfor udvikler mange kvinder med autisme spiseforstyrrelse Sensorisk: Madens farve/konsistens, smag/lugte, følsomhed i maden, forstyrret sult/mæthedsfornemmelse, mave/tarm problemer
15
Hvorfor udvikler mange kvinder med autisme spiseforstyrrelse Personligt: Følelsen af kontrol, at lykkedes med noget Giver en identitet
16
”Når spiseforstyrrelsen bliver en diagnose” Type 1: Autisme, som ikke er mødt, der giver overbelastning og stress gennem længere tid, Spiseforstyrrelsen er det man lykkedes med, bliver hele ens eksistensgrundlag Metode: Stressreduktion, kompensation, skærmning, selvforståelse, håndteringsstrategier, manglende/dårlig energiforvaltning
17
Atypiske spisemønstre/forstyrrelser kan ”kureres” Type 2: Kopiadfærd, særinteresse, sansemæssige udfordringer og identitet Metoder: Autismepædagogik Afledning Tilbyde andre interesser Skærme i forhold til sanseindtryk/kompensation
18
Pædagogisk praksis Hvad gør vi?
19
Hvad ”kalder” autismen på? Forudsigelighed og struktur – endnu højere grad i forbindelse med måltider Borgeren har brug for at føle kontrollen – personalet har ansvaret Kompensation Mellemregninger Vedholdenhed Samtaler med tryghedspersoner Tid og sparring Hjælp til at sætte mål og realisere dem
20
Pædagogisk praksis Anvisninger/scripts Visuelt materiale Grundlæggende struktur i huset Kompensation Ydrestyre Ansættelse af køkkenpersonale Teammøder hver uge Adgang til sparring Vedholdenhed/kun ændringer på møder Udgangspunkt i det individulle
21
Brobygning + første periode Etablering af arbejdsalliance Udarbejdelse af forudsætningsanalyse Etablering af grundlæggende struktur Tydelige aftaler Sikre ensartethed i indsatsen Etablere samarbejde med CFS, pårørende etc. Fokus på stressreduktion – hvor kan der kompenseres Indramme autisme Fokus på motivation og ressourcer
22
Når målet er at holde i live Personalet har alt ansvaret og det meste af kontrollen Fokus på samarbejdsalliancen Kompenserende/støttende rammer for daglige dagen Tæt samarbejde med egen læge, CFS og pårørende Ikke et succeskriterium at undgå indlæggelser
23
Det lange seje træk Vægten stabiliseres Borgeren har kontrollen – personalet har ansvaret Borgerens kognitive niveau forbedres Fortsat stress reduktion på en række områder i form af kompensation Arbejdet med selvforståelse - samtaler Gøre ydre styring og strategier til indre
24
Udvikling Borgeren får langsomt både kontrol og ansvar Mindre kompensation Øget krav både i forhold til mad men også andre områder Spiseforstyrrelsen fylder ikke alt
25
Samarbejdet med Center for Spiseforstyrrelse (CFS) Svært for CFS at skelne, hvad er autismen, og hvad er spiseforstyrrelsen Samarbejdet er essentiel for borgeren Brug for både tilgang i forhold til somatik, rammerne og pædagogikken, tid samt stressreduktion/kompensation
26
Udfordrende at blive i hovedet medarbejderens perspektiv Kæmpe krydspres i den akutte fase Svært at bevare tålmodigheden/styrken til at se bagom spiseforstyrrelsen og autismen Svært at samarbejde med borgeren som er kognitivt udfordret på grund af lav vægt Bevidst om at blive i hovedet – egne forforståelse, habitus og smitte effekt Behov for tæt samarbejde i teams og personalegruppe
27
Hvad har vi lært Tid er essentiel Tag udgangspunkt i borgerens forudsætninger, motivation og ressourcer Arbejdet er individuelt – tag udgangspunkt i den enkelte borgers forklaring kompensation/støtte er en livslang nødvendighed Samarbejde med andre aktører
28
Tak for i dag Ved efterfølgende spørgsmål kontakt JAMJNS@rm.dk JAMJNS@rm.dk TRKSOE@rm.dk TRKSOE@rm.dk HEELJS@rm.dk HEELJS@rm.dk
Lignende præsentationer
© 2024 SlidePlayer.dk Inc.
All rights reserved.