Hvad lærte vi sidst? 1.At etableringsbegrebet er bredt defineret 2.At EF-Domstolen ligeledes fortolker de rettigheder, som falder under art. 43 bredt,

Præsentationer af emnet: "Hvad lærte vi sidst? 1.At etableringsbegrebet er bredt defineret 2.At EF-Domstolen ligeledes fortolker de rettigheder, som falder under art. 43 bredt,"— Præsentationens transcript:

1 Hvad lærte vi sidst? 1.At etableringsbegrebet er bredt defineret 2.At EF-Domstolen ligeledes fortolker de rettigheder, som falder under art. 43 bredt, jf Meeusen 3.At art. 43 har direkte virkning og indeholder et forbud mod nationalitets diskrimination 4.Art. 43 forbyder enhver åben og skjult forskelsbehandling

2 Hvad skal vi lære i dag? 1.At EF-Domstolen har fra 1990erne udvidet art. 43 anvendelsesområde til også at omfatte hindringer/restriktioner til den frie etableringsret. 2.At restriktionsforbudet anvendes på forskellige typer situationer 3.At det ikke er enhver restriktion, der er omfattet af art. 43. 4.At man kan retfærdiggøre en restriktion

3 Ligestillingskravet, gensidig anerkendelse af eksamensbeviser mm. C-71/76 Thieffry: ingen direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser eller adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed Pr. 13: det er er ikke kun åbenlys forskelsbehandling, som skal fjernes, men også enhver form for skjult forskelsbehandling. F.eks. vilkår, som omend de gælder uden hensyn til nationalitet, udelukkende eller hovedsagelig hindre udlændinges adgang til eller udøvelse af selvstændig virksomhed.

4 C-71/76 Thieffry Pr. 16 I medfør af art. 5 [nu art. 10] skal MS træffe ”alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af denne traktat eller af retsakter foretaget af fællesskabets institutioner” og afholde sig fra ”at træffe foranstaltninger, der er egnet til at bringe virkeliggørelsen af denne traktats målsætning i fare”.

5 C-71/76 Thieffry Pr. 17: Når etableringsfriheden kan sikres ved national lovgivning eller faglig praksis, kan man ikke hindre den frihed, alene fordi de påkrævede direktiver ikke er blevet udsted for et givet erhverv. Pr. 18: Offentlige myndigheder –herunder private sammenslutninger – skal derfor anvende reglerne så de er i overensstemmelse med art. 43 Pr. 19: ulovligt at nægte Thieffry adgangen til advokathvervet alene fordi han ikke har en fransk eksamen.

6 Restriktionsforbuddet, autorisationskrav og anerkendelse af eksamensbeviser C- 19/92 Kraus: tilladelse for brug af udenlandsk universitets grad Pr. 15: ikke rent intern forhold Pr. 17-23: selvom besiddelse af akademisk postgraduate titel ikke er en betingelse for adgang til et erhverv som lønmodtager eller selvstændig, er det dog en fordel for/letter adgangen til et sådant erhverv. Pr. 24-26: ingen fællesskabelig regulering, som kan anvendes på situationen Pr. 27-28: MS kompetence til at fastsætte betingelser for at anvende en postgraduate titel på sit område må ikke udgøre en hindring for den faktiske udøvelse af de grundlæggende friheder i art. 39 og 43 Pr. 31: TEF art. 5 [nu art. 10] loyalitetsforpligtelsen

7 C-19/92 Kraus 32 Artikel 48 og 52 [nu 39 og 43] er derfor til hinder for enhver form for nationale regler om betingelserne for at betegne sig med en i en anden medlemsstat erhvervet supplerende akademisk grad, som ganske vist finder anvendelse uden forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, men kan gøre det vanskeligere eller mindre attraktivt for fællesskabsborgerne, herunder statsborgerne i den medlemsstat, der har udstedt reglerne, at udøve de i EØF-traktaten sikrede grundlæggende friheder. Det modsatte vil kun være tilfældet, såfremt der med reglerne forfølges et legitimt mål, der er foreneligt med EØF-traktaten og begrundet i tvingende almene hensyn (jf. sag 71/75, Thieffry, pr 12 og 15). Desuden skal anvendelsen af de omhandlede nationale regler i et sådant tilfælde kunne sikre, at det med reglerne forfulgte mål nås, og den må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt med henblik på at nå det pågældende mål.

8 C-19/92 Kraus Kunne krav om tilladelse for brug af akademisk titel retfærdiggøres? 1.Er beskyttelse af offentligheden mod misbrug af akademiske titler et legitimt mål begrundet i tvingende almene hensyn? 2.Overholder tilladelsesproceduren proportionalitetsprincippet? - Formål: efterprøve at titlen er lovligt tildelt - Bevillingsproceduren skal være let tilgængelig - Myndighedernes afslag skal kunne indbringes foran en domstol og være begrundet: sag 222/86 Heylens

9 Restriktionsforbudet, autorisationskrav og anerkendelse af eksamensbeviser C-55/94 Gebhard 37 Det fremgår imidlertid af Domstolens praksis, at nationale foranstaltninger, der kan hæmme udøvelsen af de ved traktaten sikrede grundlæggende friheder eller gøre udøvelsen heraf mindre tiltrækkende, skal opfylde fire betingelser: 1.De skal anvendes uden forskelsbehandling, 2.de skal være begrundet i tvingende samfundsmæssige hensyn, 3.de skal være egnede til at sikre virkeliggørelsen af det formål, de forfølger, og 4.de må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at opnå formålet (jf. C-19/92, Kraus, pr. 32).

10 C-55/94 Gebhard 38 Tilsvarende kan medlemsstaterne ikke ved anvendelsen af deres nationale bestemmelser se bort fra kundskaber og kvalifikationer, som den pågældende allerede har erhvervet i en anden medlemsstat (jf. C-340/89, Vlassopoulou). Følgelig er de forpligtet til at lægge ligestillingen af eksamensbeviser til grund (jf. Thieffry) og eventuelt foretage en sammenligning mellem de krav om kundskaber og kvalifikationer, der stilles i deres nationale regler, og vedkommendes kundskaber og kvalifikationer (jf. Vlassopoulou-sagen).

11 ”Gebhard-testen”: forbud mod forskelsbehandling eller ægte restriktion? 1.Kunne betragtes som indirekte diskriminationer begrundet i nationalitet, idet de pågældende regler har en hårdere virkning på vandrende personer 2.Fordele ved at bruge et restriktionsbegreb i stedet for et ligestillingsbegreb?

12 Restriktionsforbuddet og sekundær etablering C-351/90 Kommissionen mod Luxembourg Pr. 14: Forskrifter, der begrænser etableringsretten og arbejdskraftens frie bevægelighed, er imidlertid ikke forenelige med traktaten, medmindre de begrænsninger, som de medfører, virkelig er begrundet i hensynet til at sikre overholdelsen af de almindelige normer for en forsvarlig udøvelse af de pågældende erhverv, og disse begrænsninger uden forskel finder anvendelse på vedkommende lands statsborgere og på statsborgere fra andre medlemsstater.

13 C-351/90 Kommissionen mod Luxembourg 15 I den forbindelse bemærkes for det første, at reglen om én enkelt praksis, som af den luxembourgske regering fremstilles som absolut nødvendig for kontinuitet i patientbehandlingen, praktiseres strengere over for læger og tandlæger, som virker i andre medlemsstater, end over for dem, der virker i Luxembourg. Lovens artikel 16, stk. 2, hjemler da også kun mulighed for at dispensere fra reglen om én enkelt praksis til fordel for personer, der praktiserer i Luxembourg.

14 C-351/90 Kommissionen mod Luxembourg Kan reglen om en enkelt praksis for tandlæger mm. retfærdiggøres? 1.Lovligt formål begrundet i almene tvingende hensyn? 2.Er reglen egnet til at nå formålet? 3.Udgør reglen den mindst indgribende måde at nå målet på?

15 Restriktionsforbuddet forsat C-442/02 Caixa Bank France Fransk forbud mod renter på anfordningskonti Pr 11. Artikel 43 EF stiller krav om ophævelse af restriktioner for etableringsfriheden. Alle foranstaltninger, som forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af denne frihed mindre interessant, skal betragtes som sådanne begrænsninger (jf. bl.a. C- 55/94, Gebhard og C-108/96, Mac Quen).

16 C-442/02 Caixa Bank France 1.Muligheden for at tilbyde konkurrencedygtige renter på anfordringskonti udgjorde en af de mest effektive måder at komme ind på bankmarked i en MS 2.Forbudet mod at tilskrive renter på sådanne konti indebar derfor, at udenlandske banker ville have svære ved at trænge ind på det franske marked 3.Konklusion. Begrænsning af markedsadgangen, som udgjorde en restriktion i strid med art. 43

17 C-442/02 Caixa Bank France Kan restriktionen retfærdiggøres? Hvilke hensyn blev påberåbt? Var der tale om lovlige formål? Respektere reglen proportionalitetsprincippet? 1. Er reglen nødvendig/egnet til at forfølge målet? 2. Eksisterer der mindre restriktive midler?

18 Restriktionsforbuddet og skatteregler for selskaber C-446/03 Marks and Spencer Skattefradrag fra datterselskaber kun, dersom de er hjemmehørende i UK UK: ikke forskelsbehandling: hjemmehørende og ikke hjemmehørende datterselskaber er ikke sammenlignelige. Regler baseret på symmetriprincippet, grundet i et territorialprincip fastsat i den internationale skatteret.

19 C-446/03 Marks and Spencer Pr. 40 Den omstændighed, at medlemsstaten ikke beskatter overskud i ikke-hjemmehørende datterselskaber af et moderselskab, der har hjemsted på dens område, kan imidlertid ikke i sig selv begrunde en begrænsning af koncernlempelsen til kun at gælde for underskud pådraget af hjemmehørende selskaber => hindring/restriktion

20 C-446/03 Marks and Spencer Kan hindringen retfærdiggøres? 1.Hvilke tvingende hensyn påberåbte sig UK? 2.Er den engelske regel egnet til at sikre det pågældende mål? 3.Går reglen ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det forfulgte mål?

21 Hvad skal vi lære næste gang? 1.At svare på spørgsmålene i øvelsesopgave 2 2. Introducere til art. 49 og tjenesteydelsesbegrebet

22 Læsning af pensumdomme Sag 186/87 Cowan Sag C-20/92 Hubbard Sag C-158/96 Kohll Sag C-385/99 Müller-Fauré Sag C-60/00 Carpenter

23 Anbefalet læsning EU-Karnov Kap. 12 afsnit 4.2 til 4.5 Ensig Sørensen og Runge Nielsen s.583- 593