Samordning i den kollektive trafik ­Med kunden i centrum.

Præsentationer af emnet: "Samordning i den kollektive trafik ­Med kunden i centrum."— Præsentationens transcript:

1 Samordning i den kollektive trafik ­Med kunden i centrum

2 Samordning er politisk ’hot’ ­Ministeren har i Folketinget i april fremsat en redegørelse om den kollektive trafik ­Hovedpointerne her er blandt andet, at sammenhængen i den kollektive trafik skal styrkes for at kunne løfte størstedelen af fremtidens trafikvækst. Blandt andet nævnes: ­Et sammenhængende trafiksystem f.eks. mht. køreplaner ­Bedre samarbejde mellem aktørerne f.eks. fælles markedsførings- kampagner og produkter i stedet for ’enegang’ med særlige loyalitets- og bonusprodukter ­Trafikinformation på tværs af den kollektive trafik skal styrkes ­Fokus på kundernes behov (rettidighed, pålidelighed, tilgængelighed)

3 Passagerens oplevelse af sammenhæng i den kollektive trafik ­Generelt oplever passagererne ikke den kollektive trafik som ’sammenhængende’, men de bemærker, hvis der mangler sammenhæng: ­Der er ikke nogen der har ansvaret for passagerens samlede rejse. Hvis man mister sin korrespondance pga. forsinkelse (som ikke falder under en rejsegaranti) er der ikke nogen selskaber, der har ansvar for, at man kommer frem. ­Der er ingen fælles kundeservice med fælles trafikinformation, klageadgang og øvrige muligheder for henvendelse. ­Trafikinformation ved driftsforstyrrelser kommer sjældent på tværs af selskaber og frem til passageren

4 Behov for samordning ved rejser med skift ­Rejseplanen har lavet en undersøgelse af hvad kunderne prioriterer i forhold til samordning i den kollektive trafik: ­Kort rejsetid ­Få skift/direkte forbindelser ­Lav pris ­Kort ventetid ­Rejser med skift betragtes som ’et nødvendigt onde’, pga. ventetiden ved skift, mellemtransport, og risikoen for ikke at nå en forbindelse videre. ­Kollektive ture med skift udgør 1/3 af alle kollektive rejser og næsten halvdelen af transportarbejdet, da andelen af kollektive rejser med skift forøges med stigende rejselængde

5 Den daglige og den uvante rejse (Kilde: Rejseplanen/Wilke)

6 Hvad kan vi så gøre ved det…?! ­Bedre tilgængelighed ­Korrespondancegaranti ­Bedre viden om rejsestrømme ­Fokus på knudepunkter ­Øget koordinering af køreplaner ­Passagerrettigheder ­Incitamentsordninger ­Trafikinformation

7 Og hvem skal gøre hvad? ­Staten: ­Puljeordninger -Evaluering af lov om trafikselskaber -Den statslige trafikplan ­Trafikselskaber/kommuner/regioner: ­Øget dialog om køreplanlægning & korrespondancer -Fokus på de passagerer, der rejser på tværs -Videndeling af tiltag, der virker

8 Gode eksempler fra puljerne ­Trafikinformationsprojekter: ­Midttrafik og Arriva: Den sammenhængende rejse ­Strækningsbaseret pendlerservice i MitMovia ­Trafikinformation på tværs med Rejseplanen i det offentlige rum ­ITS-projekter ­Fremkommeligheds- og terminalprojekter: ­Kompaktterminaler med bedre skifteforhold mellem bus og tog ­Superstoppestedskoncepter ­Signalregulerede kryds, så bussen lettere kan komme til stationen