1 Den autonome lærer og det lærende miljø Hafdís Ingvarsdóttir Islands Universitet.

Præsentationer af emnet: "1 Den autonome lærer og det lærende miljø Hafdís Ingvarsdóttir Islands Universitet."— Præsentationens transcript:

1 1 Den autonome lærer og det lærende miljø Hafdís Ingvarsdóttir Islands Universitet

2 2 In our rush to reform education, we have forgotten a simple truth: reform will never be achieved by renewing appropriations, restructuring schools, rewriting curricula, and rewriting texts if we continue to demean and dishearten the human source called the teacher on whom so much depends (Palmer, 1998, 3)

3 3 Den traditionelle lærerrolle fungerer ikke i den moderne verden

4 4

5 5 Anna siger: Jeg pröver hele tiden noget nyt, hvert semester pröver jeg noget nyt. Min undervisning har ændret sig meget --------... Min undervisning er meget traditionel, tekstlæsning, grammatik, udtale... Man er så bundet af traditionen, man befinder sig i en slags firkantet undervisingsform, ak, hvis man bare kunne rive sig ud af det gamle mönster

6 6 Ydre kontrol Afhængighed Overfladiske ændringer Indre kontrol Autonomi Fundamentale ændringer

7 7 Hvad har jeg ændret i min undervising og hvorfor? Var det ‘surface changes’/structure changes) eller Fundamentale ændringer/ ‘root changes’

8 8 Hvis vi har lyst til að vokse i vores gerning er der to steder vi først og fremmest skal visitere: * Det indre selv hvor al god undervisning stammer fra *Vores fælleskab af kolleger fra hvem vi kan lære mere om os selv og vores undervisning

9 9 Den autonome lærer Kender sig selv, besidder en selvbevisthed, kender sine følelser, kender sin personlige styrke og sine begrænsinger Har en klar målsætning som han arbejder mod Er åben overfor kritik og også udfordringer Er sig medviden om sin subjektive praksisteori som er en katalysator for at kunne vokse i sin profession

10 10 Vejen mod Autonomi Systematisk reflektion Være sig bevidst om sin subjektive praksisteori Systematisk samarbejde Udviklingen af et lærende miljö

11 11 Seeing the teacher as an adult learner implies that teachers will seek a kind of knowledge that can, in some way, be incorporated in the structure of knowledge they have developed (Butt, Raymond, McCue og Yamagishi, 1994 s. 54)

12 12 Faglærerens subjektive praksisteori Moralske værdier Teoretiske hovedfags- forbundne- og pædagogiske studier De intelligensmæssige og emotionelle forhold til faget

13 13 Denne teori udvikles gennem erfaringsstudier der dækker over de opdagelser læreren gør i forbindelse med praksis og bearbejdes gennem systematisk reflektion og dialog

14 14 Eksempel på systematisk reflektion ALACT modellen (Korthagen, 2005) 1. Action 2. Looking back on action 3. Awareness of essential aspects 4. Creating alternative methods of action 5. Trial A L A C T

15 15 Hvis vi har lyst til að vokse i vores gerning er der to steder vi først og fremmest skal visitere: det indre selv hvor al god undervisning stammer fra og vores fælleskab af kolleger fra hvem vi kan lære mere om os selv og vores undervisning

16 16 Samarbejde Seriøst samarbejde hvor lærerne er stærkt engageret i en fælles undersøgning af undervisning og læring er sjældent Det ser ud til at strukturen af lærernes arbejde forhindrer dem i at deltage i en seriøs, målbevist dialog om deres praksis

17 17 Bandamenn - forbundsfæller 1.Gensidig respekt og fortrolighed. 2. Målbevist sögen efter inspiration fra hinanden 3. Reflekterer sammen over successer og problemer 4. Arbejder målbevist med forstærkelse af egen identitet og selvtillid gennem argumenterende dialog 5. Udfører en systematisk undersöglese af undervisningen

18 18 Væsentlig forskel på ‘Bandamaður’ og en kollega Samarbejdet er på lærernes eget initiativ, deres autonomi er ikke truet I samarbejdet tages højde for den individuelle lærers subjektive praksisteori Samarbejdet er systematisk og målbevist Reflektion og kritisk dialog er i fokus Det primære mål er at forbedre elevernes læring

19 19 Eksempler på samarbjede Gensidige besög (fokuseret observering) ‘Self characterization sketches’ fx ved hjælp af video Team undervisning Portfolio o.s.v.

20 20 Hvor godt kender dine kolleger dig? Ved de hvordan du arbejder? Ved de hvorfor du arbejder på den måde? Hvor godt kender du dine kolleger? Hvem er din „bandamaður”?

21 21 Skolekultur Skolerne kan aldrig undskylde sig med kulturen Skolerne skal være kritiske overfor deres kultur Skolerne skal selv definere den og den må ændre sig på skolens egne præmisser

22 22 Skolen som det lærende miljö Skolen som arbejsplads Tillid og repekt blandt kolleger Argumenterende og udfordrenede diskussioner Lyst til at arbejde sammen for at udvikle undervisningen Samarbejde og åbenthed, selvkritik Samarbejde mellem de diverse fag Ros og anerkendelse er en del af kulturen Ringe professonal dialogue Interaktion er overfladisk og teknisk Lærerne undgår argu- menterende diskussioner Nært samarbejde sjældent og tilfældigt Fagene er isolerede Sammenhold – ikke samarbejde Ros er sjældent og tilfældigt

23 23 Udviklingen mod „root changes” fremskyndes ikke bedst ved indförelsen af et udefrakommende kontrolsystem Lærerens autonomi styrkes best i nært sambejde med kolleger der foregår i et i et skabende og lærende miljö Skolelederens hovedopgave er at opfordre og støtte udviklingen af et sådant miljø

24 24 Bandamenn Tentative model of teacher growth Skolen som et lærende miljö Lærerens subjektive teorier Skolekultur der fostrer autonomi Systematisk udforskning af undervisningn