Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hvad lærte vi sidst? 1.At Art. 39 forbyder enhver diskrimination begrundet i nationalitet. Bred definition af en indirekte diskrimination, jf. O’Flynn.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hvad lærte vi sidst? 1.At Art. 39 forbyder enhver diskrimination begrundet i nationalitet. Bred definition af en indirekte diskrimination, jf. O’Flynn."— Præsentationens transcript:

1 Hvad lærte vi sidst? 1.At Art. 39 forbyder enhver diskrimination begrundet i nationalitet. Bred definition af en indirekte diskrimination, jf. O’Flynn 2. Også Art. 17 forbyder sådanne diskriminationer: husk Sala, Trojani og Collins

2 Hvad skal vi lære i dag? 1.Art. 39 og restriktionsbegrebet 2. Art. 43 og etableringsbegrebet 3. Art. 43 og interne forhold

3 Art. 39 og restriktionsbegrebet C-415/93 Bosman 95 Medlemsstaternes statsborgere har således navnlig en ret, som de afleder direkte af traktaten, til at forlade deres oprindelsesland og rejse ind i og tage ophold i en anden medlemsstat med henblik på dér at udøve en erhvervsmæssig beskæftigelse 98 Det er korrekt, at de i tvisterne i hovedsagerne omhandlede transferregler også finder anvendelse på transfer af spillere mellem klubber, som tilhører forskellige nationale forbund i samme medlemsstat, og at tilsvarende regler finder anvendelse på transfer mellem klubber, der tilhører det samme nationale forbund.

4 Art. 39 og restriktionsbegrebet C-415/93 Bosman 99 […] disse regler [kan] imidlertid begrænse den frie bevægelighed for de spillere, som ønsker at udøve beskæftigelse i en anden medlemsstat, idet de forhindrer dem i eller får dem til at opgive at forlade deres klubber også efter udløbet af de arbejdskontrakter, som binder dem til disse. Pr. 100 Naar transferreglerne saaledes bestemmer, at en professionel fodboldspiller kun kan udoeve virksomhed i en ny klub i en anden medlemsstat, saafremt den nye klub har betalt den tidligere klub en transfersum, hvis stoerrelse er aftalt mellem de to klubber eller fastsat i sportsforbundenes reglementer, udgoer disse regler en hindring for arbejdskraftens frie bevaegelighed.

5 Art. 39 og restriktionsbegrebet C-415/93 Bosman Pr. 103 Det er nemlig tilstrækkeligt at bemærke, at selv om de i hovedsagerne omhandlede regler også finder anvendelse på transfer mellem klubber under forskellige nationale forbund i samme medlemsstat og svarer til de regler, der anvendes på transfer mellem klubber under samme nationale forbund, står det dog fast, at de direkte regulerer spillernes adgang til arbejdsmarkedet i de øvrige medlemsstater, og at de derfor kan hindre arbejdskraftens frie bevægelighed. De kan derfor ikke sidestilles med bestemmelser om bestemte former for salg af varer, som ifølge Domstolens dom i Keck- og Mithouard-sagen ikke var omfattet af anvendelsesområdet for traktatens artikel 30

6 Art. 39 og restriktionsbegrebet: C-190/98 Graf Pr. 22 I denne sammenhæng har medlemsstaternes statsborgere navnlig en ret, som de afleder direkte af traktaten, til at forlade deres oprindelsesland og rejse ind i og tage ophold i en anden medlemsstat med henblik på dér at udøve en erhvervsmæssig beskæftigelse (jf. bl.a. Bosman-dommen). Pr. 23 Bestemmelser, som - selv om de finder anvendelse uden forskel - forhindrer en statsborger i en medlemsstat i eller afholder ham fra at forlade sit oprindelsesland med henblik på at udøve retten til fri bevægelighed, udgør derfor hindringer for denne frihed. For at kunne udgøre sådanne hindringer skal de imidlertid påvirke arbejdstagernes adgang til arbejdsmarkedet.

7 Art. 39 og restriktionsbegrebet: C-190/98 Graf Pr. 24 Det må fastslås, at bestemmelser som de i hovedsagen omtvistede ikke kan forhindre en arbejdstager i eller afholde ham fra at bringe ansættelsesforholdet til ophør med henblik på at udøve lønnet beskæftigelse hos en anden arbejdsgiver, da retten til fratrædelsesgodtgørelsen ikke afhænger af, om arbejdstageren vælger at blive hos sin nuværende arbejdsgiver eller ej, men af en fremtidig og hypotetisk begivenhed, nemlig den senere ophævelse af arbejdsforholdet, uden at han selv har taget initiativ til ophævelsen, eller uden at denne må tilskrives ham. Pr. 25 En sådan begivenhed er alt for usikker og indirekte til, at bestemmelser, hvorefter retsvirkningen af en ophævelse af ansættelsesforholdet ikke er den samme, når ansættelsesforholdet ophæves af arbejdstageren selv, som når han ikke har taget initiativ til ophævelsen, eller denne ikke må tilskrives ham, kan antages at udgøre en hindring for arbejdskraftens frie bevægelighed

8 Art. 39 og restriktionsbegrebet C-464/02 Den danske firmabil-sag Pr. 35 Bestemmelser, som forhindrer en statsborger i en medlemsstat i at forlade sit oprindelsesland med henblik på at udøve retten til fri bevægelighed, eller som får ham til at afholde sig fra dette forehavende, udgør derfor hindringer for denne frihed, uanset om de finder anvendelse uafhængigt af de pågældende arbejdstageres nationalitet (Bosman-dommen, pr 96). Pr. 36 For at kunne udgøre sådanne hindringer skal bestemmelserne imidlertid påvirke arbejdstagernes adgang til arbejdsmarkedet (Graf, præmis 23). Pr. 37 Betingelserne for udøvelse af en virksomhed kan imidlertid også påvirke adgangen til denne samme virksomhed. En lovgivning, der vedrører betingelserne for udøvelse af en erhvervsmæssig beskæftigelse, kan således udgøre en hindring af den frie bevægelighed som omhandlet i denne retspraksis.

9 Art. 39 og restriktionsbegrebet C-464/02 Den danske firmabil-sag Hindring? Ja idet den danske regel reelt indebar en ekstra omkostning for den arbejdsgiver, der ønskede at ansætte en arbejdstager bosiddende i Danmark. Hvis arbejdsgiveren kompenserede for den ekstra udgift ved at tilbyde lavere løn, ville det imidlertid afskrække arbejdstagere bosiddende i Danmark fra at søge jobbet.

10 Art. 43: etableringsfriheden Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, som hindrer statsborgere i en medlemsstat i frit at etablere sig på en anden medlemsstats område. Dette forbud omfatter også hindringer for, at statsborgere i en medlemsstat, bosat på en medlemsstats område, opretter agenturer, filialer eller datterselskaber. Med forbehold af bestemmelserne i kapitlet vedrørende kapitalen indebærer etableringsfriheden adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed samt til at oprette og lede virksomheder, herunder navnlig selskaber i den i artikel 48 anførte betydning, på de vilkår, som i etableringslandets lovgivning er fastsat for landets egne statsborgere.

11 Art. 43 og etableringsbegrebet: fysiske personer: C-55/94 Gebhard Pr. 25 Begrebet etablering i traktatens forstand er således et meget vidt begreb, som for en fællesskabsstatsborger indebærer, at han på stabil og vedvarende måde kan deltage i det økonomiske liv i en anden medlemsstat end sin egen og få fordel heraf, hvorved der sker en begunstigelse af det økonomiske og sociale samarbejde inden for området selvstændig erhvervsvirksomhed (jf. sag 2/74, Reyners) Pr. 26 Derimod forudses det i bestemmelserne i traktatens kapitel om tjenesteydelser, navnlig artikel 60, stk. 3, for det tilfælde, at tjenesteyderen flytter til en anden medlemsstat, at vedkommende dér udøver sin virksomhed midlertidigt.

12 Art. 43 og etableringsbegrebet: fysiske personer: C-55/94 Gebhard 27 Som generaladvokaten har anført, skal den midlertidige karakter af den pågældende virksomhed ikke kun bedømmes på grundlag af ydelsens varighed, men også på grundlag af dens hyppighed, periodiske karakter eller kontinuitet. Ydelsens midlertidige karakter udelukker ikke, at tjenesteyderen ° i den forstand udtrykket er anvendt i traktaten ° i værtsmedlemsstaten kan indrette visse faciliteter (herunder et kontor, en praksis eller et lokale), for så vidt som disse faciliteter er nødvendige for at udføre den pågældende tjenesteydelse.

13 Etableringsbegrebet og juridiske personer: C-212/97 Centros Pr. 26 Det bemærkes, at i det tilfælde, der foreligger i hovedsagen, er de nationale bestemmelser, som de pågældende har søgt at undgå anvendelsen af, bestemmelser om stiftelse af selskaber og ikke om udøvelse af bestemte former for erhvervsmæssig virksomhed. Traktatens bestemmelser om etableringsfrihed har imidlertid netop til formål at sætte selskaber, der er stiftet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Fællesskabet, i stand til at udøve virksomhed i andre medlemsstater gennem et agentur, en filial eller et datterselskab.

14 Etableringsbegrebet og juridiske personer: C-212/97 Centros Pr. 27 Under disse omstændigheder kan det forhold, at en statsborger i en medlemsstat, der ønsker at stifte et selskab, vælger at stifte det i den medlemsstat, hvis selskabsretlige regler forekommer den pågældende at være de mindst byrdefulde, og at oprette filialer i andre medlemsstater, ikke i sig selv udgøre et misbrug af etableringsretten. Retten til at stifte et selskab i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning og at oprette filialer i andre medlemsstater er således inden for et enhedsmarked et led i udøvelsen af den etableringsfrihed, der er garanteret ved traktaten.

15 Art. 43 og interne forhold Sag 54/88 Nino 10 Det må understreges, at alle de tiltalte - som det fremgår af sagens akter - er italienske statsborgere, som bor i Italien, har opnået titel af bioterapeut og healer i Italien og er blevet strafforfulgt på grundlag af den italienske straffelovs artikel 348 for indgreb, der udelukkende er foretaget på denne medlemsstats område. Alt dette viser, at hovedsagerne vedrører en medlemsstats rent interne forhold.

16 Art. 43 og interne forhold C-61/89 Bouchoucha 11 Det bemærkes for det første, at i modsætning til den situation, der foreligger i straffesagerne mod Eleonora Nino m.fl. er Bouchoucha som fransk statsborger, der udøver virksomhed i Frankrig, i besiddelse af et kompetencegivende eksamensbevis, der er opnået i en anden medlemsstat. Det følger heraf, at denne sag ikke kun angår rent interne forhold, hvorfor det skal afgøres, om EØF-Traktatens bestemmelser om fri etableringsret finder anvendelse. 12 Det bemærkes for det andet, at der ikke er vedtaget en fælles definition af lægevirksomhed, og at afgrænsningen af de handlinger, der er forbeholdt læger, derfor principielt hører under medlemsstaternes kompetence. Det følger heraf, at når der ikke er udstedt fællesskabsbestemmelser om erhvervsmæssig praktisering af osteopati, kan hver medlemsstat frit regulere udøvelsen af denne virksomhed på sit eget område, når det sker uden forskelsbehandling mellem statens egne og andre medlemsstaters statsborgere.

17 Art. 43 og interne forhold C-108/96 Mac Quen 15 UPBMO har gjort gældende, at tvisten i hovedsagen vedrører en rent intern situation, som ikke har nogen tilknytning til fællesskabsretten. Grandvision, som er et belgisk selskab, der driver virksomhed i Belgien, er ikke i en situation, som fællesskabsretten finder anvendelse på. 16 Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af indlæggene i sagen og af de forklaringer, som blev givet under retsmødet, at Grandvision er et belgisk aktieselskab, som blev stiftet i 1990 under navnet Vision Express Belgium SA af det nederlandske selskab VE Holdings BV. Som datterselskab af det engelske selskab Vision Express UK Ltd hører Grandvision til en koncern, hvis selskaber har hjemsted i forskellige medlemsstater, og som sælger produkter og tjenesteydelser på optikområdet. Et sådant selskab er i retlig henseende omfattet af fællesskabsretten i medfør af traktatens artikel 52.

18 Hvad skal vi næste gang? 1.Art. 43 og diskriminationer 2. Art. 43 og restriktioner

19 Læsning af pensumdomme Reyners Meusen Thieffry Kom v Belgien Kom v Luxembourg Kraus

20 Anbefalet litteratur EU-Karnov: Kap. 12 afsnit 2.6 Ensig Sørensen og Runge Nielsen s. s. 537- 555


Download ppt "Hvad lærte vi sidst? 1.At Art. 39 forbyder enhver diskrimination begrundet i nationalitet. Bred definition af en indirekte diskrimination, jf. O’Flynn."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google