Jordbundslære -For skov-/gartnerholdet -Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 – 86. 1.

Præsentationer af emnet: "Jordbundslære -For skov-/gartnerholdet -Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 – 86. 1."— Præsentationens transcript:

1 Jordbundslære -For skov-/gartnerholdet -Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 – 86. 1

2 Jordens bestanddele  Organiske bestanddele (dele oprindeligt lavet på basis af fotosyntese)  Humus  Plantedele  Dyrerester  Svampe  Bakterier  Humus  Uorganiske bestanddele (mineralske dele)  Sten  Grus  Sand  Silt  Ler  Næringsstoffer 2

3 Humus  Humus er nedbrudte dele af dyr og planter (organisk materiale)  Er meget vandsugende, kan fastholde vandmængde svarende til 80-90 % af sin egenvægt  Medvirker ved dannelse af krummestruktur og har derfor stor betydning for jordstrukturen  Har stor ionbytningsevne, kan derfor fastholde positive ioner, da den selv er negativt ladet på overfladen  Udgør muldlagets vigtigste lager af kvælstof (N) 3

4 Uorganiske fraktioner  Størrelsesopdeling af uorganiske bestanddele:  Sten:Større end 20 mm Φ  Grus:2 – 20 mm Φ  Grovsand:0,2 – 2 mm Φ  Finsand:0,02 – 0,2 mm Φ  Silt:0,002 – 0,02 mm Φ  Ler:Under 0,002 mm Φ 4

5 Tekstur 5  Ved en teksturanalyse kan man dele jordens bestanddele op i fraktioner:  Sten, grus, grovsand (og finsand)kan ved sigtning deles op i fraktioner  (Finsand,) silt og ler kan fraktioneres ved opslemning  Herved får man et udtryk for jordens dyrkningsmæssige egenskaber ved sammenligning med nedenstående skema

6 Jordbundsprofil  Førne:  døde dyre- og planterester som ikke er nedbrudt til ukendelighed (0)  Muldlaget/råjordslaget/madjordslaget:  blanding af organiske (humus) og uorganiske del (A)  Råjordslaget  Uorganiske dele: dvs.: sten, grus, sand, silt, ler og i sjældne tilfælde andet fx kridt og uomsatte plantedele (B-C) 6

7 Jords dyrkningsmæssige egenskaber Sandjord:Lerjord Mange store porerMange små porer Godt luftskifteDårligt luftskifte Tidligt varm og bekvem om foråretSent varm og bekvem om foråret Hurtig bekvem efter nedbørSent bekvem efter nedbør Let at jordbehandleVanskelig at jordbehandle Dårlig vandholdelsesevneGod vandholdelsesevne Dårlig til at fastholde næringsstofferGod til at fastholde næringsstoffer (kationer) Risiko for jordfygning om foråretTung og vanskelig at bearbejde om efteråret 7

8 Jordstruktur  Dårlige strukturtyper:  Enkeltkornsstuktur  Skorpestruktur  Knoldstruktur  Trafiksål  God strukturtype  Krummestruktur 8

9 Jords vandholdelsesevne  Skyldes jordens porer, som kan sammenlignes med små tynde rør.  Dvs. det primært er kapillærkraften der holder på vandet  Tyngdekraften vil presse vandet længere ned i jorden  Diffusionen vil fordele vand fra områder med meget vand til områder hvor der er mindre vand  Fordampning fra jord og planter fjerner vand 9

10 Vands binding i jorden  Vands tilgængelighed i jorden afhænger af porestørrelsen, da kapillærkræfterne bliver stærkere, jo mindre porerne er.  Frit vand, i store porer  Tilgængeligt vand, i mellemstore porer  Utilgængeligt vand, i små porer  Kemisk bundet vand, bundet ved irreversibel proces  Visnegrænse: når alt tilgængeligt vand er opbrugt 10

11 Markkapacitet  Beskriver forholdet mellem luft (frit vand), tilgængeligt vand og utilgængeligt vand i de forskellige jordtyper 11

12 Dyrkningsmedier  Skal indeholde følgende egenskaber:  God størrelsesfordeling mellem porer  Tilstrækkelig luftindhold ved markkapacitet  God vandholdelsesevne  Lille mængde utilgængeligt vand  Stabil struktur  Passende luftskifte  God nedsivningsevne  God til at udveksle næringsstoffer  Næringsstofindholdet skal kunne kontrolleres og reguleres  Sygdomsfrit/sterilt  OBS.: Dyrkningsmedier med store porer vil blive drænet for vand hvis planten plantes ud i fx lerjord med mindre porer 12