KVALITET OG ØKONOMI HÅND I HÅND? Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

Præsentationer af emnet: "KVALITET OG ØKONOMI HÅND I HÅND? Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed."— Præsentationens transcript:

1 KVALITET OG ØKONOMI HÅND I HÅND? Beth Lilja Dansk Selskab for Patientsikkerhed

2 Har vi et problem med kvalitet og sikkerhed? 1

3 2011-03-11Dansk Selskab for Patientsikkerhed 3 Patientskader(GTT) fem danske sygehuse

4 Apopleksi – all or none Ref.: NIP

5 Det er dyrt at skade patienterne Dollars Health Econ. 2010 Oct 20. Measuring the cost of hospital adverse patient safety events. Carey K, Stefos T.

6 Har vi et problem med økonomi? 2

7 Ref.: OECD Health Data 2011. Sundhedsomkostninger i % af BNP

8 Befolkningspyramide 19502010 Kilde: UN Department of Economics and Social Affairs

9 Økonomi, kvalitet og sikkerhed ?

10 1 2 3 4 5 Koster mere Omkostnings neutral Kvalitetsinitiativer Besparelser Forbedrer kvalitet Reducerer omkostninger Kvalitets- neutralt Forringer kvaliteten Ref. Derek Feeley

11

12

13 Shine Projekter Shine 2010 –Omstrukturering af højrisiko svangreomsorg –Reduktion af behov for blodtransfusion –Reduktion af personalets sygefravær pga. bevægeapparatssygdomme Shine 2011 –Forbedret behandlig af gravide med sukkersyge –Konsultationer via webcam –Brug af mobilteknologi til at reducere alkoholrecidiv 13

14 Shine forventede besparelser Både lysegrønne og mørkegrønne dollars Pr. Projekt: £13.000 – £537.500 14

15 Inspiration fra Holland The Netherlands Organisation for Health Research and Development (ZonMW) –Gennemgået 100 af deres sundhedsprojekter –65 af dem vurderes at være omkostningseffektive investeringer 15 Ref.: ZonMW Cost-saving projects 2009

16 Inspiration fra UK – Health Foundation Kan bedre klinisk koordination forbedre kvaliteten og reducere omkostningerne? Eksempler: –Specialist outreach clinics –Telemedicine –Handover systems –MedRec –Discharge planning –… 16 ref: Dr. John Øvretveit

17 Løsning – bedre sikkerhed og kvalitet Case: Tryksår 1

18 Tryksår I 2010 var der ca. 1,3 mio. indlæggelser på somatiske sygehuse 1 Ca. 19% af patienterne har et tryksår 2 Antagelse at halvdelen har fået det på sygehuset Ref.: 1. Ministeriet for Sundhed og forebyggelse 2. Sår, 17. årgang, nr. 4, 2009

19 Billeder: Ugeskr Læger 2010;172(8):601-606 GradHar tryksår på sygehuset Har fået tryksår på sygehuset Antal patienter 1Ca. 9%Ca. 4,5%Ca. 62.000 2Ca. 7%Ca. 3,5Ca. 45.000 3Ca. 2%Ca. 1%Ca. 13.000 4Ca. 1%Ca. 0,5%Ca. 5.000

20 13.000 pt. + 5.000 pt. = 18.000 pt. Tryksåret medfører indlæggelse i ekstra 2 dage4 dage6 dage8 dage10 dage Det svarer til ca. 36.000 dage 72.000 dage 109.000 dage 145.000 dage 182.000 dage Som igen svarer til et sygehus med 100 senge 200 senge 300 senge 400 senge 500 senge 182.000 sengedage svarer til alle sengene i et helt år på fx Svendborg, Glostrup eller Bispebjerg Hospital.

21 ABM University Health Board, Wales Hamish Laing MBBS BSc(Hons) FRCS(Plast.), Consultant Plastic Surgeon and Director of Acute Care, ABM University Health Board, Wales UK

22 Delresultater fra Patientsikkert Sygehus Afdeling K1 på Sygehus Thy-Mors: –ét tryksår i de første 10 måneder af 2011. –før intervention: 8 patienter havde tryksår, 22 senge på afdelingen Normalt ville man forvente, at afdeling K1 ville have haft: –mellem 50 og 100 tryksår i samme periode

23 “Eliminering af tryksår er udgiftsneutral over tre år. Men her og nu koster det fokus” Michael Storm Klausen, Sygehusdirektør Hvad koster nultolerence for tryksår?

24

25 Løsning: Reducer spild 2

26 Løsning: Patient empowerment 3

27 Fælles beslutningstagning NHS forventer af fælles beslutningstagning kan reducere elektiv kirurgi med ca. 10% Det vil spare: –40 mio £ for knæalloplastikker –24 mio £ på operation for grå stær –13 mio £ på brokoperationer Tilføjes yderligere 10 hyppige procedurer forventes en besparelse på i alt 150 mio £. Ref.: Bernard Crump til HSJ september 2010

28