Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kortlægning af arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse for læger under videreuddannelse Danske Regioner og Yngre Læger Projektplan 31. august 2011.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kortlægning af arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse for læger under videreuddannelse Danske Regioner og Yngre Læger Projektplan 31. august 2011."— Præsentationens transcript:

1 Kortlægning af arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse for læger under videreuddannelse Danske Regioner og Yngre Læger Projektplan 31. august 2011

2 2 Projekt om opgaver og arbejdstilrettelæggelse for læger under videreuddannelse Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 har det mellem Yngre Læger og RLTN været drøftet, hvordan ændringer i sygehusstruktur, patientforløb, kvalitet i sundhedsvæsenet og etablering af fælles akutmodtagelser hænger sammen med de nuværende bestemmelser for i overenskomsten for underordnede læger. Parterne har derfor aftalt, at der igangsættes et projekt, som skal afdække området. Projektet skal belyse, i hvilket omfang overenskomsten understøtter eller er en barriere for en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse. I arbejdet skal der bl.a. tages hensyn til kvalitet i patientbehandling, ændrede sygehusstrukturer, den lægelige videreuddannelse og arbejdsmiljøet. Sideløbende med dette projekt gennemføres der et tilsvarende projekt med fokus på overlægernes arbejdstilrettelæggelse og overenskomst. Analyser mv. fra dette projekt drøftes i nærværende projekt i relation til arbejdstilrettelæggelsen og overenskomsten for underordnede læger. Nærværende projekt suppleres derudover med et særligt fokus på overenskomstens bestemmelser om fællesvagt.

3 3 Projekt om opgaver og arbejdstilrettelæggelse for læger under videreuddannelse Projektet skal tilvejebringe et fælles vidensgrundlag om: Fællesvagt Lægelig videreuddannelse Balancen mellem arbejdsliv og familieliv Kortlægningen gennemføres således: Interview gennemføres samlet, og der tilføjes under faggrupper ”læger under videreuddannelse”. Der udarbejdes efter interview én samlet statusrapport, jf. projektbeskrivelse for FAS projektet. Der tilrettelægges en workshoprunde IIa (2 – 3 afhængig af geografi), der gennemføres tidsmæssigt sammen med workshop II i FAS projektet, men hvor der alene vil indgå læger under videreuddannelse. Implement vælger, ud fra de gennemførte interview, temaer/spørgsmål, der drøftes i workshoprunde IIa. Der udarbejdes på baggrund af drøftelserne i workshop IIa en statusrapport, som drøftes i YL-følgegruppen.

4 4 Temaer for kortlægningen for læger under videreuddannelse Kortlægning af: »Arbejdsopgaver – roller, opgavefelter og særlige ansvarsområder »Organisering på hospitalsniveau og afdelingsniveau »Lægelig videreuddannelse for yngre læger og de faktorer som påvirker uddannelse og arbejdstilrettelæggelse »Kompetencer hos speciallæger i forbindelse med forskellige former for patientudredning og -behandling »Personaleplanlægning og fremmøde- samt vagtplanlægning for læger »Arbejdsmiljøet for speciallæger og læger under videreuddannelse – og de faktorer, der påvirker arbejdsmiljøet

5 5 Arbejdsopgaver og roller Beskrivelse af de forskellige opgavefelter og roller, speciallæger og læger under videreuddannelse udfylder, fx i tilknytning til: Patientbehandling Kvalitetssikring Patientsikkerhed Uddannelse Forskning Forløbskoordinering Planlægning Styring og opfølgning Faglig udvikling Innovation og forbedringer Arbejdstilrettelæggelse

6 6 Organisering Beskrivelse af hvordan lægernes arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse påvirkes af bl.a.: Organisering på regionalt niveau, hospitalsniveau og afdelingsniveau (samt evt. mellemniveau via ”områder” eller ”centre”) Organisering af det akutte område, fx via fælles akutmodtagelser og samspil mellem akutmodtagelser og bagvedliggende afdelinger Organisering og omfang af akut og elektiv aktivitet Organisering af den præhospitale indsats Organisering af tværgående områder, fx diagnostiske enheder

7 7 Lægelig videreuddannelse Beskrivelse af hvordan læger under videreuddannelses arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse påvirkes af bl.a.: Organisering af den lægelige videreuddannelse på regionsniveau, hospitalsniveau og afdelingsniveau Niveauet og omfang af den lægelige videreuddannelse, herunder forholdet mellem speciallæge ressourcer og yngre læge ressourcer Balancering af hensynet til hospitalets drift, kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse på den ene side og hensynet til den lægelige uddannelse på den anden side Adgang til supervision af yngre læger i forbindelse med det kliniske arbejde dag, aften og nat Tilrettelæggelse af uddannelsen i forbindelse med de daglige aktiviteter, fx morgenkonference, stuegang, ambulatorium, operationsgang, herunder adgang til supervision af yngre læger i forbindelse med det kliniske arbejde Betydningen for den lægelige videreuddannelse af ændringen i speciallægefremmøde, fx i forbindelse med ændringen af fremmødet til ”speciallægen i front”

8 8 Kompetencer Beskrivelse af hvordan lægernes arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse påvirkes af bl.a.: Hvilke lægelige kompetencer, der skal være til stede for at sikre den ønskede form for patientbehandling, fx ”speciallægen i front”, mere ambulant behandling, mere telemedicin og hjemmemonitorering Behovet for at afbalancere det faglige og det ressourcemæssige – f.eks. afvejningen af, hvilke speciallægekompetencer, der skal være til stede dag, aften og nat i forhold til kvalitet og patientsikkerhed Behovet for stor erfaring på forskellige tidspunkter i patientforløbet, hvor speciallæge vurdering er afgørende for at patienten kan komme rigtigt videre i forløbet uden forsinkelser Udviklingen i forskellige former for opgavedeling og fleksibel opgavevaretagelse

9 9 Personaleplanlægning Beskrivelse af hvordan lægernes arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse påvirkes af bl.a.: Karakteren af lægernes fremmødeplanlægning og vagtplanlægning Planlægning af uddannelse og supervision i forhold til speciallægernes ”egen produktion”. Planlægning af tilstedeværelse på konference, stuegang, operationsgang, ambulatorium, skadestue m.v. Speciallægernes fremmøde i forhold til patientflow (dag, aften, nat) Speciallægers fremmøde i forhold til kapacitetsudnyttelse af apparatur og faciliteter Speciallægers fremmøde i forhold til andre personalegruppers fremmøde Speciallægers varetagelse af ikke-direkte kliniske opgaver – forskning, administration, uddannelse af andre faggrupper m.v. Behovet for at sikre forløbskoordinering på tværs af specialer/funktioner og koordinering af fremmødeplaner og vagtplaner på tværs af specialer Niveauet af specialisering og subspecialisering Yngre lægers deltagelse i fællesvagt, herunder i forbindelse med fælles akutmodtagelser Organisatoriske og overenskomstmæssige betingelser for fællesvagt

10 10 Arbejdsmiljø Beskrivelse af arbejdsmiljøet for speciallæger og læger under videreuddannelse og de faktorer der påvirker arbejdsmiljøet, bl.a.: Balancering af behovet for langsigtet planlægning af hospitalets produktion i forhold til fleksibilitet for den enkelte Sammenhæng mellem arbejdstider for den enkelte og krav til faglighed og patientsikkerhed Beskrivelse af faktorer som påvirker arbejdsmiljøet, fx faglige og personlige udviklingsmuligheder, arbejdsintensitet, lovgivning, krav til faglighed og patientsikkerhed Er der særlige udfordringer ved at skabe balance mellem arbejdsliv og familieliv for læger under videreuddannelse fx afstand til arbejde, arbejdstilrettelæggelse og familiære forhold m.v. Hvordan er og hvordan opleves sammenhængen mellem arbejdstilrettelæggelse og balance mellem arbejdsliv og familieliv for læger under videreuddannelse

11 11 Bistand til indsamling af baggrundsdata om deltagende virksomheder Forud for interviewrunden påbegyndes indsamling af relevante informationer og data: »Organisationsdiagrammer »Funktionsbeskrivelser for speciallæger » Personaleplanlægning og fremmødeplaner for speciallæger » Resultater fra APV undersøgelse opdelt på speciallæger og læger under videreuddannelse » Løn data for kategorier af speciallæger » Organisering og omfang af lægelig uddannelse » Patientdata som beskriver omfang og flow » Kvalitetsdata, NIP, Kvalitetsdatabaser »Uddannelsesopgaven omfang »Forskningsomfang »Stillingskategorier »Antal lægestillinger fordelt på speciallæger og læger under videreuddannelse »Aktivitetsdata, inkl. tid fra patientens ankomst til sygehuset til patienten bliver set af en speciallæge (Randers og Ålborg)


Download ppt "Kortlægning af arbejdsopgaver og arbejdstilrettelæggelse for læger under videreuddannelse Danske Regioner og Yngre Læger Projektplan 31. august 2011."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google